En ”Kongelig Højhed” jagtede græsenker på Nyboder. Søren Kierkegaard kunne lide Nyboder – pigernes ynder. Man skulle tidligt på arbejde, da Christian den Fjerde selv kontrollerede arbejdernes flid – klokken 4 om morgenen. Der var hånds – og halsret over de elever der var ”i fast tjeneste”. Nyboder var Kongens By med egne forordninger. Nyboder – borgerne måtte ikke vise sig i Frederiksberg Have, på voldene og ved broerne.

Det er ikke meget tilbage af det oprindelige Nyboder. Navnet Nyboder stammer fra bebyggelsen ved Bremerholm. Fødselsåret fra 1608 til 1636 er blevet
nævnt, men officielt har man valgt 1631. Den første bygmester var Thomas Wallmeiister.

 

Ekstra told

I begyndelsen gik det dog langsomt med at få bygget de 620 boliger, som Christian den Fjerde egentlig havde planlagt. Grunden var pengemangel.

Dokumenter viser, at byggeriet allerede var i gang i 1629. Det ville koste 132.000 Rigsdaler at opføre husene. Det var i sig selv en bedrift, at fuldføre byggeriet. Den 28. januar 1631 blev der udsendt et kongebrev, hvori der stod, at der skulle opkræves en afgift
ved alle toldsteder

• af alle Skibe, Kreyer,Skuder og Færger med ½ Rigsort for hver Last af de drægtige ere og af fremmede Skibe skulle der kræves en ½ Rigsort hver gang de laster eller losser i Riget.

Disse afgifter skulle være med til at betale byggeriet.  På et tidspunkt talte man også om at opføre kolonihaver til Nyboder – folkene uden for voldene, men det blev dog aldrig til noget.  I 1647 var der opført en ny Østerport.

Det var ret så omfattende byggeri, man var gået i gang med. Lagde man alle husrækkerne sammen i en lige linje, ville det fylde hele vejen fra Østerport Station til Hellerup Station.

Nyboder kom til at fylde meget. Ideen til byggeriet havde Christian den Fjerde sikkert lånt af de andre af datidens store flådemagter. Der fandtes i København ældre boder med samme formål. Det var de såkaldte skipperboder. De lå lige over for Holmen.

 

Sankt Anna By

Allerede i 1625 havde Christian den Fjerde drømt om, at han ville skabe en ny by, der skulle hedde Sankt Anna By. Den skulle bygges rundt om en stor kirke. Den skulle være 12 – kantet og have en diameter på 12 alen. Ja, den skulle også kaldes Matroskirken.

Først i 1642 gik man i gang med dette. Et hold på 100, deriblandt et større antal kvindfolk. Han nåede det dog ikke. Kirken blev aldrig bygget og beboerne kunne ikke lide navnet Sankt Anna By.

 

18 nye gader og stræder

Hele 18 gader og stræder blev anlagt. Mod nord blev Nyboder begrænset af Tulipanstræde, Elefantstræde og Hundestræde. Ind mod byen blev grænsen dannet af Lavendelstræde, Hjortestræde og Hindestræde. Mod øst strakte Nyboder sig ned til stranden. Mod vest nåede Nyboder til Rigensgade.

Husrækkerne lå i retningen nordøst til sydøst og blev gennemskåret af to tværgader, Adelgade og Borgergade. Førstnævnte blev i ældre tid kaldt Den store
Adelgade og Djuregade. Kongen holdt selv øje med byggeprocessen i begyndelsen. Han fandt mange fejl. Den 26. juni 1634 skriver Christian den Fjerde til Rentemesteren:

• Jeg var nu i Eftermiddag ude hos de Bådsmandsboder, som bygges ved St. Anna Bro, og befunden at Kalken ikke bliver slagen, men kun rørt omkring, så at Kalken ligger hel i Baljen, hvorfor sligt vil haves i agt, ellers bliver det Skarn alt det, der skal gøres.

I de første fem år blev der bygget 178 boder:

• Yderligere 100 blev færdige i 1636
•  72  i 163
•   130 i 163
•   105 i 1641

En stor plads opstod i området Man tillod at græsset voksede her. Derfor fik det navnet Grønland (Grønneland).

Det blev brugt som eksercerplads. Men også som rettersted. Her måtte en tysk fændrik i 1676 lade livet i galgen:

• formedelst Forræderi hos hannem befunden

Den første bager

Allerede i 1646 blev Abraham Holtermann udnævnt som autoriseret bager af Christian den Fjerde:

• at der intet Indgreb skal ske i has Nærring af andre bagere, dog skulle han være forpligtet til at forsyne dem, som boede i Vaaningerne med fornødent
  og velbagt Brød ”så ingen Klage efterkommer”.

Ballade ved Majstangen

Skt. Hans aften 1690 havde man hejst Majstangen i Nyboder. I festens rus snuppede efter sigende en soldat et eller andet fra en pige, hvorefter nogle matroser for løs på ham. Snart var et større slagsmål i gang. Matroserne brugte knive og stænger. Kvinderne kastede med sten. Soldaterne anvendte deres bajonetter
og sabler. Det hjalp ikke, at officererne manede til ro og orden. Adskillige sårede måtte bæres væk.

Episoden førte til, at vagterne blev udstyret med morgenstjerner. Forskellige steder blev der opsat pæle med halsjern. Her blev Forbrydere stillet op til skræk og advarsel.

 

Mange værtshuse

Der kom adskillige handlende i Nyboder.

Ved Toldbodvejen blev der i 1695 både gangsti og kørerbane. Her nedsatte sig adskillige brændevinshandlende. Man havde mange kunder, især fra Holmen. Men det var i Brokkensbod, man serverede de største snapse.

 

Et eftertragtet Husbrev

”Kongens Hus” i Nyboder var meget eftertragtet. Man fik et Husbrev som nærmest var en kontrakt, hvori man kunne opregne pligter og rettigheder. Fra 1727 ved vi, at et sådant Husbrev blev givet til dem, der havde gjort sig fortjent til det, eller som var meget trængende. Hvis man forpligtede sig til at aftjene Marinen
et vist antal år, kunne man også gøre sig fortjent til et Husbrev.

Ofte var der op til 16 personer i de 45 m2. Og nu var det ikke kun sø-folkets ansatte, der boede her, selv om det nok var hensigten. På et tidspunkt blev husene også brugt som kaserne for værnepligtige.

 

Et specielt Nyboder – sprog

Sproget i Nyboder var specielt. Det var en blanding af det københavnske almuesprog og søfolkenes sprog. Det var også præget af, at samfundets mest rå klasse havde til huse her. Mange Nyboder – folk trøstede sig også med flasken.

Nyboder – folket dannede grundstammen på de mange skibsbesætninger, der vandt så mangen et søslag. Her var også nationalfølelse og kærlighed til konge og fædreland.

Beboerne fik udleveret lys til at sætte i vinduerne, når der var en festlig begivenhed at fejre hos kongefamilien. Den følgende dag havde man fri, for man skulle sidde længe op, for at puste lysene ud.

– Naar den røde Hane galede over Hovedstaden, mødte folkene fra Nyboder frem i kampen mod flammerne i København. De viste også deres værd under Københavns brand i 1795, hvor hele Holmen var omspændt af flammer.

 

I fængsel

I Nyboder var der en vagt med tilhørende Hundehul. Her lå også et sprøjtehus. Der var noget, der var værre end Hundehullet. Det var hvis man var så uheldig at blive indsat i Gammelhavn. Hvis man ikke kunne byde på drikkevarer, blev der udøvet vold mod én fra de andre fangere. Man tog tøjet fra den nye som en slags pant, såfremt man ikke fandt kontanter. Så skulle man skaffe kontanter, og så kunne det være, man fik sit tøj igen.

En anden risiko var, at få Smitsot. Det var snævre, stinkende og usunde fængsler. Her kunne sygdom let opstå. Fra historien kender man til mange dødsfald i de danske fængsler.

Borgerne i Nyboder var ikke underlagt almindelig retspleje. De sorterede under Holmens admiral. Kongen bevogtede Nyboders område, som var det et privat område. Magistraten skulle ikke blande sig.

Man havde svært ved at indordne sig efter regler og forordninger i Nyboder. I 1705 måtte Livgarden og Grenaderkorpset haste mod Nyboder for at holde orden.

 

Sygdom og lidelser

Under krigen i 1710 opstod der ombord på flåden en smitsom Forrådnelsesfeber, der angreb mange og medførte døden for de fleste. Henved 6.000 søfolk bukkede under, heriblandt mange i Nyboder. Men det skulle blive meget værre.

I 1711 kom pesten til København. En tredjedel af byens befolkning omkom.

Man nedsatte en sundheds-kommission, der skulle træffe foranstaltning til epidemiens bekæmpelse. I Nyboder blev der ansat en barbermester med en svend, der skulle bedømme kvarterets sundhedstilstand og sørge for de dødes jordefærd.

De syge skulle med det samme transporteres til lazaretter og hospitaler. Men det var ikke lige let, at holde styr på det hele. På Vodrofs Gaard og ved Ladegaarden talte man om bestikkelse, forbrydelser og andet uskik blandt patienterne.

Nyboder – folket brød sig ikke om læger, hospitaler og læger. De ville helst død derhjemme.

Flåden blev holdt i søen så længe som muligt, og mandskabet led meget under kulden. I november blev de nødt til at anlægge havn. De raske skulle samles på Nyholm i en baraklejr indtil pesten var forbi. Men folkene opsøgte deres familier i Nyboder uden hensyn til pestens rædsler.

Tæt uden for Kastellet blev der gravet 6 fod dybe grøfter, hvor de afsjælede legemer blev nedlagt i flere lag og i uafbrudte rækker.

 

Begravelse i Nyboder

Når sygdom ramte en Nyboder – mand, blev han omgående indlagt på hospitalet i Nellikegade, hvis ikke han valgte at ligge syg i hjemmet.

Mange begravelser udgik også fra Nellikegade. Sørgetoget, hvor enken ikke deltog gik efter gammel skik gennem afdødes gade. Uden for hjemmet standsede man, og stillede kisten på nogle skamler. På fortovet var der strøet sand og gran. Nu kom den sørgende enke ud og lagde en krans på kisten.´, et sidste
farvel.

Sørgetoget fortsatte uden enken til kirkegården. Begravelse, dengang var helt overladt til mændene. Deltagere uden uniform lejede som regel sorte sørgekapper. Efter begravelsen samledes man i det sørgende hjem. Trak det ud om aftenen, serveredes en Bolle brændt Punch.

 

Masser af krudt

Et farligt bekendtskab var Krudtbrænderiet. Midt under belejringen i 1658 opstod der ild i krudtbrænderens hus. Og ved eksplosionerne, der fulgte:

• opfløj en Del af samme Boder, og nogle Mennesker blev skamferede.

Også i 1779 sprang der krudt i Nyboder. Da var det Krudttårnet, der sprang i luften. Resultatet blev 7 døde og 47 kvæstede. Bygningerne fik skader for 40.000 Rigsdaler. Men hvor store skaderne egentlig var, er der uenighed om. På gamle kort kan det ses, at mange huse simpelthen var forsvundet, antagelig forårsaget af eksplosionen.

 

Bange for svenskerne

Året 1716 bøde på en meget streng vinter. Matroserne måtte træde til som vagter ved Øresund. Man var bange for at svenskerne ville vade over Øresund. Det var en hård tørn, og matroserne fik først deres løn ved årets afslutning.

 

Nye huse

Man forsøgte at hensætte penge. Men under krigen 1709 – 1720 blev der kun hensat 7.000 Rigsdaler Det var alt for lidt. I 1743 oprettede man Nyboders
Fond. Gennem den forsøgte man at få de nødvendige midler til udvidelse og vedligeholdelse.

I 1757 besluttede man at lade 70 huse opføre mellem Elefantgade og Elsdyrsagde. I 1789 blev Krokodillegade bygget. Formentlig kort tid efter blev Svane
– og Gaasegade bebygget.

 

Manglende vandforsyning og brobelægning

Beboerne havde langt til vandforsyning. Enkelte brønde fandtes i Adelgade og Borgergade. Man kunne også forsyne sig fra Kastels-graven. Kongen befalede, at der skulle føres en ledning fra Rosenborg Slotshave til Nyboder. Beboerne skulle selv udføre arbejdet.

Fra starten var vejene ikke brolagte. Det hændte ofte, at belæssede vogne sad fast i dyndet.

Efter 1765 blev der bevilliget 12.000 Rigsdaler til brolægningen. Men om man gjorde dette godt nok, kan man have sine tvivl om. Således måtte Ulvegades belægning laves om i 1827.

 

Ingen natrenovation

Indtil 1717 havde man ikke almindelig dagrenovation. Man kastede bare det hele på gaden. I 1778 bestemte man, at beboerne skulle feje gaderne to gange om ugen. Kommunen fik også mere system over renovationen. Men helt godt blev det bestemt ikke.

Rakkeren, der fjernede ådsler og skarn fra byens gader blev anbragt i forlængelse med Nyboders huse i nærheden af Rigensgade. Denne person blev betragtet som uærlig. Han skulle bo fjernt fra almindelige mennesker, som ikke ville omgås en uærlig person.

 

Måtte ikke holde værksted

Det var forbudt at holde værksted i Nyboder, men i de private hjem blev der udført mange forskellige håndværk. I 1735 fik håndværkerne lov til at arbejde for hinanden, og i 1784 blev der tilladt at arbejde for alle og sælge til alle.

 

Bryllup i Nyboder

Nyboder – manden blev gift i en ung alder. Den udkårende var oftest af samme klasse. Men for at blive gift, skulle man først have en friseddel af kompagnichefen. Denne seddel skulle man så fremvise til provsten ved Bremerholms Kirke. Denne provst skulle forestå vielsen. Inden 8 uger efter denne seddels udstedelse, skulle vielsen være fundet sted.

Stadsmusikeren skulle have 4 mark for at deltage. Var det det tale om fattigfolk kunne han dog gå ned til 3 Mark.

Og når Nyboder – manden var blevet gift, var det ikke en skam at hjælpe til i husholdningen. Blev man ældre, var man sikret en beskeden pension. Huset og kosten var ikke en uvæsentlig del af dette.

 

Fogeden stod i døren

Men nu var alt ikke fryd og gammen, bare fordi man boede i ”Kongens Hus” Det kneb nemlig en gang imellem at få udbetalt sin løn. Nogle gange gjorde man oprør mod dette. Ved udgangen af 1688 var der ikke løn til bådsmændene, de måtte nøjes med to skjorter i stedet for rede penge. I 1690 havde mandskabet 187.00 Rigsdaler til gode, og i 1693 var dette beløb vokset til 267.000 Rigsdaler.  Det kunne mærkes i Nyboder.

Fogederne måtte en gang imellem trække deres våben, når de kom til Nyboder for at kræve ind.

Når man ikke kunne få sin løn, og fogeden stod for døren var det kun en mulighed, og det var tiggeri. Men ved en kongelig forordning i 1732 truede man med, at de hvis koner og børn blev truffet i tiggeri, skulle bortjages fra divisionerne.

De stakkels arbejdere skulle møde når som helst på arbejde, når det krævedes af dem. De fik ikke noget vederlag uden for reglementeret arbejdstid. Protesterede man, blev man indsat på Bremerholm. Vedblev man med at være genstridig, kunne Standretten på stedet dømme én til døden i galgen.

 

Stor forskel på lønningerne

Der var stor forskel i den løn man fik i Sø-etaten. Vi dukker lige ned i lønregnskaberne i slutningen af 1670’erne. Den årlige indkomst var:

• Rigets admiral Henrik Bjelke og Generaladmiral fik 5.000 rigsdaler 
• Admiral Niels Juel fik 2.000 rigsdaler 
• To viceadmiraler fik henholdsvis 1.000 rigsdaler og 900 rigsdaler 
• Scouthynacht fik 600 rigsdaler 
• 27 kaptajner fik fra 200 til 400 rigsdaler 
• 16 løjtnanter fik hver 150 rigsdaler 
• Almindelige skippere fik mellem 40 og 100 rigsdaler 
• Styrmænd fik mellem 60 og 80 rigsdaler 
• Højbådsmænd fik 30 rigsdaler 
• Højbådsmatroser fik 24 rigsdaler 
• Bådsmænd fik 21 rigsdaler
  
• Bødkere fik 20 rigsdaler 
• Bøsse-skytter fik 13 rigsdaler 

Som tillæg fik bådsmænd også 12 alen klæde, mens bøsseskytter og skippere fik 6 alen klæde hvert år.

Som regel slog lønnen ikke til for den almindelige arbejder, så måtte konen også træde til. Størstedelen af de koner man mødte på gadehjørnerne, der solgte
fisk og grøntsager var Nyboder – madammer.

 

Lang arbejdsdag

Som regel arbejde Nyboder – manden udendørs. Når vejret viste sig fra sin værste side, blev der holdt øje med dispensationsflaget både på Holmen og Nyboder. Når det blev hejst måtte arbejderne gå hjem.

Man startede tidlig på arbejde på Holmen på Christian den Fjerdes tid. Grunden var, at kongen selv ville føre tilsyn med arbejdernes flid. Det skete ofte kl. 4 om morgenen.

Senere mødte man kl. 4.45 om sommeren, og kl. 8.30 om vinteren. Dog måtte smedene møde noget før. Hvis man ikke mødte til tiden, så blev de såkaldte brikkepenge på 10 rigsdaler  om året trukket fra.

Om middagen havde man 1 – 2 timer fri. Dagens arbejde sluttede kl. 19 om sommeren og kl. 15 om vinteren. Senere blev den lange middagspause afkortet og fyraften var så kl. 16.

 

Bespisning

Alle blev bespist på Spiiseboden, der lå på Bremerholmen. De overordnede og Nyboder – ansatte, der var gift, måtte hente deres naturalier på Proviantgården.
Hver mands ration bestemtes nøje, og en Mønsterskriver kontrollerede om alt gik efter reglementet. Der blev serveret ærter 14 gange om ugen, middag og aften, samt 6 – 8 potter øl pr. mand dagligt. De må have været tørstige dengang.

Da boden ophørte sin virksomhed, måtte alle hente deres ration på Proviantgården. Kosten var beregnet månedsvis:

• 2 ½ skræppe Rug
• 2 Ottinger Gryn
• 5 pund røget eller saltet Flæsk
• 8 pund saltet Okse – eller islandsk Lammekød
• 6 pund Smør

Selv om man ikke måtte sælge provianten, gjorde mange det alligevel og omsatte gevinsten til flydende varer. Blev det opdaget fik man 81 Slag Tamp.

 

Rettigheder og pligter

Det var ikke nemt at bo i Nyboder. I 1718 opsatte inspektør Thiellesen en plakat med følgende ordlyd:

• 1.
  Advares alle og enhver her udi Nyboders Huse boende og hermed alvorligen forbydes, så mange som Køer eller Svin holder, at de sig ikke understår
  nogen uhumskhed, hvad Navn nævnes og som kan samles, at udkaste på gaderne, men at lægge sådant i en Trækiste i deres Gaarde indtil det kan blive bortført, og hver Kiste skal være indrettet således, at ingen Skade tilføjes Huset eller er til nogen Ulejlighed for Naboerne. Såfremt de ikke har Raad til at ordne dette, skal både Køer og Svin afskaffes, men den der beholder saadanne Kreaturer skal handle saadan, at naboerne ikke lider nogen Skade, saadan som ofte er sket. Det kan heller ikke tillades at Køer eller Svin at gå på Grønland, fordi det derpaa til blegning liggende lintøj bliver nedtraadt og ødelagt.
  Hvo, der handler herimod skal første gang bøde 2 Mark og anden gang dobbelt, alt til den fattige Nyboder Skole, men tredje Gang vil han blive straffet efter Sagens Beskaffenhed.

 

• 2.
  Ingen maa udskylle nogen Uhumskhed af deres Nathuse og gennem Rendestenene og heller ikke udkaste sådan urenlighed paa Gaderne, Grønland eller nogen omliggende Plads, man skal føre det bort til dertil anordnede Steder. Bøderne skal her deles mellem Skolen og Gadefogeden.

 

• 3.
  Enhver Nathus skal være indrettet sådan, at det ikke står til Skade eller Naboerne til Besværing.

 

• 4.
  Hver lørdag skal enhver feje og rengøre sit Fortov, når Gadefogden lader sig høre med Træskallen, og Hjørnehusets Beboere har ikke alene sit Fortov uden for Døren, men også Fortovet ved Gavlen at renholde. Saaledes skal også rendestenene saa tit det gøres nødigt og i det mindste renholdes hver lørdag.

 

• 5.
  Ingen maa staa ved nogen Vandpost for at skylle og vaske Klæder imod 2 Mark Straf, men enhver skal vaske i eget Hus eller Gårdene. Det tillades ikke nogen at grave Huller paa gaderne og der nedsætte Tønder for at samle Vand. Hvo der graves saadanne Huller bøder 2 Mark og skal kaste Hullet til igen.

 

• 6.
  Ild og Lys maa i hvert Hus under Straf af 1 Mark vel iagttages efter Brandordningen og enhver skal forklare sine Logerende, at de ikke omgaas skødesløst om Aftenen paa lofterne med f.eks antænde Piber, saa der kan indtræffe en Ulykke, for ingen Vært maa lade nogen med tændte Piber eller Lys uden Lygte gaa paa Loftet under Bødestraf paa 4 Mark.

 

• 7.
  Vagten i Nyboder skal flittig patruljere baade Dag og Nat for at have Eftersyn med hvad der kan tildrage sig og holde Øje med Vandposterne, så Pumpestængerne ikke bliver stjaalet. Og Vagten skal Aften og Morgen baade Vinter og Sommer aftage og isætte nævnte Stænger. Til Hjælp for Inspektøren skal anordnes 2 Gadefogeder, der skal aflægge Rapport hver Dag.

 

Københavns politimester havde en bemærkning til plakaten, at der ifølge kgl. Forordning af 26.11. 1709 ”må aldeles her ingen svin holdes over 3 dage, eller svinesti haves under svinenes konfiskation og 10 rigsdalers straffe”. Desuden foreslog han, at brandvæsenet, der under hans direktion ligesom renovationsvæsenet, forårsager, at plakaten skal udsendes i politimesterens navn og i overensstemmelse med politiforordningerne.

 

Kvinder med skarp tunge

Kvinder kunne blive dømt for at bruge en skarp tunge. De kunne blive dømt af Holmens eller Skibsofficerernes Ret. Manden kunne, når han kom hjem fra
arbejde, se hans kone under Mængdens spot og spe bære ”Fiddellen”. Dette ”instrument” var formet som en violin.

Klager over naboer kunne ikke undgås i så stort et område som Nyboder, og det kunne både gå ud over konerne og deres mænd. Det var således galt i 1717 i Elefants-længen nr. 5, hvor en arkeli-mester boede i hus med en tidligere bøsseskytter.
Arkeli – mesterens kone klagede over, at hun ikke kunne være i fred for den anden kone, Kristine, der skældte hende ud for alt muligt og endog gik på hende med hug og slag, så hun i sin mands fraværd ikke kun få fred. Klagen blev fulgt op af 7 andre arkeli-mestres koner, der boede i samme længe.

Resultatet blev da også, at bøsseskytter Erich Madsen Trundhjem blev udsagt af huset på grund af hans kones uforlige-hed med naboerne.

På samme måde gik det samme år for profos Jan Job i Rævegade 32, der dagligt holdt et meget uskikkelig hus med skælden og smælden og værre med eder og banden. Desuden havde han truet med at gøre en ulykke, hvorfor den anden beboer i huset var bange for sin familie. Også han fik vidner fra naboer og
genboer om det ukristelige liv profossen førte, hvorfor resultatet også førte, hvorfor resultatet også her blev en udvisning af huset.

 

Tappenstregen

Der skulle være ro i Nyboder inden Tappenstregen. Denne bestod af tre vægtere med lange lanser og en trommeslager. Den drog ned af Borgergade, Delfingade og hjem af Rigensgade. Ingen officerer eller menig måtte vise sig på gaden efter at trommerne havde lydt. Hvis det var nødvendigt at færdes i området, måtte man have en passerseddel. Men også her var Nyboder – folket ret kreative. Hvis de kom for sent hjem fra værtshuset vidste de godt i hvilke gader de under ingen omstændigheder måtte vise sig.

Men det var også et spørgsmål, om man turde vise sig ude i Nyboder, når der var bælg ragende mørkt.

 

Fjernelse af 1 stk. hest

Hvem skulle betale hvad og hvorfor? Ja det var ikke altid lige let, at lave regnskab dengang. Kort efter årsskiftet i 1703 kom to gardere med hest gennem Nyboder. Pludselig faldt hesten død om på Nellikevej, hvorefter garderne flygtede ind mod byen. Man kunne ikke få navnene på garderne. Natmanden ville ikke fjerne hesten uden forudbetaling. Inspektøren i Nyboder fik så at vide, at han selv måtte sørge for hestens fjernelse og i øvrigt føre udgiften på sit eget regnskab.

Nyboder – folket uønsket

Nyboder – folket var ikke velset så mange steder. Man sagde om dem, at de gik tarvelig klædt og at de opførte sig hensynsløs. I 1747 forbød Hofmarskallatet,
at de ikke måtte benytte Frederiksberg Have. I 1750 måtte de heller ikke betræde voldene, og senere måtte de heller ikke vise sig på broerne. De blev sat lavere end den laveste almue.

To – etagers huse

I 1756 begyndte man at bygge i to etager. Dimensionerne blev lidt større. De sidst opførte to – etagers længer blev opført i Ulvegade og Bjørnegade. De vakte opsigt med deres moderne udstyr. Beboerne kunne dog ikke rigtig lide de blyindfattede ruder.

 

Ballade

Ofte var det kampe mellem matroser og marinere, således også i 1759. Det startede som regel i Adelgade og endte med adskillige sårede og døde. Så sent som i 1807 var der kampe.

Her angreb marinere med geværer, Nyboder. Deres fjender havde kun sten til at forsvare sig med. Beboerne lukkede sig inde bag vinduesskodderne. Men marinerne trængte ind i husene og mishandlede beboerne og voldtog kvinderne. Nyboders vagt blev taget med storm, Skilderhuset forsvandt og arbejdsklokken lød. Efterfølgende gjorde marinerne mytteri på Trekroner.

Da Struensees fjender i januar 1772 sejrede, var der almindelig glæde i Nyboder. Men i sejrsrusen blandede man sig med Byens pøbel og udplyndrede 60 Steder.

Mange havde sikkert misforstået Struensee og dem der efterfølgende overværede den brutale henrettelse af ham, vendte slukøret tilbage til Nyboder.

 

Det dybeste mørke

Det dybeste mørke spredte sig over kvarteret. Mens den øvrige by havde kendt til gadebelysning, indførtes der i Nyboder kun en sparsom belysning med søvnige tranlygter i 1800 – tallet. Tre Spaanehaugsmænd fik i 1803 det hverv at passe dem.

 

Fester og udflugter

Den største fest i Nyboder var den der blev afholdt på Valborgs Dag. Så blev Majstangen hejst.

Om søndagen tog man ud i naturen – til familie-haverne i Pileallé, hvor man spiste den medbragte mad. Bagefter tog man en tur i Frederiksberg Slotshave., hvor man kunne være så heldig, at se Frederik den Sjette sejle i kanalerne med kone og børn, roet af fint uniformerede Nyboder – mænd.

Mange tog også en tur i De fattiges Dyrhave ved Kalkbrænderiet. Her var rigtig liv og rigtige abekatte. Måske tog man en tur i Classens Have med madpakken. Her var der udsigt over Øresund.

Højdepunktet var den årlige tur til Dyrehavsbakken. Hjemturen var drøj. Småkårsfolk havde ikke råd til at benytte kaperkuskene. Når man så skulle bære de
små, ja så var vejen lang.

 

Lejen var ens

Lejen var ens for alle huse. I 1870 var den på 60 rigsdaler  årligt. Beløbet blev fratrukket, når man fik udbetalt løn. Boligen var ofte en del af lønne. Den øvrige løn kunne bestå af mundering, sygepleje, skolegang for børnene og kost.

 

Skolegang i Nyboder

Allerede i 1621 stiftede Christian den Fjerde Holmens Skole eller Korskolen. Dens hovedformål var at uddanne kordrenge til Holmens Kirke. I 1800 blev Korskolen lagt sammen med Laksegadens Skole.

Nyboder Skole var Københavns første almueskole. Undervisningen var gratis og skolegangen var frivillig. Det skulle alene være lysten til at lære noget, som fik børnene til at søge skolen.

I 1711 fik skolen et legat på 600 Rigsdaler. Fra 1714 blev renterne delt mellem skolemesteren og børnene. I 1721 underviste skolen 50 børn. Her blev det nævnt, at skolen fyldte tre Nyboder – huse.

I 1759 var man oppe på 60 børn. Alt imens gik 300 – 400 børn rundt på gaderne:

• De lærte ondt og opdrages til ”Vildførelse og deres Sjæls Skade”.

Mange forældre holdt deres børn tilbage, fordi de skulle være med til at tigge om føden. Og om vinteren blev mange børn holdt tilbage. Det var simpelthen for koldt i skolestuen. På et tidspunkt blev skolen nævnt som Broens Skole.

To fattigskoler blev oprettet omkring 1730’erne. De var beregnet for tiggende og vaneagtige børn. Den ene lå i et lejet hus i Adelgade, senere i en bygning mellem Salvie – og Bagerensgade. I 1798 overgik disse skoler til Fattigvæsenet.

I 1786 havde Nyboder hele seks skoler, beregnet til 100 drengebørn. Undervisningen foregik efter en plan som kapellanerne ved Holmens Kirke havde udarbejdet. De mange små skoler umuliggjorde dog en ensartet undervisning.

 

I fast tjeneste

I 1816 indrettedes i Gaasegade lokaler, hvor 24o drenge, kunne undervises. De var alle i ”fast tjeneste” og fik uniform og kost. For dem, der ikke ville i ”fast tjeneste” åbnedes der i 1820 i Svanegade en skole, beregnet til 160 drenge.

Man begyndte i skolen som 8 – årig. Uniformen bestod af en temmelig høj hat, en blå trøje, hvide lærredsbukser og sko med snørebånd. De to første år fik man
hver måned 2 ½ skræppe rug. De næste to år fik de fuld kost og 4 mark om måneden. De sidste to år blev de Kompagnidrenge og fik 7 mark om måneden.

Efter endt skolegang overgik drengene til Holmen eller Flåden som lærling. Som 20 – årig var han udlært. De næste 20 år var han stavnsbundet til Flåden, som
tak for godtgørelserne.

Det var velset i de små hjem i Nyboder, hvis deres søn kunne klare det, Han kunne så bidrage til husholdningen. Så var det bare ærgerligt, hvis man fødte en datter Når drengen kom fra skole måtte han ofte hjælpe pigen hos en eller anden officer med at bære vand, kløve brænde. Ja somme tider måtte han møde kl. 5 om morgenen for at børste støvler.

 

Pigeskoler

Efter 1786 var Laksegades Korskole den eneste skole, hvortil Nyboders pigebørn havde adgang. Efter 1810 fik de også adgang til skoler i Klærkegade og Hoppeslænge. I 1857 – 1858 flyttede pigeskolerne til en fælles skole på hjørnet af Borger – og Kamelgade.

I 1874 blev Nyboders skolevæsen nedlagt. Fra 1878 have marinen ikke nogen skole under deres bestyrelse, idet sø-etatens børn søgte kommuneskoler.

 

Den engelske belejring

Under englændernes belejring slog projektilerne hyppigt ned i Nyboder. En masse matroser var ude på søen i kamp mod englænderne, og mange deltog i kampen i Classens Have. Under belejringen var der masser af lovløshed på Nyboder. Der blev spillet om penge på de forskellige brandtomter.

Konerne solgte kogte varme kartofler, så ikke uden grund blev Adelgade omdøbt til Kartoffelkysten. Men Adelgade blev også kaldt Tyvetorvet. Nyboder var, for at bruge et moderne udtryk, visitationsområde. Her fandtes adskillige tyvekoster.

Nyboder – folket gik sammen med studenterne til general Peymann på d´Àngleterre. De forlangte at blive kørt ud til fjenden og dø med ære. Men Peymanns svar var bevæbnede soldater der blev sendt ud for at rydde Torvet – under stor tumult.

Efter at belejringen af englænderne var ophørt, kom der mere ordnede forhold i Nyboder.

Sø-ettatens Hospital blev opført 1806 – 1806 mellem Balsam – (Olfert Fischersgade) og Nellikegade (Fredericiagade)

 

Husbogen

I 1816 fik hver selvstændig beboer en hus-bog, hvori han skulle indskrive alle husets beboere. Husbogen bevirkede også, at en del ukvalificerede samme år blev udvist af Nyboder. Staklerne var dømt til at blive husvilde.

 

Lavene forstod det ikke

Det travle håndværkerliv i Nyboder blev ivrigt fulgt af de forskellige lav i København. Således udsendte Rebslavenes oldermand i 1840 en skrivelse:

• Ved Reskript af 19. marts 1790 er der tilsagt Holmens Folk ret til i deres Fritimer, at forfærdige Rebslagerarbejde, dog at der ikkun må betjene sig af
  deres Hustru og Børns Hjælp. De kan antages at producere aarligt ca 180 skippund fint Arbejde, hvilket omtrent er, hvad der behøves til Københavns Forsyning. Lauget har saaledes næsten intet uden den ubetydelige Handel med Bonden og Landmanden og selv i denne store Afbræk ved Holmens Folk, da disses Hustruer og Børn løbe om i Gæstgiversteder og paa Torvene at faldbyde Rebslagerarbejde til Landmanden.

Allerede i 1785 blev det bevilliget, at i stedet for at give Nyboder – manden en ordentlig løn, fik de tilladelse til at fremstille og sælge grove trøjer, lærreder, dynevår, gulvtæpper m.m.

 

Kongelig højhed på jagt efter græsenker

En københavnsk spækhøker foreslog i 1841, at samle alle Københavns letlevende damer i den af Nyboders længe, der lå nærmest ude mod porten og volden.

Og så gik rygterne på, at en Kongelig Højhed gik rundt og jagtede græsenker i Nyboder. En enkelt gang skulle han have fået en endefuld af en af de skønne
græsenker.

 

Kolera i Nyboder

I 1853 rasede koleraen i København. Efter signende opstod det første tilfælde i Nyboder. Nyboder var dog det kvarter, der først fik indrettet en station,
hvor menigmand kunne rekvirere lægehjælp og medikamenter. På skibskirkegården blev der oprettet et kapel

 

Byggespekulation

Efterhånden tabte Nyboder terræn. I 1845 blev en stor grund solgt til et børnehospital og i 1864 forsvandt yderligere grunde. Et nyt kvarter var opstået herude.

Ved bortsalg 1853 – 1878 afhændedes så meget af det sydlige kvarter, at Nyboders areal nærmest blev halveret.

Længe efter længe af Christian den Fjerdes boder sank i grus. Byggespekulanterne havde nået Nyboder. På tomterne rejstes i 1868 Frimurerlogen, i 1877 St. Pouls Kirken og de høje grimme boligkaserner. Bystyret burde nok ikke på denne måde have fjernet disse historiske minder.

I 1856 blev Sø-etatens Pigeskole opført mellem Haresgade og Kamelgade (Gernersgade). I 1869 blev den omdannet til kadetskole.

 

Nyboder skulle udryddes

I 1865 foreslog den kendte arkitekt, kammerherre Meldahl, at resterne af Nyboder skulle jævnes med jorden. Også forfatteren Johannes V. Jensen syntes, at
Nyboder skulle forsvinde.

Kierkegaards syn på Nyboder – piger

Når Søren Kierkegaard gik i Frederiksberg Have var han ikke blind for Nyboder – pigernes ynde. Han skrev om dem:

• Nu følger hjertetropperne, Nyboders piger. Mindre af vækst, fyldige, svulmende, fine i huden, muntre, glade, vævre, snaksomme, lidt kokette og fremfor alt barhovedet.

 

Fra hvid til gul

I de resterende huse blev der efterhånden lagt trægulve. De gamle ovne, der fyldte så meget, blev erstattet af kakkelovne. Husenes farve blev i 1860 forvandlet fra hvid til den hyggelige gule farve. I 1890 kom der endelig et ordentligt kloaksystem. Gas og vand blev indlagt og vandposterne i gaderne forsvandt.

 

De gamle vejnavne forsvinder

Det var stadskonduktør, ingeniørkaptajn og vejviserens grundlægger, Krak, der havde ansvaret for at de historiske gadenavne på Nyboder forsvandt. I 1869 lykkedes det ham at få Lavendelgade og Hjertelængen omdannet til Klerkegade. Seks gader, Blancogade, Akadiegade, Kaninlængen, Bjørnegade, Nellikegade fik det nye navn Fredericiagade.

Marineministeriet tog initiativ til at afskaffe navnet Kamelgade, der tillige med Meriansgade blev til Gernersgade.

I 1897 blev Bryggerlængen, Ulvegade og Balsamgade slået sammen til Olfert Fischersgade.

Leopardlængen, Elefantgade og Tulipangade blev til Suensonsgade.

I 1891 havde St. Poulsgade opslugt Salviegade, Enhjørningsgade samt Lorentzensgade. Den sidstnævnte var opkaldt efter en af byggematadorerne H.P. Lorentzen. Det var Frederik den Ottende, der havde lovet at opkalde en gade efter ham.

 

Ikke i Nyboder – stil

I 1900 ophørte Sø-etatens Hospital. Dets virksomhed for epidemistiske sygdomme blev overført til det nye hospital på Tagensvej. I 1903 blev der opført embedsboliger for marinens officerer på St. Pauls Kirkeplads. Den var opført i 3 etager – i røde mursten. Og mindede slet ikke om Nyboders byggestil.

I 1914 – 1918 satte adskillige Nyboder – folk livet til ved uskadeliggørelse af miner.

 

Elektrisk lys til Nyboder

Elektrisk lys blev først indført i Nyboder i 1917. Og i 1923 ophævedes Nyboders populære politikorps. Korpsets opgave var blandt andet, at hjælpe til rette, når der var syge og døde. Hvert år gik korpset husene igennem for at bedømme, om boderne trængte til reparation.

 

Sorte skyer over Nyboder

I 1930 blev Nyboders 300 års jubilæum (Var det ikke et år for tidligt?) fastholdt. Kommandør I.C.D. Bloch sagde ved den lejlighed:

• Nu drager der sorte skyer over Nyboders hidtil så klare himmel. Mange stemmer siger ”Vi har ikke længere råd til at lade de lave længer brede sig på
  den store grund. Den er seks millioner kroner værd, og staten får ingen renter af denne værdi, da den beskedne husleje, der kan kræves af Nyboders befolkning, kun dækker administrationen, vedligeholdelse og beskedne forbedringer.

Samme år blev Kronprinsessegade ført igennem Nyboder. Eksistensen var truet.

 

Kilde:

• litteratur Nyboder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under København finder du 190 artikler 
• Nyboder – omkring 1900 
• Nyboder – dengang (B) 
• Nyboder – ikke Christian den Fjerdes opfindelse 
• Livet i Nyboder og på Østerbro 
• Kastellet – 9. april 1940 
• Kastellet – endnu flere historier (5) 
• Kastellet – Flere historier (4) 
• Kastellet – spredte historier (3) 
• Kastellet – endnu mere (2) 
• Kastellet (1) 
• Legemsdele i Kastelgraven 
• De gamle statsfængsler i Citadellet 
• Da Voldene forsvandt 
• Østerport 1- 2 

 

Redigeret 25. – 01 – 2022