Første del af et foredrag på  Sønderjysk i Tønder den 6. oktober 2011, arrangeret af Aktive Kvinder i Tønder. Læs om det lystige liv i Tønder, om originalerne, om de store markeder. Her kan du også  læse om Schweitzerhalle, Tønder Musikfestival, Tønder Kommuneskole og meget mere. Læs om væsentlige og uvæsentlige ting fra Tønders historie, herunder Tønders første rutebil. Hvad betyder Tønder?

 

I ugen op til foredraget var arrangementet omtalt fem gange i den lokale presse. Og det var da også en stuvende fuld sal af forventningsfulde tøndringer. Også mange gamle bekendte. En julemand fra dengang, jeg var to – tre år var mødt frem, dog uden lang skæg. En stor ros herfra til Aktive Kvinder for et godt og velorganiseret arrangement. Jeg kommer meget gerne igen. Dette bidrag er nogenlunde, det som jeg sagde, bortset fra at det ikke er på sønderjysk.

 

Schweizerhalle

Tænk, at man skal stå her på  Schweizerhalle, så mange år efter. Her gik vi til pigtrådsbal, Schützenfest, til Defenders – koncert og meget mere. Man forsøgte at score piger, men da var
Emmerlev Klev betydelig bedre. Og ned under scenen var jeg med til at starte Tønder Båndamatørklub.   Vi optog blindebånd. Og på det første kunne Armin fra Aventoft berette over for de blinde:

• Vi har nødder og chokolade.

Og i den store sal optog vi to julesange med gruppen Arrows. I dag har vi resterne i form af Locomotion.

 

Ingen alkohol

Og under brand her på Schweitzerhalle den 14. august 1908 manglede Æ Feuerwehr  vand. Ja så kunne man lige så godt tage sig en lille en. Men det ville gendarmen ikke finde sig i:

• Ich verbiete mich jeden Alkoholgenuss

Det fik en af Feuerwehr – folkene til at vende sig om til ham:

• Då ska da it tro, at dæ æ noue ti dæ

Redaktør Skovrøy  sagde dengang:

• Her i byen tager man om eftermiddagen sin kone – hvis man har en – under armen, sine fem børn i snor, bagefter og vandrer ud mod Schweitzerhalle eller til Altona.

Altona, der lå ved landevejen til Møgeltønder  nedbrændte i 1947. men da var den for den for længst ophørt med at være kro.

 

Burchenschaft

Lohmeyers arvinger solgte i 1861 grunden til ølbrygger Johan Peter Paulsen. Har blev bygget en kæmpe lagerkælder til øl og is. En kæmpe jordvold blev anlagt. I det flade land kunne man godt med lidt fantasi forestille sig alpehytten ligge deroppe. En keglebane, en ringriderplads og en rejsestald blev anlagt. Også en kæmpe tribune blev anlagt.

Her blev seminaristerne optaget i Burchenschaft efter et bestemt ritual. Musik blev blandet med det helt store drikkegilde, og det fik amtskonsulent Svendsen  til at formulere følgende:

• man gjorde et forsøg på  at lægge et skær af romantik og poesi over deres drikkegilde.

I næsten 50 år foregik på den måde.

 

Født i Østergade

Velkommen til. Mit navn er Uwe Brodersen.  Vi skal i aften høre en lille smule om mig. Lidt om min hjemmeside, og lidt om de problemer, som sønderjyder har i København. Men mest skal vi høre om anekdoter fra det gamle Tønder.

 

Lotto Hertha og Toto – Dreds

Jeg er født på en sofa i Østergade. Det stod der på stedet, hvor møbelforretningen Walther Jacobsen har til stede. Nogle af vore naboer var Toto – Hertha og Lotto – Dreds. De fulgte os gennem et helt liv. Hver anden lørdag besøgte de os. Lige efter Das Wort zum Sonntag, skulle de se Lottozahlen. Jeg tror aldrig, de fik eget fjernsyn.

 

Vild med dyr

Min far var åbenbart vild med dyr, som barn. En gang gik han ud i Vidåen efter en svane. Men en heltegerning af malermester Tonnesen  forhindrede en katastrofe. Tak til malermesteren. Uden hans indsats havde jeg ikke stået her.  men spørgsmålet er nu, var det min storebror, som malermesteren redede?

 

Strucksalle

Vi flyttede ud i Strucksalle. Over for boede bagermester Wraamann. Da lillebror Erwin kom med posten cyklede min far direkte ind  i bageriet, og hentede morgenbrød. Og lige i nærheden lå engang det store bryggeri, Victoria. Det var engang ved at springe i luften.

Min far var kasserer i Murerforbundet. Her kom de arbejdsløse murere og fik deres dagpenge. Det foregik i køkkenet, hvor min mor lavede kaffe til dem. Ofte kravlede der ål hen over køkkengulvet. Det var, når Opa u fra æ Kow havde været med nogle af dem.

 

Det gik ikke med Victoria

Tønder Byggeforening er også en sjov historie i sig selv. Lige over for var resterne af det store bryggeri Victoria, der gik konkurs i 1902. Et forsøg med at lave konserves gik heller ikke. Den første formand for byggeforeningen holdt op. Han troede, at han kunne bestemme det hele selv.

 

Samme børnehave som Poul Schlüter

Jeg gik i samme børnehave som Poul Schlüter. Dog ikke på samme tid. Pædagogerne ville gerne have mine tegninger. De mente at jeg var over – kreativ eller noget i den retning. Men mine forældre troede, at det var farligt. Så pædagogerne fik aldrig de tegninger.  Måske ville de fjerne mig fra hjemmet, hvem ved?

 

Drabelige slag

Det var jo fantastisk at flytte ud på  Lærkevej. Her var liv og glade dage. Og masser af børn. Der blev udkæmpet drabelige slag med Ryttervej og Svinget. Vi byggede huler, der skvattede ned om ørerne på os. Der boede en masse spændende mennesker herude. Min skildring om Lærkevej – dengang er den mest læste på min hjemmeside.

 

Tønder Kommuneskole

På Tønder Kommuneskole fik jeg at vide, at jeg skulle lære at styre min fantasi. Den har jeg så brugt lige siden til en række spændende ting i Aabenraa, Padborg og på Nørrebro.

Bulder eller Bulldog var skoleinspektør på Tønder Kommuneskole. Johannes Petersen havde et udsædvanligt temperament. Stod man i nærheden af nogen, der fik skæld ud, skulle man bruge et håndklæde bagefter.

Engang jeg var syg, besvimede jeg, med det resultat, at nogle vinduer landede over mig. I stedet for at redde mig, blev jeg overfuset af Bulder. Egentlig havde han en flink kone og flinke døtre. Vi var inviteret til juleklip på Leos Allé.

Min lillebror Erwin var blevet kaldt op til hans kontor. Han var skrækslagen. Historien var, at efter at jeg havde forladt skolen, skrev jeg to historier til skolebladet Roland. De hed Den Røde Skole og Blomst til Skilsmissebyen.  Men det var under Erwins pseudonym.

Men Bulder sagde blot til Erwin:

• Din fremtid er på  Æ Rummelpot

 

Webbers og Johannes mæ  æ føer

Vi havde også på skolen Johannes mæ æ Før. Han var pedalmedhjælper med udsædvanlig store fødder.  Viceskoleinspektør var Webbers. Han var lokalhistoriker, men vi måtte ikke tale sønderjysk i hans timer. En dag var han efter min storebror:

• Brodersen, din tilstedeværelse her på skolen hænger i en meget tynd tråd.

Da min storebror, havde bestået real-eksammen, kom Webbers hen til min bror:

• Brodersen – det var en nylonsnor

 

Lussing for at synge falsk

En dag stillede min far sig op på  skolen i fuld mureruniform. Nu ville han ikke finde sig i det mere. To gange havde hans børn fået en lussing for at synge falsk. Det har sikkert aldrig været den store musikalitet i vores familie, men lussing for manglende musikalitet – nej.

Nielsen turde ikke at vise sig, men Bulder fik en snak med far. Og Nielsen blev forflyttet. Og fra den tid kunne Familien Brodersen  igen synge frit for leveren.  Mine pinsler fortsatte på Tønder Handelsskole. Man mente, at fordi jeg efterfulgte min storebror, så  skulle der holdes godt øje med mig.

 

Næsten – fyret

Min lærertid i Andersen og Nissens Boghandel sluttede næsten inden den begyndte. For Nissen ville have, at jeg skulle tiltale alle fra det tyske mindretal på tysk. Jeg ved, at du kan tysk hjemmefra, sagde han altid.

• Nissen, de bor da i Tønder, så kan de da snakke ”synnejysk” eller dansk.

Nu forstod Andersen mig lidt bedre, så fik jeg lov til at blive. Og da Helmuth, Lothar og Frtiz kom med Niebüll – Mütze og gule gummistøvler efter tysk oversatte pornobøger, så havde jeg ikke noget imod at sige:

• Nur für den eigenen Gebrauch

 

Manddomsprøve i Aventoft

Enhver Tynne – knajts manddomsprøve var at drikke Æ Støvl i Aventoft.  Og hver gang vi var derover, holdt vi øje med, hvem der sad i det røde skur. Skulle man nu importere noget
flydende – eller ikke?

Vi var ofte på Frühshoppen derover om søndagen. Dengang i historien sagde man i Tønder om dem fra Aventoft:

• Æ Tag dæ groe inde a Døre
• Å æ Fisk svømme dem ind æ Døre
• Und wenn das verdammte Wirtshaus niks vähr
• Dan være de Aventofter en vermögende by

Ja sådan snakkede man dengang, og det er ikke engang en stavefejl.
Sæl og honningkage på  Lægan Kro

Dengang kunne man også blive udsat for en turistattraktion på Lægan Kro. En vandfyldt båd på land havde fået to beboere, to sælhunde. Dem kunne man så betragte, mens man spiste hjemmelavet honningkage.

 

Fisk fra Aventoft

Man havde en tradition i Aventoft, at hvis en ung fisker blev gift med en pige, der havde plads ved bønderne, kunne man ikke forlange, at hun tog til Tønder og solgte fisk. Men hvis hendes mand var kommet hjem fuld tre gange fra Tønder, blev hun alligevel nødt til det.

Skulle man til kirke i Aventoft, ja så kunne det kun foregå i båd. Foran kirken var det en lille havn med plads til 50 både.

 

Tønder festival glemmes aldrig

For cirka et år siden var jeg til lillebror Jans fødselsdag. Pludselig så jeg en masse af de dejlige mennesker fra de glade dage fra Tønder Musikfestival. Min far og mor så frem til de dage. Den stod  på morgenkaffe og Gammel dansk på Torvet.

Græsplæne og terrasse var omdannet til campingplads. Mor lavede frikadeller og kartoffelsalat til den store guldmedalje. Mine forældre havde et meget large forhold til begrebet kærester. Men de kunne ikke rigtig finde ud af navne i den forbindelse. Men der skete meget under sådan et festival.

Og tænk det kunne jeg så berette om, sidste år til Spil Dansk – dagen midt på Nørrebro. Arrangementet hed Musik og Toner fra Tønder til Nørrebro sammen med to professionelle musikere uden at jeg behøvedes at synge.

 

16 år i Aabenraa

I Aabenraa blev jeg i 16 år. Her var masser af søde piger. Jeg blev formand for HK, kom i Initiativ-udvalget og fik skåret halsen over på Røde Kors – formanden, arrangerede underholdning på gågaden. Jeg lavede også en avis til journalisternes store fortrydelse. Det havde noget med faggrænser at gøre.

Da jeg skulle lægge stenen til vores flotte HK – Hus måtte jeg have hjælp af far. Hvor meget cement og så videre. Jeg er sikker på, at huset står i mange år endnu, men ak, hvad er det dog, den bliver brugt til i dag.

Sjovt var det, at jeg midt under en første maj tale observerede en diskussion, om jeg var med i partiet eller ikke. Da jeg blev lovet tærsk, da jeg viste mig nede hos Thorwald  på De Tre Makreller af vrede Aabenraa – borgere, måtte jeg hellere forlade byen.

Da var jeg i hemmelighed blevet gift med Hanne. Hun lavede film for TV – Syd.

I mit job som HK – formand forsøgte jeg at få HK’s holdning frem i medierne. Det lykkedes til fulde til fortrydelse for den øvrige fagbevægelse i byen. Da de ikke kunne finde på andet, så blev jeg beskyldt for at gå de borgerliges ærinde.

 

I Padborg

I Padborg var man enten Tolder, speditør eller politibetjent. Tilhørte du ikke en af grupperne var det svært. I handelsforeningen opstod der problemer med en kandidat til byrådet. Jeg blev gjort til syndebuk. Speditører truede butikken og så videre.

 

Mange gøremål på  Nørrebro

Vi måtte atter væk. En gammel kæreste ringede. Der var arbejde på Nørrebro.

Her har jeg været i 14 år. Skrevet nogle bøger, hæfter, medvirket i endnu flere. Har været med i forskellige bestyrelser, styregrupper m.m. Jeg har været spindoktor for handelsforeningen,
redaktør af deres hjemmeside m.m. Under Ungdomshuset er jeg blevet truet af den daværende overborgmester med Presseetisk Nævn. Det er bestemt ikke kedeligt.

Og så er der en masse foredrag. Tænk, at man må holde foredrag om, at være Barn på Nørrebro eller om Præster og andet Godtfolk i Sønderjylland – og så midt i København.

Utallige  gange har jeg holdt  foredrag i Æ Synnejysk Ambassade – å æ Sproch.

Og hjemmesiden – dengang.dk har for længst rundet millionerne – det er jo herligt. Mange af de besøgende kommer fra Tønder – tak for det.

 

Hvad betyder Tønder?

Om Tønder er dansk eller tysk er sådan set underordnet. Man skal bare ikke for at fremme et synspunkt lave historie – forfalskning. For kigger man nøje efter i Tønders Historie, så er ikke alt lige rigtig.

Og de første ord jeg fandt i forbindelse med Tønder er Mykæltunder og Litletunder. Det betyder Store – og Lilletønder. Og hvorfor hedder det Tønder?  Ja det er der også delte meninger
om:

1. Tønder – Tunder – ild, voldsom brand
2. Handel med fyrsvampe – Tønder var engang omgivet af skov
3. En påstået stor andel af lynnedslag i forbindelse med guldhornene, et kultsted for Thor, der hvor Møgeltønder Kirke, ligger i dag.
4. Måske var det saltbål – udvinding af salt – det blev en slags pejlemærke for Tønder Igen er vi igen tilbage med noget, der har med ild at gøre
5. Tønders oprindelse stammer fra den germanske folkestamme: Tungurerne
6. Ordet stammer fra søtønder ligesom Tønning.
7. Ordet betyder ”den ledrende strand”

Og så er der også forvirring omkring ordene Møgel og Myrkiel. Det kan nemlig både betyde stor, lille, gammel og ung. Ja så er man da helgarderet.

 

Vikingetogter fra Tønder?

Dengang gik kysten 2 kilometer vest for Tønder. Gravpladser fra vikingetiden er fundet nord for Tønder.  På de nordfrisiske øer er der fundet masser af ting. I selve Tønder er der fundet mønter fra 900 – tallet.

Man spørger sig selv, om der er foregået vikingetogter fra Tønder. Historikeren Pontoppidan påstår, at der var samhandel mellem Tønder og London i 1000 års – tallet.  I Tønder skulle der have været en trælleborg fra 1005 til 1015. Så flyttede den til Emmerlev. Og de kloge mener, at den første kirke er fra 1017.

 

Jernproduktion?

Interessant er det også, at få at vide, om der har foregået større jernproduktion i eller omkring Tønder. Nord og øst for byen og inde i byen omkring Nygade er der fundet spor på udvinding af myremalm.

 

De fine i Tønder

Der var masser af adel i Tønder og Omegn gennem historien. I 1400 – tallet var der mindst 12 forskellige adel – slægter. Det gik nu ikke lige godt for alle. Henning Pogowich  blev således sat fra sin post af kongen. Han havde ladet bønder skamfere og henrette, når de sagde ham imod. På Trøjborg havde Peter Rantzau rejst for mange tårne efter kongens smag.

Christian Rosenkrantz blev dømt for bedrageri. Og siden sin 7 årige fødselsdag var Anna på Solvig forlovet med den unge søn på Trøjborg.  Men Jomfru Anne kunne ikke lide ham, og valgte en anden. Det skabte meget ballade.

 

Originaler i Tønder

Hvad var Tønder uden dens almindelige  indbygger. Når man var mere end original fik man hurtig et øgenavn. Det havde altid relation til det man lavede og gjorde. Vi skal hilse på nogen af dem. På min hjemmeside er der vel omtalt 300 stykker i det hele. Her hilser vi lige på 15 af dem.

• Æ Dragonsmej kom fra Randers. Han var rykket ind i Tønder  i 1920. Han fandt sin Bothilde Poulsen fra Møgeltønder. Han fik værksted i Popsensgade. Men fra 1937 huserede han på et værtshus på Skibroen.   Hans Punch boede på Zur Traube sammen med Traute.  Han var god til langspyt. Hans storhedstid indtraf ved nachspiel.
• Traute fra Sæe  blev kendt, fordi hun aldrig havde tid til at komme på toilet. Hun afviklede altid sit ærinde i samme øjeblik det indtraf. Trangen viste sig, uanset hvor hun befandt sig.
• Flüster Heinrich boede på Horupsgade. Han var handelsmand og havde en fejl på
  stemmebåndet.
• Den akademiske Gartner var Karl Petersen. Navnet fik han, fordi han ikke kunne bruge sin uddannelse som Justitzrat. Derefter tog han del i sin brors gartneri, hvor han ofte blev meget tørstig.
• Fidde Tango eller Lam Fidde var søn af Niels Gemüse. Han var klaverspiller i Blombergs Kvartet i 1925.
• Heine Natøl  kan jeg godt huske. Han var købmand i Slotsgade. Han hed Heine Christansen og solgte øl om natten. Min far var bydreng hos ham.
• Jacob von Oben. Rektor Jacob Randrup øverst på ranglisten på statsskolen i 1925
• Jacob von Unten. Pedel Jacobsen, nederst på ranglisten på statsskolen i 1925
• Niels Put, det var byens skraldemand i 1925.
• Sule Charles eller Sulte Charles. Han var forplejningsmand på Kasernen. Han var vel en af de bedste i landet med kasernemad. En af hans slægtninge gjorde mig opmærksom på, at han blev kaldt Sule Charles, fordi han havde handlet med grise. Min tante havde på et tidspunkt kommandoen i kantinen.
• Der Kleine Graff eller Æ Lille Grev. Det var Rasmussen i Vidågade, chauffør hos Grev Schack. Han var ikke særlig stor.
• Hans Bulgar, Hans Stehr. Han var vært på Schweitzerhalle og formand for Ringriderforeningen. Han var ivrig med hurra – råb ved Dronning Louises af Bulgariens gennemrejse til Sild. Han tog dog lige fejl af Rumænien og Bulgarien.
• Skimmel. Det var fru Falkenberg. Hun havde jernbanerestauranten. Og så var hun meget bleg.

Tønders befolkning i fem division

Og når vi nu er ved Tønders befolkning, ja så var de opdelt i fem divisioner:

• Første Division var stavnsborgerne fra byens 120 stavne. Det var de borgere, der regerede byen helt frem til 1768. De havde ret til egen mødding, fælles bymark, mandsplads
  i kirken og begravelsesplads. De måtte vidne i retssager.
• I anden division var den gemene borger. Det var dem, der havde ret til at drive borgerlig erhverv. De kunne også overtage ulønnet tillidshverv. De skulle bevise, at de var ægtefødte børn af ærlige forældre. De måtte ikke være straffet og skulle være kristen. Jøder blev forfulgt i Sønderjylland helt frem til 1800 – tallet
• I tredje division kom embedsmænd, præster, lærer og læger
• I fjerde division kom arbejdere og tyende
• I femte division kom De uærlige og tiggerne.

 

Et kæmpe plankeværk

Det er ikke usædvanligt, at man indhegner sin have med et plankeværk og en havelåge. Men vidste du, at Tønder  har været omgivet af et kæmpe plankeværk. Man mener, at det lå her
i 1500 – tallet. Foran lå Laurentiusstrømmen, som sammen med Vidåen og Mellemstrømmen dannede et værn mod fjenden.

 

Dårligt forsvar

Tønders forsvar har nu ikke altid været den bedste. Talrige gange er byen blevet erobret. Alene fra 1627 til 1713 oplevede Tønder fem krige. Følgen var bl.a. fattigdom og indkvartering af tropper.

 

Æ Feuerwehr

Hvad var Tønder uden brandværnet. Gennem historien har byen været udsat for mange brande. Der kom mange forordninger, men de blev ikke overholdt. Da politimesteren  i 1852 i forbindelse med en brand  gennemgik brandspandene, fandt han ud af at de fleste var utætte. Han blev sur og uddelte adskillige bøder på tre daler.

Så indførte man en regel med, at den der kom først til brandstedet fik 2 rigsdaler. Nummer to fik 32 skilling og nr. 3, 24 skilling.

Denne brandspands – episode var starten til Æ Feuerwehr. Men nogen tog det lidt for alvorlig.

I 1874 sad en ung pige og syede på en ny amerikansk symaskine hos boghandler Drøhse i Storegade. Forretningens svend var et medlem af Æ Feuerwehr. Han så, at det nye vidunder sprøjtede med gnister.

• Brand, brand udbrød han og smed apparatet ud af vinduet.
• Så ha æ rejet den, råbte han.

Den stakkels unge pige sad forfærdet tilbage.

 

Eftersluknings – kompagni

Efter diverse øvelser forsvandt byens frivillige brandværn på byens 72 kroer. Ja så mange var det i 1913, da brandvæsnet blev nødt til at indføre et nyt kompagni, Eftersluknings
– kompagniet. Konerne var sure over, at deres mænd ikke dukkede op. Ja så måtte det nye kompagni i gang.

 

Socialhjælp – dengang

Socialhjælp – dengang var ret praktisk. De tiggere, der ikke tilhørte byen, blev læsset på en vogn, og smidt af ude for bygrænsen. Dem, der hørte til i byen fik et mærke på. Og sammen med stodderkongen gik de hver lørdag fra hus til hus for at tigge.

Inden de så kunne få deres understøttelse måtte de så synge salmen: “Nu beder vi den hellig-ånd”.  Derpå skulle der læses af katekismus, og sluttes af med lov – og takkesalme.

 

Fattighjælp

Og når de fattige skulle begraves, tog man det ikke så alvorlig. De kunne alligevel ikke betale. Endnu i 1793 skete det, at navnene ikke blev nævnt for præsten. Og så kunne man sagtens undvære både degn og præst til en begravelse.

I en periode blev de fattige bespist i Østergade 15:  Vi kigger lige på Menúkortet:

• Mandag: Brødsuppe
• Tirsdag: Grynsuppe med sirup og eddike
• Onsdag: Byggrød
• Torsdag: Brødsuppe
• Fredag: Ærtesuppe
• Lørdag: Byggrød
• Søndag: Ærtesuppe

 

En Galge

Langs indfaldsvejene hang galgerne til skræk og advarsel. I Jyske Lov hedder det:

• Om hvad en Tyv kan hænge for. Har han stjålet Koster til en værdi af en halv Marks – værdi eller mere, da kan Ombudsmanden hænge ham uden Dom

Tønders Rettersted lå 500 meter nordøst for byporten. Det er i dag mellem Digevej og Vidåen. På et tidspunkt var den på Torvet.  Tønder Herreds rettersted lå cirka 800 meter fra dette sted. Det var ved Nordre Landevej,  hvor Galgestrømmen drejer fra i nordøstligste hjørne. Her måtte man i 1760 aflyse alle henrettelser grundet oversvømmelse.

 

100 blev henrettet

Tænk over 100 blev henrettet i Tønder gennem historien. Tager man det nærmeste område med, er der tale om flere hundrede. Og det er mange grufulde historier forbundet med disse
henrettelser.

Hans Jessen fik en dom i 1599 for bedrageri. Den lød på

• Drei Finger abgehauen, die Augen ausgestochen, und er ist dann geradebrecht worden.

Den 23. marts 1614 blev præsten Hr. Laurids i Møgeltønder brændt. Hans hustru og datter blev halshugget. Han og hans datter lå i blodskam med hver andre. Hans hustru havde ligget i ondt levnet med andre karls-personer.

Gennem historien er det også talrige eksempler på, at skarpretteren var fuld og ramte ved siden af.

 

Tragedien i Sæd 

I 1712 havde Karen Christens i Sæd forgiftet sine fire børn og sig selv med rottegift. Sognepræsten i Udbjerg ville have hende begravet sammen med sine børn på kirkegården. Men provsten Samuel Reimorius  i Tønder bemærkede i sin indberetning, at der ved sådan et skrækkeligt mord, ikke kunne tilkomme hende andet end hundebegravelse.

 

Hundebegravelse

Den 21. april blev det i nærværelse af en stor rets-kommission smidt liget af Karen Christens ud af vinduet. Det var bødelen, der gjorde dette ved solnedgang. Liget blev slæbt ud på bar mark og kulet ned i et hul.

En skamstøtte blev rejst på stedet:

• Paa dette Sted har Bøddelknægten henslæbt og nedgravet Legemet af Karen Christens fra Sæd, fordi hun i Aaret 1712 ved Gift havde begaaet et Forbandet Mord paa sig selv og
  paa sine fire Børn.

 

Intet gik til spilde

Intet gik til spilde dengang. Således havde Fysikus Boessel i Flensborg kongelig  tilladelse til at udtage dele af liget til brug i undervisning af jordemødre. Han var også forfatter til bogen:

• Grundlegung zur Hebammekunst.

Dengang da den Lybske lov var gældende, blev en kvinde ikke hængt. På grund af den kvindelige æres skyld, blev hun levende begravet.

Hvis en kvinde blev grebet i lag med en fremmed mand, skulle hun trække manden op og ned af gaderne i Tønder.

 

Regning for dåden

En regning fra dengang:

• Hovedet hugget af med sværd: 10 Rigsdaler 
• Hovedet sat på stage 5 Rigsdaler 
• Hovedet at begrave 5 Rigsdaler 

Ja en faktura fra 1690 viser, hvad Mester Asthausen forlangte for henrettelse af tyven Niels Nielsen Hovkarl:

• For at forvise fangen torturinstrumenterne to gange – 5 mark 2 skilling
• For udført tortur 4 gange – 5 mark 2 skilling
• For Kagstrygning 5 mark 2 skilling
• For at hænge ham 5 mark 2 skilling.

Der må have været enhedspris på serviceydelserne. Men fakturaen indeholder også poster som en kande vin samt brændevin og tobak til mesterens medhjælpere.

Tænk først i 1847 blev skarpretter – jobbet nedlagt i Tønder.

 

Æ Kachmand

Kagen i Tønder var en omvendt søjle på et stenfundament. I 1654 omtales den som Das Bild up dem Kacke. Det var før Æ kachmand.

Dengang havde man også en slags politivedtægt. Den fastslog bl.a.

• Man må ikke besøge krostuer i kirketiden
• Enhver skulle holde sine våben blanke
• Enhver husejer skulle hænge en lygte ud ved aften-tide, eller om natten, når der lød ”mordskrig”.
• Ingen måtte gå ud efter kl. 9.00 uden lygte
• Ingen måtte lade grise rode rundt på kirkegården.

I 1543 klagede beboerne over, at de ikke kunne forstå gudstjenesten, fordi den var på tysk. Det fandt så en ordning på. Man afholdt dansk gudstjeneste ved hjælp af et par studenter – kl. 5. 30 om morgenen. Det blev aldrig den store succes.

 

Øl er den bedste “medicus”

Når vi blev syge derhjemme, så fik vi altid en kop øl. Det hjalp. Måske har min far lyttet til Tønders historie. For tøndringerne sagde altid:

• En slurk varm øl er den bedste “medicus”

Først i 1691 fik Tønder en physikus. Men allerede i 1623 havde man et apotek i byen. Apotekeren var fri for borgerlig tyngde  og måtte drive vinstue.

Tønder havde et helligåndshus og et Sankt Jørgens Hospital for spedalske. Måske har Gørresmark navnet herfra.

 

Kærlighedens Lysthus

De sjældne gange, jeg hører Michael Falck med Kærlighedens Lysthus  kommer jeg til at tænke på Æ Liebestempel og de piger, jeg har kysset her. Tak til Kniplingskræmmer og borgmester Carsten Richtsen. Måske skulle vi sende en hilsen til alle de kniplings – piger, der er blevet handikappet af deres arbejde. De måtte ikke forlade egnen og de skulle spørge om lov, hvis de ville gifte sig.

 

Ulve var et stort problem

Ulve var et stort problem i området i perioder. Det var bl.a. i slutningen af 1500 – tallet og omkring 1650 steg bestanddelen igen. De største bestande var i Draved Skov  og Frøslev Mose. Så sent som i 1750 var plagen stor. Ved en klapjagt samme år blev 14 ulve nedlagt ved Ellum.

 

De var fine på den

Den første gang, der var rigtig elektricitet i et hus i Tønder var hvis nok i 1912, og det var i Ribe Landevej 8.  Men allerede i 1896 forlangte beboerne i Bag Staldene, gadelys. De fik i Tondernsche Zeitung,  at vide, at de var for fine på den:

• For de kæferter, der bæres hjem bag staldene, er gasbelysning ikke påkrævet.

Hvor mange gange har jeg ikke selv båret en Gewessen hjem? Men da var det hvis nok kommet lys.

 

Hvor er danskerne?

Jo og så var det også dengang  Landrath Rothe gik rundt og ledte efter danskere:

• Zum Teufel noch mahl. Nun sagen Sie mir doch einmahl, wo stechen die 80 Dänen in Tondern. Ich kenne ganz wenige.

 

Disciplin på den tyske skole

Den var godt nok disciplin dengang. Omkring 1915 var der på Alexandrine – Schule to søstre, der blev kaldt Grosse und kleine Knöppel.

Men man skulle ikke sige til dem. Og der var kommet en ny forstanderinde, der skulle tiltales Frau Major von Fahnland.

 

Danskerpak

Det var ikke så sjovt, at være dansksindet i Tønder dengang. De blev mødt med:

• Danskepak mæ lus i æ nak

Efter et møde på Tonhalle opstod der håndgemæng på afstemningsdagen. En sangerkrig opstod. De tysksindede sang:

• Schleswig Holstein mehrumschlungen

Og de dansksindede svarede igen:

• i alle de riger og lande

Grev Schack og engelske soldater måtte skille partnerne fra hinanden.

Og revolutionen kom også til Tønder. Den forløb ret dramatisk, for man kunne ikke finde noget rødt stof til flaget. Borgmesteren måtte ofre sin kones røde kjole.

 

Kongen med de store øre

Kort tid efter var Christian den Tiende i Tønder. På Torvet stod to piger og betragtede ham. Den ene vendte sig til den anden:

• Kug mahl, wie gross die Ohren sind

Kongen hørte samtalen og vendte sig smilende om til de to piger:

• ja und dahmit kann er auch höhren

 

Kongelig køretur

I Abild møder kongen så Laust:

• Godaw Hr. Kung. I ka vel it køe så sinne tæ æ ka føl mæi min hestvogn

Laust ville nemlig også gerne hilse på kongen, når han kom ind til Skærbæk. Han fik lov til at køre med i en af de kongelige vogne.

 

Fars drengestreger

Min far kunne snakke og snakke. Måske har jeg arvet noget. Engang imellem fortalte han nye historier. En del har jeg med på min hjemmeside. Blandt andet nogle af hans mange drengestreger.

Mine søskende og min mor synes altid han sagde det samme, Hun råbte altid efter ham:

• Kalli – ka då så hold æ mund

Men der var nuancer i historierne, og mange af dem kan du finde her på hjemmesiden.

Tænk, at han til nytår var med til at tømme folks kloakspande i deres forstue. Dengang i 1920erne havde man ikke rigtig fået kloakeringssystem i Tønder.  På den anden side set, hvordan kunne man have dem stående fremme, når det var nytår.

For haler af vandrotter kunne man hos den pensionerede betjent Bergmann få nogen skilling. Der var masser af rotter i Vidåen. Og min far og hans kammerater så, hvor han gemte dem. De blev så stjålet vasket og solgt nok engang. Men ak Bergmanns barnebarn opdagede det, og sladrede.

Også på Sønderport  havde Roost en del biler stående. Et par gange fyldte min far og et par kammerater benzin fra de andre biler over i en bus, og så kørte de sig en tur i Tønders smukke omegn.

Min far påstod, at han var kommet til at sparke til Brorsons hoved. Det var da man var ved at grave ud omkring kirken. Min far og et kammerater så en genstand som de snildt kunne spille fodbold med. Da de ankom til Den Tyske Skole i Richtsensgade såbte en lærer forfærdet efter dem:

• Ihr könnt doch nicht mit dem Totenkopf spielen?

 

Kommer der en havn?

Hver gang jeg kommer til Tønder, forventer jeg, at man har genskabt den havn, man så gerne vil have igen. Tænk i 1700 – tallet havde Tønder – bugten landets tredje største handelsflåde. Da var havnen allerede sandet til i Tønder.  Og det er næppe Skibroen  at Idrisi så i 1130. Det var dengang, han fik Tønder verdenskortet. Måske skulle Asger fra Ørkenens Sønner lige lytte efter m.h.t. hans navn. Han hed Abu Abd Allah Muhammed Ash Sherif Al Idrissi.

Det var i skriftet “Nydelse efter den, der længes efter at gense landene”,  at Tønder blev nævnt.

Han nævner navnet Turdira. Det skulle have stået Tundria. Her skulle have været en havn, dækket af alle sider mod vind. Det har næppe været Skibroen.. Men muligvis omkring Tønderhus,  som skulle være aftegnet på kortet.

Andre mener, at det har været Møgeltønder. Dengang skulle Vidåen været gået ind gennem byen. Skriftet udkom i 1130 i Palermo.

 

En damper i Vidåen

Endnu i 1791 var 15 fartøjer hjemmehørende i Tønder. Ja i Danske Atlas nr. 8  fra 1781 blev det påstået, at byen havde haft en betydelig havn.  På Sild blev der i 1871 indgået et væddemål. Damperen Grev Bismarck skulle føres ind til Skibroen af Kaptajn Selmer. Det kneb gevaldig. Den løb på grund adskillige gange. Men det lykkedes, og det lykkedes også at få vent det 10 meter store skib på Skibroen.

Nu skulle der laves dampforbindelse til Højer.

 

Kanaler gennem byen

I 1878 gravede man en kanal fra Møllestrømmen til Skibroen. Regningen lød på 33.000 mark. En del druknede under arbejdet. Og det var til trods for at brødrene Christiansen – oprindelig fra Aalborg – reddede et par stykker. Fantastisk er det at tænke sig, at hvis vi ikke havde fået stormfloden i 1634 så kunne vi have haft en  Nord – Ostseekanal gennem Tønder, og Rudbøl kunne have været en fristad. Jo den gottorpske hertug Frederik den tredje var langt fremme med sine planer. Men ak endnu tre planer med samme ide viste sig.

I 1764 var den oppe at vende igen, og minsandten også i 1868. Men i Rigsdagen fik man ar vide, at planen hverken tilfredsstillede hæren eller handelsflåden.

Sidste gang var i 1918. Kanalen skulle starte i Lister Dyb og slutte i Aabenraa Fjord.

Tænk Grønåen var med i de planer. Her badede vi ofte i min tidlige ungdom.

 

Afvandingen

Afvandingen af Tøndermarsken  foregik heller ikke helt problemfrit. Mange blev uenige med Tønder Kommune. En af dem, der havde fået nok var Emil Nolde. Han flyttede i 1927 fra Utenvarft til Seebüll. Flytningen skete selvfølgelig af søvejen.

Det tog fire år at afvande marsken. Der blev anlagt 250 kilometer kanaler. Skibro – kanalen var nu aldeles uafvendelig. Alle myg, der i sommertiden plagede beboerne forsvandt. Men det gjorde alle storkene også. I 1870 var der 25 – 30 storkeredder i Tønder.

Min far fortalte man i 1920erne kunne stå på skøjter helt til Niebüll.

 

Spildevand

Inden kloakeringen gik spildevandet direkte ud i rendestenen. I solskindet skinnede det i alle regnbuens farver. Om vinteren var gaderne fyldt med frosne efterladenskaber. Rotterne
i Tønder stortrivedes. Men Tante Oldes i Mellemgade blev ved med at sælge sine sirupskager.

 

Grise med sort slør 

I Slotsgade boede Slagter Frede. Han kunne finde på, at kaste affald og kohoveder over i amtmand Brockenhus – Schacks have. Da Frederik den Syvende døde, drev han to svin rundt i Tønders gader. Han havde bundet et sort slør om halsen på dem.

• Se de stakkels dyr, de sørger over landsfaderens død.

På Jomfrustien  blev amtmand Von Bleichens hund beskyldt for at dræbe får. Jo det var sandelig noget at snakke om i Tønder.

 

Seminaristernes rolle

Seminaristerne spillede en stor rolle i Tønder. Når madammerne snakkede om deres døtre faldt der ofte en bemærkning som denne:

• ja vi ku it engång få hind afsat te en seminarist

 

En betjents rolle

Engang inden Bergmanns tid havde Tønder en betjent, der hed Anthony. Han havde snurbart, uniform og kårde. Hans vigtigste beskæftigelse var at anholde Chr. Torp.  Denne var altid fuld. Også når han tjærede tag. Engang tabte han sin hat ned i tjæren. Han tog den bare på igen. Ofte faldt han også i dyb søvn oppe på taget – godt lakket til. Men han faldt aldrig ned.

 

Æ Dævl er kommet hjem

Tønder havde også engang Æ Bossel. Hun var lille og tyk. Hun gik altid i den samme bomuldskjole med ternet forklæde. Til højtidelige lejligheder blev hun vasket.

Når vi nu snakker om kvinderne. Så havde de ofte eftermiddags – komsammen. Man forventede først at manden kom hjem hen på aftenen, efter at have besøgt nogle af de 80 værtshuse
i byen. Skete det at han kom hjem før, satte madammerne sig foran huset og sagde til de forbipasserende:

• Gå forbi – Gå forbi, Æ dæwl æ kommen hjem.

 

Fredskonference på Torvet

En morgenstund var der fredskonference på Torvet mellem Nis Process  og Markus og Anna Alarm. Men allerede efter den første punch var der igen fjendskab. Fredskonferencen blev aldrig genoptaget.

 

Liv og glade dage

Der var liv og glade dage i Tønder – dengang. De store markeder trak masser af folk til. Også fulde folk hørte til dagens orden. I 1871 skrev Tondernsche Zeitung:

• Vi lever i efterårets markedsglæder. Hele dagen og den halve nat bliver der spillet, fløjtet, trommet og sunget i gaderne, så ørerne er ved at falde af en. Til gengæld forstår vores værtshuse at underholde behageligt med musik og sang. Der er flere markedsboder end sædvanligt, krigspanoramaer, voksfigurer, nye karruseller og en dame på 400 pund og meget mere.

De danske bønder slog sig ned hos Mutter Hage i Hummelkæren. De tyske bønder slog ned i Weisser Schwan.

Til-førelsen af kvæg til markederne i Tønder var enorme, 15.000 – 25.000 stykker kvæg, et par tusinde heste og store mængder får. Der var sandelig liv og glade dage i Tønder. Byens fineste sted var Stadt Hamburg, hvor borgerskabet holdt store fester. Mellem Pebersgade  og Kogade lå Stadt Kopenhagen.

Så var det også Tonhalle, som oprindelig hed Zum Goldenen Klotz. Senere blev det renoveret og fik det flotte navn Stadt Wien.  Ja tænk i Tønder  var det i 1845 hele 17 bagere – og 10 slagterforretninger. Hvor mange er det i dag?

 

Dårlige veje

Forbindelsen til og fra Tønder var ikke gode – dengang: Vestslesvigske Tidende skriver i 1857:

• Ikke engang Postvejen mellem Ribe og Tønder er endog blot nogenlunde passabel. Man er nemlig 10 timer, om at køre 8 ½ mile.

I 1867 får man forbindelse til Tinglev. Og i 1878 åbnede den det holstenske Marsk – baneselskab.  I 1879 var der hestesporvogns – forbindelse til Højer.

 

Rutebil på afveje

I 1906 var der 146 heste i Tønder. Så sent som i 1934 blev der indført i politivedtægten, at der ikke måtte køres hurtigere end i jævnt trav. Kusken måtte ikke slippe tømmen eller springe af og på vognen i fart. I 1924 var der endnu flere heste end biler i Tønder.

I 1912 kom den første rutebil til Tønder på ruten Tønder – Emmersbøl. Allerede på første tur måtte gæsterne dog gå fra Aventoft. Bilen var simpelthen brudt sammen, og det skete mange
gange. Der var bestemt mere luksus i de tog, der kom til Tønder syd fra med rige tyskere som fortsatte videre til Højer – Sild. Min far fortalte, at han har været inde på vognene for at hugge sæbe m.m. Det må i altså ikke sige til nogen.

 

En udsat politimester

I 1926 hørte sammenstød til dagens orden i Tønders gader. Politimester Seidenfarden indførte total p – forbud. Det affærdigede store protester. I en artikel afsluttedes det med:

• værre end Mussolini

Da det rygtedes at det var en Seidenfarden,  der skulle være politimester, sagde mange i Tønder dengang:

• åh nej ikke endnu en tysker

Han var nok ikke så populær hos de tysksindede, efter at han udtalte:

• Tyskerne kan være meget rare mennesker, når blot man slår dem med en jernstang i hovedet.

 

De stakkels soldater

Ude ved Funkstation Ryttervej blev der i hast indrettet en barakby. Det var ikke de bedste forhold, der blev givet de stakkels soldater. En markvej førte derud. Den blev senere udbygget. Det var Popsensgade, Leos Allé og Dragonvej.

 

Det store stadion

For enden af Lærkevej lå det imponerende stadion. Her blev Onkel Martin  jysk mester i kuglestød, og min far spillede firmafodbold for Mester Ecks. Det var her vi skulle gå i strækmarch når der var skoleturnering. Og her trænede vi nogle gange med Lærkevejs Boldklub. Vi hed også F.C. Barcelona. Vores trænere var Kjeld Tychsen og John Andersen. En gang blev vi beordret til at skulle løbe 10 kilometer på stadion.

Vores egentlige fodboldstadion dengang lå ude ved Tved Plantage.

Det store stadion imponerede også andre. Kort efter Genforeningen besøgte formanden for Jysk Atletik Forbund stedet. Han beretter:

• Klokken 7 kørte vi til Idrætspladsen. Her fik vi den største og glædeligste overraskelse på hele turen. Vi havde ventet en mark, hvor der var gravet et hul til at springe i, og måske nogle kridtstreger til at markere banen med.
• I stedet for dette fandt vi en mægtig stor idrætsplads og et stort idrætshus, som samtidig blev brugt som tribune. Ved siden af var en nydelig lille restaurant med servering ude på den store terrasse.

 

Elga Olga gik i protest

Nu var det ikke alle der var lige begejstret for Tønder i tidens løb. Således smækkede Elga Olga i 1958 med døren på Tønderhus. Midt under en forestilling gik hun sin vej. Hun var utilfreds med bifaldet og støj fra køkkenet.

 

Asta Nielsen i Tønder

Og når vi nu er ved underholdning. Nede i Vestergade lå i mange år æ Kino. Cykelhandler Meinert Lützen fra Popsensgade kunne andet end sælge og reparere cykler. Som han selv sagde dengang:

• Æ Hai damalls te opgaw å untermahle Æ dramatische Stimmung.

Og det gjorde han også særdeles energisk på sin violin under en Asta Nielsen Film.

• Man ser Asta stå på Møns Klint med selvmord i øjnene, fødderne bevæger sig længere og længere ud mod kanten. Vinden suser gennem hendes sorte klædning.

Og Æ Cykelhandle”untermahle” den dramatiske stemning. Violinen nærmest skriger. Pludselig råber en tilskuer nede bagerst i salen op til lærredet:

• Asta, Asta tæe æ Geiger mæ.

 

Tysk i Tønder

Byen havde en tysk bürgermeister indtil 1937. I brandvæsnet var kommandosproget tysk indtil 1945. I Tønder Håndværkerforening var protokollen tysk frem til 1935. Det vakte oprør, da bankdirektør Rossen som den første talte dansk i byrådet. Efterfølgende betjente man sig af begge sprog. Men bürgermeister Johannes Thomsen  fortsatte udelukkende på tysk.

 

Er vi rigtig danske?

Nogle havde også svært ved at finde deres nationale sindelag. En del af de unge kom tilbage efter Genforeningen og stillede spørgsmålet:

• jamen fae, æ vi richte dansk?

 

Dansk valg

Efter Første Verdenskrig ville de handlende gerne sende deres medarbejdere på kursus i dansk. Men man havde svært ved at finde lokaler. Man ville ikke rigtig udleje til formålet. En dansk valgplakat blev produceret lige før valget i 1920. på den stod:

• Al unserer Not ist jetz vorbei
• Tondern wird danisch, glücklich und Frei
• Höhrt drum meinen Ratt, ihr alle
• Wälet jetz, das beste für Tondern stimmt Dänish, Ihr seid frei
• Dann vor aller Schrerei

Men det ville de tysksindede ikke finde sig i. De overklistrede alle plakater med den plattyske tekst:

• Und da glowst du!

Engang gik min kone og mig på  Knivsbjerg – mindretallets højborg. Vi kom forbi nogle gravsteder, og Rasmus, denne sides tekniske redaktør fornemmede, at her lå mange vigtige personer. Bagved gik formanden for det tyske mindretal, som vi hilste på. Pludselig udbrød Rasmus:

• Er det her Hitler ligger begravet?

Og sådan kunne vi blive ved. Kære tilhørere – tak for opmærksomheden.

Kilde

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere: 

– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, herunder 283 artikler fra Tønder 

 

Redigeret 1, – 11. – 2021