Stenkældrene fra Løgten Mark
Vi er sydvest for Frederikshavn. Stenkældrene er fra Jernalderen ca. 500 før Kristi. De blev fundet 1956. Kældrene menes at have været dækket af græstørv. Der er også fundet rester af bålsteder. Kældrene kan have været brugt til beboelses- og forrådsrum. De kunne måske også have været brugt tilflugtsborge.
Vendsyssels eneste bevarede jernalderkældre er indrettet i et græsbevokset område i det 64 meter høje terræn ved Løgten sydvest for Frederikshavn. De ligger i et område, der i øvrigt er meget velforsynet med gravhøje fra oldtiden. Stenkældrene udmærker sig tillige ved at være nogle af landets smukkeste og største af slagsen.
Kældrene består af flere, indtil 1,5 meter dybe kamre. Væggene er sat af kampesten i flere skifter med de største nederst i bunden og de mindre øverst. Gulvene er hyppigt brolagte. Nogle af disse kældre har indgange fra to sider, hvorfor de tidligere er blevet tydet som løngange eller jordhuse, svarende til dem, der omtales i Islandske Sagaer.
Fundene på Løgten Mark blev gjort 1956. Udgravningerne blev forestået af
Moesgaard Museum ved arkæolog Poul Kjærum i årene 1956-59. Syv stenbyggede kælderanlæg blev udgravet i en lille banke, der i jernalderen har dannet en lille halvø. Mod øst og syd har halvøen været afgrænset af en sø og mod nord af et åløb mod syd. Tre af kamrene består af et eller to små ovalformede rum, som alle kun har én nedgang, der enten er krum eller bygget vinkelret på en smal passage ind til selve kammeret.
De øvrige kældre har foruden én eller to indgange også afløb til det gamle åløb. En af kældrene har en særlig kompliceret udformning, idet den består af tre sammenbyggede kamre, forbundet ved smalle passager. En kanal forbinder et til kammeret stødende vandreservoir med en stensat brønd, mens kælderen menes at have været dækket med græstørv på birkebark; der er fundet spredte stumper af lerklining og i et par af dem tillige af træstave, derimod ingen spor af stolpehuller.
Dateringen af stenkældrene går tilbage til keltisk jernalder ca. 500 f.Kr. som baseres på fund af lerkar-fragmenter efter store, grove forrådskar. Desuden fremkom ved udgravningen en del knusesten – løbere til skubbekværne samt dele vævevægte og ildbukke. Der er ikke konstateret spor efter egentlige ildsteder, men ud for et par af kældrene er der gjort fund af rester efter bålsteder.
Den manglende tilstedeværelse af ildsteder synes at udelukke kældrenes funktion som beboelseshuse, og vandrenderne eliminerer løngangsteorien.
Kældrenes forskelligartede udseende og placering i forhold til vandet antyder derimod, at de nok har haft flere formål.
Arkæologer hælder selv til den opfattelse, at flere af dem kan have tjent som forråds og beboelsesrum; i sidstnævnte tilfælde antagelig kun sæsonbestemt – om end der kan rettes indvendinger mod en sådan tolkning pga. rummenes ringe størrelse. Dog kendes fra England stenbyggede huse af samme dimensioner og fra samme tid. De har måske haft et lignende formål som de jævngamle tilflugtsborge, som kendes fra hele landet fra samme urolige periode. Noget sikkert bevis for deres funktion har dog hidtil ikke kunnet føres.
Efter at Frederikshavn Kommune har erhvervet hele området, er kældrene blevet gravet fri og gjort tilgængelig for offentligheden.