Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Christiania – en fristad med meninger (1)

September 19, 2022

Christiania – en fristad med meninger (1)

Min afdøde kone var en af de første. Den er blevet elsket at hade. Det startede med at et plankeværk blev revet ned. Man ønskede mere grønt og en legeplads. Så tog ”Hovedbladet” fat. Politiet forsøgte at fjerne folk. Danmark blev ”besat” af Nato – tropper. Mange aktiviteter var i gang. Christiania blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen. De Juleløses jul. Regnbuehæren, Christiania tabte sagen mod staten. Ny mand i Borgerrepræsentationen. Nedtrapning af misbrugere. Masser af musik. Nyt konsulentfirma og nye ideer. ”Elsk Sverige” Christiania lavede modrapport.

 

En af de første

Hun var en af de første beboere i Christiania – dengang. Jeg lavede notater hver gang, hun kom med vise ord fra hendes tid i fristaden. Men så døde hun pludselig. Og så opgav jeg simpelthen at lave en artikelserie om stedet. Hun var med til at lave arrangementer i fristaden, Da vi besøgte stedet mange år efter, var hun stadig husket af mange af de ældre.

Jo, det er min afdøde kone – Hanne Bak Sørensen Brodersen, vi taler om. I hendes fortid i fristaden og i Solvognen blev hun bare kaldt for ”Sus”. Hun fortalte en masse om Christiania i begyndelsen.

 

Elsket at hade

Fristaden Christiania fra 1971 er et alternativ som både højrefløjen og størstedelen af venstrefløjen har elsket at hade siden begyndelsen af dens eksistens. Fristadens historie er broget og lang med mange kampe og nederlag. Mange af dem, som startede eksperimentet, er der ikke mere.

Men drømmen om et liv i frihed og ideen om en beboerstyret by lever stadig. Folk fra nær og fjern følte sig tiltrukket af Fristadens magiske blanding af anarkisme og kærlighed.

 

En legeplads og noget grønt

Det startede i 1971, hvor en gruppe Christianshavnere væltede plankeværket på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej, lige ved Den Grå Hal. De ville lave have en legeplads til kvarterets børn og lidt grønt at se på.

Samme år viste Charlottenborg en udstilling ”Noget for Noget”, hvor alle slags hippier, flippere og makrobiotikere udstillede sig selv. De solgte deres varer og viste deres kunst, teater, billede og happenings.

Den ældste af vores sønner, Thomas arvede en kasse med 60 Christiania – plakater, dengang. Det var hvis for fugtigt i vores kælder. Nu vidner kun 5-6 indrammede Christiania – plakater om Hanne (Sus) storhedstid i fristaden.

 

Hovedbladet

I forbindelse med udstillingen blev den alternative avis ”Hovedbladet” udgivet. Den indeholdt bl.a. en artikel om de forladte bygninger i Bådsmandsstrædes Kaserne og en masse ideer til anvendelse af området ikke mindst som boliger for de utallige unge, der ikke kunne få noget sted at bo.

Artiklen resulterede i en massiv indvandring af folk fra nær og fjern. Det skabte et andet liv baseret på fællesskab og frihed. Bådsmandsstrædes Kaserne blev besat. Christiania var født.

 

Politiet forsøgte at fjerne folk

Politiet forsøgte flere gange at fjerne folk fra området. Men området var for stort og der var for mange mennesker. De måtte opgive. Sagen endte i Folketinget. Christiania indgik en aftale om forbrug af el og vand med Forsvarsministeriet. Man fik et stempel ”Socialt eksperiment”.

Der skulle udskrives idekonkurrence om områdets fremtidige anvendelse. Eksperimentet kunne fortsætte indtil resultatet forelå.

 

Danmark ”besat” af NATO – tropper.

Allerede et år efter – i 1973 – skiftede regeringen og dermed også den politiske stemning omkring Christiania. Nu skulle området ryddes. NATO holdt topmøde i København det år. Teatergruppen Solvognen fra Christiania iscenesatte totalteater med hundredvis af medvirkende. NATO – hæren besatte Danmarks Radio og forskellige andre nøglepositioner, som om Danmark var besat af NATO – tropper.

I mange timer svævede nationen i uvished om det var nu var rigtigt eller hvad. ”NATO – soldaterne” blev på ægte soldatermanér ekserceret. Om aftenen var der underholdning for de gæve gutter med reven ”Smæk for Skillingen”.

 

Mange aktiviteter sat i gang

Christiania havde nu organiseret sig i mindre områder – 10 i alt – med lokalt selvstyre. Fællesmødet for alle beboere blev den højeste myndighed. Mens skraldeholdet arbejdede med affaldssortering, var smedjen i gang med at lave ovne af gamle olietønder.

På Loppen var der regelmæssigt musikarrangementer med alt fra tyrkisk musik til amatørrock og traditionel jazz. En mangfoldighed som gik hen og blev stedets kendemærke.

 

Christiania repræsenteret i Borgerrepræsentationen

Teater og politiske aktioner kom til at præge Christianias første år.  Im 1971 stillede 12 små lister op i valgforbundet Valborgs favn til kommunalvalget. Valborg vandt et mandat og det gik til Kvindelisten.

Tine Schmedes tog sit barn med til Borgerrepræsentants – møderne. Da hun begyndte at amme barnet i fuld offentlighed, rejste der sig et ramaskrig. Ikke blot i Borgerrepræsentationen men også i alle landets medier.

 

De hjemløses jul

Samme år arrangerede Christiania de Juleløses Jul. Solvognes Julemandshær indtog byen og delte gaver ud i stormagasinerne. Til stor glæde for børn og gamle. Naturligvis blev julemændene anholdt. Men billedet af politiet, der slår en julemand, kom i alle landets aviser. Juleløses Jul blev en tradition. Hvert år blev 600 mennesker bespist.

I 1975 endte Christiania som kastebold mellem Københavns Kommune og Staten. Folketinget beslutter til sidst, at området skal ryddes senest 1. april 1976.

 

Regnbuehæren

I mellemtiden havde Christiania sat en masse ting i sving. Fællesbad, børnehus, affaldssortering og genbrug. Fællesbutikker og værksteder vokser op. Solvognen opfører Elverhøj i Den Grå Hal. Den forestilling skaber opmærksomhed om Fristaden og Christiania mobiliserede kommende konfrontation med staten.

En regnbuehær organiseres. Alle folk er inddelt i farver efter deres funktion. Rød – udfarende kraft. Grøn – mad og forsyninger. Blå – bevidsthedsskabende osv. Alle mennesker i Danmark inviteres til at komme til Christiania. Ca. 10.000 strømmer til. Tidens kendte rockgrupper indspillede en plade til Christiania. Den bliver en enorm salgssucces.

 

Christiania tabte sagen mod staten

Den 1. april skete der intet. Folketinget havde i sidste øjeblik udsat rydningen. I stedet blev 1. april en kæmpe manifestation af, hvad det alternative Danmark formåede.

Christiania anlagde sag mod Staten for løftebrud. Ifølge en aftale fra 1973 skulle der udskrives en ide – konkurrence om områdets fremtidige anvendelse og indtil da kunne christianitterne blive på området. I 1976 var konkurrencen endnu ikke startet.  Retssagen skulle forhindre rydning. Men i 1977 tabte Christiania sagen. Den blev anket til Højesteret.

I 1978 blev sagen også tabt ved Højesteret. Christiania udsendte deres egen støtteplade – Vores Musik. Det var med fristadens egne poeter og musikere.

 

Ny mand i Borgerrepræsentationen

Christiania mobiliserede igen. En plan var at skaffe hundredetusinde af mennesker til forsvar af fristaden. Man stillede igen op til kommunalvalget. Thorkild Weiss Madsen får en plads i Borgerrepræsentationen.

Folketinget vedtog, at nu skulle området ”normaliseres”. Men det fremgår ikke rigtig, hvordan.

I København drev politiet klapjagt mod junkier og hash-handlere. Samtidig blev heroin for alvor introduceret i Danmark. Det blev tydelig mærket i Christiania, hvor hash-handlen voksede og antallet af junkier steg.

 

Nedtrapning

Christiania forsøgte samarbejde med politiet om at rense hashmarkedet for junk men snydes af politiledelsen, der i stedet iværksatte en storstilet razzia mod hashpusherne.

Fristadens fællesskab tog nu sagen i egen hånd og iværksatte nedtrapning for junkier og aktioner mod junkpusherne. Det kulminerede i 1979 – 80, hvor der blev gennemført en blokade imod junken. Junkierne fik tilbuddet om nedtrapning eller at flytte. Pusherne blev smidt ud korporligt.

 

Masser af musik

Der var sorte får. Rockmaskinen blev fra 1978 hjemsted for Københavns spirende punk – scene. Helt frem til 1981, hvor rockerterror satte en stopper for aktiviteterne. Kabaretlivet blomstrede i operaen., Rockmaskinen og Månefiskeren. I 1981 tog en Christiania – Kabaret til Italien – inviteret af bystyret i Modena.

 

Nyt konsulentfirma og nye ideer

I 1982 satte regeringen konsulentfirmaet Møller & Grønborg til at lave en plan for den fremtidige anvendelse af området, Mens christianitter bygger og bygger, laver haver og får børn, barsler konsulentfirmaet med en rapport, der foreslår Christiania udviklet som forsøgs-by med udstrakt selvstyre.

 

Elsk Sverige

Samme år får Danmark en konservativt – liberal regering. Der startes med en voldsom hetz mod Christiania. Og denne startes i Sverige. Fristaden anklages for at være Nordens narkocentrum og roden til alt ondt.

Christiania svarede igen med aktionen ”Elsk Sverige”. Christianitter ”indtager” en række svenske byer med optog, kabaret og kunstudstillinger. Det skabte dog forbløffende lidt røre i de svenske medier.

 

Christianis lavede modrapport

Rent politisk gik Christiania i de næste år i glemmebogen. Der afholdtes støttearrangementer for indianerne ved Big Mountain i USA og Aassiviq – konferencen i Grønland holdes i Den Grå Hal som udtryk for Christianias slægtskab med andre etniske grupper.

I 1987 komme regeringen med en ”Handlingsplan for lovliggørelse af Christiania og myndighederne. Christianias svar var en rapport ”Voila, der godtgør at man selv er i stand til at vedligeholde bygningerne på Christiania.

 

  • Og hvad der så videre hændte på Christiania kan du læse i vores næste artikel

 

Kilde:

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København