Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Flugten over Grænsen 1914 – 1918

Februar 21, 2011

Cirka 10 pct. af sønderjyder i den tyske hær deserterede. Det var ikke organiseret hjælp fra dansk side. H.P. Hanssen argumenterede med Gør din Pligt – kræv din Ret. Han mente, at man ikke bare kunne affolke Sønderjylland for dansksindede. Nogle af flugtvejene var farefulde – særlig vejen over Vadehavet.

 

Gør din Pligt – Kræv din Ret

De fleste dansksindede mødte op til parolen og gik med i krigen. Sådan var det ikke i 1870 – 71 i krigen mod Frankrig. Måske skyldtes denne indstilling, H.P. Hanssens forhandlinger med tyskerne under devisen Gør din Pligt – og kræv din ret.  H.P. Hanssen mente, at his alle dansksindede deserterede eller udvandrede ville det skade den danske sag.

Mange var dog af en anden mening. De mente, at H.P. Hanssen skadede den danske kamp. En kamp, man gennem generationer havde været med til at opbygge.   Modsat var der også bitterhed over dem, der deserterede. Man mente, at de skadede den danske sag. Hvis bare alle flygtede var der ikke nogen til at forsvare Sønderjylland.

 

Måtte ikke tale dansk ved fronten

Antallet af deserteringer tog til i løbet af krigen. H.P. Hanssen mente, at det var fordi de dansksindede blev diskrimineret. De måtte ikke tale dansk indbyrdes ved fronten.   Fra den danske bevægelses side er der intet, der tyder på, at man systematisk har medvirket eller opfordret til at desertere. I den almene dansksindede befolkning var der dog stor forståelse for, hvorfor man deserterede.

Mange troede dog på en hurtig tysk sejr. Men sådan gik det ikke. De stigende tab øgede antallet af deserteringer.  Cirka 10 pct. af de 30.000 nordslesvigere,
der deltog i første verdenskrig, deserterede.

 

Flugtruterne

De fleste forbinder grænsen dengang med Kongeåens forløb. Men den udgjorde dog kun ca. 30 km af den 100 km lange grænse. Vi laver senere en artikel om denne grænse.  Det var nu ikke så smart lige at flygte over denne. Så var det betydelig lettere at flygte over grænsen på disse tre steder:

  • Nord for Christiansfeld
  • De skovklædte egne ved Jels – Troldkær
  • Hede-egnene øst for Ribe

 

En farefuld vej over Vadehavet

En smart flugtvej var også gennem Vadehavet ved ebbe. Typisk gik man ud ved Rejsby Mark for så at gå ind nord for grænsen. Man skulle så gå ud om natten,
da digerne var fulde af strandvagter. Men man skulle lige være bekendt med Vadehavets luner og farer, ellers gik den ikke.

De tyske myndigheder kendte godt denne færdsel. Det gik heller ikke lang tid før at man forbød al færdsel på strandene fra Brede-åens munding op til den danske grænse. Vagterne havde fået besked på  at skyde uden varsel.

 

Besværlig vej til Fyn og Ærø 

Man kunne også flygte i båd til Fyn eller Ærø. Men det var dog meget besværligt. Hvor skulle man få en båd fra. Tyskerne havde forbudt, at lade både liggende
på stranden. Længere oppe skulle både være fastspændte. Det var heller ikke svært for tyske patruljebåde at fange de flygtende.

 

En heltinde

En pige som Karen Poulsen eller også kaldet Pigen fra Kantrup blev en legende. Hun siges, at have hjulpet 3 – 400 personer over grænsen. Dette har nok kun kunnet lade sig gøre med grænsevagternes medvirken. Tyskerne forsøgte at rokere rundt på vagterne, så de ikke skulle blande sig med lokalbefolkningen.

 

Pas på  – agenter

Tyskerne sendte agenter op i det nordlige Sønderjylland. De foregav, at de var dansksindede og ville over grænsen. Og når de godhjertede sønderjyder hjalp med dette, ja så blev de arresteret kort tid efter af de tyske myndigheder. Der er eksempler på, at hele familier blev sat i fængsel fra 9 – 12 måneder. Nogle gange blev de dog benådet. Man havde brug for afgrøderne fra gårdene.

 

Repressalier

De tyske myndigheder gennemførte en lang række foranstaltninger og repressalier over for de deserterede og deres familie. Man blev frataget det prøjsiske statsborgerskab. Og så beslaglagde man ”de deserteredes” formuer. Man indsatte bestyrer på ”de efterladtes gårde”, selv om familien fortsatte der.

De fleste var dog unge, som endnu ikke havde etableret sig. Det var unge på 19 – 22 år. Ved fronten blev familiemedlemmer nægtet orlov. Forskellige understøttelser til familiemedlemmer blev omgående stoppet.

De deserterede kunne få frigivet resten af deres straf på typisk 12 måneders fængsel, hvis de straks meldte sig til fronten igen.

 

Bevogtningen blev forstærket

Myndighederne forsøgte at forstærke bevogtningen. Der blev lagt mere pigtråd ud. Vagtposter, der pågreb desertører fik belønning i form af penge og øget orlov. Men det havde ikke den ønskede effekt.

Overvågning

Det skete også, at sønderjyder, der var på orlov blev ekstra overvåget. Det skete, når de ved fronten havde vist tyskfjendtlige tendenser, Det officielle Danmark
tog godt imod de deserterede, når de var smuttet over grænsen. Hvor mange der er omkommet på flugt fra den prøjsiske hær til Danmark, vides ikke.

 

Kilde:

  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
  • Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
  • Under Aabenraa finder du 169 artikler 
  • Under Tønder finder du 283 artikler 
  • Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 143 artikler 
  • Langs Grænsen
  • Sønderjyder i København
  • Aabenraa – under de to krige (under Aabenraa)
  • Første verdenskrig i Bov (under Padborg/Kruså/Bov)
  • Dagligliv i Tønder 1910 – 1920 (under Tønder)
  • Minder fra Tønder 1864 – 1920 (under Tønder)
  • Tønder før og efter Genforeningen (under Tønder)
  • Tønders Historie efter 1900 (under Tønder)
  • Udvandring fra Tønder (under Tønder)
  • Udvandring fra Tønder 2 (under Tønder)

Redigeret 30. 12 . 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland