Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Flygtninge – prammen fra Klintholm Havn – endnu mere (2)

Oktober 1, 2019

Flygtninge – prammen i Klintholm Havn – endnu mere (2)

Vi har fået tilsendte nogle fotos, som overbetjent Ejnar Lundstrøm fra Sorø havde fået. Disse bringer vi på Facebook. Han var som modstandsmand en af de første ved prammen. De var ellers efter en stikker, der havde søgt tilflugt hos tyskerne. Disse befandt sig på badehotellet. Fangerne på prammen skulle være sunket. 300 var allerede omkommet og smidt om bord. Resten ca. 370 blev forplejet. Der var en ubeskrivelig stank om bord. Læger blev tilkaldt. På Magleby kirkegård er 19 begravet. De overlevede ikke efter ankomsten. Der er også et minde på Klintholm Havn. Der kom også et tak fra Polen.

 

En af de første var Ejnar Lundstrøm

Vi har allerede berettet en gang om Flodprammen, der ankom til Klintholm Havn. En af de første, der ankom til havnen og var med til at iværksætte et kæmpe redningsarbejde var modstandsmand og overbetjent, Ejnar Lundstrøm fra Sorø.

Fra hans søn Johannes Lundstrøm har vi modtaget en række fotos fra de første øjeblikke, da prammen nåede i havn. Disse lægger vi ud på vores Facebook. Det er fotos som Johannes har modtaget af sin far. Fotoerne er antagelig taget af Gert Munch.

Vi skal selvfølgelig også henvise til vores tidligere artikel ”Flygtninge-prammen i Klintholm Havn”.

 

På vej efter en stikker

Denne morgen den 5. maj 1945 er en rutebil med 13 modstandsfolk på vej hen over Møn på vej til Klintholm. Deres leder er overbetjent Ejner Lundstrøm. De havde fået ordre til at hente en stikker, der var årsag til en mands død. I Klintholm fortalte hendes forældre, at hun var taget til Klintholm Havn.

Man kørte videre til havnen. Undervejs blev man stoppet af ophidsede mennesker, der fortalte, at hele havnen vrimlede med SS – soldater.  Der var netop kommet en pram med dem. Desuden lå der en del tyske SS – soldater, der endnu ikke havde modtaget kapitulationsordre.

 

Ville ikke udlevere stikkeren

Rutebilen fortsatte mod havnen. Ved kajen lå der godt nok en slæbebåd forspændt en overbygget flodpram. Den eftersøgte kvinde var ikke ved havnen. Men der blev oplyst, at hun havde søgt tilflugt inde på hotellet hos tyskerne.

Sammen med en fisker fra Torped gik Lundstrøm ind til tyskerne. Fiskeren meldte sig frivillig til det vovelige forehavende, De spadserede lige ind i løvens gab aldeles våbenløs. Da de kom ind på hotellet talte de med chefen, en kaptajn. Tyskeren forklarede, at han ikke ville udlevere kvinden.

 

Fangerne skulle være sendt på havets bund

Derimod oplyste han, at prammen ved havnen var fyldt med russiske og polske KZ – fangere. Deres SS – vogtere havde taget dem ud af lejrene efterhånden som de russiske tropper rykkede frem. Omkring prammen var der fastgjort minder, der ville eksplodere ved et tryk på knappen fra slæbebåden.  Fangerne skulle have været sendt på havets bund ligesom så mange andre var blevet det.

Man forsøgte i sidste øjeblik at skjule en lillebitte del af den skændsel, som tyskerne havde påført sig selv i de besatte lande. Det tjener til den tyske skibsførers ros, at han undlod den modbydelige handling.

 

Fangerne blev forplejet

Lundstrøm indhentede omgående tilladelse til at forpleje fangerne med brød og frisk vand. Denne tilladelse fik han. Beboerne blev opfordret til at komme med alt det brød de havde, og kort tid efter løb de første ned mod prammen med favnen fuld.

De første der var om bord på prammen, var den daværende journalist ved Møns Dagblad, Gert Munch, senere Folketidende Ringsted og Politiken.

 

300 var allerede omkommet

Et ubeskriveligt syn mødte ham. Over 400 mennesker havde i 10 dage været indespærret i lastrummet. Der havde været 700, men de 300 var omkommet, og efterhånden kastet over bord.

 

En ubeskrivelig stank

Fra de sultne og de udmattede mennesker strålede en forfærdelig rædsel. De sidste tre dage havde de kun fået saltvand at drikke. Hele rummet var indhyllet i en frygtelig stank. De mange mennesker havde været henvist til at benytte selve opholdsrummet til at forrette deres nødtørft i.

 

Læger tilkaldt

Læge Fenger fra Borre blev tilkaldt, og kort tid efter kom læge Mortensen og frue fra Stege. De udførte et strålende arbejde og reddede sikkert mange menneskeliv.

De underernærede fanger led af dysenteri, tyfus og tuberkulose. Under normale forhold ville de have blevet indlagt på Stege Sygehus og dermed fyldt sygehuset i to år.

Men omstændighederne var ikke normale.

Den lokale mostandsbevægelse var efterhånden ankommet. Under ledelse af baron Rosenkrantz fra Liselund blev tyskerne smidt ud af hotellet. Den blev belagt med fangere i stedet.

Offerviljen var stor over for de ulykkelige. Men alligevel døde mange af deres lidelser. De blev i fremmed jord begrædt af deres kære. De fleste vendte dog hjem. Nogle af dem blev i Danmark.

 

På Magleby Kirkegård

Men lige inden for lågen på Magleby Kirkegård, fire kilometer fra Klintholm Havn, befinder der sig i dag en grav, der fortæller historien om, hvor medtagende fangerne i prammen var. 19 af dem nåede aldrig friheden. De døde efter ankomsten til Møn.

 

Et minde på Klintholm Havn

Men 351 overlevede. I dag står der en sten på Klintholm Havn og markerer den indsats Møn-borgerne gjorde for at redde liv på friheds – morgenen 5. maj og resten af foråret og sommeren 1945.

På stenen står en simpel tekst:

 

Fra sult og nød, tortur og død. De mødte på en fremmed kyst en hjælpsom ånd, en udstrakt hånd.

 

Et tak fra Polen

Årene gik. Man regnede aldrig med at høre fra polakkerne eller russerne. Men så en dag stod der imidlertid en dag i BT en efterlysning efter hjælperne fra Klintholm. Dansk – Polsk forening formidlede kontakten og snart efter kom der en indbydelse fra den polske stat.

Man ville gerne invitere seks af hjælperne på besøg i Polen. Dern 19. juli 1960 drog de i tog til Warszawa over Berlin og Poznam. De blev modtaget af repræsentanter fra statsledelsen og installeret på et fornemt hotel.

 

Kilde:

  • Tak til Johannes Lundstrøm
  • tv2east.dk
  • ove-christiansen.dk
  • mandemarke.dk
  • Hermine Koschmieder: Min fødeby, var dengang Danzig
  • Erik Haaest: Aktion prammen
  • Hermine Schmidt: med glæden i behold
  • Henrik Havrehed: De tyske flygtninge i Danmark
  • Heinz Schöhn: Ostsee 45: menschen, Schife, Schiksale
  • Martin Schmidtke: Rettungsaktion Ostsee
  • Claus Göran Wetterholm: Dødens Hav – Østersøen
  • Heinz Schön: Die Cap Acrona Katastrophe
  • Horst Schmidt: Døden kommer altid om mandagen

 

Hvis du vil vide mere

  • dengang.dk indeholder 1.450 artikler. Heraf er de 287 fra Besættelsestiden (Før/Nu/Efter)
  • Flygtninge – prammen i Klintholm Havn (1)
  • Læger under og efter besættelsen
  • Syd for grænsen – efter besættelsen
  • Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
  • Deserteret i Flensborg – Likvideret i Gelting Bugt
  • Likvideret i Alssund 5. maj 1945
  • Himmler og hans datter
  • Tyske flygtninge
  • De tyske flygtninge på Nørrebro
  • Tyske flygtninge i Nordslesvig
  • Tyske flygtninge i Tønder
  • Kz-lejr Ladelund
  • Bag KZ – lejrens pigtråd
  • KZ – udelejr Husum – Schwesing (Svesing)
  • Dansk Vaccine i Buchenwald
  • Josef Mengele – dødens engel
  • Karantænestationen ved grænsen
  • Død over Babi jar
  • Sort Jord – Holocaust
  • Hvad skete der i borbruisk?
  • Buschenwald – rædsler og lidelser
  • I ondskabens tjeneste af Holocaust
  • SS – absolutte grusomheder
  • Holocuast – aldrig igen og mange andre.

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden