Nyheder
November 1, 2021
Hvad læses der mest – Oktober 2021
Vi kigger på Top-100 i oktober. Kritik og ros på Facebook. Nu er 56 podcasts til rådighed. Nye artikler – ikke så mange grundet ”Den Store Oprydning”, og her er vi nået op på 144 artikler. Så er der nye oplysninger i Asmus Jensen – sagen (Mordet ved grænsen). Hvilke kategorier er mest populære og hvilke byer læser dengang.dk
Den store oprydning
Vi er i gang med den store op rydning på vores hjemmeside. Nogle af vores artikler har ikke kunnet tåle at være igennem hele tre hjemmesider. Derfor kniber det med grafikken og opstillingen. Vi bruger samtidig lejligheden til at rydde op i stave – og tastefejl. Dette går vores læsere meget op i. I nogle af artiklerne påfører vi så ting og sager, der har at gøre med aktualitet. I denne måned har vi nået:
Dette er 87 artikler – I sidste måned nåede vi 57 artikler. Men med 144 artikler er det stadig lang vej igen.
Nye artikler
Mens vi er i gang med Den store oprydning vil der ikke forekomme så mange nye artikler. I denne måned:
Nu 56 Podcast til rådighed
Mange gange lørdag formiddag kan du på KNR – Københavns Nærradio kl. 10.30 høre programmet København Rundt. Ofte bruges der tekster fra vores hjemmeside. Det har betydet, at der er fremstillet 56 Podcast, som du kan downloade på
I april bragte vi her på siden en liste. Der er kommet følgende nye til:
Mordet på Asmus Jensen
Vi har siden 2013 beskæftiget os med et mord begået efter 5. maj 1945 i Padborg – området. Dette resulterede i en bogudgivelse i 2017. Men vi arbejdede videre på opklaringen.
Vi har talt med utal af mennesker. Og været i arkiver indtil disse blev lukket for os. Medierne var meget interesseret i begyndelsen. Nogle af dem foretog deres egne undersøgelser. Andre gik ud og holdt foredrag om denne Asmus Jensen.
Men vi var de eneste, der talte med familien. Vi har hele tiden påstået, at Asmus Jensen var en slags spion for englænderne. Men dette misforstod man i Padborg. Her blev Asmus Jensen tortureret og skudt med to nakkeskud, hvilket ligsynsrapporten også kunne bevidne.
Vi har nu fået bekræftet at vores efterforskning har været rigtig. Vi kan endda fastslå, hvornår politimestrene har haft møde med englænderne, hvor de skulle stå skoleret. Den Danske Brigade har sammen med andre udfærdiget en rapport, som er så fuld af falske afhøringer m.m. Denne rapport skulle man bruge over for englænderne.
Åbenbart har man fra dansk side skulle komme med modydelser over for englænderne efter besættelsestiden. Hvilke modydelser dette var, er vi i gang med at undersøge.
Som det vil være de flittige læser af vores side bekendt, så meldte vi mordet til Aabenraa Politi vel vidende at sagen var lukket i 1947.
Man må vel formode at myndighederne kan finde frem til de samme til de samme oplysninger, som vi kan. Men man må formode at politiet og justitsministeriet har været involveret.
Så er det jo altid lettere at kalde os for konspiratorer og forsøge at holde lav profil. Måske har medierne også fået et vink med en vognstang. Gå ind og læs artiklerne. Vi er slet ikke færdig med sagen. Men familien burde jo for længst have fået en undskyldning.
Vores oplevelser på Facebook
Grænseløs sludder
Hem er det, der har skrevet det grænseløse sludder om Frits Clausen, skriver en læser. Vi har spurgt læseren om, hvad der lige nøjagtigt er grænseløs sludder. Vi har vel skrevet 5-6 artikler om ham. Det sidste var i forbindelse med en frihedskæmper fra Aabenraa. Vi skrev at Frits Clausen medvirkede til at redde Dr. Abilds søn fra døden og at han underviste Amtsborgmesterens datter i latin. Tidligere har vi skrevet at han indtil han blev leder af DNSAP var meget afholdt i Bovrup og omegn. Ja så er det lige, at vi også har skrevet at en af hans store forbilleder var H.P. Hanssen – de dansksindedes leder i Sønderjylland.
Om det er disse ting som vores læser synes er sludder, ved vi ikke. Læseren har ikke svaret tilbage, Nu er det jo ikke sludder som vi skriver. Kig bare på vores kildeangivelser.
Men det er som om, at Frits Clausen er mere upopulær end Søren Kam. Således er der ingen, der reagerede da vi anmeldte hans erindringer. Og selv om han var eftersøgt, så holdt han ferie i Danmark.
De Tyske flygtninge
Emnet er svært at beskrive på Facebook, når du også skal overholde gruppens retningslinjer. Så bliver man nødt til kun at beskæftige sig med et område. Vi har vel efterhånden skrevet 6 – 7 artikler om dette emne. Men en læser mener, at min udlægning er noget ensidig og forenklet. Han forklarer det med, det med, at det er svært at forklare tidsånden og sammenhænge.
Vedkommende mener også, at der var tvangseksport. En anden er af den opfattelse, at:
Men se det har de faktisk. Det har vi også skrevet en artikel om. Og så var det en, der mente, at det blev råbt efter danskerne. Han siger at han selv oplevede det.
Hvilken side holder I med?
I forbindelse med artikler om tyske flygtninge i Danmark er der en læser, der spørger – hvilken side vi holder med.
Nu handler historieskrivning jo ikke om, hvem man holder med. Om det skal forstås om man enten holder med taberen eller vinderen eller om vi absolut skal rose danskernes behandling af de tyske flygtninge, vides ikke.
Historieformidling handler om at formidle en korrekt gengivelse. Det er klart at ens sympati altid ligger et eller andet sted. Men er de onde kun onde og skal de hele tiden være det?
I har glemt det positive ved den franske skoles bombning
Vi har i et par artikler beskrevet de mange pigers død under fejlbombningen af Den Franske Skole. Under aktionen var der en del modstandsfolk, der var taget til fange af Gestapo, der flygtede fra Shell – huset, som var det egentlige mål. Det sidste mener en læser burde have været fremhævet meget bedre, fordi det var det allervigtigste. Dette har vi nu tidligere nævnt, men vi mener nu stadig at den tragiske død af pigerne på Den Franske Skole overskygger alt.
I forbindelsen med den nye film laver vi endnu en artikel. Men den er forsinket grundet ”Den store oprydning”.
Nogle Danske vognmænd blev presset under besættelsen
Det er sikkert rigtig, at nogle danske vognmænd blev presset af tyskerne under krigen. Men i arkiver i Aabenraa, har vi set at danske vognmænd uden nogen som helst tysk indflydelse har tilbudt deres ydelser over for den tyske Wehrmacht. En læser mener, at dette er en løgn. Dertil må vi sige, at vi ikke går ud med løgn. Hvorfor skulle vi dog det? Ofte ser virkeligheden anderledes ud efter at vi har været i arkiverne.
Hvorfor forsvandt du pludselig?
Et par læsere har spurgt hvorfor jeg pludselig forsvandt fra flere facebook- grupper? Som jeg tidligere har nævnt, respekterer vi de enkelte gruppers regler. Men når administrator selv bryder reglerne m.h.t. hvor gamle billeder skal være, så er det noget galt. Og når man lægger mere vægt på foto end for indhold er der også noget galt.
Et andet sted blev man offentligt beskyldt for at være for aktiv. Man fik at vide i fuld offentlighed, at man skulle begrænse sig. Det kunne man jo have gjort på en anden måde. Her troede man, at det var historierne, der var det vigtigste. Men åbenbart tror mange grupper på, at man er ude på at kapre ”medlemmer”.
Det er fin nok, at administratorer skal godkende indlæg. Men nogle gange går det alt for langsom eller man glemmer at fortælle, hvorfor man blev fravalgt.
Pludselig får man så at vide, at man ikke må bruge et bestemt foto, fordi administrator er træt af at se på et bestemt foto.
Andre grupper igen forlanger, at man skal se deres billedarkiver igennem, inden man lægger foto op. Man vil nødig have et foto, som måske er bragt for et år siden. Eller man kommer til at lægge den samme artikel op, som man gjorde for tre måneder siden.
Og så skal man passe på ikke at blive for dominerende. Så vi forsøger bevidst at være lidt mere tilbageholdende. Vores mål har ikke været at få vores navn frem men blot fortælle nogle gode historier.
Alt for meget Sønderjylland
Igen engang er det en enkelt læser, der mener at vi har alt for meget Sønderjylland på vores Facebook. Det er vi nu ikke enige om. Hver dag ligger vi mellem 10 – 15 artikler ud med artikler fra vores egen hjemmeside. Desuden deler vi en del. Vi forsøger hele tiden at fordele temaerne.
Læg billeder og tegninger ind
En læser mener, at artiklerne ville blive mere spændene, hvis vi lagde fotos og tegninger ind. Rent teknisk kunne vi sagtens gøre det. Men tidsmæssigt ville det kræve meget tid. Og så er det lige det med copyright. Alene det med at undersøge, hvem der har det, tager tid. Og vi får ikke nogen som helt tilskud fra nogen. Her betaler vi det hele selv. Ofte skal man betale for at bruge fotos m.m. Men ellers var det en god ide fra vedkommende.
Enkelte læsere finder det misvisende, hvis vi bringer andre historiske fotos i umiddelbar nærhed af den beskrivende lokalitet. De mener, at vi så eventuelt skal bringe en tegning af det. Dette er så igen et spørgsmål om tidsforbrug. Måske skulle vi så bare bringe logoet for den kategori.
Tak for alle roser
Igen engang har der været mange, der har takket for en række spændende artikler. Mange er også blevet forbavset. Vi undskylder, hvis vi ikke har svaret på alle henvendelser eller liket på Facebook. Det er skønt med engagerede læsere. Også selv om man nødvendigvis ikke kan være enige med alle.
Nogle læser kun brødteksten
Ja mange læser kun det ”sorte” – det som vi skriver i indledningen. Og så fyrer de eller løs med spørgsmål, som de kan få svar på ved at trykke på link og læse artiklen. Det er ikke altid, at vi når at svare hver enkelt i den forbindelse.
Når fotoet ikke passer
Nogle af vores læsere kan være meget kritiske især når man deler en artikel, hvor man ikke helt nøjagtig har et foto, der passer til den adresse, man beskriver. Ofte er det ikke nok med at man har fundet selve gaden eller vejen. Andre forlanger, at vi skal gengive, hvornår fotoet er blevet taget. Hvis vi havde masser af tid, kunne begge ønsker sikkert være blevet opfyldt. Men som vi tidligere har nævnt så prioriterer vi selve historieskrivningen højere.
Statistik For Facebook
Hvis vi nu går ind og måler for de sidste 28 dage – så kommer følgende frem:
OKTOBER 2021 – TOP – 100
Hvilke kategorier er mest populære?
Vi har været inde på Top – 100 og se, hvilke kategorier, der repræsenteret. Hvis to kategorier står lige, ja så er det den bedste placering, der er afgørende.
Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie) 0
Grænsen er overskredet 0
Historien om adelsslægten Akeleye 0
Hvilke byer læser vores hjemmeside – TOP-50
Oktober 1, 2021
Hvad læses der mest – i september 2021
Hvilke artikler var de mest læste i september. Vi svarer igen på kritik. Og så er vi gået i gang med den store oprydning på vores hjemmeside. Masser af artikler er rettet til. Vi har nået 51 af de ældre artikler. Men det er langt igen. 7 Nye artikler. Nye Podcast. Igen har vi oplevet en masse på Facebook. Vi kigger også på oplevelser fra vores foredrag. Og så kigger vi de mest populære kategorier. Lidt statistik bliver det også til.
Nye artikler
Der er ikke blevet til så mange nye artikler i denne måned grundet vores store oprydning. Men følgende nye artikler er lagt ind:
Nye Podcast
KNR – Københavns Nærradio har lavet to nye podcast med tekster fra vores hjemmeside
Vi har tidligere bragt en liste over alle de podcast med tekster fra www.dengang.dk, som du kan få på podcast, produceret af KNR.
Den store oprydning
Vi er i gang med den store oprydning på vores hjemmeside. Vi kigger på opstillingen sjuske – og stavefejl. Dette er selvfølgelig en større opgave og vil tage tid. I den forbindelse har folk spurgt om vi er gået i skole eller om vi er ordblinde. Vi synes i den forbindelse at det er forkert at genere ordblinde.
Vi har også fornyet ældre artikler. De får så et (b) bagefter, men det er kun når vi tilføjer en del, sletter noget eller aktualiserer artiklen.
Vi har nået at rette
Hold en god tone
Langt hovedparten holder en god tone i vores gruppe. Det er irriterende at et fåtal ikke gør det. Vi er altid modtagelig for konstruktiv kritik. Men når man gang på gang beskyldes for det ene og det andet, så bliver man træt af det.
Oplevelser på Facebook
Vi har fået masser af roser. Og dem takker vi selvfølgelig for. Og vi er glade for, at folk anerkender vores arbejde. Som vi har sagt adskillige gange før kan vi også godt tåle kritik og modtager gerne konstruktive forslag til forbedringer. Men det er nu ikke alt kritik, som vi uden videre accepterer eller vil ændre på.
For meget sønderjysk giver kvalme
En læser mener, at vi alt for meget sønderjysk. Han mener, at siden skal have navneforandring til ”Dengang i Sønderjylland”. Og det plager vedkommende så meget, at det giver kvalme. Og det er vi da selvfølgelig ked af.
Som det vil være vores læsere bekendt, så bringer vi hver dag mellem 10 – 15 artikler fra vores hjemmeside. Og så deler vi også fra andre grupper, når vi synes, at disse indlæg er interessante. Andre læsere har rost os for, at vores hjemmeside er meget gennemskuelig og godt opdelt. I denne udgave har vi lavet en opstilling af kategorier og hvor mange artikler, der er inde for hver kategori. Og her dominerer Sønderjylland nu ikke.
Det er rigtigt, at det er dele Danmark, som vi ikke bringer artikler fra. Det har vi nu heller ingen ambitioner om. Vi bringer kun artikler fra områder eller temaer som et hvis kendskab til.
Vi tæller ikke op, hvor mange københavnske eller sønderjyske artikler, som vi bringer fra vores hjemmeside. Og det samme gør vi heller ikke, når vi deler andre gruppers artikler. Det ville da være alt for kedeligt, hvis vi også skulle til at gøre dette.
Begræns dig lige lidt
Det var ikke sådan en administrator udtrykte, men det var sådan han mente det. Vi lagde hver dag to artikler ind på den side. Desuden kørte vi så et tema, der også vedrørte den gruppe. Men så havde vi også lige tre foredrag inden for kort tid. Så måske virkede det hele måske for overvældende. Men vi mente jo at det var historierne, der var afgørende. Fra denne gruppe holder vi en lille eller større pause. Det var jo tydeligt, at de havde fået nok af dengang.dk.
Automatikken siger nej tak
Nogle grupper bruger automatik til at afvise artikler. Man kan ikke se, hvor man har brudt reglerne. Selvfølgelig skal man respektere de regler, som en gruppe har vedtaget. Men man skal vel også have en chance for at tilpasse ens indlæg.
Således kan en afvisning skyldes, at indlægget har været bragt for et halvt år siden eller at fotoet har været bragt.
Undertegnede har ikke tålmodighed eller tid til at sætte sig ind i diverse regler eller kigge de enkelte gruppers billedgalleri igennem.
Fotoer – spøger stadig
Vi bruger ikke så meget tid på fotoer som andre. Vi lægger vægt og tid på den gode historie. Men mange af vores læsere forventer begge dele. Fotoet skal være i den bedste opløsning. Man vil have helt nøjagtig tid og sted. Indrømmet – dette kan vi slet ikke leve op til. Her har vi lavet et lager af fotos, som vi bringer.
De samme artikler går igen
Når vi hver dag deler mellem 10 – 15 artikler er det en statistisk mulighed for at denne samme artikel dukker op efter ca. 5 måneder. Vi har ”kun” 1.780 artikler at gøre godt med. Vi fører ikke statistik med, hvornår hver enkelt artikel er blevet bragt.
Få nu rettet de stavefejl
Det irriterer mange, at der er stave – og tastefejl i artiklerne. De går mere op i dette som selve den historie, som vi bringer. Men nu er vi jo gang med vores store Oprydningsprojekt.
Se på kilderne
Ad omveje har vi fået at vide, at et større medieselskab ikke regner vores artikler om ”Genforeningen” for noget. De nævner et eksempel, men at det ikke passer at grænsen allerede blev tegnet i 1890’erne. Men alt dette er jo ikke noget, vi selv finder på. Nu lige dette eksempel er jo nævnt i mange bøger om ”Genforeningen”. Og hver gang henviser vi jo netop til kildemateriale. Dette var vi ikke så god i begyndelsen. Men det mener vi nu selv, at vi er blevet.
Til gengæld har den læser ret, der mener at benævnelsen ”københavnske politikere” i forbindelse med en anden tolkning af ”Genforeningen” nok er forkert. Som læseren rigtig nok skriver, så er ”Københavnske politikere er ikke skyld i alle dårligdomme”.
Din artikel burde være i en anden gruppe
Vi hører det ofte. Grupperne på Facebook er skarp opdelte. Man må ikke bevæge sig over en skarp grænse. Men det er næsten umuligt, hvis man skal bringe god historieformidling. Man skal ikke begynde at skære i erindringer, fordi man bevæger sig ind i et andet område. Så vil vi hellere opgive de grupper, der forlanger dette.
Hem holder I med?
I forbindelse med vores artikler om ”Genforeningen” og Besættelsestiden er vi blevet spurgt ”Hvem holder I med?”. Nu er historien ikke altid Sort/Hvid. Det er historieformidling heller ikke. Og historieformidling er heller ikke bare en opremsning af begivenheder. Det er jo tydeligt at nogle af de kilder, som vi også bruger ikke, har sagt den fulde sandhed. Vi forsøger I vores artikler også at komme med nuancerne.
Det handler vel ikke om, hvem man holder med. Så bliver historien igen forvansket. Og det gælder især artikler om besættelsestiden og ”genforeningen”.
Pludselig bliver opslag slettet
Pludselig får man en automatisk besked om, at ens opslag er blevet slettet. Der er ingen forklaring med, hvorfor. Så forøger man selv at undersøge det. Er det uforskammede ytringer. Er det partipolitisk propaganda? Hvilke regler har man overtrådt?
Selvfølgelig skal man respektere de enkelte gruppers regler. Men kan man ikke lige fortælle, hvor man har overtrådt reglerne? Den omtalte artikel havde været på siden i en uges tid og havde fået mange Likes. Ja artiklen indeholdt sådan noget uskyldigt som kirkehistorie.
Nu viser det sig at det foto man har brugt – måske er 20 år gammelt. Og indlæg/foto må ikke være mere and 30 år gammelt – Og det drejer sig om billedet af en kirke.
Sådan noget for en til at fravælge sådan en gruppe m.h.t. fremtidige opslag.
Foredrag
Vi holdt tre foredrag i løbet af 14 dage. Det var rart at se, at var fuldt booket op alle steder. Og var var det skønt at se, at man kunne få smilet frem hos mange. Skønt at se, at der var mange gengangere, der overværede alle tre foredrag.
Mange spurgte efter en liste over kommende foredrag. Sådan en haves ikke. Jeg arrangerer ikke mine egne foredrag og lejer heller ikke lokaler til det. Så vidt rækker økonomien ikke. Vi lader andre til at arrangere disse foredrag.
Når der er et offentlig foredrag fra min side, vil det altid kunne ses på vores hjemmeside og i vores Facebook – gruppe.
De næste mange foredrag, som jeg afholder, er i foreninger og institutioner, hvor der ikke er offentlige foredrag.
Desværre mødte vi også en del ældre, der ikke havde PC. De var vældig interesseret i at se mere om de temaer, som vi talte om. Der er desværre ikke planer om bogudgivelser. Men vi vil gerne tilsende PDF – udgaver af artikler til interesserede, der så evt. kan give det videre til dem, der ikke har PC.
En enkelt har bebrejdet os, at vi ikke mere nøjagtig beskriver, hvor det er foredraget afholdes. Nærmeste S- togstation m.m. eller angiver stedet på et kort.
Kategorierne
Vi har fintalt antallet af vores artikler. Heri er ikke beregnet vores Nyhedsartikler. Vi er oppe på 1.781 artikler. De er fordelt på følgende måde:
Tallene i parentes betyder, at der ligger artikler om samme emne i andre kategorier.
Lidt Statistik
Vores Facebook har haft fremgang
Og så kommer ca. 48 pct. på vores hjemmeside via Facebook
De mest populære Kategorier
Vi har kigget på vores Top – 100 liste og fundet ud af, hvilke kategorier, der er mest populære. Hvor mange gange er de enkelte kategorier præsenteret i Top – 100. Dernæst kigger vi på den bedste placering.
Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforening) 0
1864 og De Slesvigske Krige 0
Grænsen er overskredet 0
Akeleye Slægten 0
Månedens TOP – 100
Overraskende er det, at det er besættelsestiden som er mest populær. Det skal ses i betragtning af, at vi næsten ikke mere deler vores artikler fra besættelsestiden i andre grupper. Vi har forsøgt men åbenbart er vores holdninger for kontroversielle.
September 1, 2021
Hvad der læses mest – i august 2021
Det blev til 14 nye artikler i august. ´Vi har oplevet en del på Facebook i denne måned. Vi svarer igen på kritik. Og så er det skønt med foredrag igen. Vi kigger på Region Top-5 og Byernes Top-50. Og hvilken artikel har vundet månedens Top-100. Ja havde vi vores fotos med, så var det faktisk en billedmappe, der vandt.
NYE ARTIKLER I AUGUST
Der er blevet til 14 nye artikler i august-måned:
Oplevelser på Facebook
Man går meget op i fotos
Det er utroligt, hvor meget folk går op i fotos. De skal helst nøjagtig svare til det man skriver i indledningen til artiklen. Og så er det lige meget om artiklen beskæftiger sig med meget andet. Vi har aldrig lagt skjul på, at vi ikke ofrer timer på at lede efter fotos og så i den bedste kvalitet. Der er i forvejen brugt timer på artiklen. Og så er man pludselig tåbelig og meget mere. Bemærkningen får så pludselig en masse likes.
Der er et ønske fra nogle af vores læsere at vi forklarer mere om de fotos, som vi anvender. Det er der mange FB – grupper, der også går meget op i. Men normalt er det sådan, at vi har bygget vores eget billedarkiv op for at spare tid. Der, hvor vi har hentet disse fotos, stod der nu ikke så meget forklaring om disse fotos. Indrømmet, her er der folk, der er meget bedre til at finde oplysninger end vi er.
Andre mener, at vi scanner vores fotos for dårlig. Indrømmet vi tager det første og måske ikke altid det bedste fotos. Vi har ikke og vil ikke bruge flere timer for at lede efter fotos. Vi vil hellere bruge den tid til at skrive en ordentlig artikel.
Igen engang må vi forklare at vores FB – gruppe er bygget op om vores hjemmeside, som er en side, der er bygget op om tekster/artikler og ikke fotos.
I sidste ende handler det om tid og ressourcer. Vi kan godt forstå, at vores læsere er videbegærlige og vil have så meget viden som mulig. Derfor går vi meget op i at offentliggøre vores kilder. Det har vi så ikke været så gode til i vores ældre artikler.
Når ”beskyldninger” eller bebrejdelserne bliver for meget sletter vi bare vores indlæg.
Til den samme artikel får vi så tilkendegivelser om at det er en spændende læsning og så små historier om, hvad den pågældende læsers familie har oplevet. Det er sådan noget vi tilstræber med vores artikler.
Artikler forsvinder
Vi oplever ofte at artikler forsvinder eller simpelthen forsvinder, når vi deler artikler. Vi oplever at artikler overhovedet ikke bliver bragt, når de skal gennem en administrator. Så har vi mere forståelse for, at der bliver sendt en besked om, at vi overtræder den pågældende gruppes regler. Og så er man så flink at medsende hvilke paragraffer, som vi har overtrådt.
Nu er det sådan, at vi ikke bruger så meget tid på at sætte os ind i de forskellige gruppers regler. Så når de anførte problemer opstår, så plejer vi at undgå disse grupper.
Overskrider områder
Der er masser af folk, der mener, at den geografiske inddeling eller den historiske betydning for et enkelt sted, hus, person har været det samme gennem hele historien. De mener så ikke at man må overskride den nuværende geografiske inddeling.
Det samme problem er det i mange gruppers regler. Nu har vi en lidt anden opfattelse på dette punkt. Så også her prøver på at undgå de grupper, der administrer dette stramt. De personer, der bebrejder vores holdning, svarer vi selvfølgelig igen.
Stave – og Trykfejl
Mange af vores læsere går meget op i, at vi staver rigtig, bruger rigtige ordstillinger m.m. Dette kan ikke helt undgås. Vi bestræber os selvfølgelig at gøre det rigtige. Der er også nogen, der mener, at vi skal have vores skolepenge tilbage. Det må vi så tale med Tønder Kommuneskole om. Her lykkedes det at tage realeksamen. Eller måske var det på Tønder handelsskole, det gik galt. Her bestod undertegnede da også HMX.
Måske er det også her, at det grafiske, sætningsopbygning m.m. trænger til en opstramning. Vi har rettet nogle af disse artikler, ja vi helt omskrevet disse. Men igen – det hele handler og tid og ressourcer.
Brug dog linjeskift
Vi har forsøgt at lufte nogle af vores ældre artikler. Og det har givet klager i form af kritik af vores opsætning. Som vi tidligere har skrevet, så vil vi gennemgå hver enkelt artikel for stavefejl m.m. Men det er lang vej igen.
Nogle af vores artikel har været gennem tre hjemmesider. Den version, du læser nu, er version 3. Men det har betydet at nogle af vores ældre artikler trænger til en ny opsætning. Den letteste måde er selvfølgelig bare at bruge linjeskift.
Som en af vores læsere skriver:
Men se dette kommer først på tale, når vi kommer til at lide en form for ”skriveblokering”. I øjeblikket lider vi af det modsatte.
Masser af positive tilkendegivelser og tilbagemeldinger
Det kan lyde som om, vi kun for kritik. Men det er nu ikke tilfældet. Der er masser af positive tilbagemeldinger. Vi får dagligt masser af henvendelser både pr. sms, mail, telefon m.m. Vi forsøger at hjælpe så godt som muligt. Og nok engang skal vi fastslå, at vi ikke udfører slægtsforskning. Det er noget, der tager tid, og det har vi ikke.
Og så forsøger ”Den Gamle redaktør” at svare alle. Men det er ikke altid det lykkes. Og det er heller ikke alle spørgsmål, som vi kan svare på. Men vi takker for den store interesse.
Historieforfalskning
Vi bliver vedvarende beskyldt for historieforfalskning. Undertegnede kan nu engang ikke være enig med alt og alle i opfattelsen af historien. Og historieformidling er ikke bare en opremsning af, hvad der er sket. Det ville da være for kedeligt. Men jeg vil gerne henvise de kritiske læsere til vores kilder. Man er jo ikke konspirator, det meste kommer jo netop fra de tilgængelige kilder.
Gennem vores mangeårige arbejde er vi blevet nægtet adgang til diverse arkiver, selv om vi ifølge reglerne burde have haft adgang til. Tilgang til arkiver kunne måske have opklaret ting og sager. I vores tilgang til historien har vi brugt ældre vidner, som af forskellige årsager har ønsket at forblive anonym. Nej, det er ikke vidner som vi har opfundet til lejligheden, som vi også er blevet beskyldt for.
Alt for meget Sønderjylland
En læser beklager sig over, at hjemmesiden/Facebook har alt for meget med Sønderjylland. Det gider han ikke.
Nu tror jeg faktisk at vores 1.773 artikler indeholder mest ”Ikke Sønderjylland”. Hver dag forsøger vi at sprede kategorierne bedst muligt. Hjemmesiden er også opdelt på en måde, så man ved, hvad der venter en.
Begræns din aktivitet
En administrator mener, at det er for meget med 2-3 artikler hver dag. Han har bedt om at fordele artiklerne over uger/måneder. Det er det samme som at sige, at man ikke er interesseret. Vi har så slettet de sidste måneders indslag i denne gruppe. Vi vender nok ikke tilbage til den.
Det er selvfølgelig en skam. Der var stor respons på vores artikler. Men når aktiviteten i denne gruppe var dalende og vi så hverdag bidrog med 2-3 artikler, kan det jo godt være, at det virkede lidt for dominerende. Men vores formål er og har altid været at sprede gode historier.
Det kan godt være, at det var den dag vi sendte fem artikler. Der var nogle billeder, vi havde samlet i nogle mapper, vi gerne ville dele med andre. Det blev heldigvis ikke modtaget lige negativt af alle. Lige netop den dag oplevede vi et besøgsantal på vores hjemmeside, der godt nok ikke var rekord. Men det var i hvert fald i alletiders Top-5 – forstået på den måde – største antal besøg på en enkelt dag.
Tønder eller Ribe
Vi er udmærket klar over at Tønder fik deres købstadsrettigheder før Ribe. Men er man så berettiget til at kalde sig Danmarks ældste by? Vi ved også godt, at historikere har påstået at i 1070 havde Tønder samhandel med London – men der mangler nogle skriftlige beviser. Men undersøgelser i Ribe viser, at byen er endnu ældre. Og i en artikel på vores side om Dankirke uden for Ribe er endnu ældre. Jo, det kan da godt være, at jeg skal kigge formuleringen, så ingen føler sig forbigået.
Skønt – med foredrag
Nu er det så kun et offentlig foredrag til bage i denne omgang. Og det er den 9. september kl. 14 i Kingo-Kirken på Nørrebro. Der venter nu en masse forenings-foredrag. Men hvor er det skønt, at man kan glæde så mange mennesker. Og frem for alt møde nye mennesker, der også fortæller historie. Og mange gange relateret til det man taler om til foredraget. Og det der også er glædeligt er, at så mange unge dukker op.
Region Top-5 – August
Byernes Top-50 – August
Dette læses mest – August 2021 – Top-100
August 1, 2021
Hvad der læses mest – i juli 2021
12 nye artikler i juli. Se, hvornår de kommende offentlige foredrag afholdes, Undertegnede er blevet om at holde inde med at skrive. Historiker mener, at jeg videregiver forkerte oplysninger. Vi har videregivet oplysninger, som vi har fået fra arkivet. Vores sidste bog er ikke udsolgt, som forskellige boghandlere fortæller. Bestil den direkte hos forlaget. Sprogbruget på Facebook er til tider ikke rart. Vi har slettet et par af vores indlæg, da det hele tog overhånd. Hver dag bringer vi 10 – 15 artikler af egen produktion på Facebook. Så kan det ikke undgås gentagelser, selv om vi nu har 1,761 artikler at vælge imellem. Hvilke byer læser vores hjemmeside. Og så skal vi have juli – måneds Top – 100.
Nye artikler i juli 2021.
Masser af Foredrag i vente
De næste par måneder bliver travle med foredrag i institutioner og foreninger. Men der dog to offentlige foredrag imellem. Så reserver tid allerede nu.
Fredag den 27. august kl. 9.30 – 11.30
Karmel, Vedbækgade, Nørrebro (Sankt Stefan)
Med kaffe og rundstykker og et par sange fra Højskolesangbogen
”Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet Industri på Nørrebro
Og så er det helt gratis – vi ses – ingen tilmelding
Torsdag den 9. september kl. 14.00 – 16.00
Kingo – Samuels Sogn – Kingo Kirken – Nørrebro
Ladegårdens Liv og den særegne præst
Og så er det helt gratis – vi ses – ingen tilmelding
Desuden fører foredragene os ud i temaer som Skæve eksistenser og originaler, Indlemmelse, grænsedragning eller genforening, Lersø-bøller og meget mere.
Oplevelser på Facebook
Stop dit skriveri
Vi er blevet opfordret til at holde inde med vores skriverier om besættelsestiden, indlemmelsen og den såkaldte Genforening. Der er nogle, der mener, at vores argumentation ikke er troværdig trods en omfattende kildehenvisning.
I en af grupperne var angrebene så alvorlige, at vedkommende blev spærret i gruppen.
Vi spurgte faktisk gruppen, om vi skulle fortsætte med at dele vores artikler. Og det var det overvældende flertal for.
Historiker: Du bringer falske informationer
I et andet tilfælde fortæller en historiker i Sønderjylland, at det ikke er rigtigt, at de alternative benævnelser for ordet ”Genforening” bliver nævnt. Han oplyser selv, at på udstillinger og i bøger har han gjort opmærksom på det. Vi har hørt fra læsere i det sønderjyske hørt, at medier ikke i tilstrækkelig grad gør opmærksom på dette.
Desuden har vi rost historikernes beskrivelser i de nye beretninger fra ”Genforeningen” Men i kritikken er dette så åbenbart helt tilsidesat.
Vi har besøgte arkiver – modsat mange kritikere
Til kritikken om besættelsestiden så har vi besøgt arkiver modsat så mange andre, der kritiserer os. Og det ser ud til at være blevet endnu vanskeligere at besøge disse arkiver. Vi har fået nye spor i sagen om Asmus Jensen og de andre mord i Padborg efter besættelsestiden.
Vi er blevet kritiseret, at vi ikke nøjagtigt fortæller nøjagtig hvilket foto, som vi har bragt et foto fra. Og så er vi blevet kritiseret for at have bragt fotos fra en begivenhed i 1945, hvor fotoerne er fra 1945.
Vi havde anmeldt en ny bog
Langt de tilfredse er glade for vores historier og roser dem. Så er det dem, der kritiserer dem, og det må de såmænd godt. En fordel er at dette er velbegrundet for så kan det skabe en diskussion. Men i enkelte tilfælde så må man korse sig, når man ser, hvilket sprogbrug nogle gør brug af. Jeg skal lige minde om, at administrator har ansvar for, at sprogbruget er sådan nogenlunde læsbart.
I flere tilfælde har vi igen været nødsaget til at slette hele indlægget. Det sidste udfald kom mod en genudgivet bog, som vi forsøgte at anmelde.
Vi har viderebragt forkerte oplysninger fra Rigsarkivet
En læser gør os opmærksom på, at mekanikeren til den første Hammer-bil på Nørrebro er hans tipoldefar og ikke Peter Myginds tipoldefar. Han beder os at komme med dokumentation for denne påstand.
Nu er det sådan at vi ikke driver slægtsforskning og lige den oplysning har vi fra to forskellige tv – udsendelser og to skriftlige kilder. Alle kilder relaterer til rigsarkivet, som var med i de to tv-udsendelser. Vi beklager at dette ikke er korrekt. Vi har selvsagt ikke undersøgt påstanden om sandheden i disse kilder.
Vi undskylder, at vi har bragt forkerte oplysninger videre.
Den har vi set
Et par af de flittige læsere klager over, at det hele tiden er de samme artikler vi bringer på Facebook. Dette er ikke helt rigt. Vi har p.t. 1.762 artikler at vælge imellem. Og af disse deler vi hver dag mellem 10 og 15 artikler. Vi prøver at fordele disse i alle kategorier. En gang imellem laver vi fokus – artikler eller tema – artikler over bestemte steder eller temaer.
Der er også blevet klaget over, at vi deler fotos fra andre grupper, som læserne har set. Nu er det sådan at vi kun deler de fotos, der er interessant. Men trods alt deler vi mest de artikler, vi selv har skrevet.
Vi har slettet indlæg
Vi har været nødsaget til at slette indlæg fordi debatkulturen har overskredet vores og Facebooks retningslinjer. Det er ikke kun administrator, der fastsætter retningslinjer for debatten på Facebook. Og det er ikke folk, der sidder og holder øje. Det er såmænd robotter.
Vi har før pointeret at vi er modtagelig for kritik, men hvis der ikke engang er respekt for de kilder eller arkiver, som vi bruger, kan det være svært. Og vi kan nu engang ikke sidde foran Facebook hele tiden.
Måske må vi nu engang erkende, at det ikke er alt, som vi kan bringe på Facebook, fordi det ganske enkelt ikke egner sig til at blive bragt. På en eller anden måde provokerer disse indlæg vore læsere. Måske har disse artikler bedre af at blive liggende på hjemmesiden. Så kan interesserede selv finde frem til dem. Og det gælder igen inden for kategorierne ”Besættelsestiden” og ”Genforeningen”
Hvorfor læser man ikke kildeangivelse
Det er fint nok, at man kritiserer. Men det kan undre, når mange som kun har læst den indledende tekst og ikke hele artiklen og slet ikke de kilder, man har benyttet sig af.
Fejl skal helst undgås
Ingen er fejlfri og heldigvis for det. Ofte er det sjuskefejl, der begås – tanketorsk m.m. Det bliver selvfølgelig rettet lige så snart, vi kan komme til det. Nogle gange har vi indtryk af, at man kun venter på at vi begår fejl. Men på den anden side set, hvorfor må man ikke begå fejl?
Og det er nu heller ikke altid, at læserne har ret.
Vi ved det godt, at der er stavefejl imellem særligt i de ældre artikler. Nej vi tager ikke på et skrive- eller stavekursus. Ja og undertegnede har gået i skole med afsluttende realeksamen. Nej tak til de professionelle kommunikationsfirmaer, der tilbyder at omskrive artiklerne.
Vi har tidligere oplyst om, at vi er i gang med at omskrive især ældre artikler og rette dem for stave, skrive og formuleringsfejl. Men derfor bringer vi dem nu alligevel på Facebook. Vi overvejer at indføre en advarsel:
Det vil måske lette det for læseren, så han/hun ikke bliver chokeret.
Læs hele teksten – inden I beklager jer
Mange misforståelser kan faktisk undgås, hvis man læser hele teksten først. Vi skriver hele tiden ”Tryk på link – og læs artikel”. Den indledende tekst er jo kun en appetitvækker. Men her skal man sandelig også passe på ikke at formulere sig tvetydigt. Således blev jeg beskyldt for at kalde de fattige for ”udyr”.
Vi havde også skrevet en længere artikel om Nørrebro omkring 1900. I den indledende tekst havde vi bl.a. skrevet, at det kunne være langt ned i mørke til retiraderne i gården fra 5. sal. Nu havde vi så på fotoet vist Jagtvejens Mølle. En læser beklagede, at der ikke var højhuse at se på billedet. Så kunne det da ikke være så langt ned.
Vi har besluttet, at vi ikke mere svarer folk, der klager, når vi skønner, at de ikke har læst hele teksten. Det er ikke for at være uhøflig. Men tiden til at rette misforståelser kan bruges til nye artikler eller rette gamle artikler for stavefejl.
Nej, undertegnede er ikke historiker
Janteloven gør sig åbenbart også gældende på Facebook. Sagen er den, at jeg var kommet til at placere to små øer i den forkerte sø. Da jeg så blev opmærksom på det, fik jeg det rettet.
Men så møder man minsandten udsagnet ”At det er en alvorlig fejl begået af en, der endda kalder sig selv for historiker”. Nu er det bare sådan, at jeg aldrig har kaldt mig selv historiker. Det kræver hvis en lang og speciel uddannelse. Min beskedne uddannelse er boghandler.
Men måske har Berlingske Tidende ret, når de har kaldt mig ”Selvbestaltet lokalhistoriker”. De har med tiden lånt et par af vores artikler.
Baggrunden for vores hjemmeside/Facebook er at undertegnede er nysgerrig. Det jeg så finder ud af, forsøger jeg så at videreformidle.
Tak for alle positive tilkendegivelser
Tak for alle positive tilkendegivelser, telefonopkald, mails, beskeder m.m. Vi beklager atter engang, at det til tider kniber med tiden. Vi håber at have hjulpet en masse af jer. Også tak til dem, der trods alt viser respekt for det man laver.
FACEBOOK – data
Din bog er jo udsolgt (men det er den ikke)
Flere læsere har fortalt, at når de går ind i en boghandel og bestiller min sidste bog ”Grænsen er overskredet” får de at vide, at den er udsolgt. Dette er ikke korrekt. Bogen kan bestilles. Og hvis boghandleren ikke vil, så kan den bestilles hos forlaget
De to andre bøger, som jeg har begået, kan ikke mere skaffes.
Hvilke Byer læser www.dengang.dk
Men ujævne mellemrum bringer vi en hitliste over de byer, der læser vores hjemmeside
Undertegnede er imponeret over Haderslev og Sønderborg. Så mange artikler har vi ikke over disse områder, alligevel ligger de helt i top.
Hvis nu Flensborg havde været en dansk by, ville den opnå en placering som nr. 54. Måske er det ikke så imponerende endda.
Juli – måned – mest Læste – Top – 100
Juli 1, 2021
Hvad læses der mest – juni 2021
9 nye artikler i juni måned. Hændelser på Facebook. Mange henvendelser, ris-ros-beskyldninger. Kommende foredrag. Nu 1.748 artikler. Og hvem stikker af med førertrøjen i denne måned (juni)’ s Top-100.
Nye Artikler – juni 2021
Der blev til ni nye artikler i juni – måned.
Hændelser på Facebook
En ældre artikel ”Vesterbro omkring 1914” fattede pludselig Facebooks interesse. Vi havde brugt et ”forbudt” ord. Et ord, som vi er vokset op med, og som har stået i de børnebøger, vi havde dengang.
Ordet er ikke forbudt i Danmark. Men det er det i USA. Borgerretssammenslutninger derover har besluttet det. Og så er det åbenbart også forbudt på Facebook. Når man så også betænker, at vi har brugt ordet i forbindelse med hændelser, der er foregået i 1914, så forekommer det jo helt mærkeligt.
Vi kan ikke formidle historien, hvis vi skal rette os ind efter Facebook. Så det kan godt være, at vi pludselig er ”gået” eller ”smidt ud” af Facebook.
Som du kan se overstående, så har vi lavet en artikel om det.
I en periode undlod vi at lægge artikler på Facebook. Det kunne så aflæses på besøgstallet.
En af vores artikler omkring Genforeningen vakte debat igen engang på Facebook. En historiker/forfatter tog til genmæle. Vi havde efterlyst andre ord end lige ”Genforeningen”. Vedkommende nævnte, at vi bare kunne læse titlerne på de bøger, der er skrevet, så kan vi få en masse af de ord, som vi savner.
Men når man kigger vores artikler igennem, så har vi jo netop rost vores historikere/forfattere for at tolke historien rigtig. Vi har endda anmeldt nogle af de nyeste bøger om dette emne. Det er jo medierne, måske minus de omtalte bøger, som vi bebrejder at beskrive historien ukorrekt. Det gælder bl.a. lokal-tv, radio og aviser.
Vi tog selvfølgelig til genmæle, men det er det så ikke svaret på. Det efterlader så igen os, som om vi tolker historien forkert.
Igen engang er vi bebrejdet, at vi ikke lægger de rigtige fotos ind. De er for små og for utydelige. Atter engang må vi henvise til, at vi ikke bruger så meget tid på at søge efter den rigtige kvalitet på de rigtige fotos. Vi vil hellere bruge masser af tid på information/artikler. Men sådan er det ikke alle brugere på Facebook, der har det.
En anden interessant artikel er den om ”Mindeplade for Peter von Scholten”. I Københavns Borgerrepræsentation gøres afskaffelse af denne eller ændring af teksten nu til et politisk spørgsmål mellem rød og blå blok.
Det er en farlig udvikling inden for historieformidlingen. Men alt dette, kan du læse i de to artikler omkring ”Mindeplade for Peter von Scholten” og så ”Er Facebook noget for www.dengang.dk I disse to artikler taget vi den moderne historieformidling op til debat.
Mange henvendelser
Vi får hele tiden nye henvendelser. Og tak for det. Mange vil have råd. Andre vil have at vide, hvornår jeg holder foredrag. Andre roser vores indlæg. Og så er det dem, der mener, at man er gammelklog og ikke ved et hak om historie. Så bliver vi beskyldt for holdninger lige fra Enhedslisten til Liberal Alliance.
Andre igen mener, at når de har set en ting eller hændelse beskrevet i TV eller i en avis og min holdning er anderledes, ja så er det min holdning, der er forkert. Nu er det jo bare sådan, at det vi skriver, er jo ikke bare noget, som vi har grebet af ud af den bare luft. Næste gang man angriber undertegnede så se venligst på kildeangivelse. I de sidste mange har vi været meget gode til at huske dette. Det var vi bestemt ikke de første år.
Vi ved godt, at der stadig er mange artikler, der kræver en redigering. Men med så mange artikler på siden burde der være noget for alle. Og nu er livet jo også andet end at skrive.
Foredrag
Vi skal nok i tide annoncere med offentlige foredrag. I øjeblikket er der massevis af forenings-foredrag. Og det glæder jeg mig til. Og der er masser af forskellige emner. En læser spørger, hvorfor jeg aldrig holder foredrag i Østerbros kirker, som jeg har gjort i Nørrebros kirker. Nu er det sådan, at jeg lader andre arrangere foredragene. Jeg er kun selve foredragsholderen. Og det sjove er, at der i nærmeste fremtid er endnu to ”kirke-foredrag” på Nørrebro.
Nu er der 1.748 artikler
På vores hjemmeside er der nu 1.748 artikler. De fordeler sig således:
Tallene er i parentes betyder, at du kan finde artikler om samme emne andre steder på vores hjemmeside.
TOP – 100 – De Mest Læste Artikler – juni 2021
Maj 31, 2021
Hvad læses der mest – maj 2021
Hændelser på Facebook og på et arkiv. Hvornår kommer de næste to offentlige foredrag? 17 nye artikler er fremkommet i maj måned. Alle Tiders Top – 50 baseret på 1.282.061 læsere. Tælleren var dog ikke med fra starten. Og så har vi endelig Maj – måneds Top -100 baseret på ca. 34.000 læsere. Du har nu mulighed for at se 1.740 artikler.
”Hændelser på Facebook”
Egentlig er det en skam, at man ikke kan dele artikler på Facebook uden at formålet med dette forvanskes. Således er det mange, der mener at fotoet til artiklen skal overvejes meget nøje. Når man har fundet et, der lige passer til den artikel, man deler og har været anvendt tre måneder tidligere er det også galt.
Vi har hvis tidligere nævnt, at vi ikke bruger så meget tid på at lede efter billeder. Der er brugt en del tid på teksterne.
Så er det også problemer med besættelsestidens artikler igen og igen. En enkelt administrator vil ikke mindes den tid. Når man så spørger ind til dette og henviser til gruppens formål – ja så bliver hele indlægget slettet. Er det kun en bestemt slags historier man vi have frem?
Så har jeg mere respekt for den administrator, der sendte en information, at mit indlæg blev slettet – ikke på grund af selve mit indlæg – men for de bemærker, der kom i forbindelsen med artiklen. Det udviklede sig til en debat for og imod Ungdomshuset på Nørrebro. Egentlig var vinklen set fra detailhandlernes side. Men læserne begyndte at beskyldte hinanden for det værste. Og administrator gjorde det eneste rigtige – hun slettede indlægget.
Egentlig vil vi gerne have mulighed for at dele vores besættelsestids – artikler. Men den slår aldrig fejl – Efter kort tid kommer der ubehagelige kommentarer, når man går ind og deler dem i en ny gruppe. Anledningen er, at vi nok ofte har et andet syn på, hvad der skete dengang. Vi har ofte brugt andre kilder og i enkelte tilfælde været i arkiverne. Men det er som om, at man ikke accepterer den udlægning.
Vi har fået at vide, at vi ofte tager ofrenes parti.
Og sådan er det også med ”Genforeningen”. Men her kan man måske bedre forstå det, når man ser, hvordan de lokale medier i især Sønderjylland behandler temaet. Gengivelsen ligner slet ikke vores artikler. Og det er i grunden besynderligt. For der er kommet en række gode bøger om temaet, som ikke adskiller sig væsentlig fra vores opfattelse.
Ofte glemmer læserne, at vi har brugt masser af kilder. Vi synes selv, at vi er blevet gode til at oplyse om disse kilder. Det var vi bestemt ikke i begyndelsen.
Det er klart, at når vi oplever ting i en gruppe, så holder vi en pause der eller dropper helt ud. Vi vil ikke ofre så meget tid.
Og her har vi så et problem med fotos. Når vi dagligt lægger 10 – 15 af vore egne opslag ud på Facebook, skal det mange fotos til. Vi kan godt mærke, at nogle af brugerne i de andre grupper er trætte af, at vi bruger de samme fotos igen og igen.
Vi kunne selvfølgelig bruge tid på at finde nye fotos, men vi vil hellere bruge tid på at skrive nye historier. Måske bliver det sådan, at vi efterhånden undlader at dele med andre grupper. Det er ofte sådan at fotos spiller en større rolle end en tekst.
Og igen har vi fået mange positive henvendelser, både på Facebook, SMS, mail og på telefon – tak for disse. Måske er vi ikke helt så hurtig på mail til at besvare spørgsmål m.m.
Hændelser på et arkiv
I forbindelse med efterforskning af et mord i Padborg førte sporene os til det nordjyske. Nu har vi i forvejen oplevet lidt af hvert, når vi har besøgt arkiver. Men i dette tilfælde blev vi den grad overfuset og skældt ud af en kvinde. Hun mente ikke at vi kunne tillade os at forske i en Hipo- eller Schalburgkorps mands historie. Det skal man bare glemme.
Det er fint nok at have sin personlige mening om den slags. Det skal man respektere. Men det er et spørgsmål om ens personlige mening skal forplante sig i arkivernes politik over for offentligheden. På den måde får vi jo aldrig sandheden frem.
FOREDRAG
Så er det igen ved at komme gang i foredragsvirksomheden. Nye datoer på aflyste foredrag er fundet. Og hvis vi engang får datoerne for alle de aflyste foredrag på plads, er vi parate til nye foredrag. Men helt så vidt er vi dog ikke endnu.
En del foreningsforedrag er på plads samt to offentlige foredrag.
Børnearbejde, Tændstikker og andet Industri på Nørrebro
Kl. 9. 30 – 11. 30 med kaffe og rundstykker – Fredagsrundstykker – GRATIS
Ladegårdens Liv – og den særegne Præst
Kl. 14.00 – 16.00 – GRATIS
NYE ARTIKLER I MAJ MÅNED
Det blev til hele 17 nye artikler i maj måned:
Nu har du muligheder for at se hele 1.740 artikler
ALLE TIDERS TOP-50
Nu er det ikke en helt rigtig benævnelse, da vi ikke har haft tæller på hele tiden. Men det er nok det nærmeste vi kommer en analyse over, hvilke artikler, der er de mest populære. Og det er næsten fra starten til nu. Hitlisten er baseret på 1.281.061 læsere.
Førstepladsen har vi skrevet i en ny version. Det har vi nu også fået nedfældet i den omtalte artikel. Og det er også den mest omfangsrige artikel på vores hjemmeside. Den nye artikel hedder – ”Sønderjysk kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder”
MAJ- MÅNEDS TOP-100
April 30, 2021
Hvad læses der mest – april 2021
Hvad med foredrag? Det er grænser for, hvad man skal finde sig i. Vi hjælper gerne, hvis vi kan. 10 nye artikler i april. Status på hjemmeside: 1.723 artikler. Hvor kan man læse/høre/se dengang.dk’ s artikler. Se liste over podcast’ s over dengang.dk’ s artikler. Hvem læser vores hjemmeside. Hvilke byer? Top – 100 i april – de mest læste artikler.
Hvad med Foredrag?
Ja sådan er vi blevet spurgt i den sidste tid. Og det gælder både forenings – foredrag og offentlige foredrag. En masse er igen blevet aflyst. Der er selvfølgelig dato på nogle af de kommende. Men det hjælper ikke at oplyse om disse. For om de afholdes, ja det er lige spørgsmålet.
Og så skal de aflyste foredrag så lige passes ind i kalenderen.
Der er grænser for, hvad man skal finde sig i!
Egentlig var vi glade for, at vi havde fundet en gruppe, hvor vi kunne sprede vores artikler om Besættelsestiden. Vi kunne også se at der var stor efterspørgsel efter dem. Men det hele hjælper ikke noget, hvis administrator ikke griber ind over for uforskammede kommentarer. Det gider vi simpelthen ikke at finde os i.
Vi har ikke det mindste imod kritik, men fortolkningen af historien på Facebook har efterhånden ret vide rammer. Her er alt efterhånden tilladt. I hvert fald i nogle grupper.
Nu får vi dog også mange positive tilkendegivelser og tak for dem.
Vi hjælper gerne – såfremt vi kan
Der kommer hele tiden mange forespørgsler om hjælp. Og vi hjælper gerne. Nogle forventer også at vi undersøger diverse ting. Det gør vi dog ikke. Og vi foretager heller ikke slægtsforskning. Men tak for alle henvendelser.
Nye Artikler – April 2021
Det blev til 10 nye artikler i april måned:
Status på Hjemmeside
Du har nu mulighed for at se 1.723 artikler på vores side. Når noget nu står i parentes, så betyder det at du kan nogle artikler om samme emne spredt ud over hele siden. Det var så inden, at vi fik den inddelt som nu.
Hvor kan man ellers læse/høre og se – dengang.dk’ s artikler?
Ja sådan har en læser spurgt. Mange andre forfattere har ”lånt” nogle af vores artikler. Nogle er også blevet omtalt i diverse aviser, lige som vi selv har bidraget med artikler i diverse publikationer. Vi har skrevet tre bøger:
På YouTube kan du finde et indslag, hvor vi præsenterer årets julegaver på bogfronten – det er godt nok mange år siden.
Og her kan du også finde to videoer på ca. 40 – 48 minutters længde hver. Det handler om Ladegården og åen – et foredrag afholdt i Stefans Kirken. Dertil er der en masse skønne fotos fra åen gennem tiderne.
Dette er produceret af Kanal Nordvest og Miljøpunkt Nørrebro.
Ja så har KNR – Københavns Nærradio produceret en masse 30 minutters podcast, som du kan finde her
Her er en oversigt over, hvad du kan høre af historier fra vores hjemmeside:
Status Facebook
Hvem læser vores Hjemmeside?
Hvilke byer ser vores hjemmeside?
Byer som Nordborg, Padborg og Ribe var lige ved at nå at komme på listen.
TOP-100 – April – De mest læste artikler
Marts 31, 2021
Hvad læses der mest – marts 2021
Det blev til 9 nye artikler i marts. Nu er vi oppe på 1.712 artikler. Mange oplevelser på Facebook. Vi har selv slette 5 artikler. Folk begyndte at angribe hinanden. 5 andre artikler er blevet sletter i andre grupper af diverse administratorer. Ikke alle accepterer, at man ikke kan hjælpe med et problem. Men det er godt at nogle kan bruge vores artikler. Og hvilken artikel er blevet nr. 1 på Månedens Top – 100
Nye artikler i marts måned:
I denne måned var vi beskæftiget med artikler Fest og støj i København, Den danske model i fortid og nutid, Social Dumping og om Bankskandaler. Det var artikler til andre medier, hvor der også krævet en del research. Dette gik så ud over mængden af nye historiske artikler på dette medie. Men det blev da et par stykker. Og husk, at når der står (b) bag ved, så er det en ny-redigering af en tidligere artikel.
Det er jo sådan, at der stadig er nogen der kalder os for ordblinde og lignende. Det var fra dengang, vi under mere primitive forhold lavede hjemmeside. De artikler, vi lavede dengang, er også at finde her på siden. Og dem forsøger vi så at ny-skrive:
Oplevelser på Facebook
Vi forsøger hele tiden at skabe interesse for vore artikler. Også de lidt ældre artikler. Derfor er det altid rart, hvis vi kan komme ind i nye grupper. Men det er nu ikke altid lige let. Således er artikler blevet afvist i sidste måned. Nogle helt uden grund. Andre fordi det foto, vi havde lagt ved artiklen, var for ny. Et andet foto havde man bragt på et eller andet tidspunkt og det uanfægtet at teksten var ny. Et andet sted havde man bare ignoreret artiklen og så henvist til en meget mindre artikel om samme emne i en avis. Den medsendte artikel blev så bare gengivet som et link.
Et tredje sted blev vi efter at have bragt et par artikler med stor respons fra det pågældende lokalområde bedt om at holde igen og så kontakte administrator om, hvad vi i fremtiden havde tænkt os at komme med.
Men egentlig kan man jo bebrejde administratorerne i diverse grupper. Man har nogle retningslinjer, som man går op i og det skal overholdes.
Glædeligt er det så at vores artikler om besættelsestiden nu bliver optaget i et par grupper. Disse er før blevet afvist i andre grupper. Man har ikke kunnet acceptere undertegnedes måske skæve vinkel på besættelsestidens historie.
Og så har vi måttet slette fire indlæg. Interessen var der. Og stor diskussionslyst glæder jo altid ”Den Gamle Redaktør”. Men diskussionen gik nu for vidt. I det ene tilfælde endte de med at de sorte mænd i Corona-debatten blev sammenlignet med HIPO – folk og Mette Frederiksen med Hitler.
I et andet tilfælde var der en artikel om et bombeattentat mod en venstreorienteret aktivist som blev dræbt. Diskussionen kørte helt af sporet. Folk truede hinanden og der kom til en debat om, hvem der var bedst – højre – eller venstreorienterede.
En artikel om Tyskerpiger endte med en diskussion om børn i Syrien. Og så får man en over nakken, fordi jeg tillader mig at skrive at Frits Clausen var en afholdt læge. Andre mener, at jeg har skrevet for mange artikler om denne.
Så blev man beskyldt for at hvidvaske historien, fordi en artikel om NSDAP -N (det tyske mindretal) og DNSAP ikke behagede alle. Det er ikke velset at man skriver om nuancer i Frits Clausens historie. Ofte glemmer folk at man jo har brugt masser af kilder til ens beskrivelse. Folk er for hurtige til at dømme med den sort/hvide retorik. Der er masser af gråzoner i historien.
Men når sådan noget opdages, ja så sletter vi med det samme.
Det er klart, at når ens tilgang til historien måske er mere anderledes end de fleste, så opstår der nødvendigvis en diskussion, hvor man oplevere at ikke alle er enig med undertegnede. Og det er i grunden helt i orden. Kritik er altid velkommen.
Men mange gange er det meget tydeligt, at folk kun har læst brødteksten og ikke hele artiklen, når de klager.
Det sker, at man i brødteksten laver en fejl. Og det er en katastrofe hvis det er et årstal. Men hvis man nu henviser til, at det rigtige årstal står inde i teksten og at man rent teknisk ikke kan ændre det og folk så bliver ved, ja så sletter jeg også hele indlægget.
Det er klart at ens artikel skal ledsages af et foto, der helst skal stå knivskarpt. Det kan have sine udfordringer. Men ofte oplever man at fotoet får mere opmærksomhed end selve artiklen.
Ofte opleves det som om, at man bliver gjort ansvarlig for at kommentarerne løber af sporet. Og det er jo egentlig administrators opgave at regulere denne.
Når man ikke kan hjælpe folk
Vi får mange henvendelser både pr. telefon, mail eller Messenger. Og det er langt fra alt som vi kan svare på. Måske har vi haft et andet fokus på en artikel og ikke tænkt på det som spørgeren har fokus på. Det kan også være at spørgeren har nogle nye informationer, som vi ikke kender til.
Vi forsøger i de fleste tilfælde at hjælpe så godt vi kan. De allerfleste er taknemmelige for et svar. Men der findes desværre også dem, der giver udtryk for mishag fordi vi ikke kan komme videre med et spørgsmål. Når det kommer så vidt, så gør vi kort proces. Det er et spørgsmål om prioritering og tidsforbrug.
Husk på, vi har i nogle tilfælde været på arkiver eller forsket i diverse bøger eller artikler for at kunne frembringe en artikel om et bestemt emne. Og i de nyere artikler har vi en god kildehenvisning. Vi har også nogle Litteraturlister, hvor spørgerne kan finde mere om deres emne.
Godt at man kan bruge vores artikler
Vi kan se at diverse forfattere bruger vores artikler. I denne måned så vi også, at Berlingske citerede os for noget, vi havde skrevet. Endvidere har Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv brugt en af vores artikler i deres årsskrift.
På Facebook deles vore artikler også flittigt, og det er vi glade for.
Teknisk Problem
En læser modtager vores indlæg på Facebook, dobbelt. ”Den Gamle Redaktør” forstår godt at det kan være irriterende. Men hvordan løser man lige det problem. Indrømmet – ”Den Gamle Redaktør” er ikke den store tekniske begavelse.
Vi har tidligere fået klager fra nogen, der ikke ønsker vores indlæg, men alligevel får dem. Heller ikke dette problem kan løses herfra. Man må gå ud fra, at man har ”foretaget en handling”, der gør at man får indlæg på Facebook her fra dengang.dk-
Lidt Statistik
TOP – 100 – De Mest Læste Artikler – Marts 2021
Hvis nu vi havde taget ikke almindelige artikler med, så ville NYHEDER, hvor du kan læse denne artikel komme på førstepladsen.
Overraskende er placering 1 og 3. Vi ved, at der et link på Wikipedia under Bandekriminalitet. Og vi ved, at der er lavet film om episoden på Titangade. Også placeringen på 5 er overraskende. Her må der være en gruppe, som har delt denne artikel. Det samme gælder for placering nr. 2 og nr. 7.
Februar 28, 2021
Hvad læses der mest – februar 2021
Der kom 16 nye artikler i februar. Vi kan ikke mere svare på alle henvendelser. Facebook med mange misforståelser. Dårlig opløsning. Du må gerne dele med kildeangivelse. Stor fremgang på Facebook. Statistik fra vores hjemmeside. Hvilke dele af Danmark og hvilke byer læser www.dengang.dk. Februar-måneds Top-100.
Ny artikler i februar 2021
Vi kan ikke mere svare på alle henvendelser
Efterhånden får vi dagligt så mange henvendelser, så vi bliver nødt til at prioritere. Det skal ”Den Gamle Redaktør” være den første til at beklage.
Vi kan ikke bremse notifikationer fra os på Facebook, for eksempel fra folk, der ikke mere ønsker, at modtage vores Facebook – opslag, fordi man er utilfreds med vores historieopfattelse. Her må man selv tage affære.
Vi svarer heller ikke på henvendelser fra mere eller mindre velmenende læsere, der mener, at ”Den Gamle Redaktør” er ordblind, bruger forkerte vendinger eller direkte tastefejl. Det kan faktisk godt være at dette er rigtig. Men når man ser nederst i henvendelsen, ser at det er fra et kommunikationsbureau, der tilbyder deres assistance for penge. Disse henvendelser modtager vi mange af.
Vi skal på dette sted gentage os selv. Vores hjemmeside har været gennem tre forskellige former for hjemmesider. Nogle af artiklerne er ikke særlig pæne i opstilling. Og i en periode kørte vi også uden stavekontrol. Som tidligere nævnt forsøger vi at ny-redigere disse artikler, men det skal ikke forhindre os i rent tidsmæssigt at skrive nye artikler. Ny-redigerede artikler har fået et (b) bagved. I februar vil den opmærksomme læser kunne se, at vi har ny-redigeret 5 artikler.
Der kommer også en del henvendelser omkring slægtsforskning. Dette er ikke noget vi påtager os. Det er meget tidskrævende. Masser af mennesker er langt bedre til dette end ”Den Gamle Redaktør” Og de findes endda professionelle, der lever af at lave slægtsforskning.
Selvfølgelig forsøger vi at svare på alle henvendelser også de kritiske. Men tilgangen både til hjemmeside og Facebook er i øjeblikket lidt for overvældende.
Facebook – med mange misforståelser
Det er tydeligt, at mange ikke læser de artikler vi lægger op på Facebook. Det er også helt i orden. Men de kommentarer, der kommer, er ofte præget af misforståelser, fordi artiklen ikke er læst.
Vi har forsøgt at sprede nogle af vores artikler på andre grupper. Men ofte bliver disse slettet. Måske sker dette, fordi vi overtræder nogle af disse gruppers retningslinjer. Og det er jo altid op til den pågældende administrator, der skal vurdere dette.
Mange lægger mere vægt på de ledsagende billeder end på teksten. Det vil med andre ord sige, at såfremt billedet en gang før har været vist i gruppen, bliver ens indslag slettet eller man bliver bedt om at slette indlægget og det er uanset om teksten er nu. Det er lige modsat vores holdning, hvor vi lægger mest vægt på teksten.
Ærlig talt så vil vi ikke ofre tid på at lede efter et billede. Vi vil hellere bruge tiden til at skrive nye artikler eller ny-redigere ældre artikler.
Vi har også oplevet, at et par af vores artikler bliver brugt til at trække i Nazi-kortet i forbindelse med vrede mod regeringens nedlukning i forbindelse med Corona-krisen. Denne brug af vores artikler, tager vi skarp afstand fra.
Dårlig opløsning
På mange Facebook – grupper får vi at vide, at mange af vores fotos og billeder er i en dårlig opløsning. Vi bruger godt nok ikke så meget tid på at finde de bedste. Det vi bruger tid på, er teksten. Og dette er ikke lige populært alle steder.
Du må gerne dele vores artikler
Også her gentager vi os selv. Du må gerne dele vores artikler, så længe du oplyser, hvor du har dem fra. Husk også at bruge vores kildeangivelser. Vi kan se på vores månedlige hitliste, at det heldigvis er nogen, der har delt vores artikler på andre Facebook-grupper. Det er kun glædeligt, fordi det er artikler, der ikke har været repræsenteret før.
Statistik for vores Facebook
Gældende for 28 dage:
Statistik for vores hjemmeside
Du har nu adgang til 1.705 artikler på vores hjemmeside. Tallene i parentes angiver antal af pågældende tema-artikler som du kan finde andre steder på siden.
Hvilke Byer læser vores hjemmeside?
I november måned lavede vi en lignende liste. I parentes kan du se placeringen dengang. Men hvis vi nu starter med at dele landet ind i 5 dele, ser det sådan ud:
Vi kan se, at byer som Rødekro, Gråsten og Padborg bl.a. er forsvundet fra listen.
Februar – TOP-100 – DE MEST LÆSTE ARTIKLER
Januar 31, 2021
Hvad læses der mest – januar 2021
Nye oplevelser på Facebook. Nye artikler på vores hjemmeside. Hvor mange artikler, er der i de enkelte kategorier? Masser af foredrag aflyst. Og nye er aftalt. Se her, Hvornår. Nyt om mord i Padborg – efter 5. maj 1945. Top 100 januar 2021
Nye oplevelser på Facebook
Vi er blevet spurgt om, hvorfor vi ikke deler vores artikler på flere Facebook – grupper. Det har vi sandelig også forsøgt. Men uden grund bliver artikler slettet. Hvis vi nu gav os tid at læse de respektive betingelser, kan vi måske finde en grund.
Vi har lagt alle vores Løjt – artikler ud på en lokal Løjt Facebook – gruppe. Det har man været glad for. Og så har vi lavet en aftale med en FB – gruppe fra Rødekro. Men som skrevet er ikke alle lokale lige glade for vores artikler.
Et sted ville man ikke omtale nazister, og man mener at vores artikler er for filosofiske og ikke svarer til sandheden omkring, hvad der skete under og efter besættelsestiden.
Igen engang har der været spørgsmålstegn ved vores fortolkning af ”Genforeningen”. Der påstås f.eks. at Ejderen var Danmarks sydgrænse fra 800 – tallet til 1864. Det blev påstået ved at fremvise noget fra nettet og Wikipedia. Men hvor troværdigt er det i forhold til de historiske kilder, som vi anvender?
Ok. Vi bruger nu også meget Wikipedia, men nogle gange kan man godt stille spørgsmålstegn ved det.
Vores omtale af flygtninge på Nørrebro skabte også lidt debat. Men her følte ”Den Gamle Redaktør” at man forsøgte at skyde hans argumenter i en bestemt politisk retning som ikke var tilsigtet. Meningen var såmænd bare at beskrive Nørrebro – borgenes holdning til disse flygtninge.
Måske er det en god ide at holde en pause ind imellem.
Nye artikler på vores hjemmeside
Det er igen engang ikke blevet til så mange denne måned. Det skyldes igen en gang Colorado – krisen. Vi har lavet en del research samt en del artikler om dette, som du snart kan læse på www.norrebro.dk
Vi er lige blevet færdige med at redigere to af de mest læste artikler på vores hjemmeside
De to artikler er blevet samlet i en artikel og kom til at hedde
De par dage som artiklen har været på nettet, har resulteret i en sandt boom. Hvis deadline for vores Top – 100 liste havde været den sidste dag i måneden var artiklen strøget helt til tops. Men nu er deadline altid den 27. i hver måned. Artiklen er favorit til at gå til tops i næste måned.
Det kan være irriterende at bruge de gamle artikel-opsætninger som opskrift. Disse har været gennem tre hjemmeside-opdateringer. Og det har sat sine spor.
Opskrifterne er lidt uens. Det skyldes at mange af dem er ældgamle. Og dengang kendte man ikke moderne komfurer. Men alligevel kunne man finde ud af at frembringe herligheder fra det sønderjyske kaffebord.
Vi har stadig en udfordring med de ældre artikler. De rummer taste – og opsætningsfejl. Vi håber efterhånden at kunne ny-redigere disse artikler.
I hvert fald så bliver denne opskrifts – artikel fra Det Sønderjyske Kaffebord den længste artikel på vores hjemmeside.
Men de andre nye artikler siden sidst:
Hvor mange artikler:
Vi har i øjeblikket 1.689 artikler på vores hjemmeside. De fordeler sig sådan i følgende kategorier:
Hvad betyder parentesen? Den betyder, at du inden for andre kategorier kan finde artikler, der også kunne passe til denne. Det vil f.eks. sige at du i de andre kategorier kan finde 150 andre artikler, der også kunne være placeret under besættelsestiden.
Foredrag aflyst – Nye er aftalt
”Den Gamle Redaktør” skulle den 29. januar holdt et foredrag i Karmel i Vedbækgade med titlen ”Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet industri på Nørrebro”. Dette foredrag er udskudt til den 27. august. Sæt kryds i kalenderen.
Men allerede den 6. maj, kan du opleve foredraget ”Ladegårdens liv og den særegne præst”. Det er i Kingos Kirken, Bragesgade 35 fra kl. 14 til 16.
Vi håber så, at disse to foredrag kan afholdes.
Der er aftalt en række foredrag i lukkede forsamlinger, men om de bliver til noget, er fortsat uvist.
Nyt om mord i Padborg efter maj 1945
Det er med vilje, at vi i den sidste tid har gentaget opslag om Asmus Jensen fra Padborg. Vi er i gang med at efterforske et nyt mord. Men familien vil ikke gerne have at man kan spore navnet. Vi er allerede nået ret vidt i den sag. Men belært af sagen om Asmus Jensen så er myndighederne ikke ret vilde med at vi roder op i disse sager.
Vi har fundet endnu flere mystiske mord dernede. Men i øjeblikket kan vi ikke komme ind på arkiverne. Men derfor finder vi alligevel frem til mange ting. Utroligt er det dog, at man ikke efterforsker disse mord på en sober måde.
Men vores nye mordsag spænder vidt. Vores hovedperson er fra København. Han var på vej til Tyskland. Men her fik han ikke indrejsetilladelse. Han får arbejde hos en vognmand i Kruså. Så går turen til Djursland, hvor han via sin arbejdsgiver arbejder for tyskerne. Han giver vigtige informationer til modstandsbevægelsen.
Men det er den samme modstandsbevægelse, der brutalt skyder ham midt i Padborg.
TOP-100 – JANUAR 2021 – CA. 36.000 BESØGENDE