Felsted Sogn – dengang (1)

Her har været folk siden Stenalderen. Tager vi en dykkertur i Aabenraa Fjord, vil vi sikkert kunne gøre flere fund. Gennem århundreder har befolkningen været underlagt konge, kirke og adel. Det har til tider været hensynsløse herredsmænd der har beordret hoveri. Også Ahlefeldterne har huseret på egnen. Vi kigger også på den gamle herregård Skovbølgård. Her blev herremanden myrdet. Men der blev taget hævn.

 

Grave fra Sten – og bronzealderen

Mon der har været et større vandløb omkring Felsted engang? Ja grunden til det spørgsmål er fordi ordet Fæl betyder på gammel dansk vadested, overkørselssted.

I sognet er der både fundet grave fra Sten – og Bronzealderen.

Vi skal dog nok helt frem til nybyggerperioden i forbindelse med vikingetiden, før vi finder en bydannelse. Antagelig har det været enkelte byer i Jernalderen.

Som så mange andre steder har man ikke passet særlig godt på gravhøje i sognet. Nær sognegrænsen mod Varnæs findes dog tre velbevarede gravhøje. I Symandsskoven ligger en nogenlunde ubeskadiget stendysse.

Måske har det langs kysten også levet mennesker i Stenalderen. Men for at finde beviser for dette skal vi nok på en dykkerekspedition ud i Aabenraa Fjord. Her kunne det være, at vi kunne finde rester af køkkenmøddingen. Landet er sunket siden Stenalderen.

Underlagt konge, kirke og adel

Vi har tidligere beskrevet, at bønderne i området var underlagt enten kongen, kirken eller adelen. De indførte adelsslægter fortrængte efterhånden de indvandrede holstenere. Skovbølgård blev solgt til Jesper von Buchwald.

En hensynsløs herre

Denne var søn af Claus Buchwald i det første ægteskab med Emmerentze Ahlefeldt. Han var en hensynsløs herre, der hurtig kom i strid med Varnæs – bønderne om græsnings – og jagtrettigheder.

Allerede i 1344 fik en holstener, Johan Limbæk på Søgård, Lundtoft Herred i pant. I 1398 gik godset så til familien Ahlefeldt. Og sådan varede det helt til 1725. Og denne slægt, har som vi tidligere har skrevet i den grad grebet ind i borgernes livsbetingelser gennem alle disse år.

Skovbølgård

Men indtil 1616 sad herremandsslægten Uke (Uck)(Uge) på Skovbølgård.

Første gang vi hører om denne gård er i 1523. Men gården har nok eksisteret før dette årstal. Vi hører om en ejer, der hed Paul Uge. Dennes far, Peter Uge havde i Tumbøl en ret stor ejendom, som han i 1486 for sin faders, broders og søsters sjæl skænkede til Felsted Kirke. Denne Peter Uge levede endnu i 1543. Han havde to gårde i Skovbøl, tre stykker i Bovrup, en i Ullerup, en i Broager, to i Mjels og en i Oksbøl.

Mord og gengældelse

Han havde to sønner, hvoraf den ene overtog Skovbølgård. Den ene Peter overtog Skovbølgård. Han døde i 1571, og efterlod sig en søn, Paul Uge, som den 1. juni 1489 blev skudt ned af sin nabo Hans Blome til Ornum, hos hvem, han var til gæst.

Liget blev ført til Skovbølgård, hvor det stod ubegravet i næsten 8 uger. De dødes frænder ventede på at få tilbud om forlig fra drabsmanden. Men den kom ikke. Først den 24. juli blev Paul Uge begravet i Felsted Kirke.

Ved denne lejlighed blev den afdødes fætter Paul Uge til Avnbøllund, søn af hans farbror, Erik Uge opfordret til, som den nærmeste frænde at undsige drabsmanden. Han udtalte for de forsamlede, at Hans Blome var en nidding for den gerning, han havde gjort.

Hans Blome rejste nu til Mecklenburg, men i 1591 vendte han tilbage til Ornum. Det kom snart til en række sammenstød. Og da Hans Blome og hans tilhængere ligefrem angreb Paul Uge på Avnbølgård, blev han dødelig ramt af et skud fra Paul Uges bøsse.

Nu var børnene blevet voksne

Efter Paul Uges død førte hans enke, Magdalena Rathlau styret for sønnerne. 1608 udtaler fru Magdalene, da der var klaget over, at en gård i Felsted var lagt øde og var kommet under hovedgårds – hammeren, at hendes to sønner begge var voksne, og havde overtaget gården. Den ene af disse, Claus Uge, nævnes endnu kørt før 1622, hvor Skovbølgård blev solgt til Jesper von Buchwald, søn af Claus Buchwald i denne først ægteskab med Emmerentze Ahlefeldt.

Buchwald flyttede under Kejserkrigen til Flensborg. Her forhandlede han med en oberstløjtnant. Og det lykkedes ham at få stationeret to bevæbnede vagter på Skovbølgård. Disse kun dog ikke forhindre, at Skovbølgård led stor skade. Dette resulterede i stor pengeforlegenhed. Han blev dog en ældre mand på omkring 80 år.

En ødemark, grundet manglende undersåtter

Enken, Anna Rathlau fortalte i et brev fra omkring 1667 efter hans død, at hun og hendes børn var berøvet alle midler til livets ophold fordi, de kejserlige og brandenborgske folk, da de rykkede ind i dette hertugdømme, ødelagde Skovbølgård, idet beboelseshuset blev omstyrtet og ladegården med tilbehør blev brændt og lagt i aske, de stakkels undersåtter blev fordrevet og døde af sult. Alt blev ødelagt, så det snarere var at sammenligne med en ødemark end et adeligt gods og kan indtil denne time ikke indrettes på grund af manglende undersåtter men ligger nu øde hen på tiende år.

Skovbølgård degraderet til Ladegård

Efter Jesper von Buchwalds død havde enken og sønnerne drevet gården i fællesskab. Det var antagelig Marquard von Buchwald, der før 1700 solgte gården til oberstløjtnant Benedict Frederik von Rumohr. Omkring 1703 kom gården til statholder Frederik Ahlefeldt.

Under Ahlefeldt blev gården degraderet til ladegård. Lige før konkursen i 1725 blev gården drevet som mejerigård med en besætning på 84 køer, ungkvæg, heste og får.

Der kom skiftende ejer på gården. Vi kan bl.a. nævne:

• Overinspektør Nicolai Paulsen
• Anna Dorothea Maria Paulsen
• Balthazar Brehn
• Justitsråd Christopher Trogilius Kock
• Christian Gottlieb Koch
• Henning Paulsen
• Peter Ægidius

En norsk skibsreddersøn der svor til tyskheden

I 1822 blev gården solgt til Johan Georg Kittel. Han var skibsreddersøn fra Norge. Han overtog gården efter at han havde fået en lotterigevinst. Men ret hurtig fik han økonomiske problemer. En del af hovedbygningen blev lejet ud til orgelbygger Marcussen og Reuter fra Aabenraa. I kælderen blev der anlagt et brændevinsbrænderi. Trods sin norske oprindelse, blev Kittel hertugens mand i området med hensyn til tyskheden. En søn gik ind i oprørsherren, men senere anholdt og ført til København.

Fra 1863 blev Skovbølgård bortforpagtet, selv om Kittel blev boende på gården. Han flyttede i 1875 til Flensborg. I 1880 blev gården afstået til August Ahrend Bruhn.

Tumbøl og Svejrups grundlæggere

Og vi ved, at det er en mand med tilnavnet Thra(r) –den vedholdende, den ivrige, der er grundlægger af Tumbøl og Traasbøl. Lidt nord på er det bonden, Sweghi, hvor navnet Sweghis – torp, Svejrup (Swerup) endnu vækker et minde om ham.

Det gjaldt for folk dengang, at rydde området for skov.

Hvor blev Vaarbjerg af?

Endnu en by i sognet er meget gammel af oprindelse, nemlig Vaarbjerg. Byen har ligget på grænsen mellem Felsted og Kværs Sogne. Dengang har den sandsynligvis ligget i det sidste sagn. Byen har stået i et skatteregister fra 1543. Her er den opført med 8 bol.

Felstedskov – den yngste

Yngst i sognet er Felstedskov med de to møller, Krusmølle og Felsbæk Mølle. En egentlig by er her nok først opstået i det 17. eller 18. århundrede. Det overnævnte skatteregister omtaler ikke noget, og det gør Johs. Mejers (Meyer) kort fra 1652 heller ikke. Men det antyder dog spredt bebyggelse.

Danckwerth nævner i sin beskrivelse kun møllerne. I en afhandling fra 1898, En Selvejerbondegaards Historie antager gårdejer Jørgen Iversen, Svejrup, at byen er opstået ved, at Felsted – bønderne efterhånden havde frasolgt deres afskovede skovskifter.

Udbredt skovdrift

Der har sket en meget udbredt udryddelse af skov. Således skriver Felsted – gårdmanden:

• Anno 1674 om sommeren har jeg Peter Thaysen fra Felsted kørt 5 stykker egetræ for min nabo Nis Skrædder til Tønder Møllebro. Hvert stykke med 4 heste.
• Desuden har jeg Peter Thaisen alene kørt et stykke træ til Tønder Møllebro med 4 heste.
• Endvidere har jeg Peter Thaisen og min nabo Nis Skrædder kørt hver et stykke til Tønder Papegøj (Papegøjevej i Tønder ligger forbi den gamle Godsstation og længere syd på. Her skød man i gamle dage efter papegøjen.)
• Anno 1675 den 3. marts har jeg Peter Thaysen alene med 8 heste kørt et stykke træ på 21 alen til Tønder Mølle. Herefter modtaget 24 Sk.

En masse ladegårde

Adelen forsøgte i det 16. århundrede ved hjælp af handler og mageskifte at få bøndergodset samlet i hovegårdens nærhed. Det næste skridt var at få bondejord ind til hovedgården og skaffe den fornødne arbejdskraft. Og det gjorde man ved øget hoveri. Var godset lige så stort som Søgård, oprettede man ladegårde. På den måde kunne fæsternes arbejdspligt udnyttes fuldt ud.

Denne udvikling greb i høj grad ind i Felsted Sogns udvikling. På den tid havde Skovbølgård afhændet sit strøgods og knyttet de omliggende bønder til sig som fæstere.

I en skrivelse af 18. juli 1688 kræver kirken forgæves Jesper von Buchwald for restancer for 2 større og 3 mindre ejendomme, som hans fader havde nedlagt. Men det var dog Søgård, der gjorde størst indhug i bøndernes jord.

Allerede i 1549 blev landsbyen Vaarbjerg nedlagt til fordel for ladegården Grøngrøft. Derpå gik det slag i slag. Landsbyerne Fiskbæk, Bøjskov, Aarup og Kelstrup blev efterhånden omdannet til ladegårde. I 1716 måtte den ærværdige by Kiding bøje sig for en ladegård.

Denne udvikling var en trykkende byrde. Dertil kom at man tre gange inden for en menneskealder måtte se sig udplyndrede af fjendtlige hære. Dette betød dyb fattigdom.

Kejserkrigens dage

I Kejserkrigens Dage (1625 – 1629) skete der også omfattende skade. Ja det var ikke kun Skovbølgård, der led skade. Dette fremgår af en meget gammelt og medtaget dokument (Jørgen Iversens samling) affattet efter freden i 1629. Og det er de kongelige bønders skade, der er opgjort:

• Fortegnelse over den skade, som i Deres Majestæts Amt, Tønder, Lundtoft Herred, Felsted Sogn, af Kejserens Krigsfolk er forvoldt i den svundne tid, således som enhver af os, desværre med sin korporlige Ed kan bevidne det. Skade i penge, heste, husgeråd, korn, proviant, ikke alene fortæret, ødelagt og fordærvet, men læsset på deres bagagevogne og bortført. At angive dette i det enkelte er os stakkels folk, umuligt. Dertil kommer den Contribution (Skat), som gennem Hans Majestæts officerer ugentlig bliver os affordret, skønt under daglig anfægtelse og savn, så at vi stakkels mennesker er således udplyndrede, at intet er tilbage. Den smule, vi i øjeblikket har stående på agrene, er det tvivlsomt, om vi kan glæde os over, så det synes at være aldeles forbi med os stakkels ulykkelige mennesker, dersom Gud den almægtige i nåde forbarmer sig over os….

Herefter følger en liste med navne, samt tilsvarende tab.

Forbi med Søgårds herlighed

I 1725 var det forbi med Søgårds herlighed. Det blev erklæret konkurs og måtte på tvangsaktion. Godset blev splittet, men det blev bestemt ikke lettere for områdets befolkning. Vi har tidligere beskrevet disse vaskeligheder i artiklerne Bønder – syd for Aabenraa, Hvor ligger Tumbøl?

Danskheden spirer frem

Nogle få eksemplarer af Frederik Fischer’ s ugeblad, Freja finder også vej ud til Felsted Sogn. Dette kalder også de første spirer frem til danskheden. Men ellers var det de voldsomme begivenheder i marts 1848 (se artiklen Oprør i Aabenraa), der satte gang i befolkningen i Felsted Sogn. I 1894 kunne man i Sprogforeningens Almanak læse indlægget af Jørgen Iversen, Af en Drengs Minder fra 1848: (vi har moderniseret sproget en lille smule)

• Det var sidste søndag i marts 1848, at jeg som 9 års dreng var mødt om morgenen ved Felsted gamle kirke. Der var bekymring og en sælsom uro over de ældre folk, der var til stede, som jeg ikke havde nogen forståelse af. Da præsten (Bertel Godt, præst i Felsted 1846 – 50) kom, tiltalte han mod sædvane, folket, trak derpå et papir op af lommen og læste i længere tid noget op, som jeg heller ikke forstod.

 

• Efter ham trådte Godsejer Kittel (Skovbølgaard, medlem af den slesvigske stænderforsamling) frem og holdt under stærke fagter og med megen fynd et tale, hvis slutning omtrent lød således: ”Følger mig, Folk, og slutter Eder tæt til mig! Jeg vil gaa i Spidsen for Eder, for at vise Eder den rette Vej!

 

Det er denne Kittel, som vi før har omtalt, som tyskhedens mand

 

 

• Havde der været uro før, så blev det endnu værre, men til godsejerens tale gjorde folk den bemærkning, at det var sært, hvor Hr. Kittel havde fået den store kærlighed til folket fra i dette øjeblik, eftersom det var Gud og Hvermand vitterligt, at han havde ligget i proces ikke alene med sine tjenestefolk, men også med bønderne lige siden 1820.

Den modsatte effekt i Felsted

Lørdag den 18. marts havde Slesvig holstenerne på et møde i Rensborg krævet en egen forfatning for Hertugdømmerne, samt Hertugdømmet Slesvigs optagelse i Det Tyske Forbund.

Torsdag den 23. var den provisoriske regering blevet dannet.

Men i Felsted opnåede de to herrer lige det modsatte af det, som de havde forventet, nemlig at danskheden spirrede endnu mere. Og nu er det interessant at kigge i Jørgen Iversens erindringer:

• Folk væbnede sig i en fart, så godt de kunne. De gamle professionelle krybskyttere var bedst farne, for de havde bøsserne i orden, men hvem der ikke ejede i det mindste en bøsse med flintelås, løb til smeden og fik lavet nogle forfærdelige spyd, hvis mage man endnu ser på et hvert etnografisk museum, sendt hertil fra Afrika. To bevæbnede mænd holdt vagt i hver by natten over.

 

• En dejlig forårsdag, først i april, blev der røre i vores lille by. Friskarer var i fremrykning. De røvede og plyndrede, hed det sig, hvor de kom frem. Alt mandskab mødte bevæbnet.

 

 

• Min onkel, der også drev skytteri, havde foruden bøssen, også forsynet sig med en svær grævlingeskinds jagttaske, hvad der gav anledning til den bemærkning, at N.I. ville have de skudte friskaremænd med hjem i tasken.

 

• Hele flokken trak så vest på. Kun en gammel fordrukken afskediget korporal fra Livgarden til hest blev tilbage. Han bandede skrækkeligt over, at alle mænd løb af by og lod ham ene om at forsvare kvinder og børn. Alt imens han bandede, knuste han en mængde flintesten for at få en stump, der passede til låsen i hans gamle karabin.

 

 

• Jeg mindes slaget ved Bov. Det var første gang efter århundredes forløb, at denne egn gennembævedes af kamplarmens fjerntrullende torden. Min onkel, der i sin tid havde stået ved Frederik den Sjettes Grenaderer kom hjem fra Flensborg og var fuldstændig vild af begejstring over den fart, med hvilken Friskarerne var blevet kørt sydpå.

 

• Landsbyvæbningen lagde nu våbnene til side og gik i gang med forårspløjningen.

 

Felsted forblev dansk

Felsted Sogn leverede også deres bidrag til Landstormen på i alt 100.000 mand.

Ved valget i 1871 kunne sognet mønstre 307 danske stemmer mod 45 tyske. Og ved sidste valg under tysk styre i 1912 var der 294, 53 tyske samt 15 socialdemokratiske stemmer. Og på afstemningsdagen den 10. februar 1920 var der 1.108 danske stemmer mod 106 tyske.

Vi vender frygtelig tilbage til Felsted Sogn, for det er meget mere at fortælle.

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

      Hvis du vil vide mere: Se

• Bønder – syd for Aabenraa
• Oprør i Aabenraa
• Hvor ligger Tumbøl?
• Fra Varnæs til Felsted
• Bryllup i Varnæs
• Mysteriet i Ensted
• Kirker – syd for Aabenraa
• Ahlefeldt og Søgård
• Syd for Aabenraa
• Gråsten – et strejftog af historien
• Folk – syd for Aabenraa og mange flere