Hvad læses der mest i september 2022

Denne gang er det uden hitlister. Det program vi bruger til dette, må vi ikke anvende for Datatilsynet. Der kom 14 nye artikler i september. Nu er 1.883 artikler til rådighed. Alle tiders Top – 100 i en tidligere artikel. Dengang.dk ramt af restriktioner. Tak for mange positive henvendelser. Hvorfor har I droppet flere grupper? Der er mange henvendelser vedr. fotos. Artikler er for usammenhængende og har alt for mange informationer! Hvordan kan Facebook tillade trusler på Messenger? Og så er der nu 5.198 følgere. Velkommen til alle ny.

 

14 nye artikler i september måned

• Carl Beuck – en modig pastor fra Mindretallet
• Fuglen er fløjet
• Færge mellem Ballum og Rømø – endnu mere (2)
• Er historien gengivet korrekt
• Christiania – en Fristad med meninger (1)
• 1772 Selskabet – Barn af Oplysningstiden
• Safari fra Helvede
• Hvilke artikler læses på dengang.dk?
• Hvordan var det med Danmarks neutralitetspolitik
• Flugten fra arresten i Aabenraa
• Tønder – igen en by med musik
• Mordet på Claus Esmarch
• Et hellig-sted i Lysabild
• Skovrøy – en populær redaktør fra Tønder

 

Nu er der 1.883 artikler til rådighed

Nu er der 1.883 artikler til rådighed. Og disse artikler fordeler sig således

• Nørrebro 309 artikler
• Tønder 297 artikler
• Besættelsestiden (Før/Under/Efter) 232 artikler + 150 artikler
• Sønderjylland 224 artikler
• København 194 artikler
• Aabenraa 190 artikler
• Østerbro 101 artikler
• Højer 79 artikler
• Andre Historier 80 artikler
• Padborg/Kruså/Bov 64 artikler
• Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie) 29 artikler
• Indlemmelse, afståelse, Genforening 29 artikler + 118 artikler
• 1864 og De Slesvigske Krige 19 artikler + 26 artikler
• Industri på Nørrebro og Nordvest 19 artikler + 26 artikler
• Grænsen er overskredet 8 artikler
• Akeleye Slægten 9 artikler

Hvorfor står der + bag ved nogle kategorier. Det betyder, at du kan finde et antal artikler med samme emne i andre kategorier. De forskellige kategorier er først blevet oprettet efterhånden.

 

Alle Tiders Top – 100

Vi har sikkert været i gang siden 2007 og har i alt haft tre forskellige hjemmesider. Men først fra 2016 har vi haft en ”måler” på. Og førstepladsen opnåede 10.000 besøgende. For at komme ind på Top – 100 skal artiklen have haft ca. 2.000 besøgende. I alt har der siden midt i 2016 været 1,6 millioner besøgende.

Læs senere her på siden, hvorfor vi ikke mere kan bringe hitlister.

 

dengang.dk ramt af restriktioner

Normalt får man at vide fra Facebook, at man har begået en ”Forbrydelse”. Men det har vi ikke fået denne gang. Gennem længere tid har vi ikke kunnet dele indlæg og guldkorn fra andre. Disse restriktioner er kommet i forskellige etaper.

Vi gjorde så det at vi offentliggjorde flere af vores egne artikler. Og det betød så stigende besøgstal på vores hjemmeside.

Men nu ser det ud til at restriktionerne er ophævet. Vi kan så igen bringe guldkorn fra andre. Vi ved at det ikke er alle der bryder sig om dette. Vores egen mening om dette er at jo mere udbredelse des bedre er det. Man må gerne dele vores indlæg. Og vores artikler med kildeangivelse må man også gerne bruge.

Problemet med dette er så bare, at vi nogle gange oplever vores egne artikler med en anden forfatter.

 

Tak for mange positive henvendelser

Igen engang har det været mange positive tilkendegivelser. Og så er der mange, der i forbindelse med indlæggene har bygget videre på historien med deres egne oplevelser. Det er jo skønt. Der har været mange henvendelser både på mail, Messenger og telefon. Vi har nok ikke fået besvaret alle. Det skal vi beklage.

 

Hvorfor har I droppet flere grupper?

Nogle af grupperne er vi smidt ud af. Hvorfor ved vi ikke rigtig. Antagelig har vi ikke fulgt den enkelte gruppes retningslinjer.

Andre indlæg er blevet fjernet, fordi vores indlæg havde været vist for to måneder siden. Så er det dem, der har klaget over, at de har læst vores artikel før. Hvorfor kan de så ikke bare springe over. Der kommer jo hele tiden nye læsere til gruppen.

Vi oplever flere gange, at læsere gør opmærksom på at de allerede har læst artiklen – ja og hvad så? Forlanger man, at vi sidder med et regnskab, der viser hvornår de forskellige artikler har været anbragt hvor. Det samme gælder med fotos.

Andre grupper går meget op i fotos. Her skal du så orientere dig om fotoet ikke allerede ligger inde i deres arkiv.

Så er det de grupper, der går meget op i alderen på et foto. Selv om en kirkebygning ikke overholdt reglerne men det gjorde de fire andre fotos, så blev hele indlægget kasseret.

Når flere læsere begynder at ironisere indholdet af de artikler, man faktisk har brugt tid på at lave, ja men så er det kun en ting, så dropper vi gruppen. Hvis man ikke kan acceptere historieformidling, så kan det være lige meget.

Nu kan det også være at kritikken er en afspejling af, at man er blevet trætte af dengang’ s mange artikler. Måske kan det virke for dominerende?

Vi kan godt tåle kritik og er ikke nærtagen. Men det skal være konstruktiv kritik. Og så handler det vel også om brug af tid og prioritering.

Vi ved godt, at vi har sagt det før. Men da vi hele tiden bliver spurgt ind til det, så bliver vi nødt til at gentage os selv.

 

Mange henvendelser vedr. Fotos

Igen engang har der været mange forespørgsler om fotos. Hvor er de taget? Hvilket årstal? Hvilken fotograf? Eventuel – Hvilken kunstner?

Det nyeste er så at mange af vores fotos er for små. Hvis vi nu havde masser af tid og prioriterede efter det kunne vi sagtens finde disse oplysninger selv om vi første omgang ikke kunne finde oplysninger.

Men vores side er mest beregnet til selve historiefortællingen. Vi bruger en masse tid på at researche. Og det er her vi lægger størstedelen af vores arbejde. Der findes masser af grupper, der er eksperter i fotos. Og det er sikkert også mange der har den tekniske snilde at kunne forstørre fotos. Den har vi ikke.

 

Usammenhængende og alt for forskellige oplysninger

En læser mener, at en artikel er usammenhængende, når man ikke nævner nogle hændelser i mere end i en eller to sætninger. Læseren ville godt have noget mere at vide. Ja så er man selvfølgelig selv velkommen til at finde flere oplysninger. I dette tilfælde drejede det sig om en historisk gennemgang af Assistens Kirkegård. I øvrigt har vi vel 6 – 7 artikler om stedet.

 

Hvordan er det foto havnet der?

I forbindelse med en artikel fra besættelsestiden bragte vi fem fotos. Men åbenbart var det ene foto påtrykt et navn. Og åbenbart var det en form for copyright på dette foto. Og så var det en, der gerne ville vide, hvordan dette foto var havnet der i gruppen. Ja det kunne vi haft brugt en masse tid på at undersøge. Det var et foto vi havde set adskillige gange før på Nettet. Vi gjorde så det at vi slettede indlægget.

 

Hvordan kan Facebook tillade dette?

Når man tænker på, hvor nærtagen (undskyld) Facebook kan være, kan det undre at man gang på gang oplever Facebook’ s navn misbrugt for at skade en. Det er sikkert nogen, der ikke kan gennemskue det:

Social Network Registry Corporation

• Så følger et langt nummer og man får at vide at det er et reklamebureau

Kære administratorside

Din side er begrænset, hvilket betyder, at den side, som din konto administrer, har overtrådt Facebooks fællesskabsstandarder og – politikker.

For at beskytte dig er din side ikke synlig for alle på Facebook, og du kan ikke bruge den.

Bekræft, at du er kontoindehaver ved at følge linket nedenfor (så skal du bare trykke på linket). I henhold til Facebook – fællesskabsstandarder har du 24 timer til at udføre disse trin for at forhindre, at din konto bliver permanent deaktiveret.

Tak fordi du hjælper os med at forbedre den måde, vi vedligeholder Facebook på.

Med venlig hilsen.

Meta Community Standard Team

Nu er du advaret. Men hvorfor bremser Facebook ikke sådan noget?

 

Hvorfor kan vi bringe Hitlister mere?

Vi plejer at bringe følgende Hitlister

• Månedens Top – 100
• De mest populære kategorier
• Hvilke byer bruger dengang.dk

Det værktøj vi bruger til dette Google Analytics, er sendt i den juridiske skammekrog. Det lever ikke op til de europæiske GDPR – regler, uden man tilføjer en ekstra beskyttelse af data, har Datatilsynet meldt ud.

Dermed følger de danske myndigheder efter en række andre europæiske lande, som er nået frem til samme konklusion.

Og bruger man Google Analytics, skal man kigge på opsætningen. Hvis den er, som Google tilbyder den, ser det ikke ud til at være inden for rammerne af reglerne. Allerede i sommeren 2020 afgjorde EU – Domstolen, at USA ikke var et sikkert sted at sende persondata hen.

EU – domstolen fandt, at lovgivningen, der regulerer USA’ s efterretningstjenesters adgang til oplysninger, ikke lever op til grundlæggende europæiske lovregler. Det er blandt andet ikke den nødvendige domstolskontrol med adgangen, hvis ens rettigheder bliver krænket.

Løsningen på problemet er at man skyder et ekstra lag ind, så alle data i første omgang havner på en server – en computer – man har kontrol over. Derfra kan man så sende data videre til Google og sortere nogle af dem fra.

Man skal i gang med en plan for, hvordan man gør det lovligt. Men Datatilsynet har dog ingen planer med at føre tilsyn netop på dette felt. På den anden side må værktøjet ikke bruges lovligt uden videre.

Man skal kunne besøge www.dengang.dk uden at oplysninger kommer i de forkerte hænder. Man skal over for Datatilsynet lægge en plan for, hvordan man vil lovliggøre sit brug. Indrømmet så langt når ”Den Gamle Redaktørs” kendskab til det tekniske ikke.

Men åbenbart bliver vi som web – redaktør gjort ansvarlig for overførsel af oplysninger til usikre tredjelande.

Om vi får disse hitlister igen, ja det må jeg tale med min teknikker om. Såfremt det indebærer udgifter, bliver der ikke flere hitlister.