Modstandsbevægelsen i Aabenraa

Mange gange blev Modstandsbevægelsen i Aabenraa optrevlet. Tre gange måtte man starte forfra. En sabotageaktion fik tragiske følger. Internt i modstandsbevægelsen fulgte en del uoverensstemmelser. Jernbaneaktioner var den største aktivitet.

 

Det var ikke alle, der var tilfredse med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne under besættelsen. Mange mente, at den var for eftergivende.

 

En kreds fra 1940

I Aabenraa var det handelsmedhjælper Hans Mørup, der tog det første initiativ til modstand i Aabenraa.

Fra august 1940 samlede han 12 – 15 mand, der jævnligt holdt møder. De diskuterede situationen i Danmark, og hvordan, man kunne ændre den. Man dannede en kreds. En af måderne var fysisk uddannelsen af ungdommen. Derfor blev der oprettet en terrænsportsafdeling. De kom i kontakt med Dr. Phil Vilhelm La Cour. I foredrag og pjecer fortalte han om sin modstand mod besættelsesmagten.

 

Nye flugtveje skulle findes

En aprildag 1942 bankede en norsk student tilfældig på pastor Siegfred Rishøjgaard i Rise. Studenten havde været aktiv krigsdeltager. Han var blevet taget
til fange af tyskerne og var flygtet fra dem. Pastoren tog studenten med til kredsens møde den 9. april 1942. Der skulle findes husly og en flugtvej til ham. Dette var kredsens første egentlige aktion i en række af andre.

En række sønderjyder, der nægtede at indtræde i tysk krigstjeneste måtte hjælpes af vejen. I efteråret 1943 gik kredsen ind i arbejdet med illegale blade.  Det var dog overretssagfører Holger Boeck, der organiserede den første sabotage i Aabenraa. Den omtales i artiklen Sabotage i Aabenraa.

 

Mange grupper blev etableret

En række småaktioner forekom i perioden fra 1941 til august 1943. Modstandsbevægelsens Region 3 havde hovedsæde i Aabenraa. Herfra havde man forbindelser til det illegale arbejde i Haderslev og Tønder. Her var Terrænsportsafdelingen også aktiv.

Efterhånden fik man aktive grupper i Løjt Kirkeby, Hellevad, Bolderslev, Rødekro, Sdr. Hostrup, Røllum, Kruså, Tinglev og Gråsten.

I april 1944 kom der våben og sprængstof til Aabenraa. Aktiviteterne kunne nu for alvor begynde. Den første sabotageaktion fik sørgelige konsekvenser. Et sammentræf af misforståelser og uheldige omstændigheder fik alvorlige følger.

 

Alarmering

Den 30. april 1944 fik farver Jacobsen besøg af oberstløjtnant Vagn Bennike. Sidstnævnte var leder for Jylland. Anledningen for besøget var, at BBC den foregående aften havde udsendt kodeord for kommende aktioner. Disse kodeord havde man ikke fået udleveret i Aabenraa. Besøget afstedkom, at andre afdelinger i en fart skulle alarmeres.

Natten til den 1. maj sprængte Aabenraa – gruppen otte telefonpæle syd for Rødekro og en dobbeltmast til en højspændingsledning. Andre steder i Jylland skete det samme. Alle aktioner var rettet mod tyskernes kommunikationssystem.

 

Modstandsfolk arresteres

Da oberst Paludan – Mûller blev dræbt i Gråsten fik tyskerne pludselig adgang til mange af modstandsfolkene. Obersten var leder af Grænsegendarmerne.
En masse arrestationer fulgte, og en masse våben blev konfiskeret, 55 geværer, 30 maskinpistoler og 98 kg sprængstof m.m.

Regionsledelsen blev nærmest opløst. Det lykkedes dog ret hurtigt at få en ny organisation på benene.

 

90 mand aktive

I maj 1944 udkom første udgave af det illegale blad Budstikken. Midt i august 1944 ankom en ny sending våben og sprængstof til Aabenraa. Og den 9. september ankom en ladning på 3 – 400 kg sprængstof, som blev opbevaret på Hjordkær Station.

En række aktioner fulgte på jernbanenettet. Jernbanebroer, skinner og sporskifter samt materiel blev ødelagt ved sabotageaktioner fra Padborg i syd til Hovslund i nord. Fra august til oktober 1944 var der tale om 26 aktioner.

I september 1944 udgjorde modstandsbevægelsen 90 mand i 15 grupper. Seks kasser med våben ankom og blev opbevaret på sygehuset under dække af at være beredskabskasser til Det Civile Luftværn.

 

Nye arrestationer

En ny arrestbølge i dagene omkring 5. oktober ødelagde atter en gang organisationen. I regionens område konfiskerede tyskerne 2 tons sprængstof, 253 maskinpistoler og 61 maskingeværer. Også depoterne på sygehuset og Hjordkær blev opdaget.

Atter en gang måtte det hele begynde forfra. De forskellige bydistrikter fik tildelt bestemte strækninger på banenettet. Men sabotageaktionerne blev sværere. Tyskerne forstærkede deres bevogtning af skinnerne.

 

Skår i organisationen

Men der var skår i organisationen i Aabenraa. Det kneb med samarbejdsånden og nogen fulgte sig forbigået. Atter engang blev der sent våben og sprængstof til Aabenraa. Fra midt i december til 26. april blev der foretaget 16 aktioner.

Frihedsrådet etablerede såkaldte lokalkomiteer som først og fremmest skulle være formidlende. Det skete efter tilskyndelse fra England. Disse lokalkomiteer og modstandsbevægelsen havde ikke altid de samme interesser. I overensstemmelse med Frihedsrådet oprettede Modstandsbevægelsen Det Sønderjyske
Råd. Opgaven var blandt andet at tage sig af efterkrigsproblemer.

Man tog efter kapitulationen del i grænsebevogtningen, hele 1.700 mand fra regionernes bydistrikter, deltog.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• Diverse Litteratur Besættelsestiden 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Besættelsestiden (Før/Under/efter) finder du 362 artikler 

Redigeret 5.02.2022