Frederik den Syvendes Kanal
Kanalen fra Løgstør til Lenderup Strand blev anlagt ved hjælp af skovle og trillebøre i årene 1856 – 1861. For Løgstør og Nibe havde det ikke set så godt ud. Nu skulle der graves en kanal. Den var ikke så bred at to skibe kunne passere hinanden. De måtte så vente i en lille havn for begge ender. Man lavede en træksti på begge sider langs den 4,4 km lange kanal. Fra 1898 til 1900 lykkedes det endelig at grave en kanal gennem Løgstør-bredningens østligste sandbanker. I en halv snes år fungerede begge vandveje samtidig. I 1914 blev Frederik den Syvendes Kanal lukket. Man kan dog få en sejltur med kanalbåden. I 1958 blev kanalen fredet.
Den 4,4 km lange, 25 meter brede og 3 meter dybe kanal fra Løgstør til
Lendrup Strand blev anlagt udelukkende ved hjælp af skovle og trillebøre i årene 1856-1861. I 1914 blev kanalen lukket, men bevaret. Den er ikke blotet kulturhistorisk monument, men rummer også et helt særligt naturområde der består af kalkoverdrev og strandenge.
Da Aggertangen i 1825 blev brudt igennem, var det en gave til de vestlige
Limfjordsbyer. Fra de tidligste tider havde Aalborg som Limfjordens stærkeste handelsby gjort alt for at herske over fjordens sejlads og handel, gang på gang prøvede Aalborg alle midler og veje, endog vejen om ad kronen og regeringen, for at bremse de andre byer, kvæle deres privilegier og hindre, at de fik nye. Aalborg var i høj grad stemt for, at Aggertangen igen blev lukket, men de vestlige byer havde nu endelig fået et åndehul.
For Løgstør og Nibe så det knap så lyst ud. Med de nye strømforhold i fjorden forsvandt silden totalt fra Løgstørs nærhed, og byen gik ret stramme tider i møde. Den lå bag Aalborg ved udfarten til Kattegat. Men vest for Løgstør, hvor Limfjordens smalle strømløb pludselig åbner sig i
Løgstør Bredning, var der gennem tiderne dannet svære sandbanker, så sejlads med blot nogenlunde rimelige skibe var umulig. Løgstør havde en vis indtægt på at fragte varer over fladvandet, men også Aalborg blev nu mere interesseret i at kunne sejle vestpå i fjorden.
Problemet blev løst på en højst original måde. Midt i 1800-årene var der rivende fremgang i teknik og i de praktiske videnskaber. Man drømte om, og troede på, løsninger af alle problemer ved hjælp af videnskab og teknik, og tiden vrimlede med fantastiske projekter, og naturligvis kunne der skaffes vej for sejladsen i Limfjorden. Man mente dog ikke, at det var muligt at grave igennem sandbankerne vest for Løgstør, for den rende ville bare sande til igen – og så skabtes planen til den mest utrolige kanal, der er bygget i Danmark.
Den blev gravet i årene 1856 til 1861, syd og sydvest på fra Løgstør, og den blev bogstaveligt talt lagt lige i strandkanten. Den er 4,4 km lang, 25 meter bred, og den skulle føre skibsfarten fra fjordens østlige til dens vestlige del, og omvendt, ikke over sandbankerne ved Løgstør, men langs med vandet, akkurat inde i land. Ved hver ende af kanalen blev der bygget et lille havnebassin, så skibe kunne vente, for kanalen blev ikke bred nok til at to skibe kunne passerer hinanden. Der blev lagt en svingbro over den, og en træksti på begge sider, så skibene kunne trækkes gennem kanalen. Der blev bygget et kanalfogedhus og hvad der ellers hørte til. Kanalen blev indviet af Frederik 7. den 13. juli 1861 med kanonsalut og tusindvis af fremmødte. Den fik navnet Frederik den Syvendes kanal. Og da bankerne i Kattegat ud for Limfjorden – Hals Barre – blev gravet igennem, blev hele Limfjordssejladsen forbedret, så der var ganske god brug for den store kanal.
Fra 1898 til 1900 lykkedes det endelig at grave en rimeligere sejlrende igennem Løgstørbredningens østlige sandbanker og holde den ren i en dybde af 4 meter. Godt en halv snes år virkede de to vandveje samtidig, fordi man ville se, om den ny direkte sejlrende holdt, hvad teknikerne lovede.
I 1914 blev Frederik VII’s Kanal lukket for sejlads. Men den blev hverken sløjfet eller opgivet, den blev kun lukket i begge ender, for at den ikke skulle sande til, og den kunne åbnes igen med rimeligt varsel, hvis den ny sejlrende skulle svigte. Men tiden har vist, at sejlrenden gennem bankerne er god nok.
Der har været planer fremme om at omdanne kanalen til dambrug, men det blev heldigvis kun ved tanken. Dens ventebassiner ved hver ende ligger her stadig, kanalen er her stadig, med bro – veje – dæmninger og bygninger. I dag ligger kanalen som et storslået minde om fortidens søfart og ingeniørkunst.
Den indbyder til en guidet sejltur med kanalbåden – eller en spadseretur langs trækstierne. Uanset om man bevæger sig på eller ved vandet, får man en fantastisk naturoplevelse. Frederik VII’s Kanal blev fredet i 1958.
Billedtekst: De to Kanalbetjenthuse ved Lendrup ligger ved siden af hinanden på en smal, græsbeklædt tange mellem Frederik VII’s Kanal og
Limfjorden.