Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Efter skuddene

November 16, 2026

Efter skuddene

Vi har læst en meget spændende bog ”Efter skuddene – 80 års tavshed i jagten på Gestapos ulve”. Det handler om mordet på Cato. Hans søster forsøgte at opklare mordet og efterlod en kasse. Denne kasse overtog to journalister, der skrev denne bog. Om de så fik opklaret mordet – ja det må læserne selv finde ud af ved at læse bogen. Over 413 uopklarede drab. Undertegnede har selv været med til at skrive en bog, hvor vi opklarede et drab. ”Tavshedens mur”. Cato var meget aktiv i frihedskampen. Han studerede medicin og dyrkede masser af sport. Store ændringer den 29. august 1943. Jøder gemte sig i skovene. Alle der hjalp, løb en risiko. Elever søgte mn at holde uden for men de kunne undgå at se, hvad der skete. 1.500 – 2.000 jøder blev hjulpet via Bispebjerg Hospital. Schalburg-mand drukket fuld i snaps, da han kom for tæt på. Næsten alle landets hospitaler hjalp til. Tyskerne fattede mistanke. Omsætning på en million kroner. Redningsaktion kunne have endt galt. Centralen på Bispebjerg Hospital blev flyttet flere gange. 400 personer hed pludselig Hansen. Maskinpistoler pegede mod lægerne under operation. 19 læger døde under besættelsen.

 

 

413 uopklarede drab

Jo vi har været her før. Og det er på Bispebjerg Hospital under besættelsestiden. Men i denne bog skal vi have afklaret, hvorfor Cato Bakman skulle dræbes. Vi har tidligere nævnt ham.

Bogen er skrevet med stor indlevelse, man kan næsten ikke slippe den. En af forfatterne har fortalt, at der alene i København er 413 uopklarede drab og drabsforsøg i krigens sidste halvandet år. Og så mener han at det var et slapt retsopgør, hvor der kun blev rejst 77 sager.

 

Vi har selv oplevet det

I forbindelse med en udgivelse, som undertegnede udgav i 2017, fandt vi 5 uopklarede mordsager i et meget lille område ved grænsen i et meget kortere tidsrum. Her ville man ikkerejse en ny mordsag trods nye beviser. Man nægtede os arkivindsigt og myndigheder ville forhindre udgivelse.

 

Tilladelser til arkivindsigt

Sprang Cato Bakman selv fra 3. sal? Blev han smidt ud? Omstændighederne kan du læse i bogen.

I denne bog bliver det kigget ind i det hemmelige netværk blandt dem i de hvide kitler. Det er Catos søster, der i alle årene har opsøgt arkiver for at søge sandheden. Undertegnede ved, hvor opslidende dette er.

Sikke en tålmodighed, der kræves. Forfatterne fik tilladelser, som vi aldrig fik, da vi skrev vores bog. Men denne bog er mere spændende end en krimi.

 

Tavshedens mur

Det var Cato Bakmans søster – Inger, der gerne ville have navn/navne på vedkommende, der havde skudt hendes bror. Hun begyndte selv at undersøge sagen. Hun ville ikke bare have, at det skulle ties ihjel. Det er det så mange mord, der er blevet i de fem forbandede år. ”Tavshedens mur” bæres videre fra generation til generation.

Inger døde i 2014. Hun fik aldrig svar på sine spørgsmål. Hun efterlod dog en arkivkasse i håb om, at der var andre der ville fortsætte med at opklare drabet. Og det var det sandelig. To journalister fortsatte og dykkede ned i adskillige arkiver.

 

Cato’ s frihedskamp

De interviewer også børn og børnebørn til gamle modstandsfolk. De afdækker ikke blot mordet på Cato’ s frihedskamp men også det hemmelige lægenetværk som Cato var en del af.

Men så var det også lige den bitre magtkamp mellem den voksende modstandsbevægelse og den krigshærdede Gestapo – afdeling IV2a.

 

Ændringer fra den 29. august 1943

Den 29. august 1943 betød ændringer i Danmark og det gjorde det også for jøderne. Samarbejdspolitikken var brudt sammen. Regeringen kunne ikke acceptere dødsstraf for sabotage og anden landsskadelig virksomhed. Tyskland øgede Gestapos indsats fra den 15. september 1943. Forholdet mellem danskerne og besættelsesmagten blev præget af tiltagende konfrontationer. Deltagelsen i modstandskampen var således forbundet med betydelig risiko.

I 1942 var Werner Best blevet ”Reichsbevollmächtiger” i Danmark. Han var bestemt ikke blandt Guds bedste børn. Han deltog i mordene på SA-medlemmer (1934) i Sydtyskland under ”De lange Knives Nat”. Han arrangerede mordet på mere end 10.000 polakker efter invasionen i 1941 som leder af Gestapo og tilsvarende arrestation af franske jøder.

Sygehusene måtte behandle et stigende antal sårede sabotører. Og de skulle holdes borte fra tyskerne

 

Cato studerede medicin og dyrkede sport

Cato studerede medicin og dyrkede sport. I bogen lærer vi ham at kende. Og det er utroligt, hvor meget han var involveret i. Han var med til at lave de illegale blade Frit Danmark og De Danske studenter. Cato og hans bedste kammerat mødte den kendte modstandsmand Jørgen Kieler og kom med i hans gruppe – Holger Danske.

 

Meget aktiv i frihedskampen

Cato var med til at starte de første studentergrupper inden for Frit Danmark. Han var medgrundlægger af ”Nyhedstjenesten” samt Studenternes Efterretningstjeneste. Han spillede en aktiv og koordinerende rolle i at bringe jødiske flygtninge i sikkerhed. Han var med til at organisere hemmelige ruter fra bl.a. Bispebjerg Hospital til Møn via Liselund og Hotel Stege. Senere var det så Vedbæk Havn.

Ja så deltog han i egentligt sabotagearbejde og ydede hemmelig lægehjælp til sårede modstandsfolk.

 

Jøder gemte sig i skovene

Mange jøder gemte sig i skove. De vidste ikke, hvem de kunne stole på. Gruppen gennemsøgte skovene og hjalp jøderne til at komme med både til Sverige. Cato kontaktede Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital, for at få gemt jøderne indtil de kunne komme med en båd til Sverige.

 

Alle der hjalp, løb en risiko

Alle dem, der hjalp med dette løb en stor risiko. Og mange var involverede. Undertegnede kender udmærket Bispebjerg Hospitals kældre. Dette var et godt gemmested. Men kunne man nu være sikker på, at folk ikke var tyskervenlig?

Første april 1943 bestod sygeplejepersonalet på Bispebjerg Hospital af en forstanderinde, en viceforstanderinde, en instruktionssygeplejerske og en husmor. Desuden var der 20 oversygeplejersker, 130 assistenter, 170 elever, 57 vikarassistenter og 92 privatsygeplejersker.

 

Eleverne søgte man at holde ude

Man forsøgte at holde sygeplejeeleverne ude af aktionerne, men de kunne ikke undgå at vide, hvad der skete. De kunne se, når der kom en lastbil fuld af mennesker og holdt ved indgangen til kældrene. Menneskerne skyndte sig derned. Og det var bange mennesker.

De fleste sygeplejerske var ugifte og boede lige uden for hospitalet i nye bygninger på Charlotte Muncks Vej, kun adskilt fra hospitalet af et 2,2 meter højt gitter lige over for hospitalets tidligere sygeplejebolig og på den anden side ud mod Tagensvej.

I 1943 var der i gennemsnit 863 patienter og i alt 1.000 ansatte.

Man forsøgte at holde de tyske soldater ude af de danske sygehuse. Og dette lykkedes næsten.

 

1.500 – 2.000 jøder hjulpet via Bispebjerg Hospital

Af de 8.000 jøder, der slap over Sundet, blev mellem 1.500 og 2.000 hjulpet via Bispebjerg Hospital. Og det skete på mindre end en måned.

Og tyskerne slog da også til. Det skete natten til den 13. oktober. Alle indgange til Bispebjerg Hospital blev bevogtet. Det var imens, der var 200 jøder gemt i sygeplejeboligerne.

Ja selv ambulancer til og fra sygehuset blev undersøgt af tyskerne. I gadedørene til sygeplejerboligerne stod Schalburg – folk og holdt øje med sygeplejerboligerne. En stikker i hele netværket havde man mistænkt for at angive især jødiske børn.

 

Schalburgmand drukket fuld i snaps

En Schalburgmand fandt selv på at undersøge disse boliger. Men så slog sygeplejerske Signe Mogensen til. Manden blev tilbudt snaps. Han drak en halv flaske, som var proppet med sovepiller. Og så overmandede Signe manden. Det vil sige, at hun tog tøjet af ham.

Klokken 9 næste morgen startede et falsk hurtigt arrangeret begravelsesoptog. Op til 30 taxaer deltog. I disse sad bl.a. nogle af de 200 jøder. Et par lastbiler deltog også.

 

Gestapo ventede

Den 9. december 1943 ville Cato besøge reservekirurg Karl Henrik Køster i dennes lejlighed på hospitalet. Køster var en slags leder af hjælpearbejdet på Bispebjerg Hospital.  Men Gestapo overvågede stedet. Og Køster var ikke hjemme. Men da han trådte ind i hjemmet, blev han overfaldet af Gestapo-folk

Han sprang ud ad vinduet på 3. sal, men blev straks beskudt. Og 4-5 kugler ramte ham. Der blev anbragt et kors på stedet til minde om begivenheden. Men det er blevet fjernet. Og så vidt undertegnede kan se, er der ikke anbragt nogen mindeplade.

Fru Køster og flere andre blev taget med.

 

Er de skyldige blevet fundet?

Dr. Køster blev ved Catos flugt advaret og nåede til Sverige.

Cato gik bort dagen efter og døde i sin hustrus arme. Og hvorfor skulle han dø? Ja, det undersøger bogen. Søsteren ville finde den eller de skyldige. Er den/de skyldige så blevet fundet? Ja, kære læser. Det må du selv finde ud af ved at læse bogen.

På en af turene syd på Blev Cato og en af hans kammerater anholdt af tyske sikkerhedsfolk. De blev ført til Dagmarhus men løsladt efter en nats forhør. De havde aftalt en forklaring som tyskerne tog for gode varer.

Uheldigvis var de samme sikkerhedsfolk til stede den aften, da Cato blev skudt.

 

Alle landets hospitaler hjalp

På alle landets hospitaler var man enige om at hjælpe modstandsbevægelsen og andre som tyskerne jagtede i det omfang at det ikke gik ud over personale og patienter. Disse skulle ikke udsættes for en unødig risiko.

På et tidspunkt blev jøderne henvist til Bispebjerg Hospital, hvis de ville i sikkerhed. De blev anbragt på forskellige sygeafdelinger med danske navne. Ofte måtte de finde sig i forskellige undersøgelser. Det hele skulle virke naturligt.

 

Tyskerne fattede mistanke

På Bispebjerg Hospital deltog en stor del af personalet aktivt i hjælpearbejdet. Efterhånden fattede tyskerne mistanke. Pludselig var der 400 patienter, der hed Hansen og 300 der hed Petersen. Og ofte skulle der findes en helt anden sygehistorie end den oprindelige.

På hospitalet virkede det hele uorganisatorisk, men det fik personalet styr på. Der blev også truffet aftale med folk, der skulle transportere jøderne.

 

Omsætning på en million kr.

Man fik også skaffet penge til transporterne. Disse blev anbragt i en skotøjsæske. Ja selv kongen bidrog. Man brugte cirka 1 million kroner. På et tidspunkt var der 100.000 kr. i æsken.

Gasovnen blev brugt som pengeboks om natten

Transporterne blev betalt på forhånd. Selvfølgelig opfordrede man de jøder, der kunne at give penge til fælleskassen.

På et tidspunkt var der anbragt 150 jøder i kapellet Mødelokaler, kælder og læge- og sygeplejerskes lejligheder blev anvendt til overnatning. Over 100 lejligheder, der var optaget af flygtninge.

 

Redningsaktion kunne have endt galt

Den 10. oktober endte en redningsaktion i det rene kaos. Over 200 flygtninge var blevet sendt afsted fra Bispebjerg ved hjælp af taxaer og flyttebiler til Strøby på Stevns, hvor de skulle sendes videre til Sverige. Men de blev opdaget af et tysk inspektionsskib.

Den sendte en byge af skud efter dem. De flygtede ind i den nærliggende Gjorslev Skov for at gemme sig. Det var nær gået grueligt galt. En redningsaktion blev sat i værk og det lykkedes at få alle sikkert over Sundet via Fanefjord på Møn.

 

Centralen blev flyttet flere gange

Koordineringscentralen fortsatte efter at jøderne var kommet over Sundet. En af lederne var fra efteråret 1944, Ellen Christensen. Hun passede bl.a. ”Citronen”, da denne var på rekreation i Jægersborg.

Medarbejderne i KTAS havde lovet at sige, når tyskerne forlangte aflytning af ”Centralen” og hospitalets øvrige telefoner.

”Centralen” blev flyttet flere gange. Man mærkede tydeligt, når der var fare på færde. Det var herfra at det hele skulle styres. Der skulle holdes overblik over, hvor mange personer, der ventede på transport til Sverige. Hvor på hospitalet opholdt de forskellige sig. ”Centralen” havde også forsyninger med benzin, så bilerne kunne køre.

 

Maskinpistoler under operation

Journaler og identiteter skulle ændres. Sygejournaler på hårdt sårede modstandsfolk blev også ændret.

Nedskudte engelske piloter fandt også vej til Bispebjerg Hospital. Af og til kunne tyskerne finde på at foretage razzia på operationsstuerne. Hvis en læge blev taget i at operere en formodet jødisk patient, kunne de rette maskinpistolen mod patient, læge og dem, der assisterede ved operationen.

 

19 læger døde under besættelsen

Det var ikke alle der slap lige heldig fra hjælpearbejdet. Frits Johan Blichfeldt Møller havde været med fra starten. Efter Køsters flugt til Sverige overtog han koordineringen. Men under en transport fra Asiatisk Plads den 3. februar 1944, var han blevet stukket. Han blev skudt af tyskerne.

I alt blev 19 læger dræbt under besættelsen – skudt i kamp, henrettet eller døde i koncentrationslejre som følge af deres modstandskamp.

I en kolonihave i nærheden af hospitalet blev der gemt våben og sprængstoffer.

 

  • For at få belyst aktiviteterne på Bispebjerg Hospital er vi gået lidt videre end den omtalte bog.

 

Kilde:

  • Aida Julia Rischel, Hans Büllow-Hansen: Efter skuddene – 80 års tavshed på Gestapos ulve

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk

  • Flugten over Øresund
  • Landsmænd og Jødeflugt
  • Duckwitz – den gode tysker
  • De forfulgte Jøder
  • Bispebjerg Hospital – dengang
  • Besættelsestiden på Bispebjerg Hospital
  • Da Jøderne blev reddet over Øresund og mange flere

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden