Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

En Tynne – Knajt i København

Oktober 22, 2011

Dette er tredje del af foredraget ”Fra Østergade til Nørrebro”  Dette er en humoristisk guide til hvordan det er at bo i København. Hvis du følger denne guide bliver det lettere for dig, at begå  dig her. Der er forskel på sønderjyder og københavnere, ikke kun på sproget, men også på den måde, man begår sig på, lever,
behov, vittigheder m.m. Find også ud af i hvilke bydele, du nogenlunde kan gå i fred. Læs også, hvad du helst skal undgå. Find også i denne artikel, københavnernes særheder. Fortæl dem aldrig at de har mere til fælles med svenskere end med jyder.

 

Københavnere elsker begrebet ”udkants – Danmark” 

Københavnerne elsker begrebet Udkants – Danmark. På den måde kan København fremstå som centrum og Jylland og især Sønderjylland som et u – land.   Man taler ofte om Jyde
– mafiaen,
der har tiltusket sig et stykke motorvej.

 

Dette begejstrer københavnerne

Noget som begejstrer københavnere er:

  • Kunstig strand
  • Arbejderklasse
  • At true med at flytte til Sverige
  • Enhedslisten
  • At hidse sig op over arkitektur
  • Juice – barer – de findes i næsten hver gade i København
  • Meget brede cykler, der fylder hele cykelstien 

 

Dette hader københavnerne:

  • At anlægge Lynetteholmen 
  • At bygge på Amager Strandpark 
  • Biler 

 

Vigtige milepæle i Københavns historie

Når du første gang er i København så bevæg dig ikke væk fra S – Togs skiltet. Det er et stort S. Ellers kan du ikke finde hjem igen. Det er vigtigt for dig at vide, at

  • Spillestedet Vega ligger over en begravelsesplads for urene
  • De offentlige fruentimmere, også kaldet ludere, blev undersøgt af politiet, for at tjekke om de yngste af dem, var udviklet nok til at kunne bestride erhvervet.
  • Tivoli skulle kunne pakkes ned i løbet af 24 timer, i tilfælde af svenskernes angreb.
  • I gamle dage blev fattige bragt til Københavns Universitet i Krystalgade, hvor de blev kogt og brugt til anatomiske forsøg.
  • Man har aldrig arrangeret traktor – træk på Kløvermarken på Amager, selv om man har nok af plads.

 

Cykling er en kampsport

I København er cykling en kampsport.

Du skal ikke ønske dig at komme bag en ladcykel, eller Christiania – cykel. Det er københavnernes svar på en trailer. Den er konstrueret sådan, at den fylder hele cykelstien i bredden i hvert fald på Amagerbrogade. Der findes 15.000 af dem i hovedstaden.

I 1985 skrev Emma Gad  i Takt og Tone .Hendes beskrivelse passer stadig:

  • Er der noget Punkt, hvor mangel paa god Tone – eller for at sige det rent ud – uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cykelsporten. Lære – og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter som Eneejere af. Det er som, der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en cykel.

Overhaler du to cyklende kvinder, kan du være sikker på, at de tale i I – pod, mobil eller lignende. Du får fingeren, hvis du påpeger, at de fylder for meget.

 

Færdselsregler gælder ikke for cyklister

Færdselsreglerne generelt gælder ikke for cyklister i hovedstaden. Her må man gerne køre over for dødt, cykle på fodgængerovergangene og fortove.  Man har indført cyklende politi, men
har ikke set dem siden starten.  Onde tunger påstår, at alle cykler er punkteret. De har ikke nogen til at lappe dem.

Heller ikke fodgængere synes, at kende reglerne. Således blev undertegnede angrebet af rasende pensionister med paraplyer, da de pludselig entrerede cykelstien. Bussen var 300
meter væk. Den kan godt gøre ondt sådan en paraply, når den rammer ens hoved.

 

Udbytte to stjålne cykler

Københavnerne gør ellers meget for cyklerne. Således bliver cykelstien på Nørrebrogade hele tiden bredere, og kørebanen smallere og smallere. Husk på at fra Nørrebro til Frederiksberg er cykelstien ikke ret bred. Her er det som regel kø, når du skal overhale. Langs den ene side af Søerne, er der en meget bred cykelsti.

Man har ofret 25 fodhvilere til de trætte cyklister. Og så har man brugt 3,5 millioner kroner til chip, så man kan finde sin cykel, når den har været stjålet. Man har fundet to. Men det er flot. For når man ringer til politiet, mens en polsk varevogn ved nattetide er ved at fylde bilen med cykler, så lyder det fra politiet, når man endelig kommer igennem. Vi har ingen ledige biler klar problemet selv.

 

El – Løbehjul 

Man havde ellers fået dem afskaffet. Men nu er de her igen. De ligger alle steder, hvor de ikke skal være. Københavnerne kan heller ikke rigtig finde ud af reglerne. Når de er blevet brugt, så kaster københavnerne dem i søerne eller kanalerne.

 

Metro ikke rutche-bane

En integreret sønderjyde nyder synet af en u-integreret sønderjyde, der sidder helt fremme i Metroens forrude og jubler, som var det en rutsjebane. Når man nu sidder i Metroen – lad være med at trykke på klistermærkerne for at komme ud. Dørene åbner automatisk.

 

Billig guidede tur

En billig tur rundt om i København  er havnebusserne. Her kan du også se Amalienborg. Her er ikke så mange forstyrrende turister. Der er dog ingen guide med på turen. Du skal selv forsyne dig med en kikkert og Politikens: Turen går til København.

 

De er ikke rigtige indianere

Når du beundrer de fløjtespillende indianere på Rådhuspladsen, skal du vide, at deres fjerpragt er falsk. Desuden spiller de playback til en ghettoblaster. Antagelig bor de i Rødovre eller Mjølnerparken.

 

Set i Olsen – banden

Virk ikke begejstret når du genkender en boligblok, du har set i Olsen – Banden eller Forbrydelsen.  Du skal heller ikke referer til Matador– spillet, når du nærmer dig Vimmelskaftet, Trianglen eller Büllowsvej.

 

Det er bare TV 2 – News

Når du hører en helikopter, så  lad vær med at spejde efter den. Så afslører du, at du er sønderjyde. Du skal heller ikke peje efter den, som du gør i Tønder.  Det er TV2 News, der er på vej til Nørrebro eller helikopteren på vej til Rigshospitalet.

 

Du når aldrig frem

Lad være med at flytte dig for udrykningskøretøjer. Skulle du gøre det hver gang, kommer du aldrig frem.

 

Københavnerenes afstandsbedømmelse

Når københavnere skal angive afstande, bruger de tidsbegreber. Bor man 2,5 km. Væk, så siger man:

  • 15 min. på  cykel
  • eller tre kvarter i bil

Ved bilkørsel tillægges altid desuden 25 minutter til et finde en p – plads.

 

Pas på dit kropssprog

Taler du sønderjysk spørger københavnerne, hvilket land du kommer fra. Kommer der sønderjyder ind i butikken og snakker, forlanger københavnerne, at det bliver tekstet.

Københavnere mener, at man kan genkende en sønderjyde på en dårlig krops-holdning, anspændte skuldre og en lidt flad energi.

Den største ansamling af sønderjyder møder man på Landbohøjskolen, hvor Æ Synnejysk Ambassade  holder til, eller på Amalienborg Slotsplads, når der er mærkedag.

Men du finder også mange sønderjyder ved at gå ind i en virksomhed og spørge efter chefen.

 

80 kr. for Stempelkaffe 

Københavnerne betaler rask væk 80 kr. for en gang stempelkaffe, blot man kalder det et eksotisk navn. Ja man har hele 15 forskellige navne til et kop kaffe.  Du skal nok vænne dig til de eksotiske navne og priser. Det er anderledes end i Tønder.

 

Pas på – Hot Dog

Københavnerne elsker navnet Gourmet. De betaler gerne tre gange prisen, når det hedder Gourmet –  Hot Dog. Pas på de steder, hvor man reklamerer med en over 150 års opskrift på hot dog. Navnet stammer nemlig fra England og hentyder til hvilket dyr, der oprindelig lagde kroppen til bespisningen.

En ristet hot dog med det hele, indeholder i København ikke rødkål.

Sennep er som udgangspunkt, den søde sennep. Man skal selv bede om den krasse.

 

Gode tips – til Københavner – Lejlighed 

Sønderjyder, der ikke har aftjent værnepligt som københavner, skal betale ekstra i husleje.

Gode tips til, når du skal flytte ind i en københavner – lejlighed:

  • Hvis der foran indgangsdøren står en masse Christiania – cykler, så du skal flytte disse for at komme ind ad hoveddøren, og skal du skræve over diverse barne – og klapvogne, samt trækvogne, kan du være sikker på, at blive vækket kl. 6 både i hverdagen og weekenden. Så er ejendommen invaderet af skrigende unger.

 

  • Ønske du mangfoldighed, skal du holde øje med paraboler. De er proportional med antallet af indvandrere. Sådan en parabol er udelukkende indstillet på at modtage arabiske kanaler. Som regel er der 8 indvandrere pr. parabol.

 

  • Man kan også gå efter andelsboliger, hvor der er ældre mennesker. Når de så bliver rigtig gammel og skal på plejehjem eller dør, bliver ejendommen som regel tilbudt nærmeste nabo. Så kan du pludselig lave en to gange to værelses lejlighed. Gå efter navne som Henry, Adele, Aaase, Ejvind, Edith, Kjeld eller Aage.

 

Københavner Bad

Man har et begreb, der hedder Københavner – bad. Det er nærmest en telefonboks med haveslange og dræn placeret midt i køkkenet eller i soveværelset.

 

Bak ind – toilet

Ikke alt er stort i København. Det gælder især lejlighederne. De københavnske badeværelser kaldes Bak – ind Toilet. Det kræver virkelig øvelse. Du skal bestemme dig inden, du går ind, hvad du skal. Man bakker nærmest numsen ind i et skabslignende rum. Men københavnere kan se fordele i alt:

  1. Tisser du i badet rammer du altid kummen
  2. Du gør badeværelset rent, mens du bader
  3. Væggene vil altid gribe dig, hvis du er beruset
  4. Har du tømmermænd og dårlig mave, kan du sidde på toilettet og kaste op i håndvasken.

 

Ufattelig meget larm

Bor man i de københavnske etageejendomme er det ufattelig meget larm. På Østerbro sender økologiske forældre deres afkom på græs flere gange daglig. Det skaber også tumult.

Som sønderjyde skal man lige vende sig til:

  1. Lyden af overboen, der tisser
  2. Snorkende eller stønnende medborgere. Alle sover med åbne vinduer om sommeren
  3. Og hvis den ellers virker – dørtelefonen. Dens ringen er altid et chok. Ofte er det udlændinge, der ringer på alle dørklokker og meddeler -”Reklamer” . Og dem er det ufattelig mange af.
  4. Mange københavnere har et anseeligt antal af I – pads, Tabs og mobiltelefoner. De siger en anden lys hver anden gang. 
  5. Din dørtelefon kan også udgive diverse lyde fra sig 

 

Københavnere er glade for overvågning 

Københavnere er meget glade for overvågning. Hver gang de ser et kamera i bybilledet hilser de pænt. Det kunne nemlig være, at det var det rigtige TV. De går også ind for ansigts-genkending. Derfor lægger alle københavnere make up hver gang de skal hen efter Fast Food.

 

Ekstra gebyr for visse varer

Man behøver nødvendigvis ikke at flytte rundt i København hele tiden. Man kan stoppe en af de 15.000 ladcykler og tilbyde 100 kr. for en flytning. Gør lige opmærksom på, at du ikke har håndvåben eller narko. Det kræver københavnerne som regel et ekstra gebyr for.

Man kan også bruge biludlejningsfirmaet

Lej et lig. Det er som regel faldefærdige varevogne, som måske ikke holder til flytningen.

 

Svenskerne – fælles fjende

Hvis du vil gøre dig gode venner med en københavner, skal du bare fortælle dårlige vittigheder om svenskere. En fælles fjende er godt. Man kan godt bruge de dårlige jokes, man kender om tyskere, men husk. Svenskere går ikke i gule regnfrakker og Helmut Schmidt kasketter.

Og man plejer heller ikke at klippe danske piger skaldet, når de er kærester med en svensker.

 

Gør som om du forstår svensk

Du skal som sønderjyde ikke spille fornærmet, når du bliver ekspederet af en svensker. Gør som om, du forstår alt, hvad der bliver sagt. Disse har ikke fundet det nødvendigt, at lære dansk.

Fortæl aldrig en københavner, at han har flere gener til fælles med en svensker end til en jyde.

 

Motionsløb populær om søndagen

Motionsløb omkring søerne er moderne, især om søndagen. Det har vi alle prøvet. Men husk de søer er ikke ægte. De har faktisk været brugt til drikkevand. Men det kan være farligt. For på samme tid fremviser alle nybagte forældre deres afkom.  Og den plads du deler med disse kondiløbere er ikke uendelig stor. Nogle københavnere skal have mere plads end andre. Derfor pas på de ikke havner i søen. Som et nyt tiltage, så mener el – løbehjulsbrugere også at de har adgang her.

 

Frivillig i Havnen

I mange jyske byer er det forbundet med livsfare at hoppe i havnen. I København gør man det frivilligt.

 

Åbenlys tale om sexliv

Og en københavner taler hele tiden og længe. De taler åbenlys om deres sexliv i mobiltelefoner på cykelstien, bussen og S – toget. De elsker at blive set og hørt.

Københavnere griner også af deres egne vittigheder. Du bør som sønderjyde også grine, når du fortæller en vittighed, så signaliserer du, at du er i gang med en vittighed.  Men du skal nok ikke regne med at en københavner forstår den – hverken på den ene eller anden måde.

 

De forskellige behov

De væsentligste behov for en sønderjyde er at trække vejret, få søvn og have et varmt sted at skide. Københavnernes behov er sushi, løbe omkring søerne og have mange hits på google.

 

Husleje – uforudsete udgifter

Mange københavnere betragter husleje – og varmeregninger som uforudsete udgifter. Byture, cafébesøg og pizzaer er faste udgifter. Hvis du har bil i København,  ja så kan du roligt afsætte 2.000 – 3.000 kr. hver måned til parkeringsafgifter  og parkeringsbøder

 

Pisserenden og Skidenstræde

Pisserenden i det Indre København er et mondænt sted med eksklusive restauranter og spisesteder og dyre tøjbutikker. Men som sønderjyde vil du hurtig opdage, hvorfor det hedder sådan. For kigger du i opgange, døre, porte og baggårde, forstår man godt, hvorfor det hedder Pisserenden.

Man havde også i København noget der hed Skidenstræde.

Dunsten af afføring var simpelthen så kraftig. I 1818 fik man navneforandring til Krystalgade.

Man kan ikke finde noget sted, der hedder Lokum. Datidens ord for Lokum hed Hysken. Og der findes faktisk noget, der hedder Hyskenstræde.

 

Lorteøen

Ja når vi nu er der, så hedder Amager, Lorteøen, fordi man her smed Københavns lort. Det var nat-mændene, der tømte spandene, mens folk sov. Og de vogne det blev transporteret i, hed chokoladevogne. Det er ikke fordi, at københavnerne taler uden om 

Og tænk, sammen med lokalhistorisk Forening på Nørrebro fyldte vi en hel kirke, for at snakke om Lort og Latriner på Nørrebro.

 

Pas på  – tåregas

Du skal vide, at når du besøger Nørrebronx også kaldet Nørrebro, skal du tage nogle forholdsregler i tilfælde af tåregas angreb. Skyl øjne, mund og næse i mælk. Behovet for dette har dog været større.

 

Klappet på inderlåret af en mandelig betjent 

Sig ikke grimme ting til en morgensur betjent. Ofte er Nørrebro visitationszone, og det er ikke noget, der er værre at blive klappet på inderlåret af en mandelig betjent. Og så kan han være fra Jylland.

 

Du skal ikke ligne en lømmel

Undgå at ligne en lømmel. Arrestation kan finde sted uden grund. Betjente kan nemlig bruge den såkaldte lømmelpakke. Engang blev 2.000 lømler anholdt. En del af dem blev anbragt i hundeburer.

 

Brug hættetrøje med omtanke

Brug hættetrøjer med omtanke. Forkert brug kan få alvorlige følger. På Nørrebro  bruger man oftest hætten. I Sønderjylland hænger den bare på.

 

Frokost oven over de døde

Mens orme gnasker sig igennem de mest eksklusive andel af jordiske rester, sidder studerende, børnefamilier og nyforelskede og indtager frokosten ovenover de døde – på  Assistens Kirkegård. Jo det var noget andet, at få mad hjemme i haven på Lærkevej 25.

 

Thomas Helmigs Plads

Skt. Hans Torv  bliver kaldt for Thomas Helmigs Plads på grund af den store mængde af jyder. Københavnerne accepterer navnet for at jyderne føler sig som gæst på tålt ophold i København.  Her er uret på tårnet af Skt. Johannes Kirke også indstillet efter Århus – tid.

 

Københavnernes svar på  Landsstævne

Demonstrationer foregår ofte på  Nørrebro. Men de falder sjældent i god jord hos politiets indsatsledere – der ofte er fra Jylland.  Og 1. maj månederne i Fælledparken er Københavns svar på Landsstævnerne.

 

Er burkaen ægte

Hvis du møder en tillukket klædedragt, så hedder det en burka. Der går to rundt på Nørrebro.  Men det kan også være en undercover – journalist fra Ekstra – Bladet eller et efterskole – projekt, der gemmer sig under klædet.

 

Undersøg, hvad der er politisk korrekt

Man skal passe meget på, hvordan man helt politisk korrekt omtaler de fremmede. De kaldes ikke gæstearbejdere, nydanskere, perker, flygtninge eller perle. Hvis du skal vide, hvilket ord, du skal bruge i dag så tjek på på politiken.dk

Du skal ikke spørge, hvor de kommer fra. Det vil sige, det må du godt spørge din kioskmand, din grønthandler, din pizzamand og din frisør om. Det skal være plads til alle, også  til sønderjyder.

Københavnere på Nørrebro kan finde på at prise mangfoldigheden og samtidig beklage sig over, at der er alt for mange indvandrere.

 

Masser af hvidvins
– branderter

Følg med Facebook, når du vil til releaseparties eller ferniseringer. Dem er der mange af, især i meget små lokaler og især på Nørrebro. Her kan du få dig en rigtig hvidvins – brandert. Københavnerne kunne aldrig finde på, at smide dig ud. Tænk hvis du var anmelder.

 

Pas på  t – shirts

Man skal ikke købe t – shirt med påtryk Vesterbronx eller Nørrebronx. Man skal købe neutrale klædningsstykker. Man kan altid sige, at de er købt på et loppemarked i Berlin, New York
eller Tokyo. Det er cool, at sige det i København.

 

Brug aldrig jyde – vittigheden

  • En ung mand kommer til session og lægen undersøger, hvordan han er skabt
  • Jeg kan se, at du er omskåret, Er du jøde?
  • Nej svarer manden, jeg er jyde, og det der er bare slidtage.

 

Ingen skudhuller på  Østerbro

Du skal være klar over, at Østerbro, hvor jeg bor ikke er fuld af skudhuller og narkomaner. Der er heller ikke noget, der hedder Østerbronx. Her i dette fine kvarter betaler man masser af penge for en vintergæk hos blomsterhandleren.

 

Stakkels barn

Når du så som sønderjyde føder et københavner – barn kan du godt kræve psykolog – hjælp. For der sker nogle ting:

  • Når barnet som den eneste ikke spiser op ved bordet.
  • Når barnet stirrer tomt hen foran sig, når farmor peger ned i billedbogen – Hvad siger grisen? – Hvor er koen?
  • Måske skal du søge hjælp hos andre sønderjyder i hovedstaden.

Du skal heller ikke forvente at din ny svigermor kan lave opbagt sovs.

 

Stop en sønderjyde

Når du skal have sat hylder op, så  stop en tilfældig sønderjyde på gaden. For det eneste Gør det selv arbejde en københavner kan, er at sætte spånplader op foran vinduerne, når der er optræk til ballade på Nørrebro.

 

De fleste kommer med hjem

Bliv heller ikke overrasket over, at dit barns børnehave ikke er større end et bryggers. For om lidt kommer der en stor bus, og kører dit barn og andre uden for København.  Det kaldes en Udflytterbørnehave.  Langt de fleste børn bliver fundet ude i skoven, inden man igen tager hjem.

 

Brug ikke disse ord i København

Det er nogle ord, du ikke skal bruge, når du færdes i København:

  1. Træls – drop ordet med det samme
  2. I Sønderjylland fryser man fingrene. I København fryser man om fingrene. Forbered dig på spørgsmålet: Hvordan fryser du sine fingre – putter du dem i fryseren?
  3. Kald ikke et lyskryds for blinklys. Et blinklys er noget, der sidder på en bil.
  4. Københavns banegård hedder i daglig tale, Hoved-banen, og slet ikke banegården. Kald det heller ikke Togstationen. Og i København har man heller ikke sådan en ordning som i Tønder, hvor det hedder Tønder H og Tønder Øst.
  5. Kald ikke Strøget for Gågaden

 

Vink til mor – i fjernsynet

En af fordelene ved at bo i København er at man kan komme i fjernsynet. Det gør man ved at stille sig ind og vinke under optagelserne til Aftenshovet og God Morgen Danmark.

 

Sønderjyder drukner i turister

I Indre By som ikke hedder Centrum kan sønderjyder bo i fred. De drukner i mængden af turister.

 

Beskyldes for at gøre det hyggelig

På Vesterbro bliver sønderjyder beskyldt for at gøre det lige så hyggelig som Tønder. Her på Vesterbro er jyder generelt en betydelig minoritet.

 

Alarm på  Christianshavn

På Christianshavn er det højeste alarmberedskab med hensyn til sønderjydernes bondementalitet.

 

Plads til kummefryser på  Frederiksberg

Frederiksberg er det eneste sted, hvor der også er plads til en kummefryser. Her er det ufarligt at færdes for sønderjyder med penge og god opførsel. Brovtende sønderjyder, talende sønderjysk i træsko bliver dog mødt med nedladende blikke.

 

Hjemve – så Østerbro

Jyder med hjemve kan dog tage en tur op ad Østerbro. Her er både Randersgade, Viborggade, Århusgade og Ålborggade, stavet med Å. Her er også en gade opkaldt efter en
fysikus fra Tønder .

 

Minder om Slesvig og Sønderjylland

På Nørrebro  og en del af Frederiksberg har man opkaldt gader efter politikere fra Slesvig – Holsten. Der er også en Genforeningsplads og Genforeningskirke.

 

Pas på  din tarmflora

Men ellers er det at bo på Nørrebro – med livet som indsats, også for sønderjyder. Måske skal vores tarmflora lige omstille sig til det eksotiske køkken, der udspiller
sig her.   Og man skal lige vænne sig til, at foredrag i Mjølnerparken bliver oversat til urdu.

 

Sønderjysk kaffebord bliver misbrugt

Københavnerne er faktisk vilde med Sønderjysk Kaffebord. De er så vilde med det, at de præsenterer en masse lagkager og kalder det for Sønderjysk Kaffebord. De har ingen begreb om Ballume Knepkache, Bekkenøer. Brøetort eller Goeraj.

De ved ikke noget om de syv bløde og de syv hårde kager.   Men kære sønderjyde, tilgiv de københavnere. De ved ikke bedre.

 

Velkommen til hovedstaden

  • Kære sønderjyske medborgere, jeg håber, at jeg med denne guide har gjort det lettere for dig, at begå dig i det sønderjyske.
  • Kære Sønderjyde, velkommen til hovedstaden

 

NB: 

Og selv om københavnerne praler af al den teknik, de kan præstere, så har de endnu ikke fået tekstet, når vi taler sønderjysk

 

Om mere NB 

For at skrabe endnu flere turister til, så har Visit Copenhagen indført en regel med at kinesere ikke skal gennemgå et cykel-kursus inden de sætter sig op på sådan en. Resultatet er, at de ikke kender de danske færdselsregler. Desuden ser det ud, at de har fået dispensation til at køre mod dig på cykelstien. Hvordan se fremover gebærder sig på El – løbehjul skal tiden vise. Der er foreløbig bevilliget penge til at sætte det kinesiske tegn for Stop and Go på alle El – løbehjul.

 

Kilde:

  • Samtlige Litteraturlister

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler heraf
  • 304 artikler fra Nørrebro
  • 191 artikler fra København
  • 283 artikler fra Tønder

Redigeret 31. – 10. – 2021.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder