Søgeresultater på "Tønder"
Dato: december 1, 2023
Hvad læses der mest – i november 2023
14 nye artikler i november. Nu har vi 2.084 artikler. Sådan bliver man smidt ud af en gruppe på Facebook. Det kan være svært at finde de rigtige fotos. Artikler kopieres i stigende grad uden kildeangivelse. Nye årbøger. Endelig får vi et nyt internet. Disse byer læser mest dengang.dk på Facebook. Igen masser af henvendelser. Hver dag bringer vi nye nostalgiske minder på Facebook. Husk at bruge de nye links, vi nævner. Og så bruges dengang.dk til slægtsbog i USA.
Dengang.dk bruges til slægtsbog i USA
Hver måned får mange spændende henvendelser. En af dem var fra Polly fra USA. Hendes forfædre kom fra Aabenraa. Hun bruger artiklerne fra Aabenraa til at lave en slægtsbog. Og til det brug, bruger hun Google Translate. Polly rener med at vil besøge Aabenraa om et par år og så vil hun forsøge at lære dansk.
Københavns Lokalarkiver reddet i første omgang
Der er mange, der har kæmpet for at bevare lokalarkiverne i København. Politikkerne havde skåret så meget ned på tilskuddene, at huslejen ikke mere kunne betales. Man talte endda om, at medlemmer af lokalforeninger skulle betale dobbelt – kontingent for at betale noget af huslejen. Og det mest groteske, at det meste af huslejen går til – Københavns Kommune. Hvad man så finder på i 2025 – ja det bliver spændende.
Sådan bliver man smidt ud af en gruppe
Når vi deler vores artikler med andre grupper, så er det fordi man forventer, at de har en interesse i de artikler, man skriver. Men det er ikke altid administratorer har den opfattelse. Således kunne jeg ikke forstå, at det for meget at jeg delte en artikel hver anden dag.
Det viste sig så, at jeg var blevet blokeret. Påstanden var at jeg lagde to artikler på om dagen. Men sandheden er unægtelig en anden.
Hvorfor skal man så blokeres? Hvorfor sender man ikke bare en mail med at en artikel hver anden dag er for meget.
Resultatet bliver jo nu, at jeg overhovedet ikke lægger nogle artikler ind i denne gruppe mere. Man bør ikke lyve om grunden til, at man ikke er interesseret i artikler fra dengang.dk.
Blokeringen varede cirka halvanden uge. Men hvad skulle det gøre godt for?
Det kan være svært at finde de rigtige fotos
Vi skal nok blive bedre til at forklare, hvorfor vi netop har valgt at bringe de fotos, som vi bringer til de forskellige fotos. Det kan være svært at bringe fotos fra 1700-tallet. Så skal man lige have et par fotos med malerier fra den tid. Eller hvis man nu beskriver noget fra 1920 og så bringer et foto fra 1930’erne. Det er ikke altid lige let, selv om vi nok har flere end tusinder af fotos liggende.
Og så er det lige med nogle af de fotos som man har liggende, er der måske copyright på. Et eksempel er med møbelsnedkeren Wegner fra Tønder. Når vi bringer en artikel med denne. nøjes vi med at bringe by – billeder i stedet. Det kan være svært at afgøre hvilke af de fotos, man har, hvor der copyright.
Vi har desværre et par gange bragt de forkerte fotos. Det koster over 4.000 kr. pr. gang.
Artikler kopieres uden kildeangivelse
Vi var inde på det sidste gang. Vi har fundet flere, der har brugt artikler fra dengang.dk og så lige fjernet de steder der henviser til vores hjemmeside. Jo vi har talt om det kan betale sig at føre en sag.
Nye Årbøger
De første Årbøger er dukket op. Flere følger. Og et hæfte kommer først til februar. I år bliver dengang.dk repræsenteret i fire af disse årbøger, enten noget vi har skrevet specielt til årbogen eller hvor artikler er citeret i Årbøgerne.
Endelig får vi nyt internet
Vi har flere gange beklaget os over vores internet. Fra vores udbyder har vi flere gange haft en tekniker på besøg uden at det er blevet bedre. Og vi har endda skulle betale for besøgene. Vi får ikke det, som vi betaler for.
Men nu ser det ud til at også ejendommen her har fået nok. Vi får antagelig nyt fibernet fra en anden udbyder. Men vi skal nok vente 5-6 måneder.
Nye artikler
I november måned er der kommet 14 nye artikler:
Vi har nu 2.084 artikler
Når du ser et + og et tal betyder det, at vi et antal artikler om samme emne fordelt under andre kategorier.
Facebook – Statistik
Disse Byer – ser mest dengang.dk på Facebook:
Igen masser af henvendelser
Vi har igen fået masser af henvendelser. Og velkommen til alle nye. Håber, at I får glæde af vores artikler. Modsat så mange andre grupper får du her historier med. En gang om måneden laver vi en lille opsummering.
Du kan sagtens gå ind og læse vores artikler direkte på Nettet. Og her kan du med fordel bruge vores søgefunktion oppe i højre hjørne. Der mange, der finder dengang.dk via Google og Wikipedia. Der er efterhånden ret så mange henvisninger.
Jeg er flere gange blevet opfordret til
Nu handler det hele om en hobby, hvor også penge og tid spiller en rolle.
Nej, vi hjælper ikke med slægtsforskning. Det er temmelig tidskrævende. Og tiden her bliver prioriteret. Den prioriterer vi i at skrive nye historier.
Igen bliver det spurgt om vores fotoer. Hvor er vi? Hvornår er fotoerne taget? Osv. Vi har efterhånden et ret stort lager. Men igen prioriteres tiden. Og den vil jeg ikke bruge til at undersøge hvert eneste foto. Her er andre grupper meget bedre til at analysere fotos.
Minder
Vi er begyndt at dele gamle minder – ældre artikler fra ”dagen i dag” op til for 8 år siden. Det er for at skabe en større bredde af vores historier. Om vi fortsætter med, det afhænger af, om vores læsere læser disse artikler.
Vi er blevet spurgt om, hvorfor man ikke kan dele disse artikler. Ja det kan man nu sagtens ved at kopiere linket.
Vi har desværre ofte i den forbindelse gengivet et forkert link, men det er vores læsere nu meget flinke til at gøre os opmærksom på.
Grunden til at vi bruger et andet link er, at vi har skiftet server, for at gøre hjemmesiden hurtigere.
Dato: november 19, 2023
Da Fanø, Rømø og Langli forsvandt
De tre øer var forsvundet i 1.500 år. Denne artikel er også inddelt i ”En superstorm i 1634” – ”Da tsunami ramte Vadehavet” – ”Fremtidens Havstigninger” – Hvorfor får man ikke gjort noget ved den gamle Højer Sluse. Øerne er meget vigtige for hele Vadehavs-regionen. Sand og sedimenter flytter hele tiden rundt. Fravalg af aflejringer. To teorier. Negative konsekvenser. Effekten af stormfloder. Den anden store manddrukning, Digerne er blevet bedre, Meterhøje bølger ved Rømø, Store havstigninger ved Esbjerg. Forventede havstigninger ved Esbjerg – laveste og højeste scenarie. Antallet af 100 – års hændelser vil stige. Isen fra Grønland og Antarktis.
Hvorfor gør man ikke noget ved den gamle Højer Sluse?
Vi skal være klar over at klimaændringer kan betyde store ændringer af kysterne. Især i områder som Vadehavet ved Vesterhavet, hvor der er meget energi i bølgerne kan ændringerne være hurtige.
Derfor kan det undre undertegnede, at man er så ligeglade med vedligeholdelsen af det gamle dige og den gamle sluse ved Højer. Her troede man, at meningen var at dette skulle være en ekstra sikkerhed.
Øerne forsvundet i 1.500 år
Ifølge videnskab.dk var Fanø, Rømø og Langli ikke til at få øje på. Øerne var stort set forsvundet i 1.500 år. Det fortæller en af forskerne bag et stort projekt. For 3.500 – 2.000 år siden var hele Vadehavet udsat for en voldsom erosion.
Øerne dukkede op igen til havets overfalde for ca. 2.000 år siden. Og det var omkring Jesu fødsel. Ifølge geologisk forskning har øerne eksisteret i omkring 8.000 år. Man har ingen sikker dokumentation for beboelse før engang i middelalderen. Første tegn på beboelse på Fanø kan læses i Kong Valdemars Jordebog fra ca. 1231 – ca. 1.200 år efter at øen var genopstået.
Øerne er vigtige for hele Vadehavs-regionen
Forskerne har koncentreret sig om disse tre øer og ikke dem syd for grænsen. Således fortæller forskerne at de f.eks. ikke har nok data fra Mandø eller Sylt. Og Jordsand er slet ikke nævnt i undersøgelsen.
Øerne er meget vigtige og af afgørende betydning for hele Vadehavsområdet. Vadehavets eksistens er fuldstændig afhængig af øernes tilstedeværelse. Interessant er det at øerne ikke forsvandt på grund af havspejlsstigninger. Det gjorde de fordi tilførslen af sand til øerne pludselig stoppede eller blev kraftig reduceret.
Sand og sedimenter flytter konstant rundt
Sand og andre sedimenter flytter sig konstant rundt i kystlandskabet på naturlig vis. Det sker, fordi det bliver ført rundt med havstrømme, storme og bølger. Denne viden kan have stor betydning for, om landområder nær kysten vil forblive eller forsvinde i fremtiden.
Vi taler meget om havspejlsstigninger i fremtiden. Nu ved vi så at tilførslen af sedimenter spiler en stor rolle langs Vesterhavet. En høj bølgeenergi kan flytte sedimenter rundt.
Men hvordan ved vi nu det? Forskerne har gravet dybt ned i jordlag og sand på Vadehavsøerne. De har fået adgang til sandkorn som gemmer på fortællinger om fortidens Danmark. De har boret sig ned gennem lag af jord og sand, som er blevet aflejret de seneste 10.000 år.
Fravalg af aflejringer
Disse sandkorn fra de mange boreprøver kan f.eks. afsløre danmarkshistoriens værste storm i 1634 og en tsunami, der ramte Vadehavet for 8.200 år siden.
Metoden bygger på, at man kan se hvor lang tid, der er gået siden et sandkorn blev udsat for sollys. Man kan se, hvor gammelt et sandkorn er. Men man kan se, hvor længe det har været begravet og været væk fra sollyset. Et sandkorts energiindhold kan afsløre, hvor længe sandkornet har været begravet. Samtidig kender man alderen på aflejringerne.
I perioden for 3.500-2.000 år siden er det pludselig et fravalg af aflejringer på de tre øer. Og dermed konkluderer forskerne at øerne næsten må have været dækket af havet. Samtidig kan man se, at der er kommet masser af aflejringer ved Blåvandshuk. Man kan sige at stedet ”stjal” sedimenter fra øerne. Området blev netop bygget i perioden, hvor øerne begyndte at forsvinde.
Sedimenter fra nord
Der findes en strøm af sedimenter som bevæger sig langs Jyllands vestkyst. Den kommer fra Nymindegab og en stor del af sedimenterne ender i dag med at blive aflejret ved Blåvandshuk og Horns Rev. I dag standser de sedimenter her, som var med til at vedligeholde Vadehavsøerne.
Øerne bliver på den måde langsomt nedbrudt. Og efterhånden som vandspejlet stiger, sker det hurtigere. Men hvordan blev øerne så alligevel opbygget, når Blåvandshuk ”stjal” sedimenterne fra nord?
To teorier
Det har man så ikke fundet ud af endnu, men har nogle teorier. Den ene teori går på, at øerne får nye sedimenter med en strøm, som kommer fra vest – fra den dybereliggende havbund – på tværs af kysten.
En anden teori lyder, at man under store storme, som rammer vestkysten får mobiliseret nogle af sedimenterne ved den indre del af Horns Rev. Det som også har gavnet øerne er, at havstigningerne aftog for omkring 2.000 år siden.
Negative konsekvenser
Forskerne gør opmærksom på, at når mennesker bygger nye havne, høfder og anden kystbeskyttelse, kan det ende med at spærre ben for sedimentstrømme og få negative konsekvenser for andre kystområder.
En superstorm i 1634
Den 10. oktober 1634 blev vestkysten ramt af en såkaldt superstorm. Stormen ramte den tyske del af vadehavet hårdest. Kystlinjen blev slået i stykker og i alt mistede 8.000 – 15.000 livet. Storme som den i 1634 vil kunne forårsage enorme skader på mennesker, veje og bygninger. De ændringer, der skete med kysten en enkelt nat ville normalt tage hundreder af år eller måske årtusinder af år.
Effekten af storme kan stadig ses
Men se den storm kan man også konstatere i vores sedimenter (de geologiske lag under jordens overflade). Og effekten af de mange storme er bevaret.
Den anden store mandedrukning
Stormen 1634 kaldtes også ”Den anden Store Manddrukning”. Den første Manddrukning blev forårsaget af en kraftig storm i 1362. På øen Nordstrand ud for Husum skyllede havet gennem 44 diger.
Metoden ”optisk stimuleret luminescens er blevet brugt før til blandt andet at kortlægge klimaforandringer. Men metoden er aldrig før blevet brugt til at dokumentere gamle storme.
Digerne er blevet bedre
Digerne havde holdt vandet i arve i mere end 100 år. Men natten mellem den 10. og 11. oktober 1634 kunne de gamle forhindringer ikke mere holde stand,
Nutidens diger er bedre end dem i 1634. de har en fladere hældning mod havet. Det betyder, at bølgerne i dag glider af digerne på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor slider bølgerne ikke så hårdt på digerne.
Da en tsunami ramte Vadehavet
Danmark bliver ikke ramt af tsunamier, siger man. Men for 8.200 år siden blev Danmark ramt. Et stykke havbund på størrelsen med Island væltede ned fra kontinentalsoklen vest for Norge. Dette resulterede i gigantiske bølger på op til 20 meter høje bølger, der skyllede ind over Island, Grønland, Norge, Færøerne, England og Shetlandsøerne.
Meterhøje bølger ved Rømø
Tsunamien trak også dybt ind i Nordsøen og ramte den jyske vestkyst ved Rømø med meterhøje bølger. Effekten har været katastrofal for de stenalderfolk, der boede tæt ved kysten. Boreprøver på Rømø afslører, at tsunamien også ramte her blot i mindre målestok.
Men risikoen for tsunamier her til lands er dog lille.
Fremtidens Havstigninger
Men hvad så med fremtidige havstigninger? Hvordan vil det påvirke Vadehavsøerne og den sønderjyske vestkyst? Forskere fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har stået i spidsen for, hvordan det vil gå i fire havnebyer, hvis ikke klimakrisen bliver håndteret. Vi har så valgt det sted, som er nærmest – nemlig Esbjerg.
Store havstigninger ved Esbjerg
Beregningerne viser at hvis verdenssamfundet fortsætter med store udledninger af drivhusgasser og vi rammer en global temperaturstigning på fem grader. Det er større stigninger end først antaget. En temperaturstigning på 1,4 grader vil betyde stigninger på mellem 29 og 55 cm på tværs af fire danske havnebyer, viser beregningerne.
Forventede havstigninger ved Esbjerg – Laveste og højeste scenarie
2050: 17 – 24 cm
2100: 37 – 75 cm
2150: 55 – 123 cm
Antallet af 100-års hændelser vil stige
Det har også en betydning at de sydlige landområder sænker sig. Studier viser, at det har været havstigninger på ca. 25 cm de sidste 10 år. Og efterhånden som havniveauet omkring Danmark stiger forventes hændelser som stormfloder at ske langt oftere. Det vil sige at 100 års hændelser bliver meget mere almindelige hændelser i fremtiden.
Isen fra Grønland og Antarktis
En anden ting er den grønlandske iskappe. Hvor hurtigt smelter denne? I dag rummer Grønland ”kun” 6,65 til 7 meters havstigninger, hvis isen fuldstændig forsvinder.
Den antarktiske halvø og Vestantarktis udgør nærmest en ukendt stigning. Og på Grønland har man oplevet temperaturstigninger på op mod 15 grader over normalen. Og så udvider det varmere vand havene. Varmere vand fylder mere end det kolde vand. Det er svært helt at stille færdige og brugbare prognoser.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: november 11, 2023
Grøngård – et forsvundet Jagtslot
Denne artikel er skrevet til Historisk Årbog 2023, udgivet af Rens og Omegns Lokalhistoriske Forening. Området omkring Tønder var dengang i slutningen af 1500 – tallet omgivet af masser af skov. Og i disse var der masser af vildt. Hertug Hans den ældre var en ivrig jæger. Derfor byggede han det pragtfulde lille jagtslot Grøngård. Og det er takket være førstelærer V. Leick og skoleelever fra Lydersholm, at vi i dag kan se noget af fundamentet til ” det næsten glemte slot”. Men ak, herligheden varede kun i ca. ti år. Sønnen var ikke jagtinteresseret, så slottet forfaldt efterhånden.
Masser af skov
Står man på Jejsing Bakke og ser ned mod grænsen, ser man et fladt og træfattigt landskab. Tænk, at her var for fire hundrede år siden et vandrigt skovskær med en masse krat, og store egeskove.
Graver man i dag i diverse moser og enge, dukker der af og til stammer frem fra den tid. Tværs gennem dette landskab gik i den senere middelalder den gamle landevej fra Tønder over Sæd – Burkal øst på mod Flensborg.
Ikke langt fra denne vej, vest for den nuværende Grøngård, lå dengang gården Tuetmose og mod øst på en flad forhøjning, gården Haleklamp. Begge disse gårde samt Lydersholm som dengang var en stor gård, tilbyttede Hertug Frederik sig i 1503 fra klosteret i Løgum.
Hans den ældre – en ivrig jæger
Med så meget skov, har det sikkert været masser af vildt. Man har fundet masser af gevirer af rådyr, hjorte – og vildsvinetænder. Da man gravede Vindtvedkanalen har man endda fundet kæbe og horn fra en urokse.
Hertug Frederiks søn, Hans den Ældre var en ivrig jæger. Han nød at gå på jagt her omkring Lydersholm. Ifølge en gammel beretning fra 1557, skulle amtmanden sørge for, at egnens beboere holdt deres hunde bundne i den bedste jagttid.
Avlsgården Grøngård blev bygget
Jo her kom hertugen ofte. Et gammelt sagn fortæller, at da hertugen på et sted mellem Tuetmose og Halkeklamp nedlagde en prægtig hjort, så bestemte han sig til at indrette sig en bolig på dette sted, hvor han i jagttiden kunne tage ophold.
Hertugen gav ordre til at en stor del af egnens skov skulle ryddes. Det gjorde han, fordi Gudskogen skulle inddiges. I årene 1562 – 66 bortkørtes 18.000 læs træ. Tuetmose og Haleklam blev nedlagt i 1567 og i stedet blev avlsgården Grøngård med ca. 1.000 tdr. land bygget.
På gårdens indhus som var pyntet med gevirerne af to hjorte, blev der indrettet to beskedne værelser til hertugen. I den ene stue stod der kun seks bænkekister og i den anden, som lå ovenover, fandtes der seks senge.
Et jagtslot skulle bygges
Men disse boligforhold har sikkert været lidt for trange. Derfor gav han i 1568 ordre til, at der skulle bygges et jagtslot ikke lang fra avlsgården. Amtmanden i Tønder fik besked på at sende en skibsladning byg til Holland, hvorfor der så skulle købes kalk, cement, glas, teglsten fliser m.m.
Det blev et dejligt lille jagtslot, som blev bygget efter udkast af den hertugelige bygmester Hercules von Oberburg. Slottet blev kaldt Lusthus Thom Gronehagen.
Hercules von Oberberg – kongelig bygmester
Egentlig brugte hertug Hans den Ældre en anden bygmester. Denne havde gennem to år stået for opførelsen af Hansborgs vestfløj, men i august 1559 blev von Oberberg ansat. Han sørgede for, at Hansborg blev færdiggjort. I 1557 var han blevet udnævnt som kongelig bygmester. Von Oberberg arbejdede med befæstningen af København, Koldinghus, Nyborg Slot og Kronborg. Også ombygningen af Sønderborg Slot har han stået for.
Han var gift og havde i hvert fald to børn, og bosatte sig i Haderslev. Von Oberberg fik overdraget grundet, Slotsgade 22. frem til sin død i 1602 havde han en kirkestol i Vor Frue Kirke. Latinskolen og Hospitalskirken i Haderslev stod han også for.
Hver sommer i Tønder
I årene 1574 – 1580 opholdt Hercules von Oberberg sig hver sommer i Tønder. Her arbejdede han på slottet. Hertugen opfattede Tønderhus som den mest sikre, at sine slotte. Det var også her i kælderen, at han gemte sin formue. En masse byggemateriale blev brugt til ombygningen af slottet. Der blev blandt andet hentet 1 million teglsten i Flensborg.
Muligvis har von Oberberg også stået for opbyggelsen af Trøjborg Slot, som Peter Rantzau påbegyndte i 1579. Der findes dog ingen skriftlig kilde, der kan bekræfte dette. Men det vides, at Peter Ranzau og hertug Hans den Ældre var gode venner.
En travl bygmester
Von Oberberg havde ganske givet travlt. Han kan knyttes til ombygninger/nybygninger af slotte og ejendomme i Ahrensburg, Tønning, Gottorp, Gråsten og Brundlund Slot og meget mere. Stormklokketårnet på Ribe Domkirke har han også repareret.
Desværre er der ikke meget tilbage, af de pragtfulde konstruktioner, som von Oberberg præsterede. Af Tønderhus står kun portnerboligen tilbage. Tønning og Østerholm i Haderslev er revet ned. Af Koldinghus er det meste brændt ned. Og både Gottorp, Brundlund og Sønderborg Slot er bygget så meget om, at der ikke er meget tilbage af von Oberbergs konstruktioner. Hospitalskirken og hans private bolig i Slotsgade 22 i Haderslev er nok det i dag som vidner mest om den kongelige bygmesters konstruktioner.
Skolebørn fra Lydersholm
Ja, det var skolebørn fra Lydersholm, der foretog de første udgravninger. Det vil sige, at det er ikke er så meget at se. Men stedet bliver dog besøgt af cirka 1.000 mennesker hvert år. Måske kunne dette tal forøges, for historien bag ved, er sjov og underholdende. Måske er det også en del, der ikke ved, at der her ca. 8 kilometer øst for Tønder har ligget et jagtslot.
Udgravningerne viser, at nordøst for det nuværende Grøngårds have har herligheden ligget. Landevejen nordfra til Lydersholm går direkte gennem slotsgrunden.
Et lille og flot slot
Egentlig ved man ikke, hvordan slottet har set ud. Men på et kort fra 1615 over den vestlige del af Tønder Amt, findes en tegning, der viser hovedbygningen med to hjørnetårne og i midten en stor bro. Måske er det fundamentet til det vestlige hjørnetårn, man nu har gravet ud.
Man ved dog en del om slottets indre udstyr, og om værelserne vides en del, for det er så heldigt, at der findes en inventarliste udarbejdet af amtmanden, Johan van der Wisch, som blev nedskrevet ved hertugens død i 1580
Slottets værelser har været ualmindelig veludstyret med møbler, vægprydelser og andre nødvendige redskaber, som var nødvendig for en husholdning.
Hertugen havde selv haft sine værelser i hovedbygningen, og den østlige tårnstue var hans soveværelse. I de forskellige stuer fandtes egetræsborde, stueborde, stole, dragkister, slagbænke, klapsenge, panelskabe og meget andet.
De med grønt eller rødt klæde behængte vægge var prydret med gevirer, horn og ca. 32 malerier, marmorbilleder i trærammer, mange messinglysestager, stålspejle og det hertugelige våbenskjold. På stole og bænke har der ligget mønstrede puder.
Når hertugen havde gæster og sammen med disse holdt muntre jagtgilder, har det ikke manglet på udstyr. Bordene var pyntet med smukke lærredsduge. Maden blev serveret på smukke tinfade og tallerkner. Øl og vin blev skænket af blå kander, glaskander og småtønder i marmelstene. Bægre i fine blå glas eller i vinkrus med sølvhank.
Skulle gæsterne gå til ro, fandtes der mange senge med læserpuder, sengetøj, uldtæpper og pelse. Havde man ikke nok, blev der hentet mere på slottet i Tønder.
Jo slottet var bestemt også til repræsentativ brug med 30 senge, mønstrede puder, natlamper m.m. Hertugen kunne med jagtslottet og de herfra afholdte jagter vise sin status som fyrste overfor både slægtninge og andre adelige.
En bygning på tre etager
Slottet havde et mål på 16 meter gange 18 meter. Jo, det var en næsten kvadratisk bygning på tre etager. Det var opført i røde teglsten med dekoration i gotlandsk sandsten. Det var et søjlebåret galleri i hovedfacaden. Slottets stejle pyramidetag var måske tækket med flade teglplader. De fire hjørnetårnes tagspidser med skifer og kronet af småspir af bly. Midt for nordfacaden skød et trappehus sig frem.
Nederste etage var opdelt i fem rum med et større anlagt gennemgående midterrum med en vinkeltrappe delvis udbygget i nordmuren. På begge sider af centralrummet lå to mindre rum.
Det var et moderne slot, og forbilledet var de nederlandske renæssanceslotte, men også inspireret af samtidig fransk og italiensk byggeri.
Et vandslot i en kunstig anlagt sø med bro, har det været.
Herligheden varede i 10 år
Men ak og ve. Hele herligheden varede kun ti år. Da Hertug Hans den Ældre døde i 1580, blev slottet overtaget af broderen, Hertug Adolf af Gottorp. Nu blev avlsgården drevet af en forpagter. Slottet fik nu kun sjældent besøg af hertugen eller amtmanden.
I 1613 blev Grøngård benævnt som Grønhoff.
Slottet forfaldt
Fra 1634 stod bygningen tom og forfaldt efterhånden, samtidig med, at omegnens bønder stjal sten og træværk fra slottet. Et smukt slot forfaldt efterhånden.
Prøver på slottets arkitektoniske udsmykning og fornemme udstyr kan ses på Tønder Museum.
Amtsskriveren i Tønder fik 1648 tilladelse til at anvende halvdelen af slottets sten og træværk til sin nybygning på Møllevej i Tønder.
Resten af slottet blev i 1656 købt til nedrivning af Herredsfogeden på Hajstrupgård. Og så var slottets saga ude.
Udgravningsarbejde
Siden har der været ro og stilhed over slottets grund. Bønderne har pløjet over slottets fundamenter i mange år. Men efter flere år blev fundamentet gravet frem af skolebørn. Det var hvis nok i 1946 ført an af førstelærer V. Leick. Ruinen blev undersøgt i 1953 – 54 og 1960 af Nationalmuseet. I 1976 – 81 blev området frilagt af Fredningsstyrelsen i samarbejde med Tønder Kommune.
Under udgravningsarbejdet blev der fundet sandsten fra søjlerne og bygningsudsmykningen samt skiferplader fra taget. Disse genstande er siden af Nationalmuseet overdraget til Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Det gælder også de mange fund fra udgravningerne, som blandt andet omfatter meget køkken – og bordtøj. Potter og fade af lertøj er mest af lokal produktion.
Men en masse er også blevet importeret. Det gælder blandt andet de flotte romerglas og vinkrukkerne, som også er blevet fundet.
Avlsgården renoveret
På arealet græsser får. Større urter og siv vokser på det centrale ruinområde og slører de lave mureforløb. Voldgraven er tilvokset i siv. Gangbroen til ruinen, som er nødvendig for at komme til ruinen har været i meget dårlig stand.
Selve avlsgården Grøngård har haft status som en mindre herregård. Den nuværende bygning er fra midt i 1800 – tallet. Men ved gården ligger en stor lade fra 1700 – tallet, der følger egnens byggeskik med sine lave mure og høje stejle stråtag. Ind mod gårdspladsen er der to tværporte med høje halvrunde portbuer.
Gården er gennem flere år blevet totalrestaureret.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: Om de omtalte Slotte og Herregårde samt Hertug Hans: Læs her:
–
Dato: november 5, 2023
En tur på Nørrebrogade i 1870
Hvordan så det ud på Nørrebro dengang. Ja vi tager turen med en hestesporvogn og gør holdt på specielle steder. Markant og præsentable bygninger. Med Nørrebros Sporveje. Over nogle broer. Tre Hjorter. En smal dæmning. Et kig på Søerne. Drikkevand fra Søerne. Vandet smagte modbydeligt. Husk at fjerne ålen. Drikkevand fra Skt. Jørgens Sø indtil 1959. Masser af fisk. Bestandig Borgerlig Forening. Albert Schumann dannede eget cirkus. Vittighedsbladet Punch gjorde grin med borgmester. Fløystrups store have. Brædder til indgangsdøren. Lille Ravnsborg. Var præsten ”varm” på Madamme Pätges? Hun skulle skjule sin jødiske herkomst. Begravet på Mosaisk Begravelsesplads. Svagt bebygget. En statelig mølle. Nørrebros Runddel. Nørrebros Remise. Lygten Kro var allerede faldefærdig dengang. Dengang hed det Utterslev Mark.
Markante og præsentable bygninger
Ja fra Runddelen hed det nu Lygtevejen dengang. Og vi skal da også en kort tur ud i Nordvest. Jo allerede i begyndelsen af 1800-tallet var der en del ejendomme langs den inderste del af Nørrebrogade.
De markante ejendomme ved søerne er allerede opført i 1850erne. Det er en præsentabel indgang til Nørrebro.
Allerede i 1862 opførte Håndværkerforeningen en stiftelse for håndværkere på Nørrebrogade 9. Man kaldte stedet for Alderstrøst. Og der var langt flere huse langs Nørrebrogade. Jo og så var det kirkegården, der også fyldte en del.
Med Nørrebros Sporveje
Turen dengang skete altid fra Nørreport med en af Nørrebros Sporvejs toetagers hestesporvogne. Taksten var 5 eller 10 øre efter vejlængden. Man havde nogle meget enkelte røde mærker, noget større end et frimærke og uden anden tekst end ”Nørrebro Spovej – 5 øre samt et løbenummer. De blev rullet frem fra konduktørens metalrulle i tilsyneladende uendelige længder.
En familie på fire medlemmer fik således på en 10 – øres rute i alt 8 billetter i et sammenhængende bånd.
Over nogle broer
Hvor nu Nørreport Station ligger, strakte Nørrevold sig til begge sider langs boulevarden fra det sted, hvor fæstningsporten havde stået indtil 1856 lige ud for Frederiksborggade. Over det derved fremkomne voldgab var anbragt en jernbro tværs over gaden som forbindelsesled mellem voldstykkerne. Disse begyndte man at fjerne i 1872.
Broen hvilede på et par høje jernstativer. Det blev senere genbrugt i Ørstedsparken over resterne af den gamle stadsgrav.
Tre hjorter
Uden for volden passerede man først to broer over stadsgraven. Så kom man ud i en buet, ret kort – men bred allé, der med sine store skyggefulde træer førte ud til Peblingesøen. Tæt inden for søerne lå ved nordsiden af Alléen et par lave bygninger, hvoraf det ene rummede traktørstedet ”Tre Hjorter” (altid med r til sidst)
En smal dæmning
Mellem Peblinge- og Sortedamssøen strakte sig over Dosseringen den lange dæmning, der senere blev erstattet med Dronning Louises Bro. Dæmningens indre ende lå dog lidt nordligere end den nuværende bro. Den lå ud for den senere Café de la Reine.
Den var ret smal, så den godt og vel kunne rumme sporvejens dobbeltspor. Omkring 1870 havde man forhøjet dæmningens gennemsejlingsåbning for at gøre det muligt at etablere en dampbådsrute på søerne. Men denne rute bestod kun et eller to år. Men dette betød, at der på midten var en svag stigning.
Vi afviger nu lige for et øjeblik fra 1870. For di skal lige kaste et øjeblik på Søerne
Et kig på søerne
På turen over dæmningen var der rig udsigt over Søerne. Og skal vi nu gå lidt frem til nutiden så er der ca. 6 km løbekilometer om Søerne. Så kan jeg bedre forstå, at man var træt efter sådan en tur hver søndag. Jeg har længe undret mig over, hvorfor det hedder dossering (med 2 s’er). Det betyder skråning. Ordet blev også brugt om den vej, der ligger på eller ved en skråning eller en dæmning.
Sankt Jørgens Sø er faktisk 4-5 meter dyb. Vandspejlet ligger højere end en del af omgivelserne. Og stien på søens vestside (mod Frederiksberg) kaldes Svineryggen. Stiens vestside er faktisk kommunegrænsen.
Drikkevand fra Søerne
Drikkevandet dengang blev ikke hentet fra vandet i voldgravene men fra nedgravede rør – udhulede træstammer sammenføjet med blymuffer – fra Søerne ført under voldsystemet direkte ind i byen. Her spredtes de i et vidt forgrenet ledningsnet, hvor der var opsat pumper og vandposter. Her hentede københavnerne vand hjem i en spand indtil det første vandværk blev taget i brug omkring 1850. Systemet kaldtes ”pumpevand” i kontrast til ”springvand”.
Vandet smagte modbydeligt
Udover at være en del af byens forsvarsværk indgik Peblinge og Sortedams Søen også i byens vandforsyning. I årene 1705 – 27 foretog man oprensninger af de to søer. De blev gravet dybere og kanterne blev rettet til, så de fik den nuværende form. Men vandets lange rejse i utætte træ-rør var et problem. En tid blev det klaget i det fornemme kvarter omkring Amalienborg, hvor vandet smagte modbydeligt. Der blev opdaget, at vandledningen var utæt, lige hvor den krydsede en kloakledning med blandt andet afløbet fra Frederiks Hospitals lighus!
Husk at fjerne ålen
Vandet fra Søerne indeholdt mange planteresterne og smådyr, Ved blæsevejr blev bundmudderet hvirvlet op, så vandet blev uklart og københavnerne omtalt som ”lunken ålesuppe”. Men slap en fingertyk ål gennem rørene op i pumpens mekanik, måtte ”vandkiggeren” tilkaldes. Han skilte pumpen ad og fjernede ålen, inden den gik i forrådnelse og gjorde vandet helt udrikkeligt. Vandet i København var så ringe, at man planlagde at hente vand i tønder fra Roskilde, efter at jernbanen havde åbnet i 1847. Det blev dog ikke til noget. Frisk godt vand fandtes i København kun i brønden i Gothersgade ved volden. Tilstrømningen her var stor, og køen lang.
Drikkevand fra Skt. Jørgens Sø indtil 1959
I midten af 1800-tallet blev Peblinge og Sortedams Søer opgivet som vandreservoirer pga. dårlig vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø i brug, der i den forbindelse blev gravet ud til den form, den har i dag. Sankt Jørgens Sø havde en central rolle i Københavns vandforsyning frem til Anden Verdenskrig og fungerede som reservereservoir 1959.
Nu blev der også udledt spildevand til Søerne. Det betød også at de blev voldsomt næringsbelastende. Sigtbarheden faldt til 0,5 meter.
Masser af fisk
Men vidste du, at der i 2002 og 2003 blev udsat hhv. 50.000 og 70.000 geddeyngel. Og fiskebestanden i dag består af både aborre, hork, suder, skalle, brasen, karusse, gedde og ål. Og i Sankt Jørgens Sø findes faktisk også en bestand af flodkrebs. Og så er Søerne også en vigtig raste – og overvintringsplads for vandfugle.
Bestandig Borgerlig Forening
Vi er nu tilbage i 1870, hvor vi hjørnet af Ravnsborggade når til en stor have med gamle træer. Det er adskilt fra gaden ved et stort jernstakit. I baggrunden af haven lå en lang gul toetagers bygning. Det var Store Ravnsborg, der tilhørte ”Bestandig Borgerlige Forening, som havde sommerlokale her. En tam ravn hoppede om inden for gitteret – formodentlig var det for at minde de forbipasserende om stedets navn.
I 1669 blev ejendommen benævnt som Raufnsborg. Området var et yndet udflugtssted. Her vrimlede det med ”Pyntede mandfolk og Fruentimmere, som ved keglespil, musik og dans nød livet i fryd og gammen.
Hovedbygningen på Ravnsborg var i 1835 0ver taget af ”Den bestandige Borgerlige Forening” af gartner Mohr, der havde overtaget den omkring år 1800. Og denne forening måtte kun bestå af 100 mand. Og en af disse var Anker Heegaard, der blev rost for sine danse-kundskaber.
I 1880 solgte foreningen Ravnsborg med ret god fortjeneste.
Albert Schumann dannede sit eget cirkus
Selve Ravnsborggade blev navngivet i 1858. Det var her, at Albert Schumanns cirkus optrådte i 1885. Albert havde ikke været tilfreds med de forhold hans far havde tilbudt ham, så han startede bare sit eget cirkus.
På den modsatte side udgik Blågårdsgade, allerede da tæt bebygget. Dog lå der midtvejs et vidstrakt jernstøberi – Anker Heegaards Jernstøberi. Det er der, hvor vi i dag har Blågårds Plads.
Vittighedsbladet ”Punch” gjorde grin med borgmester
Lige over for lå et par lave bygninger med endegavlen midt ud i gaden. Fjernelse af disse blev mødt med mange vanskeligheder. Datidens førende vittighedsblad ”Punch”. Man havde flere gange spurgt om hvornår ”skuret” skulle rives ned. Men hver gang svarede borgmesteren afvisende. ”Skuret” blev først revet ned i 1879.
Fløystrups store have
Fælledvejen var ligeledes ret godt bebygget. Men vest for denne lå inde i kvarteret gartner Fløystrups store have, der strakte sig helt over til Jødekirkegården i Møllegade. Haven er i dag bebygget med Elme-, Birke-, og Egegade.
Hvor nu Elmegade udmunder i Nørrebrogade, lå to omtrent ens udseende bræddehuse på en etage med Mansardkvist. I det ene boede en farver ved navn Thoerkildsen, mens naboen skiltede med navnet Thorkildsen.
Brædder til indgangsdøren
Lige over for disse langs Nørrebrogades sydside lå en række lave huse, adskilte fra fortovet eller gangstien med en grøft, over hvilken gangbrædder førte over til indgangsdøren.
Lille Ravnsborg
Gangstiens yderside ud mod kørebanen var beplantet med træer. Man nåede så ud til Parcelvejen, som Griffenfeldtsgade dengang hed. Umiddelbart før man nåede Assistens Kirkegård, havde man på hjørnet af Kapelvejen ”Lille Ravnsborg” med beværtningshave, keglebane og lysthuse. Her gør vi lige et stop.
Dette sted var rigelig besøgt af ligfølger, der efter jordefærden tømte mange mindebægere her. Ja det var jo også her, at Johanne Louise Heiberg dansede på billardbordene.
Var præsten varm på Madamme Pätges
Vi har skrevet en del om hende. Men egentlig har vi ikke skrevet så meget om Johannes mor, Henriette Pätges. Hun ligger begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads. Hun blev født ind i en jødisk familie i Frankfurt i 1780. Som ung flyttede hun til København, hvor hun mødte tyskeren Christian Heinrich Pätges, der var vinhandler. De to slog sig ned i byen, hvor de giftede sig og stiftede familie. Eftersom Christian var kristen, blev det besluttet, at Henriette skulle konvertere i forbindelse med ægteskabet. Det løb dog ud i sandet, angiveligt fordi præsten, der underviste hende, blev betaget af hende.
Hun skulle skjule hendes jødiske baggrund
I 1807 mistede familien alt under bombardementet af København. De drev beværtningen Lille Ravnsborg og Johanne Louise Pätges blev født her i 1812 og døbt i Sankt Petri Kirke.
Alle Henriettes ni børn blev døbt, og hun skulle selv skjule sin jødiske baggrund, dels fordi antisemitisme dengang var meget udbredt. Christian var blevet drikfældig. Det var Henriette, der skulle sørge for at der var mad på bordet. Det gjorde hun bl.a. ved at drive forskellige værtshuse, hvor hun blev kendt som mutter Pätges.
Begravet på Mosaisk Begravelsesplads
Engang under et raserianfald kom Christian til at afsløre Henriettes jødiske baggrund, hvilket kom som et stort chok for hendes berømte datter. Johanne forsøgte at hjælpe Henriette til at konvertere, men præsten afviste det. Mutter Pätges døde kort tid efter og blev modvilligt begravet på Mosaisk Begravelsesplads.
Svagt bebygget
Kirkegårdsmuren gik her fra Kappelvej helt op til Runddelen. På den anden side var det her i 1870 kun svagt bebygget. Der var nogle enkelte villabygninger.
En statelig mølle
Ved Runddelen lå Ølands Mølle. Det er omtrent, der hvor apoteket ligger. Det var en ret så statelig hollandsk mølle, der var placeret oven over en grundmuret bygning. Nu befandt os på Lygtevejen. Dette navn blev i 1873 ændret til Nørrebrogade.
Nørrebros Runddel
Men Nørrebros Runddels historie går tilbage til 1750, hvor pladsen blev anlagt i forbindelse med Jagtvejen. Oprindelig blev pladsen navngivet Nørrebros Roundel, hvilket er fransk for en figur eller ting, der er rund. Men den franske udtale var aldrig noget der fængede på Nørrebro. Den mere folkelige udtale runddel har gjort at stavemåden er blevet ændret.
Fra 1924 lå her en rundkørsel. Men i 1960 blev dette ændret til et almindeligt lyskryds.
Nørrebros Remise
Sporvejens endestation lå ved remisen ved Baldersgade.
I starten blev der opført en kontorbygning og en vognremise med 4 spor. Senere blev remisen udvidet med endnu en bygning i Baldersgade 8 med tre spor. I 1897 blev bygningerne solgt til boligbyggeri og nedrevet.
Lygten Kro allerede faldefærdig dengang
Der fulgte en ret tæt, men lav og tarvelig forstadsbebyggelse, der i en mere eller mindre ”spredt fægtning” fortsatte ud til den allerede dengang faldefærdige kro ”Lygten”, Det var dengang en lang og skummelt udseende et – tages bygning. Mange mente, at den havde navn efter den sidste svagt lysende enlige gadelygte, som stod der.
Siden 1700-tallet havde kroen betjent de vejfarende til og fra hovedstaden. Kroen blev revet ned i 1904. På stedet opførtes den nuværende stationsbygning i 1920erne.
Dengang hed det Utterslev Mark
Umiddelbart uden for kroen løb Lersø-åen som også kaldtes for Lygteåen langs et hegn af lavstammede piletræer hen til Ladegårdsåen og forenede sig med denne. Nu forsatte Lygtevejen over i Frederikssundsvej. Bebyggelsen herude gik under navnet Utterslev Mark.
Det var lidt utrygt at passere her særlig i mørke. Der var en dyb grøft langs gangstien og en undertiden urolig befolkning. Vejen fra Frederiksborgvejens udmunding var kun bebygget på nordsiden. På sydsiden havde man udsigt til en stor mark med en lang, lav bygning. Den tjente som natrenovations-oplag. Det var før man tænkte på at indføre W.C. – systemet, om visse vinde sendte den ubehagelige dufte ud over kvarteret.
Længere ude lå Bellahøj i sin park opkaldt efter Bella Henriques., der var gift med grosserer Moses Levin Mariboe. Han døde i 1830. Før man nåede så langt, var al bebyggelse langs vejen ophørt. Der var fri udsigt til begge sider lige til Brønshøj.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: november 3, 2023
Tyske reaktioner og Flensborgs farvel
Det handler om grænsedragningen. I Sydslesvig syntes man at Versailles-freden var dybt uretfærdig. Og maget tidligt sagde de ledende dansksindede farvel til Flensborg. Vi var ved at miste Tønder og Højer. I Slesvig Holsten valgte man en slags kampagnechef. Wilsons 14 – punkter vakte opsigt. En dygtig agitator i Tønder. Freden var en belastning for den tyske regering. Man havde reddet den danske regering. Man ville opretholde tyskheden nord for grænsen. De ”Nordslesvigske Brødre” burde fastholdes. Flensborg, Tønder og Højer var tyske, fastslog man syd for grænsen. Statsmidler skulle tilsløres. Man håbede Danmark ville give indrømmelser. Kejsersocialistisk chauvinisme, sagde man i Danmark. Man påstod at dansk – tyske forhandlinger var i gang. Det tyske sindelag var fremherskende i det nordslesvigske Socialdemokrati. Et kapitel blev slettet af forlaget i A.D. Jørgensens biografi. Johan Ottesen foreslog grænsen nord for Tønder. De dansksindede var gået over til socialismen. Stemmetallene var et dårligt varsel. H.V. Clausen afskrev tidligt Flensborg men han ville have Tønder med til Danmark. Fortyskningen i skolen gik ud over danskheden. Redaktør Jessen mente ikke, at man skulle kigge på stemmesedlerne. H.P. Hanssen: ”Flensborgske borgere havde svigtet den danske sag”. Redaktør Jessen blev hvis bange. H.V. Clausen: Lad os blive fri for flensborgerne. I 1920 var danskerne chokeret over, hvor få danske stemmer, der egentlig var i Flensborg.
Var vi også ved at miste Tønder og Højer?
Vi har stadig ikke fået alt at vide om grænsedragningen i 1920. Flensborg blev tidlig afskrevet, men ikke alle opdagede det. Men at Tønder og Højer også var så tæt ved at ryge, er måske overraskende. Det kunne være interessant at finde ud af, hvad Scavenius i 1939/1940 ville tale med tyskerne om med hensyn til Tønder.
Tyskerne var ikke glade for Versailles – freden
Man kan sige, at denne artikel igen handler om grænsedragningen 1920. De tyske Centralmyndigheder havde modtaget mange klager fra Preussens nordligste provins i 1919. Man brugte bl.a. de gamle argumenter om en Slesvig Holsten i sammenhold.
Tyskerne var bestemt ikke begejstret ikke begejstret for Versailles – freden. Den var også hård over for tyskerne – ingen tvivl om det.
Slesvig Holsten valgte en slags kampagnechef
De preussiske myndigheder strammede tøjlerne. Den 27. april 1919 udnævnte den preussiske ministerpræsident Hirch journalisten dr. Adolf Köster til preussisk gesandt i Hamborg og til statskommissær for provinsen Slesvig – Holsten.
Han skulle bl.a. bistå ”den truende” befolkning med råd og dåd. Man skulle bl.a. imødegå den danske agitation. Köster udtrykte det således:
Han afviste ikke selvstændighedstanken helt.
Wilsons 14 – punkter vakte opstandelse
Da Wilsons 14 punkter blev offentliggjort, vakte det vild opstandelse. Også Stauning reagerede på den tyske opstandelse. Han skrev til præsident Ebert og advarede mod en nej-politik. Stauning mente at fred var en nødvendighed. Et nej ville betyde at de allierede ville tvinge de neutrale til at gå med i blokade. Og så sagde Stauning:
En dygtig agitator i Tønder
Köster så som sin opgave at få de tyske nordslesvigere til at opgive ”stemmestrejkeparolen”. Han havde fået oprettet et lille blad i Tønder ”Der Freie Arbeiter” med en lokal socialdemokrat som leder (Wienecke).
Her er kilderne ikke korrekt. Han stammede fra Tyskland og var/blev kommunist. Det var ham, der stod for Revolutionen i Tønder. Og det gjorde han særdeles effektiv. Han blev uden retshandling udvist til Tyskland. Under Anden Verdenskrig endte han i KZ – lejr. Og til sidst endte han som murer i Østtyskland.
Men Wienecke krævede tilførsel af levnedsmidler og var begyndt at tænke på et tillidsmandskorps til afstemningstiden. I den følgende dage blev han opmærksom på de mange tyskere, der søgte at redde deres formuer ved at flytte dem til Nordslesvig.
En belastning for den tyske regering
Undertegnelsen af fredskontrakten den 28. juni betød en stor belastning for den tyske regering. Kansleren og udenrigsministeren trak sig tilbage. Særlig i Slesvig – Holsten udløste traktaten en kæde af protester.
Man havde reddet de rent tyske dele
Den 3. juli 1919 sammenkaldte Köster til protestmøde i Rendsborg. Her opstod den holdning at traktaten kunne ændres ved en dansk – tysk overenskomst. Der var dog en lille ros til den danske regering, der havde sagt nej til afstemning i 3. zone. Så havde man da i hvert fald reddet de rent tyske dele af Slesvig. Der var dog protester på den måde, at afstemningen skulle finde sted på.
Man advarede den danske regering
Man dannede en tysknational slesvig-holstensk forening. Denne vedtog at skrive et brev til den danske regering. Man fortalte også at man havde dannet et forsvars – og angrebsforening. Og så mindede man også den danske regering om, hvad der skete fra 1851 – 1864.
Man ville opretholde tyskheden nord for grænsen
Man dannede også Schleswig-Holsteiner Bund. Formålet var at yde støtte til tyskheden nord for den kommende grænse. Denne forening begyndte snart at arbejde for det aktuelle formål:
De nordslesvigske brødre skulle fastholdes
Ved demonstrationen den 28. september talte overborgmester Todsen på Slesvigs vegne og borgmester Timm Rendsborg på Holstens vegne. Der blev vedtaget en resolution.
Flensborg, Tønder og Højer er tyske byer, fastslog man
Man fastslog at Flensborg, Tønder og Højer var tyske byer. Kun kommunevis afstemning kunne give basis for en retfærdig grænsedragning. Man mente også at besættelse af afstemningsområdet ville begrænse afstemningsfriheden. Den påtvungne villeikke skabe ret men uret, sagde man.
Statsmidler stillet til rådighed
Nationalforsamlingen vedtog en bevilling til det politiske arbejde i 1. og 2. zone. Pengene kunne dog ikke udbetales direkte, Ifølge fredstraktaten måtte der fra rigets og landenes side ikke øves indflydelse på befolkningen i afstemningsområderne. Men både Preussen og riget havde bestemt sig til at stille statsmidler til rådighed.
Man bestemte dog at tilsløre, hvor pengene kom fra.
Det lykkedes for Köster at overbevise de tyske nordslesvigere om, at der ikke skulle være stemmestrejke i 1. zone.
Man håbede at Danmark ville give indrømmelser
Man troede at danskerne ville give indrømmelser. Bl.a. henvendte de tyske socialdemokrater sig flere gange til de danske socialdemokrater. Scavenius havde svaret glat afvisende på spørgsmål om, hvorvidt der kunne finde direkte forhandlinger sted mellem Danmark og Tyskland.
Kejsersocialistiske Chauvinisme
De danske socialdemokrater henviste til Prøjsernes besættelse af Nordslesvig og undertrykkelsen af de dansksindede. I bladet ”Hovedstaden” kaldtes Kösters holdning som ”Kejsersocialistiske Chauvinisme”
Og Scavenius ønskede i grunden stadig en løsning på de slesvigske spørgsmål uden ententen.
Man påstod at dansk – tyske forhandlinger var i gang
I august 1919 kunne man bladet ”Der freie Arbeiter” i Tønder læse følgende:
Det var dog grebet ud af luften. Men udtalelser af denne art kunne for regeringsmodstandere i Danmark bruges til påstande om, at der var dansk – tyske forhandlinger i gang.
Det tyske sindelag var fremherskende i det nordslesvigske Socialdemokrati
Det kunne ikke undgås, at det tyske sindelag, der var fremherskende i det socialdemokratiske partiapparat i Nordslesvig, farvede den holdning partiet indtog. Dog mærkede man i Sønderborg en stærkere orientering mod nord end andetsteds.
Det sønderjyske spørgsmål indgik i en forbitret kamp mod regeringen Zahle. I denne kamp blev Den Nordslesvigske Vælgerforening også inddraget.
Et kapitel blev slettet i A.D. Jørgensens biografi
I 1867 blev Flensborg regnet med til Nordslesvig. Og det var dansk flertal. Flensborg var dog ikke med i den nordslesvigske afstemningszone.
A.D. Jørgensens erindringer blev trykt i Sønderjyske Årbøger i 1953. Sønnen afgående højesteretspræsident Troels G. Jørgensen meddelte, at forlaget havde slettet et afsnit. A. D. Jørgensen en alliance med Tyskland i håb om ad den vej at genvinde Sønderjylland. Ja selv H.P. Hanssen havde den holdning. Men han tog afstand fra den måde tyskerne opførte sig på.
Tyskvenligheden nåede nye højder i 1888, da kejser Wilhelm den Anden besøgte København.
Johan Ottesen foreslog grænsedragning nord for Tønder
I 1890 foretog Johan Ottesen en grænsedragning i ”Tilskueren”. Her tegnede han den nord for Flensborg og nord om Tønder. Begge byer henregnede han til Mellem-Slesvig. Han anså de to byer for farlige, fordi de ved at betragte som udfaldsporte for det tyske sprog.
Det danske arbejde i Flensborg skal kun opretholdes for at værne området nord for byen, ikke fordi man kan knytte noget håb til byen selv. Flensborg havde været en meget dansk by tidligere.
Men der var sket mange forandringer. Historikeren Johan Ottesen kunne fortælle at i Flensborg i 1890 var der ved valget 2.543 socialister, 2.449 tyske stemmer og kun 590 danske stemmer.
De dansksindede var gået over til socialismen
Det var den stærke socialistiske bevægelse i 1880erne der rev arbejderne bort fra den nationale oppositions stade. Broderparten af alle de socialistiske stemmer er gamle danske stemmer, sagde historikeren. Han var allerede den gang klar over, at Flensborg var tabt for danskheden.
Stemmetallene var et dårligt varsel
Også Mackeprang tog senere i sin bog om Nordslesvig stemmetallene som varsel. De danske stemmetab fra 1884 til 1886 tolkede han således, at den nordlige bydels arbejdere havde opgivet den nationale kamp, der foregik dem udsigtsløs og et nyt stemmetab på et par hundrede stemmer ved valget i 1887.
H.V. Clausen afskrev tidligt Flensborg
H.V. Clausen afskrev også Flensborg. Det skete bl.a. i hans ”berømte” rejsehåndbog ”Sønderjylland, der i første udgave udkom i 1890. Han sonderer i sit forord både mellem Nordslesvig og Flensborgegnen. Han mener, at der var dansk flertal til 1884:
– Det tyske stemmetal er steget som følge af et voldsomt valgtryk, det danske er sunket, ved det arbejderbefolkningen er blevet socialistisk. Det er ikke til at undres over at fattigfolk ved en stemmeafgivning giver deres sociale krav fortrinet for det nationale, men at denne overgang til socialismen har slået danskheden i Flensborg, bør ikke nægtes.
H.V. Clausen ville have Tønder med til Danmark
Om Tønder siger Clausen, at sproget i byen er overvejende dansk, sindelaget endnu mere overvejende tysk. Valgresultat i 1890 sagde 19 danske stemmer mod 421 tyske og 32 socialistiske.
I 1892 tegnede han grænsen nord for Flensborg men dog syd for Tønder. Det skete i nogle kortskitser til ”Landmandsbogen”.
Fortyskningen i skolen gik ud over danskheden
Og H.P. Hanssen skrev i 1887, at en afstemningslinje nærmer sig stærkt den bugtede skolesprogsgrænse, der fra nordsiden af Flensborg Fjord går nord om Løgumkloster og nord om Tønder og Højer. H.P. Hanssen mente at fortyskningen i skolen havde en dårlig indvirkning på danskheden.
Redaktør Jessen mente ikke, man skulle kigge på stemmetallene
En modsat vurdering følger fra Jens Jessen, Flensborg Avis fra 1887. Han mente, at en folkeafstemning ville give andre resultater end valgresultaterne:
H.P. Hanssen: ”Flensborgske borgere havde svigtet den danske sag”
H.P. Hanssen havde i 1888 lovet at skrive om det tyske rige til et værk om ”Lande og Folk”, beregnet på folkeskolens geografilærere. Det blev vistnok skrevet i 1891. I den artikel eller afhandling lader han lidt flot sproggrænsen gå fra Flensborg fjord mod vest, så den falder sammen med naturgrænsen:
– Grænsen er ikke ugunstig for det nationale forsvar, idet Flensborg fjord i øst og store mose- og engdrag i vest hæmmer den daglige samfærdsel mellem syd og nord og der med det farligste af alt – det plattyske sprogs langsomme fremtrængen sydfra
– Det er et svagt punkt på denne grænselinje, nemlig Flensborg by. Den er at ligne ved en åben port, hvorigennem det plattyske sprog trænger op i Nordslesvig. Byen har indtil den nyeste tid været overvejende dansksindet, men i de sidste tiår har mange flensborgske borgere svigtet den danske sag, og da byen helt overvejende plattysktalende, øver den nu en meget farlig indflydelse på de omkringliggende egne.
Tre år senere er H-P. Hanssen endnu mere konsekvent. Han erkender nu at Flensborg er tabt for danskheden.
Redaktør Jessen var blevet bange
De var heller ikke enige om betydningen af at holde skansen. Så meget kan enhver da se, udbrød redaktør Jessen i en artikel af 28. juni 1893, at tabes firkanten Flensborg – Aabenraa – Løgumkloster – Tønder, så svinder håbet for Als og Sundeved. Skulle vores krav på Nordslesvig så indskrænke sig til Haderslev amt alene?
H.V. Clausen: Lad os blive fri for flensborgerne!
Mens Johan Ottosen stadig fandt det strategisk rigtig at ægge vægt på arbejdet i Flensborg, fandt H.V. Clausen og H.P. Hanssen det bedre at samle kræfterne, hvor de mente, at nationaliteten kunne styrkes.
Den 18. februar 1892 skrev H.V. Clausen således til H.P. Hanssen:
Chokeret over de få danske stemmer i Flensborg
Ja sådan kan historien stadig overraske. Tidligt havde de ledende dansksindede afskrevet Flensborg og man var heller ikke interesseret i at få redaktør Jessen med ind i varmen i Nordslesvig.
Og så var der stadig mange danskere, der nærmest var chokeret over, hvor få danske stemmer, der var i Flensborg
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: oktober 31, 2023
Hvad læses der mest – i oktober 2023
Dette er den månedlige klumme, hvor vi svarer på læsernes spørgsmål, ros og kritik. Et par fejl på hjemmesiden.
16 nye artikler i oktober. Nu 2.070 artikler. Copyright – Hvad er det? Og når det overtrædes, hvad så? Fotos – hvorfor får man ikke informationer? Tastefejl. Dårligt internet. Ved politikkerne, hvad der foregår? Masser af interessante henvendelser. Gamle aviser fra 1946 på vej. Hvornår holder du næste foredrag? Minder med problemer. Hvor mange besøger dengang.dk? Hvilke byer besøger dengang.dk? Din side er fremragende men man modtager stadig trusler på Messenger. Hvor mange bøger har du skrevet, og hvor kan man ellers læse dine artikler?
ET PAR FEJL PÅ HJEMMESIDEN
Foruden, at vi mangler alle vores artikler i en af vores 16 kategorier, så er der et par fejl på den indledende side. Her mangler et par artikler. Det er sådan at seks nyeste artikler ligger fremme og så er der seks tilfældige. Men det er ikke tilfældet i øjeblikket.
Det er noget vi skal have vores teknikker til at se på.
COPYRIGHT
Ikke alle tager dette alvorligt, men mange gør. Vi har flere gang betalt bøder for at bruge et foto med copyright. Egentlig kan jeg godt forstå, at man har dette ”begreb”. Men man burde måske tydeliggøre det. Således brugte vi et ældre foto af møbelkunstneren Wegner fra Tønder. Det var i forbindelse med at, der skal åbnes et nyt museum i Tønder.
Men hvis nu ens artikler bliver brugt uden kildeangivelse. Således bruger en hjemmeside på Nørrebro 10 – 15 af mine artikler uden kildeangivelse. Og hvad værre er. Google henviser til vedkommendes side i stedet for til dengang.dk. Og det selv om dengang.dk har været der længst.
Vi har også opdaget flere krænkelser af Copyright. Andre har også brugt vores artikler. Ja det er efterhånden ret mange – både på Nettet og i bøger. Men det er så med kildeangivelse.
Skal man nu virkelig til at bruge tid og kræfter til advokat?
I begyndelsen var vi ikke flinke til at bruge kildeangivelse. Med andre ord at vi sjuskede med det. Blandt de over 2.000 artikler her på siden har vi fjernet to artikler, fordi ophavsmændene ikke syntes, at vi skulle bruge dem. Nu har det aldrig været tale om afskrift men mere end en bearbejdning eller redigering.
KÆRE LÆSERE – I MÅ GERNE BRUGE ARTIKLER FRA DENGANG.DK – MEN HUSK KILDEANGIVELSE.
FOTOS – HVORFOR FÅR VI IKKE FLERE INFORMATIONER?
Der er stadig læsere, der efterlyser årstal, hvem der har taget foto og hvor vi er, når vi deler fotos. Det kan vi egentlig godt forstå. Men vi er lidt anderledes. Vi bringer i stedet for informationer om fotoerne en artikel, der har relation til disse fotos.
I vores arkiv har vi nok et par tusinde fotos. Og det er kun få af disse, der indeholder de informationer som et fåtal af vores læsere efterlyser. Vi vil godt her gentage, at der er grupper, der er meget bedre til dette.
”Den gamle redaktør” prioriterer tiden anderledes end at bruge tid på at finde oplysninger om fotos. Jeg bruger tiden på at finde gode historier.
Andre mener, at der både skal være beskrivelser af de enkelte fotos og artikel. Og så er det dem, der ikke ”orker” at læse artiklen. Der findes masser af grupper på FB, hvor fotoerne har førsteprioritet – men det har de nu engang ikke på dengang.dk
TASTEFEJL
Jo, der forekommer stadig tastefejl og sjuskefejl på vores side. De fleste læsere er også flinke til at gøre opmærksom på det. – Tak skal I have. Et fåtal bruger anledningen til at håne os. Indrømmet – Nogle gange går det lidt for stærkt.
Skriv endelig, hvis I finder en meningsforstyrrende fejl i vores artikler. Vi retter, når det bliver tid.
DÅRLIG NETFORBINDELSE
Ja dette problem har vi tidligere underholdt vores læsere med. Det viser sig nu, at flere andelsbolighaver har samme problem. Så nu undersøges det om vi skal skifte selskab. Det selskab, som vi har nu, er ikke særlig interesseret i, at afhjælpe vores problemer. Således kniber det i skrivende stund at komme ind på både hjemmeside og Facebook. Mange gange er hastigheden eller hukommelsen så lav, at vi overhovedet ikke kan lægge noget ind.
Man skulle tro, at der her i 2023 var mulighed for en stabil net-forbindelse. Ofte må man indstille arbejdet, fordi det er umuligt at komme videre.
VED POLITIKERNE, HVAD DER FOREGÅR?
Jeg har skrevet to artikler om Københavns Lokalarkiver. De ser i øjeblikket ud til at lukke. I den forbindelse er det beskæmmende at se, hvordan politikerne reagerer. Således er der forslag fremme om, at medlemmer af Lokalhistoriske Foreninger i København skal betale dobbelt kontingent for at redde lokalarkiverne.
Det er jo to forskellige ting. Og hvorfor skal historisk interesserede mennesker betale for Københavns kulturarv. 150 frivillige arbejder med disse lokalarkiver. Og disse arkiver vil man placere i et fjernarkiv.
Men det meste af det beløb som Københavns Kommune giver til lokal-arkiverne, får de jo igen i form af indtægter i lejeafgift.
Selvfølgelig er politikerne blevet orienteret om, hvordan det hele hænger sammen. Men de har åbenbart ikke læst informationerne.
”Den Gamle Redaktør” har lige erfaret, at lokalarkiverne er blevet reddet for i år. Men hvis man ikke finder en permanent løsning, skal man igennem det samme cirkus næste år.
MASSER AF INTERSSANTE HENVENDELSER
Vi får daglig interessante henvendelser fra jer læsere. Enhver henvendelse er interessant. Både kritik og ros modtages. Som en læser skriver. ”Det er rart at høre historien fra en, der selv har prøvet det”. Eller ”Jeg har aldrig hørt historien fra den side”.
Vi har endda også fået rosende omtale fra professionelle historikere, der ofte spørger os om kilderne til vores historie. Og der må vi nok erkende, at der har vi ikke lige været grundige nok. Men der er også ris fra professionelle. De har ligefrem advaret andre brugere i en gruppe mod vores artikler. Jamen så holder vi os væk fra disse grupper.
Vi får henvendelser fra forfattere og i dag hørte vi fra DR, der er ved at lave et nyt program.
Der er desværre stadig grupper, hvor vi ikke er velkommen. Og det er specielt vores artikler om Besættelsestiden og ”Genforeningen”, der forarger nogle.
Men vi kan da se, at forfattere, aviser og wikipedia flittigt bruger vores artikler. Det er vi da meget glade for.
Men vi er altid glade for henvendelser. Men vi tilpasser ikke vores artikler for at ”please” så mange som mulig. Ud fra vores research skriver vi vores artikler.
”Den Gamle Redaktør” skal endnu engang beklage, at det kan gå noget tid, inden der foreligger svar til alle.
GAMLE AVISER FRA 1946 PÅ VEJ
En læser har tilbudt ”Den Gamle Redaktør” ca. 100 københavner – aviser fra 1946. Det glæder vi os til. Her er masser af stof fra retsopgøret. I sidste ende kommer det vores læser til gode.
HVORNÅR HOLDER DU NÆSTE FOREDRAG?
Når man skal holde et foredrag, kræver det også noget forarbejde og noget research- Men som vi har sagt før så arrangerer ”Den Gamle Redaktør” ikke selv sine foredrag. Det er der andre, der gør. Der er da også en række planer på Nørrebro. Men her er der endnu ikke sat dato på.
Det er faktisk dyrt at leje lokaler på Nørrebro til bare et par timer. Der burde være flere muligheder for at folk kan få noget historisk viden.
MINDER – MED PROBLEMER
Vi er nu igen begyndt at dele minder. Det vil sige, at vi lægger ældre artikler på vores side som vi har bragt for 1-7 år tilbage. Men for nogle er dette et problem. Man kan ikke bruge det gamle link. Det er derfor, at vi i hvert tilfælde laver et nyt link. Men det er der desværre ikke alle der ser. Såfremt det nye link ikke virker så skriv endelig.
16 NYE ARTIKLER I OKOTOBER
Det blev til 16 nye artikler i oktober – måned. Og disse artikler var følgende:
NU MED 2.070 ARTIKLER
Vi har opjusteret antallet af artikler med 3 så vi nu er oppe på 2.070 artikler. Det sker efter en fintælling. Når du på listen ser et + betyder det at vi har et antal artikler med samme kategori som ligger under andre kategorier. Og hvorfor gør de det? Det er fordi, at vi ikke startede med alle kategorier på en gang. Skulle vi begynde at omorganisere vil det betyde mere forvirring end forbedring.
Desværre er kategorien ”Akeleye – slægten” stadig ude af drift.
HVOR MANGE BESØGER DENGANG.DK?
Det kan vi ikke mere svare på helt nøjagtig efter at vi har slettet et program som vi brugte til statistik. Men vi kan måske regne os frem til det. Således ved vi at 13.400 besøgte vores Facebook – gruppe i løbet af en uge. Og Facebook udgør ca. en tredjedel af dengang.dk’ s aktiviteter. Det betyder at dengang.dk årligt besøges af 207.040 personer. Indrømmet, vi har været højere op. Men vi er stadig ramt af nogle af Facebooks restriktioner.
HVOR MANGE BØGER HAR DU SKREVET?
HVOR KAN MAN ELLERS LÆSE DINE ARTIKLER?
Ja sådan spørger en læser. Ja egentlig er det også om jeg har udgivet magasiner. Se det er sådan at 99 pct. af artiklerne på dengang.dk er skrevet af ”Den Gamle Redaktør”. Og jeg kun skrevet tre bøger – 2 om Nørrebro og en om besættelsestiden og det dansk – tyske forhold.
Men egentlig det foruden de 2.069 artikler og så blevet til tusinder af andre artikler/ kronikker m.m. De har ikke alle handlet om historie, men også om samfundsforhold. Det skyldes en fortid i fagbevægelsen. Her er der også blevet til kronikker i fagblade og dagspressen.
Og som medlem af handelsforeninger i Aabenraa, Padborg og Nørrebro er der også i den forbindelse blevet til ikke så få skriverier. Således kan man da stadig beskue adskillige hundrede artikler på www.norrebro.dk. Og det kan da godt være at disse kan bruges på denne side i redigeret form. Således opdagede jeg, at jeg har begået 15 – 20 artikler om hash-salg på Nørrebro. Det var i forbindelse med at en journalist henvendte sig, at jeg opdagede dette.
Men en samlet oversigt over mine skriverier vil nok være for uoverskuelig.
FACEBOOK – STATISTIK
HVILKE BYER BESØGER OS PÅ FACEBOOK?
Nu skal vi nok lige nævne at Facebook kun udgør en tredjedel af vores aktiviteter. Vi har droppet vores andre hitlister grundet mistanke om ”overvågning”.
DIN SIDE ER FREMRAGENDE
Ja sådan skriver Facebook. Samtidig anbefaler de at dengang.dk går over på Instergram. Så bliver den endnu bedre. Men det klinger nu lidt hult, da de tidligere har meddelt, at siden ikke er anbefalelsesværdig på grund af mange overtrædelser af Fællesreglerne.
Det forhindrer dog ikke Facebook i at tillade trusler på Messenger, hvor Facebooks navn tydeligvis misbruges i nye trusler mod at man har overtrådt diverse regler. Hvis man så ikke reagerer inden for 24 timer, så lukkes det hele.
Og inde på vores side er der også folk, der prøver på at franarre os penge ved at foregive at de har hjernetumor m.m. Hvis man så ikke betaler, ja så risikere folk det værste.
Dato: oktober 29, 2023
Den fortsatte Historie – i Aabenraa (3)
Dette er sidste del af en serie på tre. Vi skal høre om søfartshistorien og tiden i Aabenraa fra 1800 – 1935. Det ældste skib fra Aabenraa. Sejlede på Frankrig, Spanien og Island i det 18. århundrede. I 1748 bestod Aabenraa – flåden af 115 enheder. Da man byggede skibe i Aabenraa. Storhedstiden i skibsbyggeriet i Aabenraa 1820-1880. Nueber og drømmen om et Østersøbad. Tysk og dansk i kirken. Allgemeines Wochenbalatt. Frederik Fischer får privilegium. Navnet blev Apenrader Ugeblad, Nu blev det til Freja. Hejmdal. Apenrader Tageblatt fik også navneforandring. Ny redaktør af Hejmdal. Frederiksklubben bliver dannet. Hele ledelsen bliver udvist. 1864 – den store udskiftning på Rådhuset. Apoteker Worsaae. En ond ånd kommer til Aabenraa. Sprogforeningen fik beslaglagt alle papirer. Foreningen købte Folkehjem. Tysk flertal i Aabenraa. Masser af aktivitet i Aabenraa. Bagerst er det henvisninger til artikler, hvis du vil have uddybet historien.
Ærefuld søfartshistorie
Kun få byer har så ærefuld en søfartshistorie som Aabenraa. Den har vi sådan set allerede beskrevet i mange artikler. Men måske skal vi beskrive den endnu mere. I Midten af det 13. århundrede rejste der sig oppe på ”Bjerget” kirken, der var viet til de søfarendes Helgen Sankt Nikolaj.
Interessant er det også at Kong Christoffer i 1257 gav Løgumkloster toldfrihed i Aabenraa Havn. Det må være bevis for, at havnen tidligt have en vis betydning. Både Stads-retten og Skraaen indeholder bestemmelser vedrørende skibsfarten. Op til omkring år 1700 har dette så godt som udelukkende været begrænset til Østersøen.
Datidens handelsfartøjer var af begrænset størrelse. De var på 50 – 60 Commerce – læster. De blev kaldt Butser, Kogger, Holke og Pinker. Butserne var de mindste. Pinkerne var de hurtigste.
Det ældste skib fra Aabenraa
Det ældste skib, vi hører om, der er bygget og udrustet i Aabenraa og som vovede sig ud på en længere fart blev sat i søen 1695. Efter at det var udrustet blev det sendt til den senere russiske Østersøkyst- Skibet vendte vente tilbage efter sin rejse i god behold. Overleveringer fortæller, at der fra Aabenraa på et langt tidligere tidspunkt er sendt skibe afsted på længere rejser.
Hertug Christian Albrecht af Gottorp udsendte I 1670 en forordning til fremme af handel og skibsfart. Denne forordning tog sigte på at hindre skibsbyggere i straks at sælge de nybyggede skibe. Dette kunne medføre at skibsfarten fra selve Aabenraa stagnerede, fordi der ikke var fartøjer nok til tidens behov. Ved at lægge skat på de nye skibe, der ikke blev indsat i den hjemlige fart, hjalp man byens egen skibsfart.
Sejlede på Frankrig, Spanien og Island
Aabenraa – skibene sejlede allerede i begyndelsen af det 18. århundrede på Frankrig og Spanien. Større skibe sejlede for det Islandske Kompagni. Skibene blev chartret delvis for flensborgske købmænd. Dette høstede aabenraaske skippere stor fordel af. De kom til at høre til byens mest agtede borgere.
Omkring 1735 hedder det sig at den overvejende del af borgerne bestod af skippere og skibsfarten var byens sjæl. I gamle dokumenter fra den tid påstås vel noget overdrevet, at skibsfarten var borgernes eneste næringskilde. I 1713talte Aabenraas handelsflåde 45 skibe. I den tid var det dog de færreste skibe, der blev bygget i Aabenraa. De kom fra skibsbyggerier i Neustadt og Lybæk. I Dansk Atlas hedder det omkring skibsfarten 1730 – 40:
I 1748 bestod Aabenraa -Flåden af 115 enheder
I 1748 bestod den herværende flåde af 115 enheder. Fra 1750 aftog skibenes antal atter af følgende grunde. Mange skibe havde sejlet på Sverige eller med træ fra Østersøen til England. Svenskerne måtte ikke udføre varer med fremmede skibe. England krævede em grundigere navigations-uddannelse for de her sejlende skippere. Dette og andre hindringer bevirkede, at Aabenraa handelsflådes tonnage stadig aftog. Skibenes antal i krigsårene 1807 – 14 var meget ringe. Skibsfarten blev nærmest lammende.
Englænderne opbragte næsten alle skibe, der sejlede under Dannebrog. De slæbte besætningerne i fangenskab. Derfor lå mange skibe tilflugtshavne. I årevis hørte man intet fra dem.
Snart gik det atter fremad i Aabenraa. Således indkom der i alt 757 skibe i 1845, hvoraf de 39 kom fra udlandet.
Da man byggede skibe i Aabenraa
I det 17. og 18. århundrede er der bygget ikke så få skibe i Aabenraa, men vi kender ikke bygmestrenes navne. I slutningen af det 18. århundrede bestod Erik Paulsens værft. På dette værft er langt de fleste skibe bygget. Fra 1831 – 68 byggede Thorkild Andersen, en født nordmand 57 skibe. Fra 1841 – 57 var Mads Michelsens værft i gang. Så overtog Niels Jacobsen dette indtil sejlskibs-byggeriets ophør.
Jørgen Reimer byggede fra 1857 til omkring 1865 ca. 10 skibe. Gustav Rabens værft bestod fra 1863 til omkring 1880. Foruden disse og et par andre helt små værfter i Aabenraa fandtes endnu Jørgen Bruhns værft på Kalø. Bruhn købte denne ø den 1. januar 1848 og oprettede her et værft, som han drev indtil 1868.
Danmarks største Koffardiskib og samtidig det skib, der gjorde den hurtigste sejlskibsrejse fra Liverpool til San Fransisco, som hidtil var foretaget. Den blev bygget på Kalø i årene 1856 – 57. Det var fregatskibet Cimber.
Storhedstid i skibsbyggeriet mellem 1820 og 1880
Aabenraas storhedstid i skibsbyggeri var vel mellem 1820 og 1880. I denne periode blev der bygget ikke mindre end 230 skibe. Det sidste skib, der blev bygget i Aabenraa, var galeasen Christoph. Det var i 1890. En tragisk skæbne var dette skib og dets ejer beskåret. Det gik i februar 1935 under ud for Rødbyhavn. Både kaptajn og besætning omkom.
Sidst i 1860erne lukkede Skifter – Andersens, det tidligere Thorkild Andersens og Reimers værfter. Rabens Værft ophørte sidst i 1870erne. Det sidste skib fra Jacobsens Værft løb af stablen i 1880. Et par år senere fandt den sidste stabelafløbning sted i ”Æ Timmergaard”, Jørgen Paulsens værft. Dermed sluttede en epoke i Aabenraas historie – skibsbyggeriet.
I 1880erne fik Aabenraa sit første fragt-dampskib. Det var kaptajn Michael Jebsen med damperen ”Signal” begyndte dampskibsrederi på Kinakysten. I 1935 havde Aabenraa to rederier.
Neuber og drømmen om Østersøbad
En interessant periode i byens historie var knyttet til Frederikslyst og fysikus A.W. Neuber. Dette har vi også tidligere beskæftiget os med. En kreds af borgere forsøgte at sætte fart i byens erhvervsliv. Det var et kostbart projekt med et stort badeetablissement. Borgerne levede i nogle år i håbet om Aabenraa som fremtid for et Østersøbad.
Bygmester P.S. Callesen havde i sommeren 1820 fuldendt Frederikslyst. Men allerede 8 år efter fik han til opgave at rive sit værk ned. Til bygning af det nye rådhus brugte man resterne af Frederikslyst.
I 1830 kunne man tage en tur med dampskibet Dania på en lysttur om aftenen. Det var det 150 passagerer, der gjorde. Og her kunne man nyde Aabenraa – egnens storstående natur.
Tysk og dansk i kirken
Indtil krigen i 1848 havde tysk ”dannelse” haft magten i Aabenraa. Men egentlig havde den ikke nogen rod i den indfødte befolkning. Ved den i 1850 foretagende ordning af sprogforholdene i de sønderjyske byer blev bestemmelserne for Aabenraa formuleret således
Allgemeines Wochenblatt
Endelig blev der nu undervist i det sprog, som man talte derhjemme. Nu vågnede Aabenraas dansksindede anført af Frederik Fischer.
Det fører os så lige til at beskrive bladforholdende i byen. I 1825 begyndte udgivelsen af et lille ugeblad, der hed ”Allgemienes Wochenblatt” redigeret af en høker ved navn Hans Koppeholdt. Han var indvandrer fra Hamborg. Selv om det tyske var fremhævende i bladet forekom der også danske indslag. Selv dr. Neuber, der senere kom til at hade alt, hav der var dansk, skrev i bladet.
Efter indvielsen af det nye rådhus den 28. oktober 1830 gengav ”Wochenblatt” den tale, borgmester Bendix Schow holdt ved den lejlighed.
Den konservative side af Slesvig-holstenismen blev repræsenteret især af borgmester Georg Schow, søn af den tidligere borgmester, Samme holdning havde Pastor Rehhoff. Der opstod en bitter strid mellem Kopperholdt og borgmester Schow, der i 1837 havde overtaget faderens embede.
Resultatet af denne tvekamp blev at kongen efter indstillingen fra borgmesteren kasserede Ugebladets privilegium på grund af redaktørens:
Det sidste nummer udkom den 10. februar 1839.
Frederik Fischer får privilegium
Den der søgte og fik privilegiet til at udgive et nyt blad i stedet for ”Wochenblatt” var Frederik Fischer. Han var et skud af de gamle aabenraaske slægter Fischer og Festesen, der kan følges 3-400 år tilbage i byens historie.
Faderen var skibsfører. Drengen skulle også have været til søs, men 9 måneder gammel fik han børnelammelse. Resten af sit liv slæbte han sig omkring på en gammel. Han lærte urmagerfaget, indgik ægteskab og etablerede sig i 1830 som mester i sin by. Fra sit tyvende år synes han at være bevidst dansk. Hans danske sindelag var uden påvirkning udefra. Han blev midtpunktet i byens nationale liv.
Ved professor Flors hjælp oprettede han et lille lånebibliotek i byen. I løbet af 18 måneder voksede det til en bogsamling på 200 bind. Det var denne mand, der kom til at udgive det nye ugeblad. Han ville udgive det på dansk. Men han måtte give efter for modstand og udgive det på tysk.
Det holdt han dog ikke ud ret længe. Fra 1. april 1840 gik han over til at udsende bladet på dansk under ”en Fandens Alarm i Aabenraa”. Navnlig var man vred over, at bynavnet Apenrade blev forandret til Aabenraa.
Både de liberale og de augustenborgske Slesvig-holstenere modarbejdede ham med en fantastisk iver. Han blev genstand for forfølgelse, blev skældt ud for at være spion og forræder.
Navnet blev Apenrader Ugeblad
Fischer holdt ud men alligevel kom bladet fra 1. oktober 1841 til at hedde ”Apenrader Ugeblad”. Krigen i 1848 kom til at vende op og ned på Fischers tilværelse. Han måtte under krigen flygte fra Aabenraa men efter slaget ved Fredericia vendte han tilbage. Han udgav nu bladet ”Freja”. I 1859 solgte han bladet til sin svoger bogbinder N. Sørensen, men han vedblev med at redigere det.
Nu blev det til Freja
Under krigen 1864 delte ”Freja” skæbnen med de øvrige blade i Nordslesvig. De blev simpelthen forbudt. Det udkom sporadisk igen. Men censuren var skrap. Frederik Fischers søstersøn løjtnant Richard Sørensen overtog bladets redaktion. Men i 1873 blev han udvist. Året efter blev bladet solgt til redaktør H.R, Hjort Lorentzen i Haderslev. Denne standsede trykkeriet og lod bladet udgå som en særudgave af ”Dannevirke”.
Hejmdal
Den 1. oktober 1879 udkom første nummer af Hejmdal. Bladet udkom kun hver tredje dag i et lille 3- spaltet format. Til at begynde med var der kun 250 abonnenter. Støtten gik dog fremad. I 1884 udkom Hejmdal 6 gange ugentlig. I de 14 år redaktør Matzen redigerede bladet var han gennem 31 presseprocesser og 9 gange blev han idømt fængselsstraf.
I 1893 købte H.P. Hanssen Hejmdal efter tilskyndelse fra rigsarkivar A.D. Jørgensen. Allerede i 1888 var denne blevet Vælgerforeningens sekretær.
Apenrader Tageblatt fik også navneændring
I Aabenraa blev der også udgivet det tyske blad, der var organ for Mindretallet i Nordslesvig. Bladet hed i en årrække ”Apenrader Tageblatt. Senere fik bladet navnet ”Nordschleswigsche Zeitung”
Ny redaktør af Hejmdal
I tiden fra 1899 – 1904 var senere amtsskolekonsulent Nic. Svendsen, Tønder, ansvarshavende redaktør af Heimdal. Fru von Wildenradt Krabbe havde i Hejmdal havde i Hejmdal fået bedømt sin journalistik som ”skamløs og ildesindet” Hun søgte at gå de preussiske magthavere til hånde. Men Overlandsretten i Kiel idømte redaktør Svendsen en måneds fængsel for fornærmelse.
Frederiksklubben
Et betydningsfuldt led i danskhedens gennembrud i Aabenraa var Frederiksklubben. Denne klub blev oprettet den 11. december 1848. Og klubben var forbundet til de gamle slægter Fischer, Bahnsen og Cornett.
Det var til ære for Frederik den Syvende at klubben fik sit navn. Snart var man oppe på 150 medlemmer. I foråret 1849 blev de ledende medlemmer kaldt op på rådhuset. Her meddelte Pladskommandanten at de skulle være ude af byen inden for to timer.
Udvisning
De modtog tvangspas til Kolding, hvortil de førtes ledsaget af soldater. Det var noget, der havde sin virkning. De øvrige medlemmer turde ikke at mødes før næste våbenstilstand. Men efter sejren ved Fredericia og våbenstilstanden den 10. juli 1849 indsattes en dansk-preussisk styre i Hertugdømmet. I slutningen af august rykkede neutrale svenske tropper ind i Aabenraa. De bortviste eller flygtede borgere kunne atter vende tilbage til deres hjem. Iblandt dem var Frederik Fischer, der nu var Frederiksklubbens skriftfører.
Efter 1850 Var både amtmand v. Helzen, Borgmester Lunn, Pastor Leth, toldinspektør Møller og amtsforvalter Woorsaae blandt medlemmerne af Frederiksklubben.
1864 – den store udskiftning
I 1864 marcherede østrigske og preussiske tropper gennem byen og blev indkvarteret. Rådmændene og Borgerrepræsentationen blev afsat. Tysksindede mænd rykkede ind på rådhuset.
I 1870 blev der oprettet en sømandsskole i Aabenraa. Men man skulle næsten tro, at dette nok var for sent. På det tidspunkt havde Aabenraa haft sin glansperiode med søfart.
Apoteker Worsaae
Apoteker Worsaae, som var bror til amtsforvalteren, skrev tre protokoller om forholdene dengang. Så vidt vides, er disse erindringer aldrig kommet ud i bogform. Han fik i 1851 privilegium til at oprette et apotek i Aabenraa. Det blev til Svane Apoteket. Det drev han indtil 1872 og så flyttede han til København.
En ond ånd kommer til Aabenraa
I 1864 kom en ”ond ånd” til Aabenraa i Stiftsprovst Rehhoffs skikkelse. Han havde været her indtil 1848. Nu fik han så indsat en slægtning Provst Götting. Han havde overbevist Rehhoff om, at han kunne tale dansk. Men det gik dog en del år inden han nogenlunde kunne tale dansk uden at skabe forargelse.
Sprogforeningen fik beslaglagt alle papirer
”Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse” blev til Sprogforeningen. Den ene og den anden danske privatskole blev efterhånden nedlagt. Det tyske sprog blev ligestillet med det danske som undervisningssprog i de nordslesvigske folkeskoler.
I februar 1886 brød politiet ind hos advokat Bekker, der var kasserer i Sprogforeningen. Foreningens papirer herunder medlemslisten blev beslaglagt. I tidens løb fulgte en masse retssager. Således fik foreningens ledelse bøde for at havde brugt ordet ”Sønderjylland”.
Men senere blev de hvis nok frikendt for at have brugt dette ældgamle ord.
Foreningen købte Folkehjem
En af de våben, som man fra tysk side brugte over for Sprogforeningen var boykot. De værter, der gav lokaler til foreningens møder blev ramt af politiet på forskellige måder. Derfor besluttede Sprogforeningen i juli 1900 at købe egen ejendom.
Der blev nedsat et seks mands-udvalg, der besluttede sig for i 1901 at købe det nuværende Folkehjem for 30.000 mark. Indtil da havde det været et forlystelsessted ”Schweizerhalle” Sprogforeningen havde egentlig boglager i Flensborg. Men nu blev bøgerne ført hertil.
I 1903 flyttede sekretæren Nikolaj Andersen ind i ejendommen og overtog jobbet som bibliotekar. Hans hustru Sophie Andersen ledede restauranten. Folkehjem blev ikke blot et samlingssted for de dansksindede i Aabenraa med for hele Sønderjylland.
Det var her på altanen, at H.P. Hanssen den 17. november 1918 holdt tale for en tusindtallig forsamling. Det første afstemningsmøde blev afholdt den 16. januar 1920.
Tysk flertal i Aabenraa
Den 2. februar rykkede engelske og den 6. februar franske besættelsestropper. Ved afstemningen blev resultatet for Aabenraas vedkommende 2.224 stemte for Danmark – 2.725 stemte for Tyskland. 445 stemmer var afgivet af tilrejsende nord fra og 899 af tilrejsende syd fra.
Masser af aktivitet i Aabenraa
Nye bykvarterer blev bygget omkring Callesensgade. Fortsættelsen af Forstalle ud til Skovridergården, kvarteret ved Tønder landevej helt ud til Cecilielyst i Kolstrup, ved Nørre Chausse, Gammel Kongevej og Lindsnakkevej.
En ny færdselsåre, der fra Hotel Danmark fører forbi havnen, langs fjorden ud til Flensborgvejen. Og så var der flere nybygninger, Grand Hotel, Aabenraa Teater, Telegrafvæsenets administrationsbygning, Det danske Gødningskompagnis store lagerbygning. Og de gamle flyvehaller ved havnen var blevet indrettet til eksportstalde. Nede på kajen ved den nye havn knejsede Aabenraa Kul Kompagnis og A/S Prima’ s kulkraner. På den modsatte side af havnebassinet lå D.D.P.A. ’s store tanks for brændselsolie, benzin m.m.
Ved havnen var desuden Sønderjyllands Højspændingsværks store bygninger, Aabenraa Andels Svineslagteri med fabrik for kød-ekstrakt, det offentlige slagtehus og ved siden heraf Fyffes Bananmodningsanstalt – Kornfirmaerne ”Ceres” og ”Union” havde store pakhuse ved kajerne i gammelhavn og Sydhavnen. Union havde desuden et kornsilohus ved den nye havn og fået flere pakhuse ved den gamle havn. Ceres havde også fået flere pakhuse.
Her havde Sønderjysk Foderblandingsfabrik sin fabriksbygning. Ved Gammelhavn lå D.F.D.S’ s kontorer og lagerbygning. Så var det også kaptajn P.F. Cleemanns ”Vikinghus” med kontorer for Aabenraa rederi Og sådan kunne vi have blevet ved. Der var gang i meget i Aabenraa.
Hermed slutter vi vores lille serie på tre artikler. Og som sædvanlig kan du få udbygget din viden ved at læse de artikler, vi allerede har skrevet om den tid.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Søfart – Aabenraa/Løjt:
Aabenraa 1800 – 1935
Dato: oktober 27, 2023
Hjordkær – engang en stationsby
Hærvejen og Oksevejen gennem sognet. Masser af oldtidshøje. Hjordkær Hjulgrav. Svens Estridsen. Toldsted. Æ Stejl. Røde Anders blev henrettet her. Den sidste henrettelse i 1834. Kun en adelig gård. Byen Hjordkær kendt fra 1196. Hjordkær Sogn fra 1621. Uden kirke i hundrede år. Danmarks ældste kirkebog. De Slesvigske Kirkebøger nærmest dagbøger. Pest-året 1659. Sognets ældste på 110 år blev begravet. Mange mord og voldtægter under svenskernes besøg. Nu var sognets beboer stort set ikke bedre selv. 1600 – tallet var en frygtelig tid for Hjordkær. En særpræget forkynder. En stationsby i fremgang. Et farvel til stationen. Fem skoler og et forsamlingshus fra 1910. Et besøg på Tyrestationen og Æ Gammel Høker.
Hærvejen og Oksevejen gennem sognet
Gad vide om jeg stadig har familie her i byen? Familien Tønder havde hvis nok et savværk her. Jo og her i byen havde man også bekendte.
Men se nu skal det jo ikke handle om ”Den Gamle Redaktør’ s oplevelser. I forvejen har vi skrevet en artikel om byen og to om Toldsted lige i nærheden.
Hjordkær Sogn har fra de ældste tider i bogstavelig forstand ligget nær alfar vej. Den gamle Hær -, Adel – og Oksevej snoede sig gennem Jylland og passerer sognet fra nord til syd. Det kan bl.a. ses i Aarslev Bys jorder, der støder mod den gamle vej. Her finder vi således ”Adelvejsløkke”.
Masser af oldtidshøje
Den række af oldtidshøje, der kendetegner vejens ældgamle føring har også fortsat gennem Hjordkær Sogn. Der er vel en halv snes høje på en kun 2 km lang strækning. I umiddelbar nærhed af vejen. Kun en enkelt af disse findes endnu i ubeskadiget tilstand.
I et par af de sløjfede høje er der i sin tid gjort interessante fund fra bronzealderen. På Nybøl Mark fandtes der i 1888 ved sløjfning af en høj, en velbevaret egekiste indeholdende et skelet tildækket med dyrehud. Af ligets klædedragt fandtes der endnu nogle rester desuden en kam, et horn eller ben og en bronzekniv.
Hjordkær Hjulgrav
Hjordkær Hjulgrav er en oldtidsgrav blev afdækket i 1978. Det er en høj, der blev benyttet som begravelsesplads fra slutningen af stenalderen til begyndelsen af bronzealderen. Sporene fra det nederste lag fra ca. 2.000 f.Kr viser en stenkreds med 10 m i tværmål, fem radiære stenrækker og i midten en stendynge med spor af en træbygning.
Man kalder denne bygning for et såkaldt dødehus og det var omgivet af et hjul i sten og indhegnet af ris-gærde. Der kendes til flere dødehuse fra det jyske område, som kan være konstrueret forskelligt. På stedet blev der afholdt kultiske ceremonier
I sommeren 2011 blev graven sammen med en anden høj flyttet 300 meter mod syd, hvor de blev placeret ved en eksisterende gravhøj. Årsagen til flytningen var for at lette adgangen til fortidsmindet, der oprindelig lå på en industrigrund ved vindmøllefabrikken. Og denne fabrik ønskede at tyvesikre området. De betalte også forflytningen. Og så fik Hjordkør samtidig et rekreativt område omkring højene.
Svend Estridsen
Sydligst i sognet – i engene ved Søderup ses endnu banken, på hvilken den gamle kongsgård skal have ligget. Det var her, at Svend Estridsen den 29. april 1076 endte sine dage, efter at være kommet syg tilbage fra det nærliggende Urnehoved Ting. Kilder påstår også at han blev myrdet.
Toldsted
Længere mod øst, ved Oksevejen, lå gården Toldsted. Denne nævnes tidligt i historien som bedested og kro. Det var her kongerne med følge tog hen for at hvile og overnatte. Kong Hans tilbragte her en nat i 1487. I 1635 har Christian den Tredje beæret Toldsted med sit besøg. Og Frederik den Tredje spiste her til middag den 25. august 1730.
Det var også her, at Hertugen opkrævede told. Vi har tidligere bragt artikler om den farverige tolder – familie Arnkiel. Ja sønnen Troels, der blev provst i Aabenraa, var ikke mindre farverig.
”Æ Stejl”
Tæt ved sognets nordre grænse ved gården Keldsbjerg, der ligeledes ligger ved Oksevejen lå galgen, stejle og hjul på en høj. Her fandt i året 1834 den sidste henrettelse sted. En tjenestekarl Fallesen fra sognet blev her halshugget. Han havde dræbt sin kæreste. Dengang blev gården benævnt som ”Æ Stejl”
De to ventede et barn. De ville gerne giftes men ingen præster ville gifte dem. Begrundelsen var, at de selv havde rettet i papirerne
Hvordan kom man så herhen? Nord for Hjordkær Kirke gik en gammel sognevej i øst-vestlig retning, mod øst fortsætter den nu som almindelig markvej. Det er faktisk resterne af den gamle Tingvej, der videre mod øst gik om landsbyen Årslev og fortsatte til Aabenraa. Der hvor den krydsede Oksevejen/Hærvejen ligger gården Keldsbjerg.
Røde Anders blev henrettet her
Lidt nordvest for denne gård lå den gamle stejlebakke og her afholdtes i århundreder omegnens offentlige henrettelser.
Det var her, at Røde Anders blev henrettet den 18. august 1796 for mordet på skovridder Andreas von Bergen ved Farversmølle. Der måtte tilkaldes en skarpretter udefra, idet skarpretterembedet i Aabenraa dengang var nedlagt. Henrettelsen lod vente på sig. Det skyldtes at skarpretteren fra Haderslev ingen bøddelknægt havde. Efter mange besværligheder fik man så fat i en bøddelknægt fra Flensborg.
Den sidste henrettelse i 1834
Og ved den sidste henrettelse i 1834 var det svært at holde folkemængden væk. Det var altid et tilløbsstykke. Blandt meget gammel overtro kan det fortælles, at mange troede på, at epileptikere kunne helbredes ved at drikke lidt af henrettedes blod.
Før henrettelsen holdt en stærk fordømmende præst – Davidsen – en skriftetale på tysk – han fremmanede rædsler for synderen på en kontant et møde, at synderen var ved at besvime. Og da denne så den store folkemængde gøs de i ham
Beroliget af præstens salmevers gik han bøddelen i møde. Han tog selv sin trøje og halstørklæde af og blev bundet for øjnene. Med tydeligt ubehag vendte præsten ryggen til, da den rå rakkerknægt slæbte ham hen til blokken ved hårene. Skarpretteren svang derpå øksen og fremviste det afhuggede hoved for den gysende forsamling.
Derefter holdt præsten Jep Hansen en manende tale – om ikke at fordømme forbrydere, og han blev bragt i hus af nogle af sine sognebørn i stærkt oprevet sindstilstand – grundet den makabre begivenhed.
Kun en adelig gård
I sognet har så vidt vides kun ligget en adelig gård. Det var Vilbygaard i Kassø. Måske boede amtmand i Aabenraa Joachim Danckwerth her i 1647. Han skænkede et alter til den nyrestaurerede Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa. Alt tyder på at denne gård allerede blev nedlagt omkring 1670.
Byen Hjordkær kendt fra 1196
Hvor gammel er Hjordkær? Første gang vi hører om stedet er i et Kongebrev af 31. marts 1196, hvori Guldholm Klostrets ejendomme opregnes. Og her nævnes ”Hjortteker”
I Valdemar Sejrs Jordebog nævnes 1231 to andre af sognets byer som krone-gods. Det er Årslev Og Søderup. Dengang hed det ”Arslef” og ”Sudthorp”.
Hjordkær sogn fra 1521
Hjordkær Sogn er ikke så overdreven gammel. Det er oprettet i 1521 af det tidligere Ønlev Sogn og samtidig tillagt byer fra de tre nærmest omliggende sogne. Således Søderup og Alslev fra Bjolderup Sogn, Årslev fra Rise og Kassø fra Hellevad sogn.
Kirken i det tidligere Ønlev sogn skulle have ligget i det nuværende Sønder Ønlev. Denne blev i 1411 afbrændt af Erik af Pommerns soldater, sandsynligvis lige før eller efter denne konges sammenstød med de holstenske grever ved Immervad.
Uden kirke i hundrede år
I godt hundrede år var sognet uden kirke. Men i 1522 kom der en kirke. Kirken blev indviet til Sct. Matthæus. Den opførtes af rå kampesten som slæbtes til byggepladsen af sognets bønder fra omegnens kæmpehøje. Adskillige gange siden dens opførelse har kirken været genstand for udbedring og reparationer. I 1748 blev den forsynet med et lille tårn eller tagrytter.
Dette stod dog kun til 1793 så var det så brøstfældig, at det truede med nedstyrtning, hvorfor det blev taget ned. I året 1793 blev et klokketårn i træ bygget ved Hjordkær Kirke af tømmermand Johan Thomsen fra Søderup. Dette tårn stod der endnu, da jeg var forbi kirken.
Taget var tidligere af bly. Det blev erstattet af tegl. Kirkeklokken med den meget rene klang er støbt i 1582 af Michel Dibler – klokkestøber i Flensborg.
Kirken var dengang centrum for nyhedsformidling. Man spurgte efter nyt fra andre landsbyer. Fra prædikestolen blev også alle officielle kundgørelser bekendtgjort. Her lærte de unge også hinanden at kende.
Når nu kirken og selve sognet ikke er så gammel, da er det modsatte tilfældet med dets kirkebøger. Det er Danmarks ældste og går helt tilbage til 1573 for dødsfalds og fødslers vedkommende. Indførelse af vielser begyndte først i 1597.
Danmarks ældste kirkebog
Den første præst ved kirken, der begyndte at føre kirkebogen, var Jacob Andreæ, da han førte den første bog i 53 år før dens officielle begyndelse i 1573 til 1626. Præsten havde været kapellan hos sin far, der var præst i Genner.
I de 53 år han var præst i Hjordkær Nåede han at indskrive 817 døbte og 553 døde.
Ud for slægten Ahrenkiel fra Toldsted er det ved indførelsen tegnet slægtens våben som var et ørnelår med klo. Andre steder er det ved dødsindførelser tegnet et draget sværd, hvilket betyder at vedkommende var blevet myrdet.
Først i 1646 kom der offentligt påbud, som ikke altid blev overholdt, at nu skulle der holdes kirkebøger. Mange kirkebøger er forsvundet men ikke i Hjordkær. Her er alle bevaret. De første år er disse bøger dog så godt som ulæselige.
De slesvigske kirkebøger – nærmest dagbøger
Hist og her forekommer der ”huller”. Det var når folk selv begravede deres familiemedlemmer uden at præsten var til stede. Det var under pestepidemier. Folk flygtede fra Aabenraa under pestepidemier.
De slesvigske kirkebøger adskiller sig skarpt fra det øvrige lands kirkebøger. Den er opført i dagbogsformat. Måske er den lidt vanskeligere at holde red i, men til gengæld efterlader den også en rig kilde til eftertiden.
Således kan man se at Adelhaid Rønne, der døde i 1783, efterlader sig hele 118 levende efterkommere. Når offergaven var stor, blev afdøde betegnet som et fromt og særlig godt menneske. Men hvis det drejede sig om fattige eller subsistensløse personer ikke altid blev skrevet noget ned.
Den gamle bog giver, ved siden af de tørre data samtidig en del oplysninger om sognet af både almen og historisk interesse.
Pest-året 1659
Det fortælles således bl.a. at pest-året 1659 gik hærgende hen over Hjordkær sogn som det meste af landsdelen. I dette år døde der i sognet 124 personer mod ellers normalt 10 – 20. Der var o0gså en bølge af mord, brand og andre udskejelser som svenskekrigen førte med sig. Jo den gamle kirkebog fortæller meget.
Sognets ældste på 110 år blev begravet
Den 7. september 1594 blev Mads Rasmussen fra Årslev begravet. Han var i Aabenraa blevet gennemboret af et sværd. Den 5. september 1632 blev Marine Jessis Holdans moder fra Kassø begravet. Hun var den ældste her i sognet – 110 år gammel.
Mange mord og voldtægter
Der fortælles således et sted, at i vinteren 1644 blev Jes Terkelsen i Årslev skamskudt ved nattetid af en svensk rytter. Han døde af sine sår 12 uger efter.
Samme år blev Laurids Frosts søn, Kristen fra Kassø skudt ihjel af rytterne. Året efter blev Claus Jepsen fra Nybøl fundet ligeledes skud ihjel på sin mark i Nybøl. Bødkeren fra Kassø, Hans Jensen blev på en tur til Flensborg slået ihjel ligeledes af Svenskekongens krigere.
At disse ikke altid forlangte livet som tribut ses også i kirkebogen. Kirsten Jepsdatter fra Nybøl blev antruffen i skoven af en af de svenske krigskarle. Hun slap således med at blive voldtaget.
Sognets beboer ikke spor bedre
Hvad sognets egne beboer angår. Så har de sandelig ikke holdt sig tilbage. Mads Rasmussen fra Årslev blev begravet den 7. september 1594 efter at være gennemboret med et sværd og derved dræbt af Johan Tuchsen.
Den 17. juni 1601 blev Hans Iversen fra Alslev begravet efter at have lidt samme kranke skæbne, at blive gennemboret af et sværd. Den 7. december 1642 blev Jørgen Jessen fra Søderup begravet. Han var den 2. december i Peder Nielsens hus i Aabenraa, da han af sin svoger, Jacob Petersen fra Årshøj blev ”stucken med en Kniff udi sin venstre Been, og døde strax paa Stedet”.
I 1651 er Laurits Hansen i Nørre Ønlev gennemboret med dolk af sin egen søstersøn, Hans Toule.
1600 – tallet var en frygtelig tid for Hjordkær
1600-tallet var en frygtelig tid for Hjordkær. Der var tre frygtelige krige og to pestepidemier. Hele Nybøl og Åslev blev brændt af. Og stort set gik det heller ikke bedre i Alslev, Hjordkær, Kassø, Søst, Rise, Øster Løgum, Rugbjerg. osv. Alt skete i løbet af få dage. Endnu værre gik det til, da Wallensteins tropper kom.
Alt hvad der kunne omsættes i penge, kvæg, heste, svin, gæs får, lærred, skinker, kander, krus, metalfade osv. De trak endda sko og støvler af folk, huggede kister og skabe. Voldtægt, prygl og andre voldshandlinger hørte til dagens orden.
I Kassø tog en gårdmand sit eget liv af fortvivlelse. Fra gård til gård findes der en uendelighed af lister over mistede ejendele af enhver art, såvel levende som dødt.
En særpræget forkynder
Den mest særprægede forkynder i Hjordkær har nok været Jep Hansen. Han er født i sognet den 10. marts 1785 som søn af gårdmand i Sønder Ønlev, Peter Hansen og hustru Bodil Jørgensen. Han var præst i sognet i 27 år fra 1821 til 1848. Ved treårskrigens udbrud forlod han embedet, fordi han ikke ville bryde sin embedes-ed til den danske konge. I 1850 blev han atter indsat i embedet og virkede her i 10 år.
En stationsby i god fremgang
Hjordkær By voksede efter banens anlæggelse. Det var en stationsby i god fremgang. Her var både læge, jordemoder og dyrlæge, seks købmænd og mejeri, som var oprettet allerede 1894.
Det var i år 1866 Hjordkær Holdeplads blev indrettet. Det var en mellemstation mellem Tinglev og Rødekro. Her var billetsalg og stykgodsekspedition. I 1905 fik man både læssespor og centralsikring. I 1914 blev den oprindelig stationsbygning revet ned, og man fik en ny stationsbygning. Der var travlhed på Hjordkær Holdeplads under Første Verdenskrig, så den nye stationsbygning fik hurtig en stor betydning.
Ved indlemmelsen i 1920 blev Hjordkær Klassificeret som holdeplads med sidespor. I 1922 afskaffede man begrebet holdeplads og stationen blev opklassificeret til station.
Et farvel til stationen
Læssesporet blev nedlagt i 1961. I 1968 ophørte stykgodsekspedition på Hjordkær Station og stationen blev fjernstyret. I 1969 lejede Sønderjyllands Højspændingsværk sidesporet. Og i 1970 ophørte billetsalget. Hjordkær Station blev nedrykket til trinbræt. Men to år efter blev også dette nedlagt. Og i 1990 blev den seneste stationsbygning nedrevet.
Fem skoler og et forsamlingshus
Imponerende var det at sognet var opdelt i fem skoledistrikter med lige så mange skoler.
Forsamlingshus blev oprettet i 1910. En selskabelig forening blev samtidig dannet. Denne skulle varetage danskhedens sag i den nationale kamp.
På kirkegården er der rejst et mindesmærke over de 38 faldne i krigen. Inde i kirken i dennes nordlige mur er der mindesmærker for to faldne – i slaget ved Isted og Den tysk – franske krig i 1870.
Og i 1920 var der afgivet 78 pct. danske og 22 pct. tyske stemmer.
En Tyrestation og Æ Gammel Høker
I kirkegade 58-60 var der masser af aktivitet. Ejendommen blev opført i sidste halvdel af det 19. århundrede. Her drev købmand Høeg sin forretning frem til omkring 1930. Herefter blev ejendommen overtaget af landmand Asmus Petersen Refslund fra Hellevad, der udlejede købmandsforretningen til Thøge Jensen. I 1935 skiftede ejendommen igen ejer. Ejendommen blev delt i to matrikler, så købmandsforretningen blev overtaget af Thøge Jensen, mens landbrugsejendommen med 32 tdr. land blev overtaget af Jes Jørgensen.
Her opstod Tyrestationen. Der var fire inseminører, tre tjenestekarle samt en pige. Der var store måltider, der skulle tilberedes. Man manglede man noget kunne man bare smutte ind til naboen. Alt blev skrevet i bog.
Og Kvægavlsforeningen var tilsluttet Tyrestationen. Man tog rundt til dyrskuer i Aabenraa, Tønder og Rødding samt landskuet i Herning. I begyndelsen blev kvæget transporteret med tog. Så blev de trukket ned ad Kirkegade til stationen.
I 1968 valgte Kvægavlsforeningen at flytte Tyrestationen til Bovlund. I 1975 blev gården sat til salg og senere købt af bygmester Beyer Nielsen. Siden har der ikke været drevet landbrug fra gården.
Købmandsforretningen også kendt som ”Æ gammel høker” fortsatte derimod til 1984, hvor Gudrun Eskildsen lukkede.
Og så slutter vores besøg i Hjordkær i denne omgang.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: oktober 24, 2023
Rise Sogn – dengang
Rise Sogn, hvad er det? Risegård og Riseborg. Amtmanden fik frihedsbrev til Risegård. Urnehoved Ting – lå det her? Et Tinghus – midt inde i skoven. Her var mennesker for 4.000 år siden. Rise – Hellevadvejen blev kaldt for oldtidsvej. Æ Vold er et gammelt forsvarsværk. Wallenstein nedbrændte kirken. Tyskerne stjal altertavlen. En ny brand i 1893. Underlige dufte i Rises skoler. Åen er opkaldt efter dens farve – Rødåen. En kro med mord og spøgelse. Det gik hurtigt i Rødekro. Der kom industri til byen.
Rise Sogn – Hvad er det?
Se dengang omfattede Rise Herred – Aabenraa Købstad og Løjt, Rise, Hjordkær og Bjolderup Sogne. Men det ville nok være svært at få placeret i en og samme Facebook – gruppe. Så måske må vi nøjes med at opdele vores historie i Sogne.
Rise Sogn omfatter byerne Rise, Søst, Brunde, Rise – Hjarup, Nr. Ønlev, Mjøls og Lunderup. I ”nyere” tid er også Brunde, Mjøls og Lunderup samt Rødekro tilgået sognet.
Risegård og Riseborg
Men lade os starte med Rise Sogn. I Middelalderen var historien knyttet til Riseborg, som har ligget øst for Rise by, halvvejs mellem kirken og Risegård. Nogle steder kan man læse, at denne borg gik til i trediveårskrigen. Men det passer ikke. Den er forsvundet længe før den tid. I listerne over ødelæggelserne i trediveårskrigen findes ingen borg i Rise.
Risegård har ikke som andre forfattere nævnerhaft forbindelse med denne borg. Gården blev samlet af Amtmanden i Aabenraa Henrik Brockdorf i de vanskelige tider efter trediveårskrigen og den store pest i 1659. Amtmanden var ikke særlig tiltalende.
Blandt de gårde, han fik fat på, var den anselige herredsfogedgård – den sydligste i Rise by. Øvrigheden fradømte herredsfoged Thomas Andersens arvinger gården, fordi de formentlig ikke ville være i stand til i disse ufredstider at få den forsømte gård renoveret.
Amtmanden fik Frihedsbrev til Risegård
Amtmanden opnåede hos Hertugen af Gottorp frihedsbrev på det nye gods – Risegård (1661) Året efter amtmandens død i 1671 blev frihedsbrevet fornyet for hans enke. Men allerede i 1709 blev skattefriheden ophævet. Derefter gik det tilbage for Risegård. I 1720 blev gården solgt til kammerråd Lyders for 1.500 Rigsdaler. Dette beløb var ikke engang nok til at dække restancerne. I 1733 solgtes gården sørgelig forsømt til staten for 2.000 Rigsdaler.
Risegård var en af de godser staten lod udstykke i tiden efter 1764. Det vil sige at man først nåede til Risegård i 1774. Godset var da på 812 Tønder land. Således eksisterede stedet som gods kun i godt hundrede år.
Mange år efter var sognets største gård Egelund i Brunde med 103 ha. Dets ejer var kreatureksportør Morits Mortensen.
Urnehoved Ting lå det her?
Man formoder at Rise Herred har holdt Ting på en plads ved Rise Kirke. Omkring 1640 fandtes Herredets Tinghus i Aabenraa lige over for Brundlund Slot. En københavnsk historiker udpegede i 1924 Brunlyngen – en sandmark vest for Søst, som stedet for Urnehoved Ting – Sønderjyllands gamle landsting. Men ak, der er udpeget 7 – 8 andre steder, hvor det også kunne have ligget.
Et Tinghus – midt inde i skoven
Nord for Mjøls by ved vejen Aabenraa – Hellevad midt inde i Tingskoven lå et Tinghus. Fem veje udgik fra dette Tinghus og gik i alle retninger. Nogle af disse kaldtes for Tingveje. Vejen vestpå mod Hellevad kaldtes Gammel Tingvej. Lidt nord for Tinghuset på en lav pold i udkanten af heden stod galgen. Måske har det engang været Fællesting for Rise og Sdr. Rangstrup Herreder. Det lå midt i det daværende Lille Aabenraa Amt.
Her var mennesker for 4.000 år siden
Allerede hen mod slutningen af den yngre stenalder for ca. 4.000 år siden har mennesker haft faste bopladser inden for sognets grænser. Den første bebyggelse har undgået den skovdækkede lerjord. Der findes dog gravsteder øst på i sognet, hvor der nu er skov.
Over hundreder af gravhøje er desværre ødelagt ved pløjning.
Rise – Hellevad-vejen kaldtes oldtidsvej
Man kalder vejen fra Rise til Hellevad for oldtidsvej. Og 2 ½ km vest for Rødekro ligger en ældgammel landsby – Mjøls. I 1535 blev byen kaldt for Mulse. I tidlig tid har det været en stor landsby. Vi kan se det på Johan Meyers kort fra 1641 som er afbildet i P. Lauridsens afhandling om den nordslesvigske bondestand i Sønderjyske Årbøger. Her ses det at at byen allerede dengang bestod af ikke mindre end 12 gårde.
Et gammelt forsvarsværk
Et ældgammelt forsvarsværk ”Æ Vold” har strakt sig fra Øster Løgum Sogn over Hærvejen ind i Rise Sogn. På mejers kort over Lunderup fra ca. 1640 er værket indtegnet æt op mod Rise Sognegrænse. Vest for Hærvejen strakte denne sig mod Gjøl Mose og enge.
Wallenstein nedbrændte kirken
Kirken er viet til St. Laurentius er brændt to gange. Første gang var i 1627. Kilder siger, at det var på grund af lynnedslag. Men det var nu Wallensteins tropper, der brændte den ned. Kun de nøgne murer stod tilbage. I forvejen havde kongens tyske rytteri på sit panikagtige tilbagetog brændt præstegården.
Tyskerne stjal altertavlen
Kirkens gamle udskårne altertavle fra det 15. århundrede samt kirkens gamle prædikestol blev under tysk styre bragt til Thalow Museet i Kiel. I stedet fik kirken en altertavle, der var kunstnerisk værdiløst, tysk arbejde med smukt udskåret Kristusfigur. Klokken er fra 1631. Og i 1846 fik kirken et nyt orgel. Det kom fra Slesvig Domkirke over Løgumkloster.
En ny brand i 1893
Natten mellem den 29. og 30. maj 1893 blev kirken hærget af en ny brand, hvorved samtidig skolen og fem andre bygninger i Rise brændte. I 1894 blev kirken genopbygget med det svære firkantede tårn. Spiret er ottekantet og rager 40 meter i vejret.
I Præstearkivet står følgende:
Underlige dufte i Rises skoler
Rise gamle skole er den ældste i sognet og således hovedskolen. Ved siden af var der skoler i Brunde, Rise Hjarup og biskoler i Mjøls, Lunderup og Søst. I Rise præstearkiv findes der skoleprotokoller. De er delvis blevet oversat. Og det er til tider meget morsomt at læse. Her er nogle eksempler:
Åen er opkaldt efter dens farve – Rødåen
I 1640 var der ikke meget bebyggelse, der hvor Rødekro i dag ligger. En mark syd for åen og vest for Hærvejen hed på den tid Møllehøjager. Måske er der her afbrændt en mølle.
Broen over åen hed Rødebro. Åen, der kommer fra Øster Løgum Sogns moser skal efter sigende have sit navn efter farven i åen Rødeå. Denne å forener sig inde i landet med Arnå og senere i Vidåen.
Tidligt har folk bosat sig her langs åen.
En kro med mord og spøgelser
Senere blev der bygget en kro. Denne kro fik brændevinsbrænderi. En tid fungerede kroen også som poststation. Den nævnes i 1861 som et søgt gæstgiveri med teglhængt bygning.
Denne kro har også tjent andre funktioner, for eksempel købmandsforretning, bank og tandlæge i dele af kroen. Under Anden Verdenskrig var der indkvarteret soldater her. Her er også begået mord og der et spøgelse på kroen. De mange gange, jag har siddet her og fået en ”enkelt” eller to, har jeg ikke mødt den.
Det gik hurtigt i Rødekro
Efter at stationen blev bygget gik det hurtigt i Rødekro. Jo det er jernbanen, der har skabt Rødekro. Den nord-sydgående længdebane kom i 1864 og fire år efter kom der en stikjernbane til Aabenraa. Jo i 1880 var der 50 indbyggere i Rødekro.
Jernbanefolkene og andre embedsmænd gav byen et tysk præg før 1920. Der var også tysk flertal her i modsætning til de danskprægede nabolandsbyer.
I 1921 havde byen 751 indbyggere. Og i 1950 nåede man op på 1.281 indbyggere. Byen fik et vist handelssted og blev hjemsted for en del industri. Den nationale indstilling skiftede ved udskiftning af jernbanepersonalet. Men der var stadig et tysk mindretal. Byen havde tysk privatskole fra 1933 – 45 og igen fra 1950.
Der kom industri til byen
Masser af købmandsforretninger og håndværkere søgte til byen. Her kom også et hotel og et andelsmejeri. Her kom skoler. Og så kom der en filial af Den nordslesvigske folkebank. Og Sønderjysk Stenforsyning beskæftigede 30 – 50 arbejdere. Et lille skomagerværksted udviklede sig til Ødis Skotøjsfabrik med 35 ansatte.
Af andre virksomheder fra dengang kan nævnes Fredenshøj Teglværk med 25 ansatte samt Nordre Teglværk og Kalkbrænderi. Her var også et savværk, vognmænd, tømrerhandler m.m.
Fra 1961 fik Rødekro en betydelig skotøjsfabrik som nok er mere kendt under navnet Ambre.
I 1970 havde byen 2.246 indbyggere. Dette tal var i år 2000 vokset til 5.281 og lå i 2006 på 5.854.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: oktober 1, 2023
Hvad der læses mest – i september 2023
17 nye artikler i september – nu er vi oppe på 2.049 artikler. Kommende artikler. Beskyldninger mod hjemmesider. Restriktioner giver problemer. En kategori mangler stadig. Facebook – statistik. Tak for de mange henvendelser.
Kommende Artikler
Nye Aabenraa – artikler på vej
Vi har planer om at gennemgå Aabenraas historie fra starten. Den første artikel er allerede færdig skrevet.
Nye Tønder-artikler på vej
Det samme vil vi gøre med Tønder.
Det kan godt være at vi på nogle områder gentager os selv. Men vi er helt sikker på, at vi får nye ting frem.
Den første artikel i denne serie har vi nu lagt ind. Den hedder ”Tønder fra starten”
Og så er vi igen engang ved at skrive om Tønders musikhistorie. Og det er fordi, at Tønder Musikfestival næste år fylder 50 år. I forvejen har vi skrevet 14 musikartikler fra Tønder. Den første af de nye musik – artikler har vi leveret.
Når nu vi taler om Tønder – så skriver vi også en serie om Tønder fra 1840 – 1920. De første to i denne serie har vi leveret. Den sidste skal vi snart i gang med.
Ny København – artikel på vej
Kan Lokalarkiverne blive ved at klare sig
Dette er tænkt som en debatskabende artikel. Det handler om de lokalhistoriske foreninger og arkiver i København. Her har politikerne besluttet at skære kraftig ned på bevillingerne. Og det på trods af, at 150 frivillige i København gør et stort stykke arbejde med at samle materiale om det historiske København. Blandt andet betaler Lokalarkiverne en stor del af dette tilskud tilbage igen til kommunen, for det er ofte kommunens lokaler man lejer for at opbevare arkiverne.
Vi er blevet færdig med artiklen. Se under København: ”Skal de københavnske lokalarkiver lukke?
Nye artikler fra besættelsestiden
Meget tæt på Tønder lige syd for grænsen lå i meget kort tid en udryddelseslejr, der hed Ladelund. Den eksisterede kun i meget kort tid. Men i den tid lykkedes det at myrde 300 og mishandle en masse andre. Ved grænsen kunne man høre dødsskrig tre kilometer borte. Vi vil kigge på, hvorfor ingen af de ansvarlige nogensinde blev dømt. Der var nogle Kapoer, der blev dømt men ellers ikke. Vi skal høre om præsten i Ladelunds oplevelser. Han var selv i fare for at blive sendt i koncentrationslejr.
Den første af disse nye artikler er nu færdig og hedder ”Ladelund – Hvorfor og Hvordan?
Lochness – er det kun for pengenes skyld?
Vi vil kigge på dette berømte uhyre eller hvad det er, hvis det overhovedet er noget. Skal det kun være der, for at man kan trække turister til. Og kan dette påvirke videnskabsmænd og forskere?
Nye spændende/rystende bøger – om en dansker og atomvåben og seksuel misbrug i Luthersk Mission
Nej den handler ikke om Niels Bohr, men en tømrerlærling fra Holstebro. Han var involveret i at udvikle atomvåben. Den bog anmelder vi også på siden.
Og så har vi læst en rystende bog ”Dem, der ikke tier” af Peter Øvig. Den anmelder vi også på siden. Det er nok den mest rystende af hans bøger. Den handler om frygtelige ting, der er sket hos Luthersk Mission.
Den artikel har vi nu skrevet, den hedder ”Tænk, at dette sker i Danmark”.
En læser har foreslået, at vi opretter en kategori, der hedder ”Bøger, som vi har læst”. Det er faktisk en god ide. Problemet er bare, at det bliver lidt kompliceret at overføre alle de anmeldelser, som vi allerede har lavet i den nye kategorier.
Vi kunne lave en liste over alle de bøger, som vi har anmeldt og henvise til i hvilke kategorier, hvor du kan finde disse anmeldelser.
Egentlig er forlagene ganske flinke til at sende os anmeldelseseksemplarer, når vi beder om det. Men for det meste køber vi nu bægerne selv.
Nogle af disse kommende artikler kræver en masse research – og tager måske lidt længere tid. I hvilken rækkefølge de nye artikler kommer, vides ikke. Men vi forsøger hele tiden at skifte kategorier.
Beskyldninger mod hjemmesider
Forleden var medierne fremme med, at masser af hjemmesider brugte de besøgenes data. Men de nævnte ikke hvilke hjemmesider det drejede sig om. Og vi har netop også droppet vores hitlister på grund af at Google brugte de besøgenes data.
Vi havde brugte det program, der hedder Google Analytic. Dette program er røget ud i den juridiske skammekrog. Det lever ikke op til de europæiske GDPR – regler. Ja det er faktisk forbudt at bruge det efter standard – opstillingen.
Data vil blive sendt direkte videre til Googles computere i USA altså uden om EU. Allerede i sommeren 2020 afgjorde EU – Domstolen at USA ikke er et sikkert sted at sende persondata hen.
EU – Domstolen fandt frem til, at lovgivningen, der regulerer USA’ s efterretningstjenestes adgang til oplysninger ikke lever op til grundlæggende europæiske lovregler.
Løsningen er at man lægger et ekstra lag på, så data ikke i første omgang havner i USA. Godt nok har Datatilsynet ikke i sinde at føre tilsyn, men hvem skal så?
Restriktioner giver problemer
Facebook tillader åbenbart at der vises pornofilm. Og de tillader fortsat, at man bliver truet på Messenger. Denne gang lyder truslen således (Vi har undladt koder og links og erstattet med XXXXXX)
Kære fansideadministrator
Din fanside er blevet begrænset. Det betyder, at den fanside du administrer. Indeholder skadeligt indhold. Det du poster er ikke i overensstemmelse med Metas politik.
Vi har testet og bekræftet, at aktivitet pa din side og konto pa virker fællesskabets oplevelse
Hvis du mener, at dette er en fejl, bedes du bekræfte her:
XXXXXXXXX
Hvis bekræftelsen ikke foretages inden for den tilladte tid, vil din side og din konto blive deaktiveret.
Hjælp os med at forbedre Facebook ved at fokusere pa Meta politikker.
Vi kan godt se, at det er formuleret på dårligt dansk.
Men alligevel er der sket noget. Normalt fortæller vi kort med en ledsagende tekst, hvad vores nyeste artikel indeholder. Men det kan ikke mere lade sig gøre. Vi kan stadig indlæse artikel og medfølgende fotos. Men der skal ikke meget ledsagende tekst til før at det hele forsvinder.
Derfor prøver vi nu nedenunder i form af en kommentar med vores personlige kommentar at fortælle, hvad artiklen indeholder. Og det er også et problem, når vi skal dele artiklen med andre grupper. Så fremover så læs alt det sorte i indledningen, så kan du stadig blive orienteret i, hvad artiklen indeholder.
Og vi har undersøgt det tekniske – fejlen stammer fra Facebook. Og vi har igen engang forsøgt at kontakte dem. Husk – nok engang – Hvis Facebook smider os helt ud – så kan du altid finde vores artikler på www.dengang.dk – her er 16 kategorier.
Vi har nu fundet en metode til at komme uden om problemerne. Så vi håber ikke at læserne vil mærke det i hvert fald foreløbig.
Og så vi er vi igen engang begyndt at dele ”Minder” – ældre artikler. Her skal du bare huske. T vi i mellemtiden har skiftet server – så linket bliver anderledes. Det er ikke altid vi husker at nævne det.
En Kategori mangler stadig
Vi mangler stadig en kategori – og det er den med Adelsslægten Akeleye. Vi regner med på et tidspunkt at genskabe den.
Nye artikler i september 2023
I september er der kommet 16 nye artikler
Vi er nu på 2.049 artikler. Vi har netop fintalt og nedjusteret
Sådan fordeler artiklerne sig
Efter + betyder, at du kan finde artikler om dette emne i andre kategorier.
Facebook – statistik
Facebook udgør cirka 1/3 af alle aktiviteter – Hjemmesiden cirka 2/3
Synes om: 5127
Følgere: 5458
Facebook – rækkevidde: 27.748 (+ 14 pct.)
Synes om: (28 dage): 11 (+ 37, 5 pct.)
Facebook – besøg: 1.344 (+ 41,3 pct.)
Mest Besøgte – Byer
Højeste Rækkevidde: Aabenraa – dengang
Højeste antal reaktioner: Aabenraa – dengang
Højeste antal kommentarer: Da Politimesteren skulle smides ud af kirketårnet (Tønder)
Tak for de mange henvendelser
Det er altid skønt at få henvendelser fra læserne. Det sker både gennem telefon, Messenger og mail. Det er ikke altid, vi når at svare. Disse henvendelser giver ofte inspiration til nye artikler.
Og så er det også rart at vise, at artiklerne bruges. <og det gør de også rundt omkring på Wikipedia og andre hjemmesider. Det må de også gerne med kildeangivelse. Også i bøger og på aviser bliver dengang.dk nævnt.