Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Slottet Duborg i Flensborg

December 23, 2014

Slottet Duborg i Flensborg
Navnet Duborg lever videre, men egentlig er det ikke meget, der minder os om borgen oppe på toppen. Det var nu heller ikke en fyrstelig bolig, nok snarere et forsvarsværk. Her kan du læse et dramatisk og måske glemt kapitel af Sønderjyllands komplicerede historie. 600 mand på Duborg blev nærmest sultet, da de holstenske grever belejrede borgen. Man havde også været snu nok til at lave spærringer i havneindløbet, så de ikke belejrede ikke kunne få hjælp af søvejen.
Det handler ikke om Otto Duborg
Nej denne artikel handler ikke om Otto Duborg eller Duborg Skolen. Det handler om borgen eller slottet Duborg.
Bag Mariekirken lå halvejs oppe på højdedraget et vagttårn. Men helt oppe på toppen nordvest for vagttårnet blev Flensborgs borganlæg Duborg bygget.

Tilbage i 1370
Vi skal tilbage til 1370, da Valdemar Atterdag måtte slutte en ydmygende fred med hansestæderne i Stralsund. På det tidspunkt sad den sidste efterkommer af Kong Abel, hertug Henrik Valdemarsøn tilbage. Han var helt uden magt, bundet af store pantsættelser til de holstenske grever.
Det var Kong Valdemars opgave at få styr på de forvirrede forhold. Han fik fodfæste på Als og i en række nordslesvigske herreder. I 1373 gav hertug Henrik ham ret til at indløse Gottorp og Sydslesvig, som hertugen havde pantsat til holstenske grever. Men greverne nægtede, at anerkende kongens indløsningsret.

Den kloge dronning
Hertugen døde i 1375, og Kong Valdemar var selv ude hen på efteråret. Kongens efterfølger var den kun fem år gamle dattersøn, den norske Oluf Håkonson, hvis moder dronning Margrete Valdemarsdatter i maj 1376 fik Oluf Valgt til dansk konge.
Da kong Håkon døde i 1380 blev Norge Olufs retsmæssige arv. I 1385 opnåede han myndighedsalderen. Under påvirkning af sin moder, antog han nu tillige titel af Sand arving til Sverige.
Alle disse gøremål i den nordiske politik hindrede i første omgang, Margrete til at kaste blikket mod de sønderjyske hertugdømmer. På et møde i Nyborg i 1386 overdrog hun son en foreløbig løsning et arveligt fanelen til grev Gerhard Henriksøn af Holsten. Det skete dog uden en formel overrækkelse af lensfanen.
Alligevel må det trods denne skønhedsfejl anses som et yderst voveligt skridt. For nu kunne Henrik kalde sig Greve af Holsten, Hertug af Slesvig.
Kong Oluf døde i 1387, og Danmark fik to år senere atter en barnekonge, som først blev myndig i 1401. Han var søn af en pommersk hertug og datterdattersøn af Valdemar Atterdag. Denne Erik Vartislaussøn blev som et resultat af dronning Margretes nordiske politik i 1397 kronet i Kalmar som alle tre rigers konge.
Endelig kunne dronning Margrete vende blikket mod det sønderjyske. Det blev meget aktuelt i 1404, da greve/hertug Gerhard faldt i kampen mod ditmarskerne.

Enken gik igen over til fjenden
Hans enke, Elisabet søgte støtte hos dronning Margrete mod Gerhards broder. Denne broder gjorde arvekrav gældende og satte sig i besiddelse af det meste af Holsten.
Elisabet anerkendte den unge Kong Erik som sin formynder. Hun blev udstyret med penge, så hun kunne indløse nordslesvigske borge fra holstenske panthavere. Men sart følte hun Margretes omsorg som trykkende. Hun foretrak forlig med sin svoger, grev Henrik.
Følgen var, at dronning Margrete følte, at sikkerheden var truet. Hun krævede derfor Flensborg og den nærliggende borg, Nyhus

Brud på våbenstilstanden?
På Koldinghus blev der aftalt en femårig våbenstilstand. Hun fik, hvad hun gik efter. Hun ville sikre Flensborg med en stærk borg på banken nordvest for Mariekirken.
Oppe på Bjerget havde adelsmanden Iver Juel en sædegård med udbygninger liggende. Denne købte dronning Margrete. Men da planerne om den forestående borg nåede de holstenske grever, reagerede disse omgående. De betragtede disse planer, som et brud på våbenstilstanden. Nye kampe opstod.
Året efter i 1412 fik dronning Margrete gennemført, at planerne om en kommende borg blev prøvet ved en voldgiftsret. Hun fik udpeget Ulrich af Mecklenburg som voldgiftsmand. Han havde året før af Kong Erik fået dansk årssold. Så udpegningen kunne vel godt udlægges som kvindelist.
Nu blev det dog ikke til nogen voldgift. Hertug Ulrich kunne ikke se noget i bestemmelserne, at Mariabjerget ikke måtte befæstes. Og faktisk lå bjerget også uden for bygrænsen.

Dronningen dør i Flensborg Fjord
Holstenerne kunne godt se, at de havde tabt på forhånd, og forlod rasende byen. På bytinget i Flensborg modtog hun folkets hyldest den 24. oktober. Men ak, fire dage efter døde hun om bord på sit skib i Flensborg Fjord. Hun var blevet smittet af den pest, der havde hærget byen.
Den unge, kong Erik skulle løfte arven efter hende. Men han havde hverken hendes overlegne klogskab eller hendes sinds rolige balance.

Navn efter bygherren
Det var en fremtrædende dansk adelsmand, Jens Due, der skulle lede byggearbejdet med borgen. I årene 1400 – 1409 var han rigets hofmester. Han har antagelig fulgt dronningen til Flensborg.
I 1415 var man så vidt, at man kunne give borgen, navnet Marieborg, efter bykirken ved bjergets fod. Jens Due har kun siddet 6 – 7 år på Marieborg som stedets bygherre. Men navnet gled hurtig ud. Menigmand på stedet kaldte borgen for Duborg efter dens byggeherre. Det blev nu aldrig det officielle navn. I skriftlige kilder kaldes betegnelsen for Bjerget hos Flensborg.
Grev Claus havde lagt en mur rundt om det ældste af Flensborg, med der var aldrig noget, der kom til at hedde, Clausgasse. Men navnet Duborg lever videre i Duborgskolen.

Kejser Sigismund taler
Antagelig var Erik Krummendiek slottets howetzman i 1419. Egentlig var han holstener. Han havde været hertugelig drost. Men han var gået over på Kong Eriks side. Han ejede Runtoft i Angel. Senest i 1417 var han blevet medlem af Rigsrådet.
Men holstenerne havde planlagt et angreb. De havde allieret sig med kredse i byen og forberedte et angreb. I første omgang ville de angribe bydelen Ramsherred nord for Mariakirke. Men angrebet mislykkedes.
Nu var kong Erik efterhånden blevet træt af alle truslerne. Han indankede spørgsmålet over for den tysk – romerske kejser, Sigismund. Kejserens kendelse blev afsagt den 28. juni 1424 og var fuldkommen klar. Grev Henriks krav havde ingen gyldighed i Danmark og heller ikke i Sønderjylland. Det var alene Kong Erik og Danmarks Rige, der havde krav på dette.

Greverne fik lidelsesfælder
Men dette ville holstenerne dog ikke rette sig ind efter, tvært imod. Og de fik lidelsesfælder. Det skyldes, at Kong Erik indførte handelspolitiske indgreb over for holstenernes forbundsfælder.
Begge gik til angreb i 1427, og selvfølgelig var det Flensborg, der stod for skud. Duborg slog dig fra sig, og viste sig stærkere, end fjenden havde regnet med. Efter to ugers belejring forsøgte grev Henrik med en storm. Men dette mislykkedes.
Der var opstået det rygte, at hanseaterne ville forsøge et angreb. Grev Henrik ville dog være den første. Han nåede, at få en stormstige rejst, og begyndte at klatre op trin for trin. Men han blev ramt af et skud og styrtede døende ned. Hans bror Adolf afbrød derefter aktionen. Borg og by fik atter fred, men hvor længe?

1431 – Greverne angriber igen
Ja svaret er fire år, for den 15. marts 1431 nærmede deres hær sig Flensborg. Kontaktfolkene inde i byen var på forhånd instrueret. De fik Friserporten åbnet under påskud af, at en lastvogn skulle køre igennem. Men de sørgede for, at den kørte fast i porten, så fløjene ikke kunne lukkes. Så var der fri passage for Grev Adolf og hans mænd. De stormede også ind. Grev Adolf blev hyldet af sine tilhængere på bytinget.
Men det lykkedes ikke for grevens folk, at erobre Ramsherred og Duborg. En flåde på 14 skibe og øget mandskab på Duborg forhindrede fjendens adgang. På Duborg var der nu forsamlet 600 mand. Men mange munde skulle mættes, og greven og hans folk satte en belejring i gang.

En afspærring i havnen
Borgens høvedsmand, Morten Jenssøn Gyrstinge ville dog ikke give op. Han var en gæv og anset adelsmand, ridder siden 1411 og rigsråd siden 1417. Han havde været kongens ombudsmand, og kendte forholdene i Flensborg.
Det var også ham, der førte Duborgs forsvar i 1427, da grev Adolf forgæves forsøgte at storme borgen. Men man havde lært af fejltagelsen fra dengang. Man ville ramme pæle ned i havneløbbet, så man ikke mere kunne få hjælp fra søsiden. I 1927 fandt man faktisk resterne af denne afspærring.
Fra Lübeck regnede man med at få hjælp fra en flåde, der skulle tage kampen op med de danske skibe. Men da den danske flåde var på vej indtraf der et frygtelig stormvejr, så den danske flåde måtte søge ly i Svenborg Sund.

Flensborg i grevernes besiddelse
På Duborg svandt fødevaremidlerne til borgens store besætning. Sulten svækkede mandskabet. Alle spiselige dyr gik i kødgryderne. Sygdom blev efterhånden følgen. Nu var der kun 140 mand tilbage i kampduelig stand af den 600 mand store skare. Morten Gyrstinge måtte erkende, at slaget var tabt. Den 1. september kapitulerede han mod fri afmarch.
Flensborg var nu helt i holstenernes vold.

Hvordan så Duborg egentlig ud?
Efterhånden brød man Duborgs mure ned. Intet kan i dag stadfæste borgen. Men hvordan så denne borg ud?
Der var tre sammenhængende fløje, og i alt tre store tårne. I 1755 blev der sendt en anmodning fra Slesvig om at vurdere, hvordan det så ud med ruinerne. Man ville have fjernet resterne og eventuelt bruge disse til andre byggeopgaver i Flensborg. Ud fra disse mangelfulde skitser, kan man regne sig frem til et boligareal på 4.240 m2.
Den 18. januar 1547 skrev hertug Hans den Ældre til sin bygmester, der var i færd med opførelsen af Hansborg ved Haderslev, at han ville sende ham to skibsladninger rhinske skiftersten. Måske blev disse også brugt i Flensborg.

En sidste rest fra 1929
Den fulde bredde har været ca. 12 meter, og de indre rum har antagelig haft en bredde på 6 meter. Rummet havde stenpikket gulv. Det har næppe været store sale i borgen. Her har ikke været hestehold til ridebrug eller kørsel. Der har heller ikke været småværksteder, hvor mindre reparationer kunne udføres.
Endnu i år 1900 var det meste af den sydlige ringmur, dennes sydvesthjørne og en lille stump af den vestlige ringmur i behold. Bystyret besluttede skånseløst at fjerne de sidste rester. Men man glemte dog noget. Dette blev afdækket i 1929. Det drejede sig om den ca. 9,5 meter forbindelse til østfløjens sydøstligste hjørne og ca. 10 meter af den sydlige ringmur.
Omkring borgen har der været en grav. På en byplan fra 1849 eksisterede dammen stadigvæk. Som ved så mange andre borge, har der antagelig været både grav og voldanlæg.

Kilde: Se Litteratur Flensborg (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere om Flensborg: Læs:
– Flensborg, mere end 725 år
– Flensborg i begyndelsen (1)
– Flensborg i hverdag og fest (2)
– Flensborg dengang (3)
– Flensborg – for længe siden (4)

Hvis du vil vide mere om Dronning Margrete og Sønderjylland: Læs:
– Margrete den Første og Sønderjylland
– Enklaverne i Sønderjylland

Hvis du vil vide mere om Slotte og Herregårde i Sønderjylland (Her er kun medtaget et udvalg): Læs:

Tønderhus:
– – Tønderhus – slot, borg og fæstning

Tørning:
– En adelsborg ved Tørning
Schackenborg:
– Møgeltønder – dengang
– Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
– Schackenborg – i Møgeltønder
– Oprør i Møgeltønder
– Møgeltønders historie

Trøjborg:
– Bondeslægten fra Trøjborg
– Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
– Trøjborg – den fjerde historie
– Overinspektør på Schackenborg
– Trøjborg Slot – nord for Tønder

Gråsten Slot:
– Gråsten – en flig af historien

Sønderborg Slot:
– Dengang på Sønderborg Slot

Haderslevhus og Hansborg:
– Haderslev – i begyndelsen (1)
– Haderslev – handel og søfart (2)
– Haderslevs historie (3)
– Et apotek i Haderslev

Brundlund Slot:
– Brundlund Slot

Søgård:
– Ahlefeldt og Søgård

Diverse:
– Adel og Storgårde i Tønder Amt

Og meget mere.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland