Årsskiftet 2006/2007 var præget af vold og hærværk. Nørrebro Handelsforening ville sende regningen til politikerne. Der kom en masse hade – mails og enkelte rosende mails fra politikere. De erhvervsdrivende var gidsler i et politisk spil. Der blev solgt ulovlige varer fra kassevogn. Københavns Kommune gav løntilskud til butikker, der var dømt for ulovlig handel. Nedrivning af Ungdomshuset førte til mere hærværk og trusler, vold og brand. Butikker drejede nøglen om.  

 

Et årsskifte med vold og hærværk

Årsskiftet mellem 2006 og 2007 var ikke sjov for detailhandelen på Nørrebro.

Meningen var, at Ungdomshuset skulle ryddes den 14. december. Nørrebro Handelsforening appellerede til, at man udskød denne afgørelse. Fra Handelsforeningen blev man ved at presse på, for at finde en permanent løsning. Men fra politisk side, var det ikke meget opbakning at spore.

• Vi har ikke meget til overs for de unge, som laver hærværk og vold på  Nørrebro. Men det er den manglende politiske løsning på Ungdomshuset, der har resulteret i urolighederne. Der er større problemer i verden end det her, så selvfølgelig kan politikerne finde en løsning.

Sådan sagde formanden, Johnny Beyer til TV2 – Lorry. Skaderne på områdets butikker var vokset. Det er ved at opstå ild i vores by, sagde Johnny Beyer. Det skete samtidig med at aktivisterne blev undervist i at fremstille malerbomber og stenslynger.

 

Regning til politikerne

Nørrebro Handelsforening ville sende regningen for de smadrede butikker videre til politikerne. Hærværk og plyndring forekom flere gange. Politikernes svar var, at forsikringsselskaberne betalte. Men virkeligheden så anderledes ud. Handelsforeningen mente, at politikerne havde et moralsk ansvar.

Overborgmesteren nægtede dog at betale for skaderne. Det fik igen formanden i blækhuset:

• De gav de unge et hus for 22 år siden. Derfor er det også  deres ansvar at finde en løsning. Vi synes ikke, at nogle tilfældige butiksejere på Nørrebro skal betale for noget, som man kunne have løst i god tid inden. Og nu må politikerne gribe til forhandling.

I Nørrebro Handelsforening var man fortørnet over politikernes manglende indsats. De havde set konfrontationen komme. Men de havde ladt butikkerne alene om deres skæbne. På hjemmesiden blev både politiets og ungdomshusets opfordringer lagt ud.

 

Julefreden ødelagt

Den sidste weekend inden jul blev der brug for træplader og gitre foran vinduerne. Men det forhindrede da ikke de unge til at plyndre og smadre 15 – 20 forretninger. Det gik især ud over butikker på Nørrebrogade og Blågårdsgade.

 

I tilfælde af konflikt

Sammen med HK Handel og Dansk Erhverv havde Nørrebro Handelsforening udarbejdet en pjece i tilfælde af, at situationen atter en gang skulle komme ud af kontrol på Nørrebro. I den stod blandt andet følgende:

• Tal om hvad I tror, der kan ske, og hvordan I skal forholde jer. Skal døren lukkes? Skal gitre eller lignende sættes for vinduer? Hvor skal I opholde jer?
• Overvej risikoen, hvis du skal udenfor
• Gå væk fra døre, vinduer, glasmontre og diske ved risiko for stenkast og lignende .
• Bliver du truet så bevar roen og gør hvad der bliver sagt
• Bagefter så hjælp og støt hinanden – tal om situationen accepter hinandens reaktioner og vis omsorg.

 

Det forudsigelige skete

En af de presseinfos der blev udsendt hed Brand på Nørrebro. Heri skrev handelsforeningen blandt andet om begivenhederne den 16. december:

• Det forudsigelige skete. Nørrebro blev sat i brand. Nørrebro Handelsforenings appel om julefred blev ikke fulgt.
• Politikkerne vidste, at det ville ske. En konfrontation var uundgåelig. Fra starten har Nørrebro Handelsforening påpeget, at såfremt der ville ske ødelæggelser ville man sende regningen til Københavns Kommune.
• Åbenbart har de fleste politikere ikke situationsfornemmelse. Deres attitude virker provokerende hos de unge. Dette er med til at sætte en hel bydel i brand.
• Og de handlende og medlemmer af Nørrebro Handelsforening fik atter en gang smadret vinduer og enkelte butikker blev plyndret. Det finde vi os simpelthen ikke i.
• Dette var ikke engang det endelig slag. Det kommer først. Og atter engang må butikkerne stå for skud. Hvad skal det til for? Er i fuldstændig ligeglade med, hvad der sker på Nørrebro, kære politikere.
• Vi forstår godt at de unge kæmper for deres hus, men derfor skal man ikke bruge vold, beskadige andre folks ejendom og lave omfattende hærværk.

          .

Man inviterede ballademagerne

Handelsforeningen havde nu heller ikke meget til overs for de unge, der bevidst udøvede vold og hærværk på Nørrebro. Ungdomshuset havde således udsendt en invitation til deres venner. På den stod der:

• Troublemakers of the world – we bid you welcome.

Også  rosende mails

Ikke alle de mails, Handelsforeningen var hade-mails. En politikker fra en af de etablerede partier var ikke enig med sit partis holdning:

• Kære Johnny Beyer og andre i Handelsforeningen. Jeg synes I stiller rigtig gode spørgsmål og laver fine beskrivelser af, hvordan det er at værre på  Nørrebro pt. Jeg stiller mig til rådighed for jer. Hvordan kan jeg hjælpe?

Et folketingsmedlem fra Socialdemokratiet:

• Flot gået i medierne. Jeg bakker jer fuldstændig op

Disse mails varmede. Men ellers blev foreningen kaldt for snotdumme, idioter, racister, psykopater og det, der var endnu værre.

Den 19. december udsendte Handelsforeningen følgende presseinfo:

Hvorfor skal 71.000 borgere være gidsler for manglende politisk vilje

Et medlem af Nørrebro Handelsforening henvendte sig til os, dybt frustreret over, at alle hans vinduer i forbindelse med optøjerne lørdag aften og sagde:

• Havde det været i New York, havde borgmesteren stillet sig foran ødelæggelserne og tordnet mod den kriminalitet, som udgik fra Ungdomshuset i Lørdags.
• Her i København gemmer de sig bag tykke mure, og svarer en aktiv handelsforening og en hel bydel med arrogante og nedladende argumenter.
• I Nørrebro Handelsforening bakkede vi medlemmet op i hans holdninger, og kan ikke undlade at gøre politikerne opmærksomme på, at denne forudsigelige kamp betød 30
  ødelagte banker, restaurationer og butikker over hele Nørrebro. Men der er ingen hjælp at hente, tværtimod gemmer politikkerne sig bag tykke mure og vil ikke ud i konstruktiv dialog.

 

• Politikkerne i Borgerrepræsentationen har et moralsk og politisk ansvar for, at der igen kommer ro og orden i byen og situationen fra i lørdags ikke gentager sig.

 

• I foreningen tager vi selvfølgelig kraftig afstand fra volden. Men vi savner en konstruktiv dialog, som er gensidig. Både over for de unge og over for borgerne og erhvervslivet
  på Nørrebro i Handelsforeningen stiller vi os selv disse spørgsmål:

1. Hvorfor skal 71.000 borgere og flere tusinde butiksansatte hele tiden føle sig som gidsler i et spil, det gælder om et mødested for unge mennesker?
2. Hvornår kommer politikerne til bydelen, og diskuterer med dem, der bliver ramt på den ene eller anden måde.

• Skal erhvervslivet og alle andre borgere bare stiltiende vente på det store slag.
• Kære politikere, kom ud og tal med os, vi vil ikke mere finde os i den behandling. 

 

Forslag om jobcenter – kølig modtaget

Nu skete der også andet i Nørrebro Handelsforening i 2006: Et forslag om at etablere en slags jobformidling eller hjælpecenter i Mjølnerparken blev særdeles kølig modtaget af embedsmænd i Københavns Kommune. Et lignede arrangement Jobexpres havde ellers ført til, at 250 havde fået nyt job i Høje Taastrup.

Og Foreningen fik heller ikke sin vilje med at få en metrostation i Stengade. Det ville have været relevant, at Metroen blev ført under Københavns tættest beboede områder.

 

Billetpris steget 30 pct.

Og så forstod man ikke i Handelsforeningen, at billetpriserne siden 2001 var steget med  30 pct. Dertil kom at 18 buslinjer var blevet nedlagt. I de første 11 måneder af 2005 var antallet af p – bøder vokset med 25 pct. til i alt 305.000 – en sand guldgrube for Københavns Kommune.

 

Opdragelse gennem arbejde

I begyndelsen af 1900 – tallet kunne man hver morgen, se nogle skæve eksistenser vandre fra Ladegården til Københavns Centrum bevæbnet med koste. Det blev kaldt  Pjaltehæren Formålet var opdragelse gennem arbejde. Klaus Bondam foreslog nu en hær af indvandrere, der skulle kaldes Gadens Helte, som skulle holde byens gader rene. Det var især uuddannede,
der skulle tilbydes dette job.

 

Ny trafikplan fra Handelsforeningen

På Nørrebro Handelsforenings ekstraordinære bestyrelsesmøde kom et forslag til nye trafikplan frem. Foreningen havde ikke noget imod, at der blev lagt en ring uden om København.
Men der skulle laves en ordentlig infrastruktur. Og en effektiv park and ride service skulle indføres. Man kunne også lave en alternativ fragtordning som ikke måtte være konkurrenceforvridende.

Men det undrede formanden, at politikerne overhovedet ikke ville høre på forslaget. Man ville hellere lave tilfældige trafikforhindringer.

 

I medierne

På generalforsamlingen meddeltes det, at Foreningen atter havde været særdeles aktiv i medierne. Man havde forsøgt med et tiltag for at få turister til Nørrebro men fik ikke rigtig opbakning til dette. Foreningen havde i årets løb haft 42 kronikker og læserbreve i diverse blade. Desuden havde foreningen været omtalt i både Radioavis, TV – Avis  og mange andre medier. Hvis dette skulle omsættes i annoncekroner ville værdien komme op i millionbeløb.

 

Hvordan var Nørrebro?

Ifølge en undersøgelse i Østerbro Avis synes

• 26,8 pct. mener, at Nørrebro var trendy
• 30,4 pct. mener, at på Nørrebro er der plads til alle
• Til gengæld mener 42,9 pct., at Nørrebro har et image, som et sted i undtagelsestilstand og store dele af medierne har forsøgt at fastholde denne opfattelse

 

Biler væk fra Nørrebrogade

Formanden, Johnny Beyer undrede sig over, at politikerne de ene dag ville have bilerne væk fra Nørrebrogade. Den anden dag var det cyklerne, der skulle væk. Formanden advarede mod tilfældige trafikreguleringer.

Hvis man ville forbedre den kollektive trafik, så mente Nørrebro Handelsforening at man ikke kiggede på billetprisen. Den var steget meget mere end den generelle prisudvikling. Ja fra 1980 til 2005 var billetprisen steget med 390 pct., mens den generelle prisstigning i samme periode var 155 pct.

Og medierne fokusering på, at det var nydanskernes religion, der var skyld i, at der ikke var julebelysning på Nørrebro, holdt ikke. Det var deres dårlige økonomi, der var skyld i, at de ikke deltog i betalingen af julebelysningen.

 

Kritik af foreningen

På generalforsamlingen nævnte formanden også, at der indkommet kritik fra forretninger, der ikke var medlem af foreningen:

• Vi var for dårlige til at kommunikere
• Vi gør ikke nok for Nørrebro
• Vi gør ikke nok for at markedsføre Nørrebro.

Formanden mente, at man burde melde sig ind for at give sit besyv med og tage del i arbejdet. Bestyrelsen havde med  deres aktiviteter nået smertegrænsen. Man ville i foreningen fremover nedsætte ambitionsniveauet så det svarede til foreningens økonomi.

 

Det offentlige skulle ikke følge med

Lukkeloven var et stort emne på generalforsamlingen. Forsamlingen kunne ikke forstå at man samtidig med at butikkerne skulle udvide deres åbningstid, ja så neddroslede det offentlige deres aktiviteter, blandt andet ved at udvide antallet af lukkedage.

I bestyrelsen var nu også kommet Rie Nielsen, Annette Wegener, Jørgen Holm og Kurt Scheelsbeck. De var straks blevet sat i gang med at arbejde
.Hjemmesiden var nu oppe på cirka 15.000 besøgende pr. måned.

 

Annonce – aftale

En speciel aftale blev indgået med Nørrebro Avis vedr. annoncerings – priser. Mindst ti butikker skulle være med. Men blandt Nørrebros butikker var der ikke opbakning.

Undertegnede lavede en jubilæumsavis for Erhvervslejernes Landsforbund. Foreningen afviste, at gå ind i et projekt med koncerter i Parken. BBC ville lave et indslag om Nørrebro.
Det blev en opgave for Hans Mejlshede.

 

Ulovlige varer fra kassevogn

Kurt Scheelsbeck havde på Blågårds Plads holdt et foredrag om mangfoldighed. Foreningen engagerede sig i Somalisk Netværk. Det resulterede igen en gang på ministermøde, og undertegnede og Jørgen Holm holdt et indlæg.

Rundt om på Nørrebro kunne observeres kassevogne, hvorfra der solgtes fødevarer. Angiveligt var det billige Bratislava – colaer og andre ulovlige varer, der her blev tilbudt. Handelsforeningen havde forgæves gjort myndigheder opmærksom på disse forhold.

 

Planer fremme om Nørrebrogade

Pludselig dukkede der rygter frem, om rigtige planer om fredeliggørelse af Nørrebrogade. Handelsforeningen var ikke blevet orienteret. Undertegnede henvendte sig på vegne af Handelsforeningen til Vej og Park. Og herfra fik foreningen også et venligt svar.

 

Trafikdebat i Nørrebro Radio

Nørrebro Radio havde indbudt til en trafikdebat. Foreningen deltog. Man kom frem til følgende forslag:

• Placering af arbejdspladser tæt på kollektive transportknudepunkter
• P – anlæg på S – togs stationer
• Flere Park and Ride pladser   og koordinerede tider og betaling i S – tog, Metro og bus
• Bedre veje og vejkryds, grønne bølger for bilister og cyklister
• Flere og bedre cykelstier
• Flere busbaner
• Miljøzoner
• Havnetunnel
• Støjdæmpende foranstaltninger
• Tomgangskampagne
• Plante træer
• Taxa i busbaner

I løbet af oktober var besøgstallet på hjemmesiden steget kraftig. Det skyldtes artikler om Ungdomshuset. Mange havde linket til siden.

 

Økologisk Nørrebro

Sammen med Agenda – centrene lavede foreningen en guide, der skulle vise, hvor det var miljørigtigt at handle. Men igen kneb det med opbakningen.

 

De etniske handelsforeninger

Nye etniske handelsforeninger opstod med tilskud fra det offentlige. Nørrebro Handelsforening havde hidtil varetaget deres interesser. Man hilste de nye foreninger velkommen, men foreningens holdning var, at det havde været bedre for integrationen, hvis de enkelte medlemmer havde meldt sig ind i en af de eksisterende handelsforeninger.

 

Nørrebro skaber jobs

Et projekt Nørrebro skaber jobs var foreningen involveret i. Det rettede sig mod drenge mellem 16 – 23 år, primært med etnisk minoritetsbaggrund på hele Indre Nørrebro. Projektet var rettet mod unge, der var faldet ud fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Via en målrettet systematisk indsats ønskedes at involvere alle relevante samarbejdspartnere i lokalområdet og derigennem sikre varige eller midlertidige jobs og beskæftigelse.

 

Hvor blev turisterne af?

I 2006 kom der 282 krydstogtskibe med 390.000 turister til København. Nørrebro Handelsforening forsøgte at få Wunderfull Copenhagen til at interessere sig for det ikke forkromede København – nemlig Nørrebro. Men trods flere henvendelser lod det ikke til at organisationen havde i sinde at samarbejde med Handelsforeningen.

 

Praktikpladser til ulovlige butikker

Nørrebro Handelsforening protesterede over for kommunen. Man havde anvist praktikpladser til butikker og kiosker på Nørrebro, der bevidst svindlede. Københavns Kommune støttede kiosker og grønthandlere, der flere gange havde overtrådt lovgivningen.

• Det er aldeles konkurrenceforvridende, sagde man i Foreningen

 

God investering

I 2004 havde Nørrebro Handelsforening fået et mediefirma til at analysere markedsværdien af den omtale, handelsforeningen fik i medierne. Resultatet blev 2, 4 millioner kroner. Siden var medieomtalen vokset betydeligt. Indtægten var på 200.000 kr. Så medlemmerne fik deres investering 12 gange igen. Overvågningen fortalte, at der gennemsnitlig var besøgende på hjemmesiden i 2 minutter og 33 sekunder. Det betød, at siden blev læst, svarende til 690 timer på årsbasis.

 

Manglende opbakning

Til et arrangement på Rådhuset var der mødt 60 personer. Handelsforeningen forsøgte at få gang i nogle integrationsprojekter Nørrebro Ahead samt La Meze (Sund etnisk Take Away
– mad). Men begge projekter måtte opgives på grund af manglende opbakning.

 

En fest med hærværk

I begyndelsen af september, holdt 400 unge mennesker en improviseret fest på Jagtvej 69. Den udartede sig. Undertegnede kom cyklende forbi stedet tidlig søndag morgen. Knuste ruder, lugt af brændt gummi og asfalt, masser af graffiti og løsrevne brosten prægede gerningsstedet. 25 – 30 biler hos en nærliggende bilforhandler blev beskadiget. Hovedparten af disse blev aldrig til bil igen.

Hundrede betjente og 10 hundevogne forsøgte at få festen opløst. Det lykkedes at anholde 56 af festdeltagerne.

 

Aldrig en undskyldning

Til Jyllands Posten udtalte Johnny Beyer, efter at Ungdomshuset havde forsøgt at undskylde sig:

• Det er godt, at folk kommer ud med politiske følelser, men jeg fatter ikke logikken i, at der skal stå på slagterens eller tøjbutikkens vinduer. Når man laver en fejl
  skal man huske at sige undskyld. Jeg husker dog ikke, at nogle af vore medlemmer har fået en undskyldning fra Ungdomshusset, når butiksvinduer er blevet smadret eller ”tagget”
  under en demonstration.

Og svaret fra Ungdomshuset kom også i Jyllandsposten fra pressetalsmand/kvinde Maja:

• Johnny Beyer har hele tiden haft et horn i siden på os. Hvis han oplever problemer, må  han gerne henvende sig til os.

Senere udtalte samme pressetalsmand/kvinde:

• Vi vil gerne respektere de naboer, vi bor sammen med. Vi er ikke interesseret i at smadre andre folks ting, hverken ruder eller kunst.

 

Svineriets ti bud

På Nørrebro voksede svineriet. Og det fik den navnkundige præst i Stefans Kirken, Anne Braad til at udforme De Ti Bud:

1. Du skal holde din sti ren
2. Du må ikke misbruge Vej & Park
3. Du må kun pisse i din egen rede
4. Du skal selv tage skraldet
5. Du må gerne male byen rød
6. Men du må ikke skrifte på væggen
7. Du skal feje for din dør
8. Og også for din nabos
9. Du må ikke tabe modet
10. Du skal finde melodien

 

2007

Nørrebro Handelsforening gik aktivt ind for at få løst problemet med Ungdomshuset.

 

Holdning til ungdomshuset i mediernes interesse

Foreningen afgav et høringssvar om erhvervsparkering og udendørsaktiviteter. En erhvervstilladelse pr. bil kostede på årsbasis 13.700 kr. Det kunne erhvervslivet ikke være tjent med.

Til nogle arrangementer på biblioteket havde foreningen været til stede. En løbeseddel fra politiet vedr. Ungdomshuset blev lagt ind på foreningens hjemmeside. I den forbindelse henvendte foreningen sig til Ungdomshuset. Deres kommentarer blev også lagt ind på foreningens hjemmeside.

Medierne interesserede sig meget for Handelsforeningens holdning til Ungdomshuset. Men med den store medie-interesse fulgte også vrede mails, blandt andet fra et par politibetjente, der bestemt ikke var enig i Nørrebro Handelsforenings holdning.

Enkelte medlemmer roste foreningens initiativ med at finde en løsning. Men mange politikere brød sig ikke om foreningens indblanding. De havde ikke forståelse for, at talrige butikker efterhånden havde fået smadret deres butikker og vinduer.

 

Medlemshvervning

En markedsføring af detailhandelen på  Nørrebro blev iværksat i samarbejde med Informateket i Stefansgade. Kurt Scheelsbeck blev sat på opgaven. Rie Nielsen havde været en tur op og ned af Nørrebrogade for at kapre nye medlemmer.

 

Det gamle Nørrebro

I Stefans Kirken producerede undertegnede for egen regning flyers og plakater til et arrangement, hvor Nørrebro Handelsforening var medarrangør. Det handlede igen om Det Gamle Nørrebro. Foreningens økonomi tillod ikke tilskud.

 

Ungdomshuset for en krone

Pludselig viste medierne interesse for den gamle nyhed om, at bestyrelsen den 13. juli 2000 behandlede et forslag fra overborgmester Jens Kramer Mikkelsen om, at erhverve Ungdomshuset for en krone. Og denne historie interesserede også de unge. Nu ville de selvfølgelig have huset for en krone.

Efter at have offentliggjort en udtalelse fra politiet på Handelsforeningens fik de unge i Ungdomshuset samme mulighed. De skrev:

 

Tag dig i agt for Politiet

• Københavns Politi har for nylig trykt en plakat og flyers, hvorpå de forklarer, at de tidligere har været nødt til at anholde mange folk – også meget unge – fordi de ikke ville følge politiets anvisninger. Budskabet har også været bragt på hjemmesider.

 

• Det politiet glemmer at fortælle er, at de de fleste gange har måttet betale meget store erstatninger, fordi de gik for vidt og ikke havde lov til at anholde folk, man bare
  gjorde det alligevel. Københavns politimester Hanne Bech – Hansen har endda sendt skriftlige undskyldninger ud efter ulovlige anholdelser.

 

• Derfor må  vi opfordre dig til at stå fast på  retten til at forsamle sig med ligesindede – også selv om politiet siger, man skal skride. Da må du forklare dem, at grundloven er hævet højt over deres anvisninger.

 

• Men pas på, for vi har flere gange set politiet slå og skyde gas, hvis befolkningen ikke parerer ordrer med det samme. Da må du huske på, at det ikke kun er dig, de angriber, men dine demokratiske rettigheder. Og dem er det vigtigt, vi forsvarer. Politiets ord er ikke lov.

 

• Venlig hilsen
• Ungdomshuset

 

Ballade den 1. marts 2007

Den 1. marts var ikke som den plejede at være. Oppe i butikken startede bogudsalget. Men ud for Jagtvej 69 holdt nogle store biler. Netop som vi åbnede butikken kl. 7 hørte vi en kraftig larm. Et par helikoptere kom til syne. Vi var nu klar over, hvad der skete. Ungdomshuset blev ryddet.

Masser af uro fulgte. Et par gange kørte ambulancer ned af Heinesgade. Mennesker var blevet såret under politiets indtrængen i huset.

Nogle af de unge fik lov til at bruge butikkens toilet. Det var de glade for. Men det var de bestemt ikke, da de så at civilklædte betjente gik til bogudsalg. Et par af de ansatte blev truet med alverdens ulykker fordi de solgte bøger til panserne.

 

Truet med at nedbrænde butik

Senere blev en shawarma – ejer længere henne af gaden truet med at man ville brænde hans forretning, såfremt han blev ved med at servere mad til panserne.

 

Situationen udviklede sig

Mange af de ansatte tog allerede hjem først på eftermiddagen. En del TV – folk var inde og lave et par samtaler med undertegnede. Og så skulle jeg optræde i aftenshowet. Men indslaget blev aldrig vist. Situationen på Nørrebro udviklede sig. Ti minutter før tid valgte undertegnede at lukke butikken. Kunderne blev sure. Men næsten alle butikker i nærheden var allerede
lukket. Vi tænkte på personalets sikkerhed. Kampene udviklede sig i løbet af aftenen

 

Høje forsikringsafgifter

Mange butiksejere huskede den 16. december og havde taget deres forholdsregler. Alligevel var mange butikker lukket dagen efter – den 2. marts. Mange politiker havde i medierne
råbt højt ud om, at butikkerne på Nørrebro blev holdt skadesfri. Men sådan forholdt virkeligheden sig ikke.

Høj selvrisiko og forsikring var efterhånden gældende på Nørrebro. Selv om Nørrebro nærmest var i undtagelsestilstand, så var der ingen formidlende omstændighederne hos forsikringsselskaberne.

 

Butikker drejede nøglen om

Urolighederne første til at kunderne holdt sig væk fra Nørrebro. Og der var ballade på Nørrebro i flere dage efter. De entreprenører, der var med til at nedbryde huset fik deres biler brændt. Men også uskyldige fik deres biler brændt. Således blev nogle af forretningernes varebiler også brændt. Flere butikker drejede nøglen om. Skylden var omfattende hærværk og manglende
forsikring.

 

Truet af overborgmesteren

Og politikkerne, ja de troede stadig at forsikringen dækkede det hele. Således citerede undertegnede overborgmesteren fra en radioavis. Dette blev gengivet på Handelsforeningens
hjemmeside. Pludselig en dag fik foreningen et brev fra overborgmesterens kontor, at hvis ikke straks fjernede dette fra vores hjemmeside, ville vi  blive indklaget for Pressenævnet.
Men det var det jo råd for. Handelsforeningen kendte et par journalister hos radioavisen og fik tilsendt referatet fra den omtalte udsendelse. Dette offentliggjorde vi selvfølgelig også.
Handelsforeningen hørte aldrig mere noget omkring dette, men foreningen eller undertegnede fik heller ingen undskyldning.

Og det som overborgmesteren sagde i Radioavisen viste hvor stor forskel, der var i fortolkningen af situationen på Nørrebro. Her følger referatet fra Radioavisen:

• Oplæg:
• De forretningsdrivende på Nørrebro er frustrerende, de siger at politikerne kunne have forudset situationen, og nu vil de sende regningen for de mange rudeknusninger til rådhuset i København. Det siger formanden, Johnny Beyer, men regningerne kommer retur med posten, hvis det står til overborgmester Ritt Bjerregaard:
• Ritt Bjerregaard: Han kan ikk`ha`tænkt sig godt om, tror jeg. Det er et anliggende mellem ham og ø – øh hans forsikring. Vi har jo bestemt tænkt os godt om. Det er jo ikke længe siden, jeg var ude sammen med politidirektør øh Hanne Bech Hansen, hvor vi sagde, at vi så meget gerne, at øh huset ku’ blive solgt fra Faderhuset, men vi har jo ikke nogle midler til at gå ind overfor en øh en privat ejer. Og det går jeg ud fra at sådan en forening af erhvervsdrivende udmærket er klar over.
• Journalist:  Det vil sige, man kan ikke regne med at der sker flere politiske løsninger i forhold til at løse den konflikt, som nu får konsekvenser for mange på Nørrebro?
• Ritt Bjerregaard:  Altså det her er jo en opgave for politiet, og det har politiet jo også taget fat på i går. Altså der er jo ikke noget kommunalt politi, så øh kommunen kan jo ikk´gå ind i den slags sager, altså vi har jo for længst i Borgerrepræsentationen taget stilling til det her ved salget af huset og fra det øjeblik har vi været ude af den sag.

En butiksejer havde typisk en selvrisiko på 8.000 – 12.000 kr. Så ødelagte ruder var en særdeles kostbar affære for detailhandlerne.

 

Stor omsætningsnedgang

Kunderne blev væk, og butikkernes omsætning faldt katastrofalt helt ned til 50 pct. En overgang havde den store Kvickly butik lige i nærheden af Jagtvej 69 tabt 40 pct. Selve ødelæggelserne kostede butikken et par hundrede tusinde kroner.

Og Irma – butikken på Runddelen var lukket i lang tid, inden skaderne var udbedret. På direkte TV kunne man se, at butikken blev plyndret.

 

Astronomiske beløb 

For samfundet blev konflikten en særdeles dyr affære. Tager man udgifterne for hærværk, knuste ruder, tabt omsætning, plyndring, ekstra politivagter, retssager, brændte biler m.m. Ja så kom vi op på astronomiske beløb.

 

Fra ægge-hovede til socialbevidste

I en stor artikel i Weekendsavisen havde Johnny Beyer udtalt:

• at de unge bare ville smutte lige så stille. Efterlade et billede af Anders And og et lille brev: ”Kære politi, vi har valgt ikke at slås”.

Han havde kaldt de unge autonome for æggehoved autonome og huset for en autonom terrorrede. Nu havde tonen fået en anden lyd. Og de unge brugere med ring i næsen hilste nu på ham på gaden eller kom ind og gav udtryk for deres frustration i hans butik. Nørrebro Handelsforening blev også bedt om, at være mægler i konflikten. Men atter en gang gad politikerne ikke at høre på handelsforeningen.

Det havde ellers været panderynker nok i Handelsforeningen. I 1993 havde der været stenkast på McDonalds. Nogle gæster var centimeter fra, at få en brosten i hovedet. Gerningsmændene forsvandt ind på Jagtvej 69. Politiet kom, men foretog  sig intet væsentligt. Jonny Beyer inviterede nogle af de unge til en middag, og fortalte dem, at sådan noget kunne ikke accepteres.

 

Cykeltyveri

Senere opdagede man nogle Christiania – cykler fra Handelsstandens Indkøbsordning stod foran Ungdomshuset. Nogle var endda blevet om-malet. Politiet havde ikke ressourcer til at gøre noget ved sagen. De to mest bredskuldrede bude fra selskabet hentede cyklerne. Gennem kontakter fik Nørrebro Handelsforening formidlet budskabet til de unges mandagsmøder, at det ikke var foreningen det gik ud over, men de ældre medborgere, der var tilknyttet Indkøbsordningen, der gik ud over. Tyverierne ophørte efterfølgende.

En del af de unge kom i Ungdomshuset var også ansat i Handelsstandens Indkøbsordning. Og det var sociale og ansvarsfulde mennesker. Måske var det kendskabet til dem, der ændrede foreningens holdning til de fredelige brugere af Jagtvej 69.

 

Ingen hjælp at hente

Nørrebro Handelsforening var af den mening, at der skulle være plads til alle. Man gik i dialog med de unge, at de skulle lade butikkerne være i fred. De var ikke part i sagen. Da Københavns Kommune ikke have i sinde, at betale butikkerne på Nørrebro for skader og omsætningstab, henvendte foreningen sig til erhvervsminister Bendt Bendtsen. Men heller ikke her, var der hjælp at hente.

 

Indsamling

De unge på Jagtvej 69 foranstaltede en indsamling til støtte for de skadeslidte. Dette initiativ støttede Nørrebro Handelsforening. Det var ikke let at rejse et civilt søgsmål mod enkelt personer for afbrænding af ens bil. Man kunne ikke rejse en sag så alle deltagere i demonstrationerne hæftede kollektivt.

Nørrebro Handelsforening deltog i nogle mandagsmøder, der foregik i det midlertidige Ungdomshus i et telt på Rådhuspladsen.  Indsamlingen blev ikke nogen stor succes. Der indkom 3.400 kr.

 

Handelsforeningen efterlyste lokaler

På Handelsforeningens hjemmesider efterlystes egnede lokaler til de unge. Det afstedkom kraftig kritik fra de politikere, der ikke forstod detailhandelens problemer på Nørrebro. Fra Enhedslisten modtog foreningen dog stor anerkendelse. Det var en særdeles travl tid for nogle af bestyrelsesmedlemmerne. Et hav af presseinfos blev udsendt, og vi stod til rådighed for alle medier.

 

Mere eller mindre chikane fra politiet

Politiet havde lukket nogle af sidegader, og det skabte problemer i hvert fald for vore butik. Fragtmænd kunne ikke aflevere deres varer, og politiet nægtede at give tilladelse ti, at de måtte holde på Nørrebrogade.

En morgen skulle undertegnede atter igennem afspærringerne for at komme på arbejde. Om jeg kunne bevise, at jeg arbejdede i boghandelen, spurgte den ene betjent, der så ud som om han havde været på arbejde hele natten. Jeg blev faktisk lidt sur, da jeg stod der med min cykel. Skal jeg gå rundt med bøger og bogkataloger, spurgte jeg ham. Ja så kunne jeg godt stille an til en kropsvisitering blev det svaret. Heldigvis var der der dog overordnet kollega til stede, der beordrede ham væk og bad mig om at passere.

 

Mistet 14 millioner kroner i omsætning

I de første uger af marts var holdningen, at detailhandelen på Nørrebro havde mistet 14 millioner kroner. Mange af butikkerne var nødsaget til at holde lukket. Kunderne turde ikke at havne midt i en kamp og valgte andre bydele, at handle i.

 

I meler jeres egen kage

Handelsforeningen skrev til en række politikere, at nu skulle der ske noget alvorligt. Man havde udråbt Nørrebro Handelsforening

 –  til at mele deres egen kage.

En af henvendelserne gik også til overborgmesteren.

I april 2007 modtog Johnny Beyer, PG – Prisen (PaaGaden) for hans indsats i Ungdomshus – konflikten.

 

Trendy butikker

Omkring Sankt Hans Torv opstod der efterhånden et samlingssted for de unge og smarte københavnere. Elmegade fulgte efter med kaffebarer, sushi – barer og tøjbutikker med design for både børn og voksne. Jægersborggade blev stedet med de alternative butikker. Under mottoet – Vores Gade, din gade kom der også trendy – butikker i Stefansgade.

 

Graffittien blev siddende

I medierne gav borgmester Klaus Bondam udtryk for at ungdomsgraffitien på den gule mur skulle fredes. Det var åbenbart for dyrt at få det fjernet. Han udtalte også at en fjernelse af graffitien kunne provokere de unge til ballade. I Nørrebro Handelsforening var man rasende over denne beslutning.

 

Busser med miljørigtig brændstof

• Hurtigere busser giver flere passagerer.

Ja sådan udtalte overborgmesteren. Derfor overvejede hun at lukke Nørrebrogade for biltrafik. Den skulle efter hendes mening fremover kun bruges af busser og cykler. Mindre busser, der kørte på miljøvenligt brændstof skulle fremover køre på Nørrebrogade.  Handelsforeningen advarede kraftig mod denne beslutning. Årsagen var, at mange kunder kom kørende i bil.

 

Hjernedødt at smadre vinduer

I begyndelsen af september kunne butikkerne igen opleve knuste ruder, omfattende hærværk og plyndringer. Til avisen.dk udtalte formanden:

• Det er meget frustrerende og fuldstændigt hjernedødt, at aktivisterne hele tiden angriber vores sagesløse butikker. Det er ikke butiksejerne, der har besluttet, at Ungdomshuset skal rives ned, men det er dem, der betaler prisen hver gang, når der skal ryddes op og betale dyrere forsikringer.

 

Dyr regning

Efter disse uroligheder begyndte det efterhånden at gå op for politikerne, hvor dyrt det havde kostet samfundet, grundet manglende politisk vilje:

• Politiet 72 millioner kroner
• Detailhandelen på Nørrebro 14 millioner kroner
• Diverse ødelæggelser – Københavns Kommune 2,6 millioner kroner
• Evakueringsplan, Børnehaver og vuggestuer 78.000 kr.

Men det var langtfra slut endnu.

 

Kunderne – tilbage til Nørrebro

Det var behov for at gøre en indsats for at få kunderne tilbage til Nørrebro. Politikerne ville ikke hjælpe, men det ville Nørrebro Park Kvarterløft. Meningen var at lave Danmarks længste Bazar på Nørrebrogade. De handlende blev opfordret til at komme ud af deres butikker. Men nok engang kneb det med opbakningen. Omverdenen skulle også få øje på Nørrebros kvaliteter, så der blev arrangeret forskellige ture for andre bydeles beboere.

• Tur 1
  var et besøg i spændene og alternative fødevarebutikker på Nørrebro.
  Man fik en alternativ indkøbsoplevelse samt en kurv med fødevarer
  og opskrifter. Og det var selvfølgelig en guidet tur.
• Tur 2
  var en rigtig herretur i Nørrebros
  værtshusmiljø. Og guiden var ingen ringere end by-historikeren Allan
  Mylius Thomsen.
• Tur 3
  var beregnet til, at åbne for turiststrømmen til Nørrebro.
• Tur 4
  var besøg af familie – og fødevareminister Carina Christensen.
  Ministeren skulle besøge en række spændene etniske butikker
  med særlig fokus på fødevarebutikkerne.

Formålet var med disse ture, at få medierne til at beskæftige sig med andre ting end vold og ballade, når det handlede om Nørrebro.

 

Flere jobs på Nørrebro

I samarbejde med Danske Bank og Fædregruppen en konference med titlen Flere Jobs på Nørrebro. Her deltog en mandsopdækket integrationsminister Rikke Hvilshøj også. Her huskes især en arbejdsløs af anden etnisk herkomst end dansk. Han var bestemt ikke tilfreds med den behandling, han havde fået. Han snakkede godt for sig.

I Områdeløft Mimersgade blev der valgt en ny formand. Den gamle formand trak sig grundet fnidder. Undertegnede sad i Styregruppen.

Johnny Beyer besøgte det nye Miljønetværk.
Og sådan skete der en masse. Hvad der i øvrigt skete med Ungdomshuset og Nørrebro Handelsforening kan du læse i næste afsnit.

Kilde: www.norrebro.dk

• diverse protokoller og avisudklip fra Nørrebro Handelsforening 

 

Hvis du vil vide mere:

• På www.dengang.dk er der 1.783 artikler
• Under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar – Nørrebro handelsforenings historie finder du 29 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler
• Under Industri på Nørrebro og Nordvest finder du 37 artikler.

 

Denne artikelserie fortsætter,
hvor vi bl.a. gør 2007 færdig.