Caspar von Saldern – den tredje historie

Han redede Danmark fra at komme i krig med Rusland. Begravet, handlekraftig, hidsig og brutal. De kaldte sig von Sallern med fra 1730erne von Saldern. Familien stammede fra Neuenmünster. Hertugen sendte sine folk op i den nordlige del af hertugdømmet. Anseelige huse i Slotsgade Embeder gik i arv. Caspar von Saldern benyttede sig af andres indflydelse. Borgmester i Aabenraa. Mange børn fortsatte slægtskabet. Datteren gift med Güntheroth. En lille junta i Aabenraa. Den danske konge overtager Slesvig Familien opgiver ikke forbindelsen til Aabenraa Vores hovedperson voksede op i Slotsgade. Den gamle elite bevarer magten i Aabenraa Til Universitetet i Jena. Moderen flytter til Neuenmünster. Hun nåede at se sønnens storhedstid.  Ambitionerne var store Flytter i hemmelighed til Skt. Peterseborg. Betroet medarbejder for Katherina den Anden. Han fik fyret sine fjender. Von Saldern fik presset penge ud af både danskere og russere. Hans søn fik også penge af den danske regering.

 

Han reddede Danmark fra at komme i krig med Rusland

En af byens mest berømte sønner blev født i Aabenraa i 1711. Via embeder i den gottorpske del af Holsten blev han en af kejserinde Katharinas den Anden af Ruslands mest fortrolige. I 1773 kulminerede hans diplomatiske karriere med underskrivelse af et en mageskiftetraktat om den gottorpske del af Holsten. Dermed var freden sikret i den dansk – tyske helstat i de næste mange årtier.

Han reddede faktisk Danmark i at komme i krig med Rusland. Med sin grove og ligefremme form var han en handlekraftig og effektiv embedsmand og tilsyneladende vellidt i befolkningen, men bestemt ikke hos sine fjender.

 

Begavet, handlekraftig, hidsig og brutal

Drivkraften var personlige ambitioner men også en stor grad af patriotisme.

Han var en stor egoist, herskesyg og pengekær, foruden at han var hidsig og brutal i sin optræden. Men han var en begavet mand og handlekraftig.

Men ellers har vi indgået beskrevet hans gøren og laden ved det danske hof og i Rusland. Men hvordan var det lige med ham og hans familie i Aabenraa? Caspar von Saldern døde i 1786.

 

De kaldte sig Sallern og von Saldern i løbet af 1730erne

Lad os gå tilbage til den 7. oktober 1710. Den dag var der liv i Slotsgade (i dag nr. 33). Her boede borgmester, amtsforvalter, toldforvalter, tingskriver, kornskriver og licensforvalter m.v. Caspar von Saldern (1) sammen med sin kone og deres søn, Friedrich von Sallern. Slægtsnavnet skrives her Sallern. Slægtsnavnet Saldern blev først brugt fra 1730erne.

Sønnen Friedrich havde reelt overtaget posten som amtsforvalter fra faderen. Og denne dag blev hans bryllup fejret med Anna Marie Kamphövener. Hun var datter af herredsfogeden. Næsten nøjagtig ni måneder efter brylluppet den 11. juli 1711 kom Caspar opkaldt efter farfaderen til verden. Jo det var ham, der senere blev den berømte statsmand.

 

Familien stammede fra Neuenmünster

Familien von Sallern tilhørte den magtfulde inderkreds af embedsmænd i Aabenraa. Men familien var egentlig ikke gammel i byen. De stammede fra Neumüster, hvor flere generationer fra omkring 1550 havde beklædt embeder som ”kirchspielvogt” og toldforvalter.

Neumünster hørte lige som andre dele af Holsten og Slesvig som Aabenraa og Tønder Amter under hertugen på Gottorp Slot.

 

Hertugen sendte dem op i den nordlige region

Mellem embedsmandsfamilierne i de forskellige dele af det lille hertugdømme bestod der talrige slægtsbånd. Det var ganske naturligt at en ung mand af slægten von Sallern i 1660erne søgte sin lykke i den nordlige del af det gottorpske hertugdømme.

Mange embedsmænd startede ved det gottorpske hof. Så blev de sendt nord på for at tjene hertugens interesser. Det var familier som Callisen, Stahl, Sallern, Jürgensen, Günderoth og Kamphövener.

 

Anseelige huse i Slotsgade

I det største hus i Slotsgade, som var i nr. 24, boede borgmester Kampenhövener. Men også nr. 33 var et anseeligt hus. Her boede Stahl indtil 1669 og familien von Saldern (Sallern) indtil 1736.  Gennem lange tider fungerede huset som amtstue. Den nuværende ejendom er opført 1748 af amtsforvalter Bödeker.

 

Embeder gik i arv

Den unge mand hed Caspar von Sallern. I 1666 kom han til Aabenraa som assistent for den stedlige amtsforvalter Bastian Stahl. Året efter giftede han sig med hans datter. Dermed var var von Sallerns lykke gjort. Ved ægteskabet kom han ind i den lille personkreds, som sad på alle vigtige og lukrative embeder. Her gik alle embeder nærmest i arv.

 

Caspar von Sallern fik gavn af Stahls indflydelse

Svigerfaderen Bastian Stahl var også kommet til Aabenraa fra den gottorpske del af Holsten. Han havde også giftet sig ind i den lukrative personkreds. Han havde nemlig giftet sig med husfoged Hans Callisens datter Catharina. Han blev amtsforvalter, told og licentforvalter. Han forpagtede de vigtige og indbringende møller Slots – og Nymølle. Som embedsmand for han hårdt frem. Han var velanskrevet ved hertugdømmet. Ved både hans og hans børns bryllupper kom der gaver fra hertugen. Han opnåede mange fordelagtige privilegier. Og han var ikke særlig vellidt hos den almindelige borger.

 

Borgmester i Aabenraa

Stahls formue og hans privilegier fik den 26 – årige Caspar von Sallern gavn af, da han giftede sig med datteren i 1667. Endnu mere fulgte, da Stahl døde i 1669. Nu blev Sallern amtsforvalter, desuden told – og licentopkræver. I 1681 udnævnte hertugen ham også til borgmester i Aabenraa. Set var et brud på byens ønske om selv at vælge borgmester.

Sallern overtog huset i Slotsgade med de mange privilegier. I 1676 døde konen. Han giftede sig igen. Denne gang med amtsskriver-datteren fra det ligeledes gottorpske Tønder. Igen et eksempel på, at embedsfamilierne hang sammen.

 

Mange børn fortsatte slægtskabet

I første ægteskab havde Sallern fire børn. De blev enten præster eller gift med præster. En søn fik ved ægteskab herredsfogedgården i Terp i Bedsted Sogn. Fra ham nedstammer en lang Sallern – efterslægt.

I andet ægteskab kom der fem børn. Også i dette kuld blev et barn gift med en præst, en blev officer. I denne sammenhæng er der især to af børnene, der interesserer os. Det er datteren Sophia og sønnen Friedrich.

 

Datteren gift med von Günderoth

Sophia blev gift med Aabenraa – husfogeden Hinrich von Günderoth, igen en af de højtstående lokale embedsmænd. Brudgommen var ovenikøbet søn af Aabenraa – amtmanden Friedrich von Günderoth. Det var en god forbindelse – amtmanden havde også været hofmarskal på Gottorp.

Heinrich von Günderoth havde bygget en stiftelsesejendom i 1731. Den blev afløst af en ny ejendom i 1847. På samme sted lå indtil 1742 en fattigskole, som var finansieret af Heinrich von Günderoths bror Ernst Christoph.

I 1860 blev bygningen udvidet til 11 boliger. Helt indtil vor tid har efterkommere af slægterne Gûnderoth, Kampenhöver og von Saldern haft fortrinsret til stiftelsens lejligheder.

 

En lille junta i Aabenraa

Sophias broder Friedrich von Sallern – von Sallerns far, blev som nævnt gift med en datter af herredsfoged Kamphövener.

De tre nævnte, den gamle borgmester von Sallern, sønnen Friedrich og svigersønnen Heinrich von Günderoth var fulde af initiativer. Sammen forpagtede de i 1709 alle skatteindtægter i Aabenraa Amt og de fyrstelige domæner. Friedrich blev indsat som amtsforvalter. Det var en hel lille junta.

 

Den danske konge overtager Slesvig

Men desværre for de tre var tiden usikker. I 1713 besatte den danske konge Slesvig. En kort overgang blev den gamle Caspar von Sallern arresteret og alle hans ejendele beslaglagt. Han blev afsat som amtsforvalter. Naturligvis var han fortørnet over det nye styre. Han udtalte sig fornærmeligt mod danskerne. Overraskende nok blev han siddende som borgmester.

Sønnen Friedrich blev også dårligere stillet ved de danske troppers indmarch. Han flygtede sammen med Aabenraas amtsskriver til hoffet i Hamborg, siger nogle af kilderne. Derfra gik ”flugten” videre til Sverige, hvor de ledende gottorpske embedsmænd og den unge hertug opholdt sig hos den svenske konge, Carl den 12.

Efter dennes død drog Friederich von Sallern atter til hjemstavnen. I 1720 fik han en post som amtsforvalter i slægtens hjemegn Neuenmünster.

 

Familien opgav ikke forbindelsen til Aabenraa

Nu var det ikke sådan at hele familien opgav forbindelsen til Aabenraa. Den gamle borgmester Caspar von Sallern boede i sit hus i Slotsgade, hvor han fortsatte som borgmester. Han underskrev i 1721 troskabseden til den danske konge Frederik den Fjerde, da det danske herredømme i Slesvig endelig var sikret efter krigens afslutning.

 

Vores hovedperson voksede op i Slotsgade

Caspar von Sallerns yngre brødre og søstre blev i årene 1714 – 21 døbt i Slotsgade. I 1715 blev Friedrich von Sallern forpagter af Hellevad vandmølle. Så historien om hans flugt til Hamborg og Sverige skal man nok tage med et gran salt. Familien blev formentlig i Aabenraa i de usikre år efter 1713. Vores hovedperson – Caspar von Saldern er vokset op på brostenene i Slotsgade.

Men dermed ikke sagt, at Friedrich von Sallern accepterede det danske styre. Han var knyttet nært til den gottorpske hertug og til traditionerne i det lille hertugdømme. I 1719 lod han næsten demonstrativt en søn opkalde efter hertug Carl Friedrich. Hertugen blev nævnt som fadder i Aabenraas kirkebog.

Men som nævnt blev han i 1720 amtsforvalter i Neuenmünster, hvor han døde to år efter.

 

Den gamle elite bevarede magten i Aabenraa

Enken Anna Maria Kamphövener sad nu tilbage med børnene. Indtil 1724 bestyrede hun mandens embede i Neuenmünster, men hun flyttede tilbage til huset i Slotsgade. Det var kun naturligt. Her havde hun sin indflydelsesrige familie samlet. Den gamle elite bevarede deres position i Aabenraa.

Caspar von Salders mor blev boende i huset i Slotsgade frem til midten af 1730erne. Enken gjorde alt for at sikre sin ejendom. I 1727 opnåede hun Frederik den Fjerdes stadfæstelse af hertugens privilegier til amtsforvalter Stahl fra 1663.

Dette betød at hun var fritaget for skatter og unddraget lokal øvrighed og kun underlagt Overretten i Gottorp. Hun fik desuden bekræftet retten til græsning for fire køer og to heste i Sønderskoven – til byboernes fortrydelse.

 

Til universitetet i Jena

Caspar von Saldern var den ældste af børnene. Han drog hjemmefra som 20 – årig til universitetet i Jena i 1736. Efter afsluttende studier ved det gottorpske universitet i Kiel blev han amtsforvalter i Neumünster i 1736. Han fulgte dermed i forfædrenes fodspor.

En søster blev gift med en præst i Kiel og nogle søskende gik dansk tjeneste. Så det var ikke alle der fulgte forfædrene.

 

Moderen flytter til Neumünster

I 1736/37 besluttede moderen at skifte med børnene og flytte til Holsten. Netop på det tidspunkt købte Caspar von Saldern sig til embedet i Neumünster. Måske har moderen skiftet for at hjælpe sin stræbsomme søn.

Enken var velhavende. Formuen var vurderet til 20.000 rigsdaler. Det var cirka 10 gange værdien af huset i Slotsgade. Der var jorder i Rudbøl Kog, kapitaler, guld, sølv, juveler osv. Når sådanne midler ønskedes flyttet fra Slesvig til Holsten havde staten krav på afgift.

Fru von Sallern fik befaling om at indgive en opgørelse over alle ejendele. Naturligvis protesterede hun bl.a. under påberåbelse af det gamle privilegium, som betød at hun ikke var underlagt de lokale myndigheder, men sorterede direkte under Overretten.

I realiteten fik hun sin vilje. Kravet om boopgørelse blev fraveget. Hun kunne drage afsted. Huset blev solgt til den nye amtsforvalter Arent Bödeker.

 

Hun nåede at se sønnens storhed

Casper von Salderns mor døde hos sønnen på hans fornemme herresæde Schierensee i 1775. Hun ligger begravet i hans gravkapel i klosterkirken i Bordersholm. Hun nåede at opleve sønnens storhed.

 

Ambitionerne var store

Der var aldrig tvivl om hans ambitioner. Den gik længere end lokaladministration. Han steg langsom i graderne:

• Kancelliråd 1737
• Overkonsistorialråd 1739
• Justitsråd 1741
• Etatsråd 1745

Det kneb til tider at få gagen. Men han havde dog råd til i1752 at købe godset Schierensee syd for Kiel. Tre år forinden havde han pludselig fået sin afsked som følge af at det parti, der beskyttede ham i Kiel, havde lidt nederlag.

 

Flytter i hemmelighed til Skt. Petersborg

Efter at Carl Peter Ulrich i 1742 var blevet russisk og Adolf Frederik svensk tronfølger styrede man mod en kollisionskurs. Von Saldern holdt sig til dem, der ikke ville en krigerisk udvikling. Han ønskede en forsoning mellem den danske regering og den holstensk – gottorpske hertugslægt.

I 1761 forlod von Saldern i hemmelighed og under falsk navn Holsten og rejste til St. Petersborg i et forsøg på at få indflydelse på storfyrste Peter, som man forventede ville overtage zartronen. Hvis dette skete ville det udløse et felttog mod Danmark. Det lykkedes for von Saldern at få indflydelse. Der var i begyndelsen stærk mistro blandt de danske embedsmænd.

 

Betroet medarbejder for Katherina den Anden

Med mange penge fra den danske regering til bestikkelse lykkedes det i de følgende år at blive en betroet rådgiver for Catherina den Anden. Peter den Tredje blev styrtet af Katharina den Anden. Efter hendes tronbestigelse var udsigten til en overenskomst om et mageskifte blevet bedre. Von Salders arbejdede utrætteligt at få sådan en igennem, som de ønskede i København.

Endelig kunne en traktat underskrives den 30. april 1773.

 

Han fik fyret sine modstander

Man skulle sandelig ikke træde von Saldern over tæerne så fik han folk fyret. Det skete bl.a. for kongens kabinetssekretær E. S. F. Reverdill og Caroline Mathildes overhof-mesterinde Louise von Plessen. Sidstnævntes gemakker på slottet synes at være samlingssted for modstandere af den-dansk tyske forståelse.

I to år var von Saldern russisk gesandt i Warszawa. Under Struensees periode 177o – 72 første von Saldern en sej kamp med at overbevise russerne om at intet havde ændret sig i den danske holdning.

 

Von Saldern fik presset penge ud af både danskere og russere

Økonomisk pressede von Saldern alt ud af russerne og danskerne. Da opgaven var fuldført med succes, var det ikke mere brug for ham. Han vidste udmærket, hvad han var værd. Og betalingen for hans ydelser løb efterhånden op i 140.000 Rigsdaler samt 33.000 rubler foruden 1.000 dukater. Og da mageskiftet var gået igennem, gik den danske regering med til at betale ham en årlig pension på 6.000 specier og lige så mange Rigsdaler. At han tillige 1768 blev lensgreve og Ridder af Elefanten havde mindre at sige.

 

Hans søn fik også penge

Hans søn, der også kom til at bære en grevetitel, fik Caspar von Saldern gennemtruffet, at han skulle have en årlig pension på 3.000 Rigsdaler

Han tilbragte sine sidste år på Schierensee, som han lod udsmykke med dyre malerier og kunstgenstande.

 

 

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse historier
• lex.dk
• wikipedia.org
• Sønderjysk Månedsskrift
• Aabenraa bys historie 1
• Morten Kamphøvener: Møllens røst
• Vilhelm Marstrand: Aabenraa
• Cedergren Bech: Struensee og hans tid
• Dansk Biografisk Leksikon (bd. 20)
• Carl-Heinrich Seebach: Schierensee
• Otto Brandt: Caspar von Saldern und di nordeuropäische Politik im Zeitalter Katharinas 2.
• Stiftelser og legater i Aabenraa by

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.144 artikler
• Under Aabenraa finder du 219 artikler

 

• Adelsslægten fra Aabenraa (1)
• Caspar von Saldern – hvem var han? (2)
• En tolder – familie fra hærvejen
• Toldsted ved Hærvejen
• Schwennesen – slægt. Ejendom og stiftelse i Aabenraa
• Brundlund Slot
• Det spændende kvarter i Aabenraa
• Adelsslægten, der uddøde