Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Lersø – bøller og bisser, nok engang

Januar 5, 2012

De var populære de to Lersø  – bøller, Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus. De var datidens Bonny og Clyde. De blev kærester. Da de mærkede jorden brænde under sig ude i Lersøen flygtede de til Århus. Her gik det godt et halvt år. Men de blev arresteret. Atter engang flygtede de. Ferdinand blev nærmest udvist til Amerika, men vente atter hjem. Han fortsatte sin karriere, og tilbragte det meste af sit liv bag tremmer.

 

Badede nøgen i Lygten Å 

De var mange derude i krattet og mosen. Og de var ikke alle lige kriminelle. Men omkring Lersøen  spredte de alligevel skræk og angst. De vakte også forargelse, når de badede nøgne i Lygten Å, mens tøjet hang til tørre på bredden.

Datidens Bonny og Clyde

Det var herude, at Storm P. fik inspiration til sine legendariske tegninger. Men det var dog to personer, der overskyggede dem alle sammen og det var Ferdinand og Karen. Ja det var vel nærmest datidens Bonny og Clyde. De blev også genstand for datidens revy – tekster.

Karen opvokset i Rabarberland

Karen var opvokset i en af de såkaldte kasernebygninger i Rabarberkvarteret. Drengene kaldte hende Spids på grund af hendes karakteristiske næse. Men det skulle man ikke drille hende med, så fik man en på skrinet.  Ferdinand var en af Rabarberdrengen Christian Christensens  skolekammerater.

Der blev tigget og truet

Mange af Lersø – bøllerne var kraftige fyre. Man sagde om dem, dengang, at de ikke gad at bestille noget. Man sagde også, at de var for uduelige til at begå tyveri. Derfor tiggede de ofte, under trusler og vold.

En skalle

Man skulle ikke komme med en fornærmet bemærkning om dem, for så var der straks slagsmål i luften . Den mest benyttede teknik var at tildele
det, der i fagsproget hed drikke  eller smække modstanderen en skalle.   Dette bestod i, at gribe modstanderen i frakken, og ved et ryk trække ham til sig. Så skulle man blot bøje panden frem. Resultatet var, at staklen gik i gulvet med et blødende sår over næseryggen. Det hændte også for de uheldige at næseryggen blev knust.

Politiet lod ofrene ligge

Politiet forsøgte at komme de overfaldene til hjælp. Men var individet så medtaget, at han ikke kunne støtte på sine ben, ja så lod man blot offeret ligge til det kom til sig selv.

Startede som 13 – årig

En af disse bøller, der praktiserede dette var Frederik Eriksen. Han startede sin karriere som 13 – årig. Det var de frederiksbergske villaer, det gik ud over. Dette indbragte ham 25 slag. Men dette gjorde nu ikke det store indtryk på ham.

Straf på Straf 

To måneder efter fik han næste dom. Dette indbragte ham seks dages fængsel. Og sådan blev det ved. Han huserede også omkring Vognmagergade.  I 1892 fik han en dom på 8 måneders
forbedringshus og året efter 18 måneder. Den sidste dom blev afsagt af Højesteret den 4. november 1893 og forkyndt ham dagen efter i Christianshavns Arresthus. Den følgende nat flygtede han.

Glæden varede kort. Dagen efter blev han igen anholdt og fik 8 måneders tillægsstraf. Han forsøgte efter løsladelsen en kort tid at holde sig fri for politiet.

Vold mod politiet

Men i 1896 blev han igen anholdt. Det blev til 12 dages tvangsarbejde. Det følgende år fik han sin 12. straf – 8 måneders forbedringshus for vold mod politiet.

Mod Nørrebro

Da han i 1901 igen vendte tilbage til byen, syntes han, at det var lidt for broget i byen i form af alt for mange betjente. Han søgte mod Nørrebro, hvor han i Lersøen fandt lidelsesfælder. Her følte han sig hjemme.  Lersø – bøllerne spredte skræk og ballade blandt beboerne i nærheden. Der var fest, når de hen på morgenstunden delte deres udbytte.

Ferdinand fik Karen som kæreste

Ferdinand blev kæreste med med den 22 årige Karen Spidsmus. Hun var undveget fra Tvangsarbejderanstalten. Hun var dømt for noget, som hun ikke mente, at politiet skulle blande
sig i.

Betjent slået ned

Natten mellem den 29. og 30. september lykkedes det for to betjente, at anholde den sidste af bøllerne. Men de andre kammerater kom til hjælp og befriede ham. Den ene betjent blev ilde tilredt.

Flygtet til Århus

Karen og Ferdinand kunne godt mærke jorden brænde under sig. Det lykkedes for dem at flygte til Århus. Her lejede de en kvistlejlighed under navnet Mathilde og Valdemar Hansen – broder og søster.  Det gik også godt i et halvt år.

Sand i øjnene

Men en kone i ejendommen fandt det mistænkeligt, at de to, der aldrig bestilte noget, fik nyt tøj og altid havde penge. Politiet blev underrettet.   En betjent gik op i lejligheden og fandt Karen alene hjemme. På opfordring fulgte hun modvilligt med. Hun var navnlig utilfreds med, at hun ikke skulle køres.  På vej til stationen blev de indhentet af Ferdinand. Han kastede en håndfuld sand i øjnene på betjenten. Da han igen kunne se, var både Karen og Ferdinand væk.

Dagen efter blev de anholdt på  Fredericia Banegård på vej til København.

Flugt fra arresten

De blev sat ind i arresten i Århus. Men atter engang flygtede de. En bagermester indfandt sig ved tre tiden om morgenen. Han havde set et linned hænge ned fra bygningen. Hele politistyrken i omegnen var alarmeret. De var flygtet næsten nøgen, for hver aften blev tøjet fjernet fra de to celler for netop at forhindre flugtforsøg.

Da man havde fået vækket arrestforvareren, der havde soveværelse i bygningen og foretaget en grundig undersøgelse fandt man ud af, at Frederik og Karen var væk.

Ferdinand havde om natten brækket briksen i sin celle løs. Han havde stillet den på højkant op mod væggen til gangen. En gas-arm, der førte ind i cellen gennem et ret stort hul havde han bøjet ud af. Han var nu i stand til at kravle gennem hullet ud i gangen.

Han var derefter gået ned i stueetagen, hvor Karen havde sin celle. Det var lige over arrestforvarerens soveværelse. Ferdinand stillede sig nu på et bord, han havde fundet i gangen. Han benyttede sig af samme fremgangsmåde med gasarmen.  Karen stak nu sine arme gennem hullet, og Ferdinand kunne nu trække hende gennem hullet.

Med bordet og en lille stige som de fandt i gangen, var de gået op på loftetagen. Her anbragte de stigen over bordet under tagvinduet. De kom så ud på taget. Ferdinand trak stigen op og gjorde den fast ned ad taget.  De kravlede ned ad den til tagrenden. Derefter lod de sig falde ned på den ret brede gårdmur, som de så balancerede hen ad. Ved hjælp af et lagen, som Karen havde taget med, lod de sig fire ned på gaden.

Mistænkte i Lisbjerg

Ved 4 – tiden om eftermiddagen hørte politiet fra en vognmand i landsbyen Lisbjerg nord for Århus, at to mistænksomme personer havde været inde hos købmanden. De to eneste disponible betjente tog deres cykler og cyklede så hurtig de kunne. Da de ankom til Lisbjerg havde vognmanden , hans søn og en række beboere fanget de to.

Dametøj og overskæg 

Ude for byen havde de to gemt sig i en kornmark. Ved middagstid var de gået ind på en tennisplads, for at finde noget tøj, de kunne tage på. De brød ind i et skur, men fandt kun dametøj. Og det var måske årsag til anholdelsen fra vognmanden og hans bekendte. Det må have set morsom ud, med Ferdinands store overskæg og et tørklæde samt dametøj

Udvist til Amerika

Karen blev straks sat i arresten igen. Ferdinand modtog 20 slag Rotling. Han modtog slagene på sin nøgne krop uden at fortrække en mine. De tog tilstod 18 indbrud i Århus. Karen slap med 6 gange 5 dages vand og brød, mens Ferdinand fik fire års tugthusarbejde.   Første maj 1905 blev han benådet og ikke at vende hjem de første ti år. Han blev så hjulpet til Amerika. Men allerede i juli vendte han hjem igen. Amerika var ikke, hvad han havde ventet. Hjemkomsten skulle fejres. Han drak sig fuld og lavede gadeuorden. Han opgav sit navn til Carl Christian Larsen og skulle afsone sin straf.

Desværre for ham, blev han genkendt af arrestforvareren i Vestre Fængsel. Så måtte han afsone de eftergivende 17 måneder.

Fem års Tugthus

I januar 1907 blev han løsladt. Efter et halvt år blev han igen anholdt i færd med at begå et indbrud. Dette og andre tyverier indbragte igen 5 års tugthus.  I 1912 kom han atter ud, og klarede sig endelig fri for politi og domstole. Han døde på Kommunehospitalet i 1919.

En af viserne

Der blev skrevet et hav af viser om de to, her er en af dem:

Karen Spids og hendes Ferdinand

  • Den lille Karen Spidsmus
  • Lille Karen Spidsmus,
  • Sad i Arrest og brummed, li’som Ferdinand, hendes søde Pus!
  • Med ét saa saae hun Ferdinand ,
  • Ham den søde Ferdinand
  • Han kom og banked stille paa Natten hel galant,
  • O Frihed, du søde, kom ud til din Ven ,
  • Af Sengen sprang hu i Galop og ilte til ham hen.
  • Hun laante i Fart ham sin pæne nye Særk
  • Saa styrted de afsted til Friheds Værk
  • Ja den var rigt’nok ulden, ja ulden, ja ulden,
  • Og Vægtren laa i Lullen og snorked højt
  • Saa drog de ud i natten glad,
  • Drog de ud i natten glad
  • I bare skjorte, Ferdnand paa Turné  gik ud, den kældne Rad
  • Om Dagen i en Høstak sad
  • De, men manglede lidt mad.
  • Men Karen Spids ved Aften gik i Skoven ud
  • En Herre hun traf der, han blev hendesVen
  • Ti Kroner i møntet Sølv dem bragte hun i Stakken hen .
  • Sa købte de Mad og to Klædninger de stjal
  • Paa Gaarden der tæt ved, jo den var ej gal.
  • Og stak saa af i Kulden, i Kulden, i Kulden
  • Mens Vægtren laa i Lullen og snorked brav
  • Ja han i Skjorte, hun i Særk og så videre 

 

Kilde

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur Østerbro 
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvi du vil vide mere:

  • www.dengang.dkindeholder1.783artikler
  • Under Nørrebro finder du 304 artikler 
  • Under Østerbro finder du 101 artikel 

Redigeret  13. 12. 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro