Tønder og Omegn – 9. april 1940

En ordonnans kørte lige foran de tyske tropper og alarmerede kasernen i Tønder. Her kom til kampe i Abild, Sølsted og Bredebro. En kone forrådte soldaternes gemmested i Bredebro. En kobling røg af en af motorcyklerne. Og på Torvet i Tønder spyttede man efter de danske soldater og hånede dem.

 

De danske tab i Sønderjylland

I kampene mod tyskerne den 9. april var der 13 døde og 29 sårede på dansk side.

 

Alarm – beredskab

Allerede den 8. april var der befalet Alarmberedskab. Dette er højeste beredskab, som anvendes i fjendens nærhed. Ved dette beredskab holder et kompagni, batteri, deling osv. sig samlet i store rum, så man let kan komme ud.   Hjelme tornystre og brødposer kan aftages. Lædertøj kan løsnes, men ikke aftages. Al udrustning skal være på eller hos manden undtagen gevær, der normalt sættes sammen uden for rummets udgang.

Der skal til stadighed brænde afblændet lys i alle kvarterer. Der udleveres ikke bagage. Kørertøjer holdes pakket. Der hvor der forefindes heste, hviler mandskabet sammen med disse.  Motorkøretøjer holdes parat til øjeblikkelig start. Om nødvendigt varmes motorerne op med passende mellemrum.

Fra samtlige kvarterer afgives alarm – ordonnanser til nærmest foresatte chefs kvarter. I alle chefkvarterer skal der være telefonvagt døgnet rundt. Ved samtlige kvarterer blev der opstillet alarmpost.

 

Forhøjet beredskab

Næsthøjeste beredskabsform var Forhøjet beredskab.  Her skal tjenestefrit personale blive inden for afdelingens område og fra mørkets frembrud være i kvarter. Styrken samles til færre og større kvarterer. Der kan hviles afklædt. Våben og udrustning skal være anbragt således, at man selv i mørke kan gøre klar til øjeblikkelig udrykning.

 

Motorlarm den 8. april

Den 8. april krænkede et par tyske flyvere dansk territorium. Allerede tidlig om aftenen kunne der fra Sæd høres motorlarm. Ved 22.30 tiden kunne man fra Sæd Grænse se en ivrig trafik af biler og motorcykler.

 

Ordonnans til kasernen

En ordonnans var placeret ved grænsen. Han startede sin motorcykel og kørte mod Tønder. På kasernen løb han op på Bataljonskontoret. Obersten kom ind, og hørte meldingen om, at tyskerne var gået over grænsen. Der blev øjeblikkeligt alarmeret.   I Tønder,  hvor oberst A. Poulsen var chef, bestod styrken af Fodfolkspioner – kommandoens Befalingsmandsskoler
som igen bestod af Første Afværgeafdeling og 2. Cyklisthold, og et egentlig fodfolks – pioner – kompagni.

 

Grænse-gendameriet alarmerede

Fra Grænse-gendameriet  indløb der fast en situationsmelding hver time.

• Kl. 3.20 meldtes om motorlarm fra køretøjer langs grænsen fra Rends til Aventoft.
• Kl. 4.10 indløb melding om, at fire tyske militærpersoner stod og rokkede ved den danske grænsebom.
  Men en ordonnans kom som skrevet med alarmeringen.

 

Tyskerne stod næsten udenfor

Ordonnansen  blev bedt om, at køre mod Sæd, for at undersøge, hvor vidt tyskerne var kommet, men han nåede kun et lille stykke ned af Carstensgade, hvor han mødte en tysk motorcykel og tre panservogne. Han passerede tyskerne uden at det blev skudt på ham, og det gjorde han også på tilbagevejen.

Garnisonskommandanten gav ordre til tilbagetrækning. For skolernes vedkommende lød ordren at gå tilbage til Bredebro, mens Foldfolkspioner – kompagniet skulle rykke over Vennemose til Løgumkloster.

 

Ved Abild

Da man nåede Abild gik halvdelen af skolen i stilling, mens resten sendtes videre til Sølsted.  Om morgenen var soldaterne blevet vækket-

• kl. 4.30. De havde alle sovet i gymnastiksalen. Allerede ti minutter efter var de parate ved deres cykler.

Styrken ved Abild havde ikke nået at etablere en effektiv vejspærring før fjendtlige motorcyklister og panservogne dukkede op. Man nåede at få en påhængsvogn kørt frem og vendt på tværs af vejen på hovedvejen syd for Abild.

 

Koblingen gik

Men det kneb gevaldigt med at få krudtet frem til Abild. Den motorcykel, der stod parat med ammunition til maskinkanonen, ja den havde en defekt kobling. De to elever måtte skubbe motorcyklen de ca. 1 ½ km frem ad landevejen mod  Abild  med tyskerne lige hælene. På et tidspunkt måtte de lade motorcyklen stå. Det vil sige, at de tog nogle magasiner med sig efter at de havde skjult motorcyklen.

En maskinkanon åbnede ilden og tvang den forreste panservogn til standsning. Blandt andet på grund af den mangelfulde vejspærring besluttede kaptajnløjtnanten at gå tilbage til Bredebro for at vinde tid til at indrette spærringer.

 

Forfulgt af soldater

De to elever blev nu forfulgt af tyske soldater. I Abild lykkedes det for den ene at få fat i en cykel. Han forsvandt mod Tyvse.  Den anden søgte tilflugt i et hus, hvor han søgte dækning. Derfra beskød han tyskerne. Nu var der kun to tilbage. De forsøgte, at få fat i ham, der flygtede på  cykel. Senere vendte de tilbage og søgte efter den anden. Han havde gemt sig i spisekammeret, og der fandt tyskerne ham ikke.

Meningen var nu, at han ville slæbte den gemte motorcykel til Abild for at få den repareret. Men så mødte han Røde Kors Vognen. Og her fortalte man, at al modstand skulle opgives.

 

Tilbagetrækning fra Sølsted

I Sølsted  beordredes alle cyklisterne til Bredebro, således at der kun befandt  en Panserværns – halvdeling, da fjenden ca. 45 minutter efter viste sig. Den forreste panservogn blev ramt og
kørte i grøften. Den næste blev ligeledes ramt, men trak sig noget tilbage og åbnede ild med maskingeværer. Granater blev også kastet. Herefter gav kaptajnløjtnanten ordre til tilbagetrækning  til Bredebro. På vejen blev styrken angrebet af fly. Kuglerne begyndte at smælde omkring den danske styrke.

Det var ikke let for cykelkompagniet med tornyster og kappe på. Dette ragelse besværliggjorde bevægelserne.

 

Røbede gemmestedet over for fjenden

I Bredebro kom der til en kort ildkamp. Trefods – geværet kom i stilling ca. 50 meter syd for vejspærringen i en have lige ved vejen. Styrken fra Sølsted ankom. Ca. 100 meter sydligere åbnede et rekylgevær ild. Men det var kun i meget kort tid.

En kone, der havde set de danske soldater, røbede skjulestedet for de tyske fjender.

Man flygtede hen i en kalkkule ca. 10 meter fra vejen. Her så man, at flere blev taget til fange. Her lå man det meste af formiddagen. Da der kom en lille pause i kolonnen søgte man ind på en gård. Her fik man at vide, at de danske soldater havde fået ordre til at indstille al modstand og at man skulle overgive sig.

Da flere panservognskompagnier dukkede frem i den danske styrkes venstre flanke på vejen fra Løgumkloster indså Kaptajnløjtnanten, at kampen var håbløs. Tilbagegang var umulig, hvorefter man opgav modstanden. De danske soldater afvæbnet. Mens det foregik begyndte tyskerne pludselig at åbne ild fra kirkegården.

 

Læg på  plads igen

Civilbefolkningen var dukket op. De trodsede de skarpe projektiler. Der blev bakset med nogle sten og en vogn til afspærring og midt i det hele kommenterede en bonde situationen:

• I må  ikke smide de sække sådan. Det er mel i, og brændet skal I lægge på plads igen.

Han havde åbenbart ikke forstået alvoren i det hele.   Der var faktisk lavet fire afspærringer ved Bredebro. Allerede fra Sølsted havde fly beskudt de danske soldater.

 

Hånet af Tønders borgere

Efter overgivelsen blev de danske soldater proppet i to rutebiler og kørt til grænsen. Igennem Tønder By stod folk og hånede dem. Samtidig spyttede de på busserne. Efter at have været  over grænsen i en halv times tid, blev soldaterne ført tilbage til kasernen i Tønder.

Fodfolkspioner – kompagniet, der som nævnt skulle gå tilbage til Løgumkloster gik først i stilling i Tyvse. Kompagniet kom dog ikke der i kamphandlinger med de tyske tropper.

 

Danske fly skulle overvåge

Den 8. april kl. 12 blev der givet ordre til højeste alarm ved Luftværnsartilleriet ved Løgumkloster. Der blev udleveret skarp ammunition til befalingsmænd og mandskab. Ingen måtte forlade batteriet.  Man havde lige inden modtaget ordre fra afdelingen i Rødekro, at man ikke måtte skyde, da danske flyvemaskiner i løbet af eftermiddagen ville overtage bevogtningen af luftrummet over grænseegnene

Man afventede derfor i løbet af dagen marchordre nordpå. Men intet skete, og der var heller ikke spor af danske flyvemaskiner.

 

Larm høres fra Sild

Klokken 23 fik batteriet ordre til at lade soldaterne gå i kvarter  Klokken 4.30 ringede løjtnant Kjølsen, der i lytterapparatet havde hørt stærk flyvemaskine larm fra øen Sild.

 

Ram på bombefly

• Kl. 5.15 blev batteriet overfløjet af en tysk jagermaskine i en afstand af 2.500 meter. Den blev beskudt af 75 mm luftværnskanon. Maskinen sprang straks i vejret for at undgå videre beskydning. I alt blev der afgivet 6 skud.

Batterichefen blev vækket ved skydningens begyndelse og han gav straks ordre til at standse beskydningen.  Mens batterichefen var undervejs blev en tysk bombemaskine, da batteriet følte sig truet beskudt med 20 mm maskinkanoner i en afstand  af ca. 1.800 meter Maskinen blev truffet. Maskinen forsvandt i dykningen bag Vognhøj,  som om den gik ned.

De soldater, der skød fra batteriet havde aldrig skudt med materiellet før.  Senere fik man da også underretning om, at en bombemaskine skulle være landet ved Skærbæk, fordi tre af den syv mands store besætning skulle være blevet dræbt.

 

Batteri blev omringet

Batteriet fik ordre til at afmarchere til Vejle. Civilkøretøjer begyndte kl. halv syv at ankomme til batteriet. Man begyndte derefter læsningen af ammunition m.m. På det tidspunkt var Løgumkloster By  besat af tyske panservognstropper. Og det varede ikke længe før batteriet var omringet af tyske panservogne.

Batteriet blev ikke afvæbnet, men fik henstilling på at sætte geværerne sammen og lade mandskabet træde tilbage. Mellem klokken syv og halv otte fik mandskabet af de tyske myndigheder lov til at hente forplejning.

Kilde

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler
  
  

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• under Tønder ligger der 283 artikler
• under Besættelsestiden (Før/under/efter) ligger der 362 artikler 

Redigeret 1. 11 . 2021