1772 – Selskabet – Barn af oplysningstiden
Forsøg på anmeldelse af ny bog af Klaus Larsen. 1772 var et dramatisk år. Masser af videnskabelige selskaber blev dannet. Struensee var i gang med at rydde op. . J.C. Tode var produktiv og underholdende. Svogeren fra Tønder havde gode forbindelser. Tode skrev masser af afhandlinger. Han døde i dyb fattigdom. I Danmark så man ned på kirurger. København var bestemt ikke kedelig. De mange ideer blev ikke gjort til virkelighed. Syv læger døde i kampen mod koleraen. Medicinen fik endelig sit gennembrud. Bogen giver en glimrende tidsbeskrivelse.
1772 – et dramatisk år
Vi har tidligere anmeldt en bog af Klaus Larsen. Det var om lægevidenskaben. Og denne bog er lige så underholdende selv om man umiddelbar ikke skulle tro det.
Det var en september aften i 1772, hvor en håndfuld københavnske læger stiftede et lægevidenskabeligt selskab. Og dette selskabs betydning rækker helt til vores tid. Ja egentlig hedder selskabet i dag ”Det Medicinske Selskab”. Vi lærer de folk, der stod bag selskabet at kende.
Og så bliver vi ført gennem året 1772. Det var et dramatiske år. Det begyndte med, at kongens livlæge Struensee tog magten. Og så endte det med at denne Struensee måtte lade livet efter flere øksehug, der ikke traf målet. Denne begivenhed har vi tidligere beskrevet i artikler.
Masser af videnskabelige selskaber blev etableret
Bondekoner, fiskerkoner og Amagerkoner kom ind til byen og falbød deres varer. Her var masser af kriminelle, fuldriggere, fidusmagere, tyve, stodder og svindlere. Her var drukkenbolde, ludere, falskmøntnere og vagabonder.
Slagterbodernes varer blev solgt uden for det de daværende sundhedsmyndigheders kontrol, hvis man da havde nogle af den art på den tid.
Der var ikke mange skridt mellem prangende rigdom og dybeste armod. Naturvidenskaben var i fremgang. Derfor blev der dette år stiftet et utal af videnskabelige selskaber.
Det var oplysningstiden, der var forudsætningen for, at lærde selskaber så dagens lys. 1772 var året med stive rangforordninger.
Struensee var i gang med at rydde op
Da det omtalte selskab blev dannet – ja da fik selskabet de seks medlemmer der dannede det. I dag har selskabet 2,231 medlemmer. Og det rigtige navn var Det Medicinske Selskab i København.
Den tyske livlæge var i gang med at rydde op overalt, bl.a. på Københavns Universitet og på Medicinstudiet. Her mente Struensee, at man var håbløs bagud i forhold til resten af Europa. Her var medicinen revet ud af religionens kløer til fordel for en mere rationel og videnskabelig forståelse befriet for forældede, religiøse dogmer og spekulative, teoretiske systemer.
De fleste videnskabelige selskaber der opstod her i andel halvdel af 1700 – århundredet, holdt ikke så længe.
J.C. Tode – produktiv og underholdende
En af stifterne af J.C. Tode var også filosof. Han havde mange ideer og holdninger til samfundet. Han mente, at det ikke var farligt at drikke mange øl. Men man skulle holde sig fra kaffe, The og krydderier.
Tode var både praktiserende kirurg og mediciner. Han var underviser, folkeoplyser, diger, kritiker og forfatter. Han var produktiv og underholdende. Jo han var publicist og skribent.
Svogeren fra Tønder havde gode forbindelser
Unge Tode kom til Tønder, hvor svogeren var amtskirurg. Han var også regimentskirurg i Rendsborg og Tode tog med ham derned. Svogeren havde gode forbindelser og kendte bl.a. Friedrich Wohlert, hofkirurg og en af mændene bag ”Kongelig Frederiks Hospital”. Det var her, Tode kunne fortsætte sin karriere. Men måske mod sin vilje blev han nu fristet af litteratur og teater. Men han fik ansættelse som ”rejse kirurg” hos Frederik den Femte.
I 1765 fik han et rejselegat af en af sine velyndere så han kunne tage til udlandet og uddanne sig til Medicus – en slags ”rigtig” læge. Han tog først til Lübeck og bagefter gik turen til Edinburgh. Og så gik det til sidst til Paris.
Masser af afhandlinger
Tilbage i København igen i 1768 blev han til sin store skuffelse kirurg for fangerne i Stokhuset. Det var nok Kongerigets mest elendige fængsel – nærmest en totur anstalt
I 1769 fik han sin doktorgrad og blev hoflæge. Men det gav ikke rigtig mange penge, så han måtte tage bijobs ved siden af. Og det var læge ved Vartov og Børnehuset.
Tode havde også tid til at udgive diverse afhandlinger.
Tode døde i dyb fattigdom
Men ak. Todes konevar drikfældig og man sagde om hans søn, at han ikke var det store lys. Tode døde i 1806 i den høje alder af 70 år. Det var i datidens tid en høj alder. Som forfatteren skriver:
- I den yderste fattigdom, som et legemligt og åndeligt vrag
Under vores tidligere skriverier fortalte vi, at tidligere studerende samlede ind til en gravsten til Tode.
I Danmark så man ned på Kirurger
I 1736 blev der på Købmagergade ansat en barber- kirurg, Simon Crüger med støtte fra kongen. Han oprettede en kirurgskole. Han havde set i Frankrig, hvor kirurger blev uddannet på et anset kirurgisk akademi i Paris. I Danmark blev der modsat Frankrig set ned på kirurger.
Der var skam gode læger og kirurger dengang, De gjorde en stor indsats. Men det var også meget at se til. Pest, malaria, syfilis, kopper, plettyfus og andre smitsomme sygdomme.
København var bestemt ikke kedelig
Som det vil fremgå af andre artikler, var København bestemt ikke kedelig i 1700 – tallet. Her vrimlede det med pakhuse, hvortil der kom varer fra vores kolonier. Det var et eldorado for velhavere med bestemt ikke for de fattige. Man regner med at halvdelen af byens befolkning cirka 35.000 måtte anses for fattige.
De fleste af den kreds, der mødtes hos Tode i september 1772 for stifte Medicinsk Selskab var kommet via kirurguddannelsen til medicinen.
De mange ideer blev ikke gjort til virkelighed
I 1782 fik selskabet lov til at kalde sig Det Kongelige medicinske Selskab. Men de mange ideer og tanker om at reformere universitetet og lægeuddannelsen kuldsejlede ved Struensees fald. I de første årtier af 1800 – tallet lå dansk lægevidenskab hen i dvale. Det var stagneret i selvtilstrækkelighed, selv om lægekunsten uden for landets grænser var på vej til et kæmpe skifte.
Syv læger døde i kampen om koleraen
I juni 1853 var København ramt af en koleraepidemi, som frem til oktober kostede 4.700 københavnere livet. Myndighederne var handlingslammede og det var lægerne også. Det Kongelige Medicinske Selskab igangsatte en indsats for at afbøde epidemien. I de næste måneder arbejdede flere end 100 af byens læger også gennem Lægeforeningen mod Choleraens Udbredelse. For at hjælpe de syge og inddæmmede epidemien.
Syv læger døde af kolera som de pådrog sig under arbejdet.
Medicinen fik sit gennembrud
I maj 1872 fusionerede selskabet med et yngre selskab. Det fik nu navnet DMSK – Det Medicinske Selskab i København. På kort tid forvandlede medicinen sig simpelthen fra den famlende disciplin til en videnskab, der på få årtier skulle opleve det ene gennembrud efter det andet.
Bogen giver en glimrende tidsbeskrivelse
Bogen rummer en underholdende gennemgang af Oplysningstidens værdier og dem, dr ville fastholde de gamle dogmer og bibelens magt. Og en spændende person som vi på vores side har besøgt mange gange – Johan Clemens Tode – er bogens hovedperson.
Bogen er velskreven og underholdende og fuld af historiske detaljer med fascinerende beretninger. Bogen er medrivende og giver en god tidsbeskrivelse. Til tider er historien bagved også dramatisk.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- sundhedskultur.dk
- Klaus Larsen: 1772 – Selskabet – Barn af Oplysningstiden
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.876 artikler
- Under Nørrebro finder du 308 artikler
- Under Tønder finder du 296 artikler
- Under Sønderjylland finder du 220 artikler
- Under København finder du 192 artikler
- Under Aabenraa finder du 190 artikler
- Under Østerbro finder du 101 artikler
- Under Højer finder du 79 artikler
- Pest i København
- Pest på Nørrebro
- Kolera på Nørrebro 1853
- De skamløse sygdomme
- De frygtelige sygdomme
- Pandemi, Epidemi og Udbrud
- Epidemi på Nørrebro
- Et epidemihospital på Nørrebro
- Sygehus i Tønder
- Sygehuse, apoteker og læger i Aabenraa
- Kommunehospitalet i begyndelsen
- Bispebjerg Hospital – dengang
- Blegdamshospitalet på Nørrebro
- Jørgen, Helgen, Hospital og Sø
- Et hospital på Nørrebro
- Røverhistorie fra Lægekunsten
- Den mærkelig læge fra Højer
- En Fysikus fra Aabenraa (b)
- Fysikus Ulrik fra Tønder 1-2
- Peter Dirks – den glemte fysikus
- Kirke, klinik og Plejehjem i Fiskegade
- Sygdom og andre lidelser i Tønder
- Henrettet på Øster Fælled 1772
- København i 1700 – tallet og mange flere