Undertrykte briterne de dansksindede i Sydslesvig?

Var det et godt forhold til briterne? Kaos og forarmelse i Sydslesvig. De dansksindede fik mere end halvdelen af stemmerne. Grænsen ligger fast. Briterne deltog selv i sortbørshandel. Tyskerne følte sig truet af pro-danskere. Restriktioner mange steder. Antallet af skoler og børnehaver. Bestyrelsesmedlemmer afhørt af briterne. Tyske aviser udviste antidansk linje. Censur fra briternes side. Hærværk mod dansksindede. Briterne ansatte gamle nazister. Skolestrejke af de dansksindede. Lejligheder undersøgt og møbler beslaglagt. De dansksindede i Sydslesvig oplevede ikke tiden 1945 – 1955 som et frit og demokratisk samfund i Sydslesvig.

 

 

Var det et godt forhold til briterne?

Kigger man i officielle skrivelser så havde de dansksindede i Sydslesvig et godt forhold til briterne efter anden verdenskrig i Sydslesvig.

Den britiske militærregering tillod det danske mindretal at organisere sig i Sydslesvigsk Forening (SSF). I 1939 var man 3.000 og i 1948 var man oppe på 70.000. Og så tillod briterne at man måtte oprette danske skoler og børnehaver.

 

Kaos og forarmelse

Fra dansk side hjalp man alle dansksindede med mad. Der var kaos og forarmelse mange steder i Tyskland. Nordtyskland eller Slesvig – Holsten var belastet af hundredtusinder af flygtninge øst fra.

Mange sydslesvigere kom i tvivl om deres tyskhed. Mange (gen)opdagede deres danske rødder og tiltrækningen af den nordiske kultur. Ellers var det bare for at få stillet sulten at de blev dansksindet. Det var uden grundt at det blev kaldt ”Speckdänen”.

 

De dansksindede fik mere end halvdelen af stemmerne

Ved valget i 1947 til den slesvig-holstenske landdag i Kiel fik de danske kandidater 100.000 stemmer, lidt over halvdelen af stemmerne i Sydslesvig.

Så hvorfor bruge ordet undertrykt eller underkuet? Briterne ønskede politisk stabilitet.

 

Grænsen ligger fast

I Danmark var der mange, der ønskede at Sydslesvig fik særstatus med mulighed for grænserevision, hvis det nye danske flertal skulle vise holdbart.

Man spurgte i 1946 den danske regering om et klart svar på, om man havde tænkt sig at rejse et officielt grænsekrav for at få Sydslesvig tilbage. Den danske regering svarede i den såkaldte oktober-note at grænsen lå fast. Men man bad briterne om at sikre mindretallets demokratiske og kulturelle rettigheder.

Man kan måske sige, at der var i strid med retten til selvbestemmelse. Men hvor seriøs var holdbarheden af holdningsskiftet? Og så var det lige flygtninge – problemet. Der var 300.000 flygtninge i Sydslesvig.

 

Briterne deltog selv i sortbørshandel

Det var hungersnød og sortbørshandel foregik i stor stil. Og de engelske tropper deltog selv aktiv i det. Blev man grebet i det vankede der lange straffe. Den amerikanske efterretningstjeneste havde travlt med at finde ud af hvor og hvorfor diverse sygdomme opstod.

I de officielle dokumenter kan vi læse, at det var briternes liberale linje, der banede vejen for Kielererklæringen i 1949, som formelt sikrede det danske mindretal ligeberettigelse og frihed til at dyrke deres nationale identitet.

 

Tyskerne følte sig truet af pro – danskere

Efter 1945 følte tyskerne sig truet af den pludselige vækst af pro – danske følelser. De gjorde hvad de kunne for at holde dem nede.

Det lille frisiske mindretal var delt. En tyskorienteret del var tilfredse med at dyrke lokale håndværk og traditioner, mens andre kæmpede for at bevare det frisiske sprog og opnå en vis grad af lokal autonomi. Disse allierede sig politisk med danskerne.

 

Restriktioner mange steder

Allerede under krigen var der indført restriktioner forskellige steder. Det drejede sig om, hvornår man måtte bruge el og gas. Efter hvert luftangreb kunne man læse nekrologer i aviserne. Således indeholdt Kieler Zeitung 120 nekrologer på en gang. Det var efter et angreb den 14. maj, Næsten alle brugte begrebet:

• Efter fjendtlig påvirkning

Forholdet til den ene halvdel af friserne var ikke godt. Det var det heller ikke til tyskerne. Under og før krigen var det nazisterne. Nu var det de tyske myndigheder. Men forholdet til engelske besættelsesmagt var heller ikke godt.

 

Antallet af skoler og børnehaver

Antallet af skoler og børnehaver var steget til 58. Endelig i løbet af 1946 blev SSF anerkendt med begrænsninger. En af disse var, at man ikke måtte udvikle sig til et politisk parti. Men briterne mente, at betingelserne for medlemskab var for strikse. Således måtte man ikke have været medlem af et nazist-parti.

 

Bestyrelsesmedlemmer afhørt af briterne

Det viste sig at lokalt var bestyrelsesmedlemmer af SSF blevet afhørt af briterne. Den danske regering henvendte sig flere gange til briterne. Det var som at briterne ikke forstod den danske kultur. Og så blev de dansksindede konstant angrebet af tyske politikere og tyske aviser.

 

Censur

Jacob Kronika forsøgte at udgive en avis på tysk med det danske mindretals synspunkter. Men han kom på kante med den danske regering. Man fik dog udgivet en avis med en redaktør, der hed Hans Peter Jacobsen. Avisen kom til at hedde ”Südschleswigsche Heimatzeitung”

Jacob Kronika blev formand for SSF. Men han fik et meget dårligt forhold til briterne. Derfor trak han sig. Han blev fra 1960 – 1963 chefredaktør for Flensborg Avis. Briterne skulle godkende de aviser som de dansksindede udgav. Og der var censur.

Det gik rygter om, at briterne havde beslaglagt et trykkeri ejet af en dansksindet sydslesviger og givet den til et tysk parti.

 

Tyske aviser udviste antidansk linje

Flensburger Tageblatt havde fået tildelt licens af briterne. De havde en meget antidansk linje. Man kunne bl.a. læse at flere top-nazister havde meldt sig ind i SSF. Så opfordrede man til at vende danskheden ryggen og melde sig ind i det tyske sammenhold.

De fleste SSF-medlemmer talte tysk og så var Flensborg Avis ikke til megen nytte. Men først i august 1948 blev den tysksprogede Südschleswigsche Heimatzeitung tilladt.

 

Hærværk mod dansksindede

Angrebet fra de tyske aviser voksede. Der blev begået masser af hærværk mod de dansksindede og de tyskere, der meldte sig ind hos danskerne for at få boget at spise. Englænderne og den tyske justits så igennem fingrene med dette.

Man skulle tro at de dansksindede følte sig frie efter krigen. Og fri for chikane fra nazisterne. Men de følte sig ikke frie. De udgav illegale blade mellem juli 1947 og april 1948 i et samlet oplag på 145.000.

 

Briterne ansatte nazister

De dansksindede kunne ikke forstå at briterne ansatte folk på ledende poster som havde en nationalsocialistisk baggrund. Disse havde bestemt heller ikke nogen varme følelser over for de dansksindede.

Hvorfor sendte briterne så mange flygtninge til Slesvig-Holsten? Nogle områder i Tyskland havde slet ingen flygtninge. Briterne ville gerne holde øje med, hvad der skete i ”Nordostsee – kanal”.

 

Skolestrejke

Det var ikke altid at briterne var hurtigere med at give tilladelse til danske skoler og børnehaver. Således foranstaltede forældre til 230 børn en skole/forældre – strejke i Kappeln.

Langt om længe forlangte den britiske militærregering at byen fandt lokaler. I Eckernförde udsendte byen en skrivelse ud til alle embedsmænd, at de skulle melde sig ud af danske organisationer ellers kunne de risikere at miste deres arbejde.

 

Lejligheder undersøgt og møbler beslaglagt

Englænderne gennemsøgte diverse lejligheder for at se, om der var plads til flere flygtninge. De beslaglagde også møbler. Nej her var heller ikke de dansksindede skånet.

Men nu var det nu heller ikke kun flygtninge, som de skaffede pladser til. I Flensborg lykkedes det at skaffe plads til 20 britiske familier og 50 børn. Det var på en række nyere huse i Mathildestrasse. Husene blev simpelthen beslaglagt.

 

De dansksindede oplevede det ikke som et frit og demokratisk samfund

De dansksindede oplevede en omfattende censur. Man troede at briterne havde oprettet et frit og demokratisk samfund. Men sådan var det langt fra. Man havde også håbet at krigsforbrydere blev straffet, men kun ”små” nazister var blevet indespærret.

Den britiske besættelse af Slesvig-Holsten varede til 5. maj 1955. da var Bundesrepublik Deutschland blevet en selvstændig stat.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Grænsevagten (1953)
• Sønderjyske Årbøger
• Franz Wegener: Modstand i Sydslesvig
• Flensborg Avis
• udenrigspolitik.dk
• Spionage in Grenzland – Nachrichtendienste in Schleswig-Holstein und Suddänemark.

 

Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk :

• Sydslesvig – den sande historie
• Sydslesvig – under og efter Anden verdenskrig
• Sydslesvig – den 9. og 10. november 1939
• Lige syd for grænsen 1940 – 1949
• Da Danmark tilbudt Sydslesvig
• KZ – udelejr Husum Schwesing
• Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
• Späckdäne – et skældsord
• Flensborg – efter 1945
• Tyske reaktioner – Flensborgs farvel
• Da Flensborgs borgmester blev afsat i 1946
• Hvor gammel er Flensborg egentlig?
• Turen går til Flensborg
• Flensborg i begyndelsen (1)
• Flensborg skulle absolut til Danmark
• Flensborg – 20 dage som regeringsby
• Flensborg – for længe siden (4)
• Flensborg – dengang
• Flensborg – i hverdag og krig (2)
• Flensborg – mere end 725 år
• En jernbanestrækning i Sydslesvig
• Ladelund-og beskyttelse af forbrydere
• Ladelund – Hvorfor og hvordan
• Kz-lejr Ladelund
• Turen går til Sild
• Dæmningen syd for Højer
• Friserne – syd for Tønder
• Det frisiske salt
• Føhr – en ø i Vadehavet. Og mange flere