Foredrag afholdt 1. september i Menighedshuset ved Skt. Johannes Kirke. Hvad skete der omkring Skt. Hans plads – dengang. Der blev fjernet ådsler. Militæret fik ejerfornemmelser over Fælleden. Der var næsten ikke mere foder tilbage til kvæget. Og Maja Robinson fik klø af kærresten.  På hjørnet af Fælledvej sad pigerne og ventede på ridderen af Nørrebro. Over på den anden side ville en gammel enke ikke forlade huset. På politistationen blev Rantzau hædret med ridderkorset.

 

150 år siden

Tænk i dag er det 150 år siden at  Grevinde Danner og Konge Frederik den Syvende indviede den første kirke på Nørrebro. Der var pyntet med bøgegrene og flag på Nørrebro.  Det var den 25. august, at kirken blev indviet.  Kirken ligger i dag midt i et pulveriserende liv. Ja det har den faktisk altid gjort, og det er det vi skal høre om. Hvad skete der her omkring længe før og lige efter.

Kirkelig foredrag?

Nu kunne man have fortalt noget om Brorson og Pietismen. Brorson var præget af den by, hvor han var præst – min hjemby Tønder.  Man kunne også fortælle om kristendommen af Danmark. Ansgar begyndte slet ikke i Ribe, nej han gik i land ved Møgeltønder.  Nej disse to emner, venter vi med til en anden god gang.

Mægtige Serridslev

Dengang fyldte Serridslevs marker, næsten hvad Østerbro og Nørrebro fylder i dag. Markmanden havde rigeligt at se til på Fælleden med at lappe huller efter militæret. Egentlig fik borgerne græsningsret i 1523  efter den frygtelige belejring.

Militæret fik ejerfornemmelse

Militæret fik ejerfornemmelser. I 1679 var det første gang man holdt mønstring. I 1710 kæmpede 15.000 soldater rundt på Fælleden. Og i 1716 var man bange for de 30.000 russere, der lå derude. Men de satte også deres spor, og hærgede løs blandt Østerbros og Nørrebros befolkning dengang.

Ådsler blev fjernet

I 1715 var der påført en udgift til natmandens enke. Hun havde i hele 8 dage haft folk til at fjerne ådsler fra Fællederne. Og i 1778 måtte skarpretter Oswald lede et stort antal uærlige slaver til at fjerne ådsler fra Fællederne.

Farvel til Struensee

Og minsandten om man ikke også  afholdt hestevæddeløb herude fra 1772. Man havde tit set Struensee  herude. Han var nok ikke klar over, at han skulle ende sine dage under den 27 årige bøddel Gottschalck Mühlhausens økse.   Der var opstillet 4.000 matroser, 1.200 mand fra Infanteriet og et ukendt antal dragoner.

Struensee var ankommet i festtøj. Mens bødelen råbte: Det sker efter fortjeneste blev armen skilt fra kroppen. Ved anden øksehug var det hovedet og så videre. Hoffet havde bedt om at liget blev flyttet, så man kunne betragte det fra Frederiksborg Slot.

Mos til kvæget

Efter den store brand i 1795 blev der indrettet lejr for husvilde herude. Men stakkels de 1.100 kreaturer herude. Der var ikke nok mad til dem. I 1847 var der næsten kun mos tilbage til dem. Militæret havde ødelagt det.

En tur i grøften

Her var vilde øvelser fra Borgervæbningen. Man stormede Store Vibenshus med løst krudt. Bagefter var der fest og druk og så mangen en tapper soldat er efter dette, faldet i den store afvandingsgrøft langs Blegdamsvejen.

Malkeplads

Den nuværende Skt. Hans Plads var malkeplads for Fælledes kvæg. Det blev senere stedet, hvor der var afgang til Dyrehaven, Jægersborg m.m. for borgerskabet især på Skt. Hans Aften. Arbejderne måtte nøjes med De fattiges Dyrehave ved Kalkbrænderierne på Østerbro.   I dag kaldes pladsen også for Thomas Helmigs Plads. Ordet er accepteret af københavnerne. Det
er for, at os jyder skal føle sig nogenlunde velkommen på tålt ophold i hovedstaden.

Karen Spidsmus og de andre

I slutningen af 1800 tallet græssede droske – vognmændenes heste herude. I sommermånederne var den bedste legeplads for kvarterets unger. Men her opholdt sig også  alkoholiserede personer fra Lersø – banden blandt andet Karen Spidsmus.

Maja Robinson opholdt sig også her. I sine unge dage var hun ualmindelig smuk. Rygterne ville vide, at hun havde været gift med en læge fra et fremmede kontinent. Hun fik også en gang imellem penge af ham. Så var der fest og ballade. Hun havde et ret så kultiveret sprog, når hun var ædru. Flere gange forsøgte man at trække hende op af sumpen.

De rige damer gik langt væk, når de så hende. Hun kunne finde på at råbe efter dem. Senere badede Maja og Julius i et skur bag Persons Stenhuggeri.   I ledvogterhuset Holger Danskes Briller på Fælleden blev de to senere vasket. Og når Maja endte i detentionen smed hun tøjet.

I Aftenbladet den 14. sept. 1917 kunne man læse:

• Fælled – dronningen ”Maja Robinson slaaet fordærvet af sin Kæreste”

Hvad der blev af Maja ved man ikke. Men endnu i 1940erne så man Julius vandre rundt i Fælledparken.

Kvaksalvere

Ja der foregik sandelig også andre ting herude. I 1889 var der kvaksalver – konference på  Fælleden. Hr. Huth fortalte om håndspålæggelse. Derefter talte magnetisør Nielsen om den moderne magnetisme og krævede den urimelige kvaksalverlov fjernet. Hr. Bruhn påviste, at den læge, der gav forkert medicin var meget værre end en kvaksalver.

De vilde

Det var de mest vilde, der befandt sig herude. Allerede fra midt i 1500 – tallet. Det var dem, der var smidt ud af byen. Sådan var datidens socialpolitik. Kriminaliteten havde gode kår herude. Her var man lige glade med forordninger og love. Flere gange forsøgte kongen med forordninger. Handel med tyvekoster, ulovligt ølsalg og hor trivedes i bedste velgående.

Drukkenskabs aflysning

Ja biskoppen udsendte med kongens velsignelse et skrift, han kaldte Drukkenskabs Aflysning.  Her advarede han mod drikfældighed. Han karakteriserede dem der befandt sig på druk med svin, asener, gale hunde, kalve, aber, geder og bukke. Jo den sjællandske bisp kendte sin zoologi.

Blegdamme

Mellem Nørrebro og Østerbro var der 24 blegdamme. Nr. 1 befandt sig der, hvor Skt. Hans Gade i dag ligger. Nr. 24 grænsede på til nutidens  Triangel. Denne tøj-blegning var i 1573 en kvindebeskæftigelse. På græsmarkerne kunne tøjet ligge udbredt og bleges af solens stråler. I 1661 blev blegdammene flyttet på den anden side af søerne.

I 1670’erne blev ejeren af blegdam nr.
1, Bent Rossemeyer ramt af en bøsseskud. Han fik eftergivet et års jordleje.

Mens kunderne ventede på tøjet, kunne man da sagtens tage sig en enkelt snaps. Mange tjente her en ekstra skilling med et mere eller mindre autoriseret værtshus. Jo, der var skam mange brændevinsbrænderier langs blegdammen dengang. Her var også tobaksdyrkning og tapetfabrik.

Blegdamsvej

I en bredde af 22 alen blev Blegdamsvej anlagt allerede i 1661. På begge sider blev der plantet lind.

Den første skole

Flere og flere mennesker kom til herude. Det var nødvendigt for bystyret, at oprette en skole for arbejdernes børn. Der, hvor Trepkasgade går ud i Blegdamsvejen blev der i 1761 oprettet en skole i et lille et etages hus. Her blev indrettet to skolestuer og en lejlighed til læreren. Men i 1787 inspicerede rådmand Voltelen stedet.  Han kunne berette, at bygningerne var forfaldne og plankeværket var væltet af blæsten. Udenfor var der en forfærdelig stank.

• Inde i skolestuen stod en halvgammel fattig og firknyt Studiosus og terpede Katekismus med en Flok Landsbyagtige Børn, som var meget lidt fortrolige med Skriftstederne.

Man gjorde ikke noget ved det. Senere forvandlede digteren Fr. Høgh – Guldberg med energisk ledelse skolen til den bedste almueskole i byen.

Masser af industri

Her kom en “voxfabrik” og en sejldugsfabrik. Maleren Chresten Købkes hjem lå på 15. blegdam. Her kom også en Manchesterfabrik til at ligge, og oven på anden blegdam opførtes Ting
– og arresthuset i 1847 – 1848. Ja Grev Danneskjold – Laurvig opførte en sømfabrik.

Den stærke mand

Allerede i 1722 havde Von Eckenburg  indrettet et forlystelsessted i nærheden af Sankt Hans Gade. Her optrådte ham som den stærke mand. Men han gjorde det i kirketiden, og det måtte man ikke. Selv om det var langt til kirke dengang. Han udgav et skrift. I dette berettede han, at han kunne:

• løfte en armbolt på  5 – 600 pund lagt på hans bryst og to smedesvende huggede en jernstang derpå
• løfte en kanon på 2.000 – 2.500 pund. Vægt med den ene hånd og drikke et glas vin med den anden.
• At stå på et stillads og med den ene hånd løfte en rytter med hans hest eller 12 personer, mens han drikker et glas vin med den anden hånd eller blæser i trompet.

Men ak og ve. Den stærke mand omgav sig med kvinder og brød ægteskabsløfter. Jo han var sandelig af tvivlsom vandel. Magistraten lod politiet gribe ind:

• for meddelst det forargeligt, syndige levned, derved øvedes og for den store lejlighed det giver for tjenestefolk og unge mennesker til liderlighed og ulykkes tildragelse.

Den Stærke Mand havde forladt landet i hast, efterladende sig panteveksel og anden gæld. Så mangen et kvindehjerte blev også knust.

Åben dog portene

Man var godt trætte af portene. Således skrev fabrikanter Drewsen og Heegaard allerede i 1840 til Magistraten, at det ikke kunne være rigtig at deres arbejdere skulle betale 2 skilling
for at passere porten, og de først kunne komme ind af den kl. 6.

Natpotten

Og da man så endelig begyndte at bygge, var det ikke noget, der hed byggevedtægt. Der var kun 6 –  7 alen til nabobygningen. Vægge skvattede sammen under stormvejr. Boligmanglen
skulle udnyttes af spekulanterne.

Natpotten var en nødvendighed. Når man boede oppe på fjerde sal gad man ikke gå ned til rotterne i retiraderne om natten. Ofte blev pottens indhold smidt i vasken. Det var ikke godt for naboens faldstamme. Og en ikke særlig behagelig duft bredte sig især om sommeren.

Aldeles planløst

Far sad ofte på værtshus. Her blev lønnen også udbetalt, og her blev den brugt. Måske vandt far endelig en slag terninger eller andet spil. Ufattelige mange rodekontorer opstod. Her kunne far pantsætte sit jakkesæt, når familien manglede brød.

Byggeriet på Nørrebro var aldeles planløst. Således udtalte brygger I.C. Jacobsen i 1857:

• I reglen er gaderne i den beklageligste forfatning. Uden brolægning, uden fortove og hvder var endnu værre – uden rendestene.

Ingen vandafløb 

Man havde ikke tænkt på vandafløbene eller på tilførsel af drikkevand. Fra Fælledvejen var der direkte afløb til søerne. Og ved forårstid var store dele af Blegdammen oversvømmet. Man havde ingen byggeplaner, for de kunne ikke godkendes så længe man ikke havde en vandløbsplan. Og i Borgerrepræsentationen sad byggematadorerne selv og udformede deres love.

Møllevej

En af de ældste gader var Møllevej, Møllegade, Sandgravervej eller Jødevejen, som den også blev kaldt. På den vej lå danseboden Det Gamle Testamente. Her lå også Jødernes Kirkegård. Møllevej gik tværs over Fælleden og endte ved Trianglen. Den blev sat i stand i 1676.

Ryesgade

Det første stykke af Ryesgade blev anlagt i 1858. Først i 1881 blev den ført igennem til Østerbrogade. Man påstod dengang, at rotterne var lige så store som hunde. Det medførte mange klager. Men en enkelt beboer var dog tilfreds. Det var løjtnant Schou. Han underviste i at køre på Velocipeder. Han reklamerede med at man kunne ride til både Klampenborg  og Lyngby uden at passere stenbro.

Et stort sogn

Allerede i 1852 lagde man planerne for en kirke her på stedet. Husk på sognet var enormt. Det strakte sig fra Rynesten i vest til Øresundskysten i øst. Ud til Lersøen og til Slukefter  i nord.  Man begyndte at samle sammen. Et år efter havde man nok til et våbenhus. Bebyggelsen startede først i 1856, ja helt nøjagtig 20. juni 1856. ved den lejlighed havde kongen 1.000 rigsdaler med. Og det var måske heldigt. Flere gange undervejs måtte byggeriet stoppes. Man havde ikke flere penge. Budgettet i 1854 var på 30.000 rigsdaler. Den endelig regning løb op på knap 117.000 rigsdaler.

Den 26. marts 1874 kunne den næste kirke på Nørrebro indvies – Skt. Stefans Kirken.

En præst, man talte om

Pastor Frimodt var antisocialist. Han blev i arbejderkredse fremstillet som borgerskabets og overklassens gejstlige lakaj. Frimodt ville lære folk, at Jesus havde to naturer:

• en menneskelig
• en guddommelig       

Han var den mest omtalte præst i disse år. Hans flammetaler fyldte kirken hver søndag. Man havde et samariterkorps parat, fordi folk besvimede hele tiden.

Socialister skulle udryddes

Mange kamp er i tidens løb foregået her på stedet. Ikke kun kampen om de fortabte sjæle. En af de værste var den 5. maj 1872. Politimester Crone havde svoret at udrydde alle socialister. Og han fik god hjælp af justitsminister Krieger. De to herrer var ligeglad med, at grundloven var indført. Socialister skulle ikke have ytringsfrihed.

Politiet havde fået hjælp af husarer med sabler. Og på Kastellet sad soldater med skarpladte våben parat. Pøbelen  skulle nedsables i bogstaveligt forstand.

På  tabskontoen

Da kampene var forbi lavede man en rapport over, hvor mange betjente og husarer, der var blevet såret.

• 74 husarer var blevet ramt af 143 stenkast. Fire husarer måtte omgående have lægehjælp, En havde været i livsfare og 23 betjente var blevet ramt.
• Hvor mange, der blandt pøbelen var kommet til skade, var det ingen, der interesserede sig for.

Det lykkedes for Crone ved hjælp at straf og trusler, at få ødelagt socialisternes blade. Så sandelig grundloven gjaldt ikke for arbejderne. Det var i Ravnsborggade 65, at Socialisten blev født.

Det er hørt

Under kampene var arbejderne blevet trængt ind i Skt. Johannes Kirken. Præsten lod sig dog ikke forstyrre. Han var netop i gang med følgende ord:

• På  Moses stol sidder nu de skriftkloge og Farisærerne.

Da lød der pludselig en røst nede fra arbejderne:

• Det er hørt

En stor politistation

De skulle ikke kom for godt i gang. For på Nørrebro på Fælledvej var der en ret stor politistation. Ja politiassistent Rantzau nåede såmænd at få ridderkorpset for hans bedrifter. Han trak sig tilbage som 72 årig efter 46 år hos politiet. Dengang i 1864 var der en stor styrke bestående af en overbetjent, tre inspektionsbetjente og 28 almindelige betjente.

De primitive broer

Nørrebro  var kendt som bydelen med de primitive broer. Det gjaldt ikke kun de tre broer over Ladegårdsåen. Men også broen over Peblingesøen med dens snævre bro-sti. Snedkermester Mou foreslog en færgefart over søen. Men bygmester Petersen ville bygge en træbro og forlange an afgift på to øre. Der bliv vitterlig bygget en træbro i 1878. Et læserbrev i Socialisten fortalte, at den var ideel for selvmordere. Broen var fæl, fortælles det. Brædderne lå på langs og blev pilrådne. Borgerskabet kunne i hvert fald ikke passere broen, når de skulle til fest.

Kunne ikke læse og skrive

Og nede ved søen kunne de ikke komme af med Knud Mikkelsen. Han boede i Stenhuggerhuset. Han meddelte kommunen, at han hverken kunne læse eller skrive. Man havde altid kunne give Knud en skilling, så han kunne låse alle porte op. Først ved anlæggelsen af Skt. Hans Gade i 1851 – 1853 blev Sortedams Dosseringen  en offentlig gangsti.

Barrierehuset

Det var også dengang man måtte fælde hvert andet træ på Nørrebrogade. Der blev for mange af dem. Og så stod det såkaldte Barrierehus i vejen på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade. Men enken, der boede i den ville ikke flytte. Magistraten lod huset blive til hinder for passagen og til vansir for hele gaden. Først i 1847 flyttede enken.

Ridderen af Nørrebro

Over for dette hus lå det to etages store Grams Have. Et meget populært traktørsted. Gram var en afdanket kaptajn, der havde fire smukke døtre. De var veninder med enkefru Hansens døtre lidt længere henne. De seks piger sad så mange en eftermiddag og ventede på en bestemt person også kaldt ridderen af Nørrebro – forfatteren Christian Winther. Men ak det var den 19 – årige Marie Hansen,  han løb med.

Henrik Cawlings vise ord

Må jeg lige slutte med dette citat som Henrik Cavling skrev i 1929:

• i Tiden omkring de lyse Nætter paa Nørre Fælled et stærkt besøgt Valfartssted for Beboerne af Nørrebro. At man siden har beplantet denne dejlige aabne grønne Fælled og delvis bebygget den, er en uforstaalig Taabelighed. Man maa erindre Vrimlen af glade Mennesker paa Nørre Fælled i halvfjerdserne for til fulde at forstaa, hvad Tab vi lider ved at overgive denne aabne Tumleplads til Bebyggelse for Hospitaler, Privathuse og Frimurerplads.

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk 

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
  
• Anekdoter fra det gamle Nørrebro
• Byggespekulation på Nørrebro
• Den stinkende kloak på Nørrebro
• De vilde på Nørrebro
• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Latriner og kloaker på Nørrebro
• Skt. Johannes Kirken
• Kampen på Fælleden
• Arbejderkamp på Nørrebro  og mange flere 

Redigeret 16- 12 . 2021