Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Voetmann – en familie fra Aabenraa

Marts 30, 2024

Voetmann- en familie fra Aabenraa

Dette handler om et erhvervseventyr. Samtidig følger vi udviklingen i Aabenraa. Det startede med et gartnerdynasti på Als. Og i Aabenraa startede det med en bagerforretning. Aabenraa var i en sørgelig forfatning omkring 1720. Byens smukke huse blev rost, men Aabenraa var en isoleret by. Den næste Voetmann blev skipper. Skibbrogade 8 blev købt. Chr. Voetmann blev konditor. Et sikkerhedsnet var spredt ud. Bagerforretning blev også købmandshandel. Ramsherred 39 blev købt i 1796. Rudebecks Hotel. Nu også med grovvarer. Voetmanns Tømmerhandel blev egentlig stiftet i 1835. Investering i jord og skibsparter. Aabenraa trak efterhånden arbejdskraft til fra hele landsdelen. Aabenraa fik bedre adgangsforhold. Handel med jern og træ. De rejsende hos Voetmann havde varerne med på blokvogne. Man havde mange ansatte. Og så brugte man banker i Hamborg. Familien var slesvig-holstensksindet. Aabenraa stagnerede. Skellet mellem dansk og tysk blev skarpere. Stor omsætningsfremgang. Aabenraa overtog førstepladsen over største importhavn i Slesvig med trælast. I 1910 havde forretningen allerede 50 ansatte. Store udenlandsrejser. Voetmann dominerede i havnen.  Årlig kurrejse. Nye kræfter ansat i firmaet. Man var ikke mere den største men den bedste, sagde man. Revolutionen i Aabenraa. Voetmann lånte driftskapital efter 1920 uden problemer. To forskellige brødre supplerede hinanden. Den sidste Christian Voetmann. Varesortimentet omfattede næsten alt til byggeriet. Sortbørshandlen trives i Aabenraa under besættelsen.  Ingen direkte arvtager. Firmaet blev i 1972 overtaget af nystiftet aktieselskab i 1972.

 

Gartnerdynasti

Da jeg befandt mig i Aabenraa, var Voetmann en kæmpestor tømmerhandel/byggefirma. Læs denne interessante beretning, hvor vi også følger udviklingen i Aabenraa. Når man nu skal følge denne familie, ja så dukker vi ned i året 1645. Ewert og Gertrud Vothmanns søn Peter var i gartnerlære. Sandsynligvis var han født i Westfalen. Og netop i 1645 var han i gartnerlære på Gammelgård på Als. Han blev stamfader til et andet gartnerdynasti på Als, en enkelt gren udvandrede til Nørrejylland (nord for Kongeåen)

 

I Aabenraa startede det med en bagerbutik

Peter Vothmann havde flere børn. Et af disse var Hans Chr. Vothmann (1). Han antages at være født omkring 1650 og død i Ketting Sogn på Gammelgård. En af hans børn var sønnen Nicolai (Nicolaus). Han var født i 1693 og var i bagerlære i Flensborg.

Han skulle have købt en stavn(grundstykke) i Aabenraa. I 1721 blev han gift med Abigall Frellesen, datter af skipper og brændevinsbrænder Frelle Petersen i Aabenraa. Brudgommen var 28 år gammelt og bruden 19 år ved brylluppet, der foregik på rådhuset.

I 1733 var Nicolai i strid med sine bagerkollegaer i Aabenraa. Giftermålet med en ung pige fra det aabenraaske borgerskab tyder på anseelse og position. Der var tre børn i ægteskabet, men kun Hans Christian Voetmann overlever og forbliver i Aabenraa. Hans fars slægtninge levede under beskedne kår i slutningen af 1600-tallet i slutningen af 1600-tallet.

Nicolai har åbenbart uformelt nedsat sig som bager og først efter en retssag fremvist sit lærebrev og aflagt borgered. Muligvis lå hans butik på det senere Skibbrogade 8. Hans Christian Voetmann (2) købte grunden og byggede et nyt hus i 1752.

 

Aabenraa var i en sørgelig forfatning

Efter Den Store Nordiske Krigs afslutning i 1720 var Aabenraa i en sørgelig forfatning. Krigen havde ødelagt byens skibsfart og handel. Borgerne var ramt af indkvartering og ekstra skatter. Byen var forgældet. Men byen kom atter til kræfter. Fra gammel tid var der industri i byen. Teglværker, skibsværfter og møller havde gode kår. Der kom gang i virksomhederne igen. Københavns behov for mursten og tegl var umættelig.

 

Byens smukke huse blev rost

Alle rejseberetninger fra Aabenraa i 1700-tallet roser byens smukke huse og beliggenhed ved vandet skærmet af de skovklædte bakker i nord, vest og syd. Men problemet var den afsides beliggenhed og de dårlige vej-forbindelser. Men skibsfarten og skibsbyggeriet gjorde, at Østersøen, Nordsøen og Middelhavet var nærværende begreber for det aabenraaske borgerskab.

Byens indbyggertal var på den tid, da Nicolai Voetmann indgik ægteskab mellem 1.200 og 1.300. Byens styre bestod af borgmester, rådmænd og et deputeret kollegium. Systemet var selvsupplerende.

 

Den næste Voetmann var skipper

Hans Christian Voetmann (2) var efter skik opkaldt efter far-faderen på Als. Hvordan familiens bageri er drevet videre efter faderens døde, vides ikke Hans Christian har næppe lært faget. Da han i 1746 løser borgerbrev i Aabenraa, er det som skipper, og han antager morfars erhverv.

 

Skibbrogade 8 blev købt

To år senere ægter han Adelheid Frees, der var født 1727. Hun tilhørte en af byens kendteste skipper- og købmandsfamilier. De får 10 børn, hvoraf fem døde som spæde. Han bygger et nyt hus på Skibbrogade 8. Det var et anseeligt to etagers hus, grundmuret med toetagers karnap.

Man kan undre sig over, hvordan en 30-årig skipper fik råd til sådan en investering. Det kan ses, at Hans Christian var partsredder. Han nåede ære og værdighed. Det viser, at han var optaget som deputeret borger i 1752, et hverv han beklædte til sin død i 1763 kun 40 år gammel. Hans yngste barn, sønnen Hans Christian Voetmann (3) var da kun et år gammel.

 

Christian Voetmann blev konditor

Adelheit Voetmann var kun enke til 1766, da hun ægtede bager og senere deputeret borger Jacob Sedien. Denne familie hørte til byens mest indflydelsesrige og velstående. Jacob Sedien flyttede til Skibbrogade 8 og fortsatte forretningen. Den lille stedsøn Hans Christian kom i bagerlære og blev ”Weisbäcker” dvs. konditor.

Adelheit Voetmann døde i 1794. Jacob Sedien solgte i 1813 huset til bager Trogelius Callesen.

 

Et sikkerhedsnet var bredt ud

En række karakteristiske familieforhold træder frem i den Voetmannske familiehistorie. Store børneflokke, som tidens høje børnedødelighed tynder ud i. En gennemsnitsalder, der lå betydeligt under den i vor tid gældende. Enker med mindreårige børn, der under vanskelige omstændigheder må afvente generationsskifter, der lå langt frem i tiden.

På den anden side var Aabenraa gennemsyret af familieforbindelser, der breder et sikkerhedsnet ud under disse enker og mindreårige børn.

 

Bagerforretningen var også købmandsforretning

Noget tyder på, at den Voetmannske bagerforretning også blev drevet som købmandsforretning, måske endda i hele sin levetid. Jacob Sedien kom ikke uden midler. Bageriet og købmandsforretningen har kunnet danne grundlag for en ordentlig eksistens. Det er tænkeligt, at Hans Christian Voetmann (2) har efterladt sig anden formue.

Hans Christian Voetmann (3) har sikkert været i lære andetsteds og er vendt tilbage til den fædrene forretning efterhånden som sted-faderen Jacob Sedien kom op i årene. Først i 1796 i en alder af 34 år indgik han ægteskab med Anne Cathrine Lorenzen, datter af rådmand og købmand Johann Lorenzen i Aabenraa, en af byens førende borgere. Samme år foretager han et betydningsfuldt køb af fast ejendom, som arven gjorde mulig.

 

Ramsherred 39 blev købt i 1796

Den 12. marts 1796 blev ejendommen Ramsherred 39 købt med hus, pakhus og stald og tilhørende have. Det har været landbrug til ejendommen med velbeliggende madeeng. På salgstidspunktet har det været en af Aabenraas store og gode købmandsgårde. Bag halvdelen ligger komplicerede familieforbindelser og økonomiske interesser. I handelen har det været indbefattet et varelager udover inventar og husgeråd. Den nyindkøbte urtekræmmerbod har antagelig også ført isenkramvarer.

Dengang boede konkurrenterne dør om dør. På den modsatte side af Ramsherred i nr. 42 har den fremtrædende købmandsfamilie Lorenzen i hele 1800-tallet være Voetmann-slægtens store modspiller.

 

Rudebecks Hotel

Først i 1801 løser Hans Christian Voetmann borgerbrev. I ægteskabet fødtes tre døtre og i 1803 sønnen Jacob, der blev opkaldt efter morfaderen. En af døtrene, Anne Cathrine blev født i 1805 og gift 1832 med gæstgiver og vinhandler Rudoph Rudebeck. Ægteparret ejede gæstgiveriet Hos Rudebecks eller Hotel Rudebeck. I 1865 blev det til Bahnhofshotel og senere Hotel Royal. Anne Cathrine blev omtalt som en meget slesvig-holstensk Madam Rudebeck.

 

Nu også med grovvarer

Hans Christen Voetmann (3) døde i 1848 kun 46 år gammel. Sandsynligvis har enken drevet forretningen videre. Hun flyttede først i 1826 efter at have købt ¼ stavn som bolig. Forretningen har næppe bevæget sig ud over detailhandel og ikke omfattet grovvarer, der krævede betydelig kapital til varelager og kreditgivning. Tiden må have været vanskelig for enken med uforsørgede børn – Få år senere indtræder statsbankerotten.

Om Johann Jacob Voetmann overtog forretningen ved moderens ejendomskøb i 1826, kan ikke afgøres. Han havde da været 23 år gammel. Sandsynligvis er forretningen kørt videre med en bestyrer eller en forpagter. Johan har åbenbart erhvervet sig kendskab til handel med jernvarer og trælast. Det kan næppe være sket uden en læretid eller i hvert fald rejser til handelshuse i disse brancher eller i udlandet. Først i 1839 en måned efter moderens død løser han borgerhverv som købmand i Aabenraa.

 

Voetmann’s Tømmerhandel egentlig grundlagt 1835

Johann døde i 1864 i den urolige krigstid. Johann Thomas Voetmann har overfor landsarkivar, senere rigsarkivar Johan Hvidtfeldt angivet 1835 som grundlæggelsesåret. Det samme har han nævnt over for maskinmester og forfatter F.H. Lassen (Aabenraa Havns Historie).

I 1885 lod den senere kommerceråd Christian Friedrich Voetmann sig fotografere foran et stort sejlskib i Aabenraa Havn sammen med de to sønner Johann Thomas og Christian Carl.

I 1840 ses det at hos Johann Jacob – Kaufmann og søsteren bor stadig hos ham. Han har både ”Lehrbursche” og ”Dienstmädchen”. I et brev kan det ses at moderen er blevet syg og hjælpeløs i foråret 1835. Sønnen Johann Jacob Voetmann er blevet eneindehaver af købmandsgården den 22.juni samme år.

 

Investering i jord og skibsparter

Det er en af erhvervslivets mest kapitalkrævende brancher at handle med træ og jernvarer. Men åbenbart har forretningen været i stand til at rejse penge. På få år lykkedes det også at investere i jord og skibsparter.

Tiderne blev forbedret op mod Treårskrigen og det blev endnu bedre mellem den krig og op til 1864. Der blev bygget og investeret på det sønderjyske bondeland og i byerne. Firmaet Voetmann var i fremgang.

 

Byen tiltrak arbejdskraft fra hele Sønderjylland

Aabenraas søfart søgte mod Sydamerika og det fjerne østen. Skibsbyggeriet oplevede en guldalder. Indbyggertallet var i 1803 2.800 og fyrre år senere 4.100. Følgen var stor bolignød og masser af nyt byggeri til følge. Aabenraa trak arbejdskraft til fra hele Sønderjylland/Nordslesvig.

 

Aabenraa fik bedre adgangsforhold

Aabenraa overvandt efterhånden en meget gammel isolation fra landsdelen. Allerede omkring 1760 blev vejen syd ud af byen til Stubbæk meget forbedret. Senere blev vejene nord og vestpå udbedrede. I 1765 blev postruten lagt om og ført over Aabenraa. Fremskridtet var iøjefaldende, men meget dyre. Kronen på værket var anlægget af chausseen mellem de østsønderjyske byer i 1840’erne. Byens handelsliv tog et stort opsving.

En meget væsentlig forudsætning for det kommende handelshus Johan Jacob Voetmann i Aabenraa var, at Aabenraa som handelsby begyndte at gøre sig gældende udover hele Sønderjylland.

I 1860’erne kom også baneanlæggene. Den nære forbindelse mellem Aabenraa og Hamborg skabte gunstige finansieringsforhold længe inden bankvæsnet i Nordslesvig/Sønderjylland kom op at stå.

 

Handel med jern og træ

Johan Jacob Voetmann havde et kort ægteskab uden børn. Et andet ægteskab indgås i 1843 med Benedicte Magdalene Raben, der nævnes at være fra Pederslyst i Østbirk. Hun var født i Aabenraa og datter af købmand Friedrich Raben og dennes hustru. Han var en af byens kendteste købmands – og skibsbyggerslægter med forbindelser til Hamborg.

Den gængse handel i byen beroede på butikshandel, stader på markeder og til en vis grad forsendelse efter bestilling. Voetmanns store konkurrent lå på den modsatte side af gaden i form af den meget ansete kommerceråd Jürgen Lorenzen og hans veldrevne købmandshandel. Tidligt havde de slået ind på handel med jern og træ. De besad store oplagspladser.

I begyndelsen af 1830’erne er Johann Jacob Voetmann begyndt handel med stangjern til smede. Det var råmaterialet ved tilvirkning af redskaber og husgeråd. Senere er handelen udvidet med hestesko, søm, nagler og værktøj.

 

De rejsende havde varerne med

Voetmann var gået et skridt videre. Den rejsende kørte rundt med en stor blokvogn eller vogn med stort lad, der kunne fragte et udvalg af varer. Forretningen havde til stadighed brug for flere køretøjer med kraftige heste på landevejen.

Systemet forudsatte betroede og kyndige folk, der kunne vinde smedenes tillid. Til stor fortrydelse færdedes Voetmanns køretøjer over det meste af Nordslesvig/Sønderjylland. Handelen må have steget kraftigt.

Aabenraa var for længst blevet omsætningshavn for træ, også de særlige træsorter, der blev brugt i vognbyggeriet.

 

Voetmann havde mange ansatte

Forretningen krævede mange ansatte. Mange fik kost og logi i købmandsgården. Johan Jacob Voetmann var ikke en elsket chef, men han var respekteret. Man mærkede en korpsånd. Fra 1840 havde man også handel med gulvbrædder. Dengang havde man ikke større lagre, men købte efterhånden som træskuderne anløb Aabenraa Havn. I 1854 var Voetmann endnu den tredje største i Aabenraa overgået af Jürgen Lorenzen og Jürgen Ahlmanns.

Man bestilte direkte i udlandet og det var ikke populært hos konkurrenterne. Ofte har det stået kulde og isolation om den entreprenante købmand på Ramsherred. Købmandshandlen omfattede også grovvarer som korn og brændsel og som skrevet håndværks- og bygningstræer. Snart havde Voetmann overtaget førstepladsen m.h.t. jernhandelen.

Der var blevet bygget vareskure, lejet tømmerpladser, Ramsherred 37 var blevet købt og på Ramsherred 39 var der foretaget store ombygninger.

 

Man brugte banker i Hamborg

I 1844 blev Christian Friedrich Voetmann født. Familieoverleveringerne taler om strengt patriarkalske forhold. Faderens ord var lov. I 1860 var Ramsherred 39 udskilt som en særskilt beboelse med butik og en meget stor vinkelbygget lagerbygning i tre etager og med udnyttede lofter, der var forsynet med kvistluger til indhejsning. Der var stalde med gennemkørsel til baggård og have.

Johann Jacob Voetmann var bare 20 år, da far døde. Grundlaget var lagt. Aabenraa havde ingen banker. Hvis der havde været nogen bankfinansiering, foregik det sandsynligvis via Hamborg.

 

Familien var slesvig-holstensksindet

Johan Jacob Voetmann var slesvig-holstensksindet. Han var medlem af foreningen Concordia. Han støttede også det slesvig-holstenske flag på skibene i Aabenraa. Men egentlig har han ikke spillet nogen stor rolle i det nationale spil. Hans forretning var sårbar, og den gik fremfor alt andet.

 

Aabenraa stagnerede

Tiderne ændrede sig og det gjorde skibsfarten også. I Aabenraa sadlede man ikke om i tide. Det vil sige, at det gjorde rederiet Jebsen og bevarede en gammel storhed gennem kriser og to verdenskrige. Efterhånden var der ved århundredeskiftet 6.000 indbyggere i Aabenraa. Men det var som om meget stagnerede i Aabenraa.

En ændring skete i 1870. Byen fik tysk flertal og den situation blev bevaret til 1920. Den dansksindede bevægelse under navne som J.P. Junggreen og H.P. Hanssen markerede sig.

Nye virksomheder kom til byen, deriblandt trælastfirmaet Cimbria, efterfølger af J.C. Overbecks Tømmerhandel. De blev en konkurrent til Voetmann.

 

Skellet mellem dansk og tysk blev skarpere

I fællesskab med moderen overtog den tyveårige Christian Friedrich Voetmann ledelsen af firmaet. Efter moderens død i 1888 var han eneindehaver. Han var opdraget til flid og sparsommelighed. Han havde været på opdragelsesanstalt syd på. Der fulgte en seksårig læretid hos købmandsfirmaet Carl Pipgras i Slesvig.

Skellet mellem dansk og tysk i Aabenraa blev skarpere. Christian var indstillet på at forretningen nu skulle betjene et større opland. I 1869 giftede han sig med Walburg Catharina Maria Maag, eneste barn af skibskaptajn og gårdejer Thomas Maag, der stammede fra Hoptrup. Hustruen var i familie med den kendte Pastor Schmidt – Vodder.

Familien Maag havde bosat sig i Haderslev med flyttede senere til Aabenraa til Ramsherred 37, forretningens naboejendom, som Johann Jacob Voetmann allerede havde købt i 1845. Ramsherred 37 må have været familiens aftægtsbolig.

 

Stor omsætningsfremgang

Christian Voetmann deltog i den fransk-tyske krig i 1870/71. Ved svigerforældrenes død tilfaldt der den unge familie Christian Voetmann en betydelig arv. Familien boede fortsat i Ramsherred 39, der blev ombygget i 1880. I stueetagen var der kontorer, udover familien var der logi for forretningens udenbys lærlinge og kontorister. Den store husholdning fortsatte også under det unge ægtepars tid.

 

Aabenraa overtog førstepladsen som importhavn af trælast

Fra 1880’erne oplevede forretningen en stor omsætningsfremgang i tømmerhandlen. Trælast blev importeret direkte fra Sverige og Finland og videresolgtes en gros over hele Sønderjylland og langt ned i Holsten. Efterhånden overtog Aabenraa førstepladsen fra Lübeck som Slesvigs største importhavn af trælast. I 1885 kom det første dampskib til Aabenraa med netop træ til firmaet Voetmann.

 

I 1910 havde man 50 faste medarbejdere

I Christian Voetmanns tid var firmaet en af byens største arbejdsgivere. Ifølge en industritælling i 1910 beskæftigede firmaet 50 faste arbejdere og periodisk et stort antal havnearbejdere. I visse år modtog firmaet op til 80 skibsladninger tømmer og brædder. Lagerbygningerne bredte sig over en stor del af Aabenraas havneområde, både nord- og sydsiden af Gammelhavn. Lagrene bugnede af varer. Rygtet i byen gik, at de for længst var betalt, når skibene sejlede ind i Aabenraa Fjord.

 

Store udenlandsrejser

Efter moderens død i 1888 ændrede familiens livsførelse sig noget. Christian Voetmann rejste allerede i 1970’erne på Sverige og Finland for at foretage indkøb og skabe forbindelser. Han fik ad den vej livslange venner og et stort stedkendskab. Som årene gik, menes han at have investeret i aktier i trævirksomheder og skove i de to lande.

Salget førte ham over hele Nordtyskland. Som børnene voksede til, fulgte hustruen med ham på rejserne. Hun slugte begejstret de nye indtryk og nedfældede hendes oplevelser i dagbøger.  Med årene blev rejserne længere og længere, endda til syden, hvilket dengang var usædvanligt. Hvert år rejste familien til kur i Baden-Baden. Det skete standsmæssigt i førsteklasses salonvogn.

De to drenge kom i lære hos forretningens forbindelser. Det var hos et stort trælastfirma i Itzehoe. Efter læretiden kom de til Sverige og forrettede volontørtjeneste på store svenske savskærerier for at slutte på en fagskole i Härnösand.

 

Voetmann dominerede i havnen

I 1889 var der ørt jernbanespor ud på kajanlægget til dampsavværk og lagerskure. Her lå også en stor tømmergård. Fra Ramsherred 37-39 var der blevet etableret en telefonforbindelse til kontoret på havnen. Der var et stort blikskur, der var fyldt med færdige brædder, lægter og spær.

Der herskede stor travlhed på havnen, når et skib lagde til kaj. Skete det om aftenen blev der losset igennem hele natten. Voetmann dominerede i den grad havnen. Kontoret på havnen blev flyttet med front mod Kystvejen; Savværket blev anlagt på arealet vest for Sønderport.

 

Årlig kurrejse

I maj 1922 døde Christian Voetmann af en uhelbredelig sygdom. Børnene var under uddannelse. Enken, fru Marie Voetmann indtrådte som passiv medejer af firmaet indtil hendes død i 1961. Johann Thomas Voetmann var derefter ene på kommandobroen. Han kom til at lede det gamle firma gennem 14 år. Han var et pligtmenneske, tilknappet og fornem i sin tankegang. År efter år føltes det som en ferie på kontoret, når han rejste på den årlige kurrejse til Wiesbaden.

 

Nye kræfter ansat i firmaet

Johan Thomas Voetmann kunne godt se at det var nødvendigt at se sig om efter yngre hjælpere i firmaet. I 1912 blev Hans Torkild Andersen ansat. Hans familie stammede fra Norge og havde i generationer været skibsbygmestre og købmænd i Aabenraa. Han var med i alle krigens år, men pladsen stod klar til ham.

Efter Christian Voetmanns død blev Hans Torkild Andersen firmaets lagerchef og siden prokurist. Der blev trukket på hans arbejdskraft tidligt og silde. Han var en rigtig slider med lune og sind.

I 1913 var en anden medarbejder blevet ansat i firmaet, Willy Kuhn. Det var en Aabenraa-dreng af holstensk herkomst. Han forlod firmaet efter nogle år men blev kaldt tilbage ved Christian Voetmanns død. Han blev en betroet og energisk medarbejder. Men hans nye ideer var ikke populære hos de ældre medarbejdere.

 

Man var ikke mere den største

I 1923 – 24 blev Sønderjyllands Højspændingsværk oprettet. Der blev bygget meget i Aabenraa. Og ved hjælp af klausuler fik Voetmann masser af afsætning. Nye konkurrenter var kommet til. Man var ikke mere den største, men så vidste man, at man var den bedste.

Johan Thomas Voetmann var næppe en elsket mand uden for familien. Pligten og firmaets vel var hans ubetingede ledetråde.

I 1939 flyttede Johan Thomas Voetmann ind i en nybygget villa på Kystvej. Det var her, hvor det tyske generalkonsulat senere flyttede hen. Men her fik han kun lov til at bo en kort tid. Han døde den 28. december 1939.

 

Revolutionen i Aabenraa

Som i så mange andre nordslesvigske byer var der også revolution i Aabenraa. Det var en af byens tyske socialister, Wilhelm Ewald, der ledede denne. Han blev også leder af Arbejderrådet. Han skrev en udmærket bog om denne hændelse. Han argumenterede for fortsat tilhørsforhold til Tyskland.  Det tyske borgerskab har næppe villet kendes ved ham, men en stor del af arbejderne i Aabenraa by var takket være ham delt i et dansk og et tyske socialdemokrati endnu en årrække efter 1920.

Begge brødre var nu familiefædre. Johann Thomas boede fortsat på Ramsherred 39. Han og hustruen Elisabeth, født Weiland fik fire døtre. Christian og Marie fik tre sønner.

 

Voetmann fik driftskapital uden problemer

Det var faktisk tysk flertal ved afstemningen 1920 i Aabenraa. Familien Voetmann var bekymret for forretningen. I 1899 havde den tyske Reichsbank åbnet en filial i Aabenraa. Det var her Sparekassen senere kom til at ligge. Året efter oprettede den store Schleswig – Holsteinische Bank en filial, hvor Handelsbanken senere fik til huse. Firmaet var blevet meget ramt af de strenge tyske valutarestriktioner.  Det var nødvendigt at skaffe dansk driftskapital.

Da Handelsbanken skulle overtage filialen, ansøgte om 250.000 kr. – et temmelig stort beløb på daværende tidspunkt, blev denne kredit givet på stedet og blanco det vil sige uden sikkerhed i fast ejendom eller værdipapirer. Det var alene på indehaverens underskrifter. Nu kom banken dog heller ikke til at fortryde deres engagement.

I løbet af 1928 var der hele 28 skibe, der løb ind kun til Voetmann.

 

To forskellige brødre

De to brødre var vidt forskellige. Men de supplerede hinanden i et godt samarbejde. Johann Thomas var den indesluttede, nøjeregnende administrator. Han gennemførte den benhårde rationalisering og sparsommelighed. Christian var den udadvendte og charmerende sælger, der kunne gå ind i folk med træsko på.

Den tredje og sidste Christian Voetmann var født i 1908, da forældrene boede i Forstalle 10. Her fødtes også broderen Carl Ernst også i 1909. Kort efter flyttede familien til daværende Norder Chaussé 23, hvor den sidste søn Friedrich fødtes i 1914.

Christian kom til faderens gamle lærested, firmaet Rühmann i Itzehoe. Carl Ernst kom i lære i Nyborg forenede Trælasthandel. Den sidste søn fik en revisoruddannelse. De to andre brødre indtrådte i firmaet henholdsvis i 1932 og 1934.

 

Den sidste Christian Voetmann

Den unge Christian Voetmann havde meget af faderens sælgertalent. Den 1. januar 1940 optog fru Marie Voetmann sin ældste søn, Christian som medindehaver og året efter var det Carl Ernst tur.

Ved siden indtræden var Christian 32 år gammel. Samme år indgik han ægteskab med Annelise Petersen, datter af kulhandler August Otto Petersen i Sønderborg.  Ægteparret boede i en lejlighed på Haderslevvej. Syv år senere flyttede de i en nybygget villa på Hjarupvej. I ægteskabet var der tre døtre.

Carl Ernst Voetmann kom til at lide meget af sin sygdom. Han døde allerede i 1948.

 

Varesortimentet omfattede alt til byggeriet

Varesortimentet omfattede nu alt til byggeri med undtagelse af materialer til vand, varme, sanitet og elektricitet. Der blev handlet med mursten, tegl, cement, kalk samt tagbeklædning. Men også støbegods, jernbjælker, riste og staldinventar.

 

Sortbørshandelen florerede i Aabenraa

Sortbørshandlen florerede meget i Aabenraa under besættelsen. Tyveri var der meget af. Ingen tvivl o at familien Voetmann var tysksindede. De har givetvis taget afstand fra kommunister og socialister. De har sikkert også glædet sig over fædrelandets genrejsning. Nazismens væsen var ”Gleichschaltung” (ensretning). Den tillod ikke neutralitet og passivitet.

Firmaet havde ikke overtrådt den danske stats love og interesser. Nogle nægtede dog at handle med firmaet, fordi de var tysksindede. Halvtredserne var igen en stram tid, hvor der ikke skete det store i Sønderjylland.

 

Ingen direkte arvtager

I 1958 havde Christian Voetmann ingen direkte arvtagere. Voetmann oplevede ikke de store udvidelser og fusioneringer. Helbredet var begyndt at vakle. De to super-medarbejdere havde forladt firmaet. Willy Kuhn forlod firmaet i 1964. Og Hans Torkil Andersen forlod forretningen som 70-årig i 1955.

Willy Kuhn blev kaldt tilbage til firmaet. Man kunne ikke undvære ham.

Ved en brand i 1960’erne brændte Ramsherred 39 og en række andre bygninger. De blev senere revet ned.

 

Omdannet til kommanditselskab

Firmaet var nu omdannet til kommanditselskab. Broderen Friedrich Voetmann var indtrådt som kommanditist. I 1968, da Christian Voetmann var blevet 60 år, opstod de første tanker om at sælge forretningen. Forhandlingerne gik ganske fint. Der opstod også et venskab mellem Christian Voetmann og den nye direktør Kristian Jessen.

 

Firmaet overtaget af nystiftet aktieselskab 1972

Den 1. maj 1972 blev firmaet Johann Jacob Voetmann i Aabenraa overdraget til et nystiftet aktieselskab Voetmanns Tømmerhandel. Forud var gået mange overvejelser.

Fritagelsen for den daglige ledelse var også en lettelse for Christian Voetmann. Denne døde den 20. maj 1980.

Da jeg var i Aabenraa i sin tid, kan jeg huske, at det var Cimbria, der havde fået den dominerende rolle i Aabenraa. Således slutter et stykker betydningsfuldt erhvervseventyr i Aabenraa.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Hvidtfeldt, Iversen m.fl.: Aabenraa Bys Historie 1-3
  • Peter Dragsbo: Mennesker og Huse i Aabenraa
  • Ewald: Erinnerungen an die Revolution und den Aibeiterrat in Apenrade
  • Hans Henrik Engquist: Historiske huse i Aabenraa
  • Morten Kamphövener: Borgerskabet i Aabenraa 1686-1867
  • H. Lassen: Aabenraa Havns historie
  • P. Trap: Beskrivelse af Slesvig (1864)
  • Aabenraa Handelsstandsforenings Jubilæumsskrift 1947
  • P. Jensen: Huset – Voetmann

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.126 artikler
  • Under Aabenraa finder du 218 artikler

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa