Graverne på Assistens Kirkegård

En graver blev ansat. Graverne mistede deres stillinger. Et nyt regulativ. Kirkegården skulle være ren og ryddelig. Ingen fast løn. Nu fik de en kæmpe løn. ”Kirkegårdens Tilstand er meget dårlig” Den glemte have i et stykke vildnis. En svensk digter var begejstret. Inspektør med fast gage blev ansat. Graver-hus blev bygget og nedrevet. En ”Lig – kælder” blev bygget. Et lighus af træ i koleraens tid. Peter von Scholtens mausoleum.

 

En graver blev ansat

Da kirkegården blev taget i brug, blev der ansat en graver. Hans arbejde bestod i at tage imod ligene, som ankom til kirkegården. Han skulle også sørge for at de fra ligvognen blev båret til graven. Han skulle holde orden.

Han skulle også ansætte det antal gravere som var nødvendige for at få gravene gravet og de øvrige funktioner udført. Der blev bygget et hus til ham på hjørnet af det den nuværende Kappelvej og Nørrebrogade uden for kirkegårdsmuren.

 

Graverne mistede deres stillinger

I en dom fra 1804 angående gravrøverier var der ikke nok beviser mod Første-graveren. Men han var dog mistænkt for at have hælet med sine folk. Han blev også beskyldt for:

• At han ved vildtdreven Forsømmelighed og Ligegyldighed for sine Pligter har givet Anledning til de Uordner, som var foregaaet.

En anden graver:

• Har ofte overladt sine Folk at grave Ligene ned, hvor de vilde, han var tit ikke til Stede, naar Lig blev jordet, og har ikke set efter, om Gravene blev tilkastet og ordnet.

Disse to gravere blev ved Hof – Og Stadsrettens Dom af 25. juli 1804 dømt til ar betale henholdsvis 300 og 150 rigsdaler i bod. Desuden mistede de deres stillinger.

 

Et nyt regulativ

Året efter kom der et regulativ, der bestemte, hvad de gravere skulle lave på kirkegården.

De skulle skiftes hver uge til at føre tilsyn med at ordenen blev overholdt. De skulle også sørge for at grave. Hver grav skulle være 3 alen dyb. Der skulle være 2 alen jord over hver kiste.

Gravningen skulle altid foregå om dagen. Graven skulle være tilkastet inden aften. Lig måtte aldrig opgraves uden politiets og kirkepatronernes skriftlige ordre.

 

Kirkegården skulle være ren og ryddelig

Kirkegården skulle være ren og ryddelig. Enhver grav skulle op-klappes og således holdes i orden i et år. Man skulle antage det nødvendige antal graverkarle, som dog skulle godkendes af kirkeværgerne.

Det var dem tilladt at overtage gravenes vedligeholdelse for en billig betaling og påtage sig disses beplantning med blomster eller ”paa anden anstændig Maade”

Den nye graverbolig ved Nørrebros Runddel var opført i 1808, fik kirkegårdens anden graver tjenestebolig her. Kommunen havde også lejet et hus ved Kappelvej i 1830.

 

Ingen fast løn

Graverne fik efter datidens skik ikke fast løn, men med de penge, som folk gav for gravene og for at bære ligene til disse grave. Af disse indtægter måtte de selv lønne det mandskab som var nødvendigt for at få arbejdet udført. Så kan bedre forstå, at gravernes indtægt i de første 25 år, da Assistens Kirkegård var en fattigkirkegård, så var gravernes indtægt såre beskeden.

 

Nu fik de en kæmpe løn

Men dette forhold ændrede sig, da familiegravenes antal begyndte at stige. Vedligeholdelsen af disse grave gav en god indtægt. Man fik også mere for gravearbejdet. Der kom flere velhavende borgere.

Der findes en opgørelse fra 1867, der viser, at der i alt var 6.000 grave. Hvert gravsted gav 3 Rigsdaler i indtægt. Disse skulle fordeles mellem 3 gravere. Dette var en god indtægt for at holde gravstedet fri for ukrudt.

På stierne skulle der måske også lægges grus af antagende arbejdere. Men selv om man reducerer indtægten med 1/3 får man alligevel en indtægt på 4.000 rigsdaler. Dette er en enorm løn. En borgmester indtil 1874 fik en løn på 3.000 rigsdaler, skoledirektøren fik 2.000 rigsdaler og en kontorchef 1.600 rigsdaler.

De tre gravere følte sig da også som kongelige embedsmænd, der kunne negligere både borgmester og Råd.

 

”Kirkegårdens tilstand er meget dårlig”

Der indløb talrige klager over gravernes administration. Således klagede oberst Abrahamsen i Borgerrepræsentationen i 1879:

• Kirkegårdens tilstand er meget dårlig. Dag og nat står den åben for enhver vagabond,

Oberst Petersen som var Helliggejst Kirkes værge og kirkegårdens bestyrer sagde ved samme lejlighed:

• Graverstillingen benyttes til at pensionere underofficerer, som ingen indsigt har på dette område. Man træffer krumme gange, snart er de smalle, snart er de brede. En fordeling af gravstederne efterlader indtryk af at man har kastet terninger i ”Grams”.
• Der findes gravsteder, hvortil der ikke engang er adgang. Man må passere over andre gravsteder for at komme dertil.

Der blev ikke ført bøger over gravene. Man kunne ikke rigtig påvise, hvem gravstederne tilhørte. Der fandtes lange strækninger, hvor der ikke var nogen gravsteder.

Borgmester Hansen nævnte at:

• Der mangler indhegning, veje, dræning, tilsyn med bevoksning og meget andet.

 

Den glemte Have i et stykke vildnis

I en provinsavis kunne man finde et læserbrev:

• På den store Assistens Kirkegård var et mægtigt stykke, der lå hen som et næsten uigennemtrængeligt net af vilde roser og tjørn. Kirkegårdens betjente holdt sig altid herfra, dels var gangene forsvundet under nettet af infiltrerede grene, dels var her ikke farefrit at gå. På dette sted af kirkegården havde nemlig hjemløse og jagede personer indrettet sig fristed med hele hytter med madrasser og køkkeninventar.

Borgmesteren havde et indlæg i Nationaltidende i 1881 om ”glemte grave”. Her fortælles om billedhugger Weidenhaupts grav. Den ligger i en slags vildnis, hvor man næsten ikke kan komme ind. Mindestøtten er bevokset med ur-græs og vilde planter og tidsler.

Man fik et kedeligt indtryk af uhygge og forsømthed.

 

En svensk digter var begejstret

Men den svenske digter, Carl August Nicander var begejstret for kirkegården. Han skildrer en tur på kirkegården, som han mente var en af de skønneste i Europa:

• Løvfulde Træer, skyggefulde Gange, aabne og lyse Steder, Monumenter, som beskygges af løvfulde Træer, Popler og Taarepile, Urner og Kors, som omslynges af Rosenranker, Vellugt, Fuglesang gøre Dødens Bolig til et lidet Paradis.

I 1879 overgik kirkegåen til Magistraten. Et ønske at udnævne en inspektør blev ikke opfyldt med det samme. Man ønskede ikke at fyre nogen.

 

Inspektør med fast gage blev ansat

I 1888 blev der ansat en fuldmægtig, som skulle føre bøgerne, anvise gravsteder til salg og føre tilsyn med ”Ordenens Overholdelse. Samtidig påhvilede det graverne at lade gravene grave og renholde kirkegårdens veje.

Først i 1897 blev en inspektør ansat med fast gage og med pligt til at passe hele administrationen. Dermed forsvandt efter 137 års forløb de gamle graverstillinger.

 

Graver-hus bygget

Ved kirkegårdens anlæg blev der i 1759 opført et ”graver-hus” ved Lille Ravnsborg. Det var omtrent på sted, hvor nu Kapelvej udmunder i Nørrebrogade. Huset kostede 907 Rigsdaler 2 mark 13 skilling at opføre.

Da man senere begyndte at anlægge Kapelvej langs kirkegårdens østside, spærrede dette hus adgangen til Nørrebrogade. Begavelsesvæsnet gav uden vederlag grunden – end at der blev betalt pension til daværende graver, sekretær Lind, en pension af 3.800 kr. så længe han levede og efter hans død 600 kr. til enken. Dette skete i 1884.

 

En ”lig-kælder” blev bygget

I 1828 blev der bestemt, at der på kirkegården skulle opføres en lig – kælder, hvori lig skulle anbringes. Denne lig – kælder blev senere kendt som ”Kirkegårdens Ben-hus” Efterhånden brugte man også denne ejendom til kirkelige højtider. Men det var den nu ikke særlig velegnet til. Og det var alt for lidt plads. Man måtte foretage højtideligheden uden for huset under åben himmel. I 1860 nåede man 100 begavelser. I 1861 det dobbelte antal og i 1862 nåede man op på 244.

I 1862 var der forekommet optøjer under en begravelse. Sådan kunne det ikke fortsætte. Man ville opføre et sømmeligt begravelses-kapel. Ministeriet godkender at kapellet sal opføres i 1867 og at udgifterne skal fordeles mellem de 7 tilsluttede kirker.

Helliggejst Kirke lånte kirkerne hele summen med 4 pct. i rente og 2 pct. i afdrag hvert år.

Der var dog ikke opvarmning i den nye bygning. Det kom først i 1888 med centralfyring. Musik måtte ikke benyttes. Hvis man ønskede anden sang end den sognekirkens kor kunne tilbyde, skulle man foruden sangen betale sognets kantor 5 rigsdaler.

Hver begravelse måtte ikke vare længere end tre kvarter. Liget måtte kun stå i opbevaringsrummet i 10 dage om sommeren. Dog om vinteren i 14 dage. Men allerede i 1875 blev disse frister ændret til 7 dage.

Bygningen blev opført efter en tegning af arkitekt J.D. Herholdt og kostede ca. 17.000 rigsdaler.

 

Et lighus af træ i koleraens tid

I tidligere tid har der været enkelte mindre bygninger på kirkegården. Det var bl.a. materiale og brændehuse. Men også i disse huse, blev der anbragt kister. Disse huse er for længst revet ned.

I 1853 ved koleraens udbrud blev der på kirkegårde s sydlige del opført et lighus af træ. Det blev ikke benyttet som begravelseskapel men kun til opbevaringssted for kisterne inden begravelsen. I 1862 vedtog kommunalbestyrelsen at nedrive huset, da det var så medtaget, at en bekostelig reparation ar nødvendig.

Man havde håbet at velhavende borgere ville være interesseret i at bygge kapeller eller mausoleer, så familiens afdøde kunne anbringes side om side.

 

Peter von Scholten s mausoleum

Generalmajor Peter von Scholten byggede på tysk reformeret afdeling et mausoleum for familien Scholtens medlemmer. Ved sit testamente af 15. april 1852 gav han 1.500 rigsdaler til Garnisonskirkens militære drengeskole, for at den skulle sørge for fornyelse og vedligeholdelse.

Da skolen blev nedlagt i 1869, overgik pengene til den Classenske Legatskole. Efter at denne i 1918 blev overdraget Kommunen bestyres nævnte kapital nu af denne.

 

Muren

Indtil 1880 var kirkegården indhegnet med et træstakit mod Kapelvej. Mod syd var det med en grøft. Ud mod Fælleden og mod vest langs jagtvejen var kirkegården åben. På dette sidste stykke blev der i 1880 opført en mur, der kostede 20.000 kr. Mod Kappelvej opførtes i 1881 en mur, der kostede 15.000 kr.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Historiske meddelelser fra København
• Hans Gregersen: Peter von Scholten- en biografi
• Birgit Kragh: Til jord skal du blive – døden og begravelsen

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang,dk indeholder 2.229 artikler
• Under Nørrebro finder du 339 artikler
• Liv, død og mysterier på Assistens Kirkegård
• Under Jorden på Assistens Kirkegård
• Præster og døden på Assistens Kirkegård
• Røde Faner på Assistens Kirkegård
• Mysteriet på Assistens Kirkegård 1-4
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Dronning Dagmar på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Mindeplade for Peter von Scholten
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Død eller skindød
• Begravelser – dengang