Folketingsvalget 1939
Folketingsvalget i 1939 kunne i den grad mærkes i Sønderjylland. Mindretallet kørte det store skyts i gang med agitation, og fik hjælp syd fra. De kørte frem med grænserevision. Men til det fik de ikke hjælp syd fra. Men den tyske stat hjalp med opkøb af danske ejendomme, for så at overdrage disse til tysksindede og tyske indvandrere. Men valgresultatet blev en stor skuffelse for Mindretallet – og dog? Man manipulerede med tallet, og kom frem til et meget fornuftigt resultat – set fra tysksindet side.

Blev det en bekræftelse
Det var blevet lagt op til den anden afgørelse om Sønderjyllands fremtid. Det var Folketingsvalget den 3. april 1939. Mange ventede spændt på, om det blev en bekræftelse på resultatet den 10. februar 1920.

Ville udnytte besværligheder
Det Tyske Mindretal ville udnytte de besværligheder, der var indtruffet ved dansk overgang, især inden for landbruget. Fra mindretallets side havde man fastholdt kravet om en grænseregulering. Og det var i den grad gang i agitationen.

Man støttede tysk jordopkøb
Repræsentanten for Det Tyske Mindretal i Folketinget fremhævede da også, at ingen tysk regering ville opgive kravet om en revision. Men så vist vides, har ingen tysk regering rejst dette krav.
Men den tyske stat støttede massivt Vogelgesang i deres kamp for at opkøbe danske ejendomme, for så senere at sælge disse videre til tyskere og tysksindede. Ved en afstemningsfest i Haderslev havde H.P. Hanssen sluttet sin tale således:

– Lad Danmarks flagstang stå på Danmarks jord! Plads for dansk dygtighed, dansk foretagsomhed, dansk ungdom.

Magten overgået til Jens Møller
Nationalsocialismens fremgang lige syd for grænsen gav den tyske agitation nye vind i sejlene. Adolf Hitler havde efterhånden fået en kæmpe tilslutning. Nye nazistiske førere havde fået aktiveret Det Tyske Mindretal.
Magten var efterhånden blevet overladt til dyrlæge Jens Møller fra Gråsten. Han blev i 1939 pastor Schmidts efterfølger i Folketinget.

Flere danske foreninger
Fra dansk side blev der oprettet et fællesråd for de danske ungdomsforeninger. Det var forløberen for De unge Grænseværn. Endvidere blev der oprettet Grænsesognenes Danske Samfund. Denne ordning blev inden valget i 1939 udvidet til hele Nordslesvig.

Den spidse pen
Fra mindretallets side blev der nu argumenteret mod de elendige forhold som de mente, de befandt sig under. Kravet om kulturelt selvstyre og grænseflytning voksede. I Nordschleswigsche Zeitung var der især Asmus von der Heide og hans spidse pen, som man lagde mærke til.
Foreløbig fik man dog ikke støtte fra Der Führer eller andre vigtige mennesker i den nationalsocialistiske top i Tyskland.
Vilh. La Cour skrev i Grænsevagten, at hvis Folkenes selvbestemmelsesret ikke blev voldeligt brudt, lå grænsen fast. Redaktør Ernst Schröder skrev i Flensburger Nachrichten, at der ved anvendelse af en god dosis tillid burde være muligt at mindske gnidningerne i grænselandet.
Sådanne udtalelser passede ikke ind i Det tyske Mindretals filosofi. Den 1. januar 1938 anbefalede en af førerne, Jep Nissen, Jyndevad, at sætte Ernst Schröder ud af spillet, og foretage en egenhændig afregning med denne gøgler.

Ændring af tysk skolelov
Den 24. januar 1939, da folketingsvalget stod for døren, vedtog tinget en ændring til den sønderjyske skolelov. Der indførtes et tysk skolenævn og mindretalsskolerne fik deres egen skolekonsulent.
Den 4. marts udsendte Hans Schmidt, Oksbøl og A. Freiberg, Tønder et opråb til det tyske mindretal med opfordring til at arbejde hen mod et dansk – tysk tillidsforhold. Men det gjorde nu ikke indtryk på ledelsen. På en valgplakat gjorde man opmærksom på, at Østrig, Sudeterlandet, Böhmen og Mähren samt Memel i løbet af et år var vendt tilbage til riget.

Fører, gør os fri
Plakaten sluttede med en opfordring:
– 3. april: Nordslesvig stemmer på Slesvigsk Parti!
Allerede på et valgmøde den 27. marts havde Jens Møller ved et valgmøde i Tønder proklameret:
– Valgdagens sejr vil være et eneste råb: ”Fører gør os fri”.

150 unge nazister
Dagen derpå strømmede plakatklæbe – kolonner sydfra. Deriblandt var 150 unge fra den nazistiske førerskole i Ploen ind over grænsen. I løbet af natten havde de opslået plakater på en mængde huse, plankeværker og andet med udfordrende nazistiske og grænsepolitiske slagord.
Heim ins Reich
En masse propagandamarcher blev foretaget gennem flere byer. Man var ganske sikker på sejren. Mange af plakaterne bar indskriften, Wir wollen heim ins Reich. Da en lun angelbo så dette i Aabenraa råbte han:
– Denn go`man gau to, dat is man tweundörti Kilometer!

Hjemstavnens Røst
Man producerede også en valgavis på dansk: Hjemstavnens Røst. Den indeholdt økonomisk propaganda og angreb på danske forhold. Da det nu også skulle have et nationalsocialistisk præg, kaldte man det hele for:

– Kampf um den Lebensraum

Store forventninger
De mange afstemningsfester, der var blevet afholdt gav løfter om et godt resultat. Da valgdagen oprandt, var hele Nordslesvig klædt i rødt og hvidt. Da valgresultatet sent om aftenen blev bekendtgjort var slaget vundet for danskheden.
Valgdeltagelsen viste også, at alle mand var kommet af huse. Nu kunne man også nogenlunde bedømme mindretallets størrelse, nemlig ca. 24.000 personer.

Propaganda – tal
Men fra tysk side havde man opereret med helt andre tal. Man kørte frem med nogle propaganda – tal udarbejdet af dr. Peter Kragh i Tinglev. Disse tal kunne nemlig forklares på følgende måde:
– Landsdelens 180.000 mennesker præsenterede ca. 30.000 som tilvandrende rigsdanskere, 50.000 var bevidst dansksindede, 50.000 bevidst tysksindede og 50.000 som ”blakkede”.

De reelle tal
De reelle tal var:
– 79.422 danske stemmer
– 15.016 tyske stemmer
Den tyske stemmeprocent var størst i Åbenrå – kredsen med 22 pct., derefter fulgte Løgumkloster – kredsen med 21,9 pct. og Tønder – kredsen på 18,9 pct.

Loyalitet til den danske stat
På et tillidsmandsmøde den 11. september, altså efter krigens udbrud formanede Jens Møller til loyalitet over for den danske stat.
I Folketinget nøjedes Jens Møller med at klage over den danske presse og omtale økonomiske forhold.
Men først i 1945 godkendte Det Tyske Mindretal grænsen.

Kilde: Se
– Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
– Sønderjyske Årbøger (forsk. Årgange)
– Sønderjysk Månedsskrift (forsk. Udgaver)

Hvis du vil vide mere: Læs:
– Jens Møller – Folkefører eller Folkeforfører
– De fem lange år i Sønderjylland
– Sønderjylland – efter Genforeningen
– Mindretal i Brændpunktet
– Sønderjylland i knibe
– Det Tyske Mindretal
– Heimatfest i Tønder 1921
– Jamen – vi forstår ikke tysk
– Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
– Tønder omkring 1930
– Den dansk – tyske Sameksistens i Sønderjylland
– Socialdemokrat i Tønder – dengang
– Nazister i Tønder og mange flere