Nørrebro – Bydelen med de mange fabrikker

I denne artikel besøger vi Schulstad Brødfabrik, Nørrebro Dampvaskeri, Ludvig Anderssons Skofabrik, Aller Blågårdsgade og Fattigfabrikken på Ladegården. Filosofien med Schulstad var at nu skulle det være slut med surdejs-brød. Nu skulle der produceres kvalitet. Og således forvandlede brødfremstilling sig fra håndværk til industri. Der skulle eksplosioner til i Carl Allers ungdom til for at udvikle en ny trykketeknik. Han giftede sig med nabodatteren, Laura. Efterhånden blev virksomheden i Blågårdsgade for lille. På Ladegården startede fabrikken som en succes. Men kvaliteten var for ringe og underskuddet voksede.

 

Da Industrien kom

Fra midten af 1800 – tallet og frem voksede Nørrebro frem som en ny bydel. Pludselig blev portene afskaffet. Men allerede da var industri og handel i gang på Nørrebro. Man måtte have arbejdere inde fra byen. Der var ikke nok arbejdskraft på Nørrebro.

I 1860 var indbyggertallet på ca. 10.000. i år 1900 var den på 100.000. Det blev et rigtigt arbejderkvarter. Og det blev i den grad bygget. Byggespekulanter tjente i den grad penge. Det drejede sig om at bygge så meget som muligt på så lidt jord som muligt. Byggevedtægter og regler kom først bagefter.

 

Vi tager lidt håndværk med

I vores lille serie kigger vi kun på en brøkdel af alle de fabrikker, der var her. Der kommer måske også lidt håndværk med. På Ydre Nørrebro kom der endelig en godsbane. Den havde industrien brug for.

Der var temmelig store industriforetagende der etablerede sig her. Men der var også af små håndværk. Værksteder, småindustri eller håndværksprægede virksomheder etablerede sig i sidegaderne eller i baggårdene.

Nogle af de industrivirksomheder, der bosatte sig her, blev eller var meget kendte. Nogle steder især i Mimersgade- kvarteret kan vi godt fornemme, at her har været industriforetagender.

 

Danmarks største handelscentrum

Alt dette var medvirkende til, at Nørrebro omkring 1920 var Danmarks største handelscentrum og her befandt sig Danmarks absolut største handelsforening med over 700 medlemmer. Her var også landets største koncentration af butikker.

Størstedelen af virksomhederne flyttede fra Nørrebro i 1950’erne. Og størstedelen af ejendommen er revet ned. Beboelsesejendomme, parker og pladser har overtaget.

 

Schulstad Brød

Maltet rugbrød blev en ny betegnelse i årene omkring 1900. i 1897 begyndte Schulstads Brødfabrik et samarbejde med kemikeren Chr. Ludvigsen med at producere maltsyret rugbrød. Det faldt i den grad i kundernes smag ”Et maltet”, blev et begreb i de københavnske brokvarterer.

Som 32-årig startede Viggo Schulstad sit første bageri i Store Kongensgade i København. Han vidste egentlig ikke meget om det. Men han øjnede en forretning. Derfor købte han et nedlagt rugbrødsbageri. Fem ovne af jern erstattede de gamle stenovne.

Store Kongensgade Brødfabrik og Meelforretning voksede.

 

Kvalitetsbrød var filosofien

Han vinkede farvel sin første samarbejdspartner. I 1880erne blev der lavet meget surdejsbrød til stor fortrydelse for maver og læger. Sammen med Ludvigsen fandt han frem til et sundere brød.

Engang var det ikke ualmindelig at finde cigaretskod og alt muligt andet i rugbrød. Dette var slut i Schulstads filosofi. Nu skulle det være kvalitetsbrød i sunde og rene omgivelser. Schulstad forbød alle former for rygning og tobak i produktionen. Han påkrævede alle produktionsansatte at bære sko og strømper.

I 1890 var Schulstad flyttet fra Indre By til Blegdamsvej ved Skt. Hans Torv. Brødfabrikken voksede hurtig. Det stillede store krav til distributionen. Dette blev i 1900 klaret af 10 vogne og 20 heste, mens der i 1914 skulle 25 vogne og 50 heste til at klare udbringningen af brødet.

I 1900 startede en brødkusk hjemmefra kl. 4 om morgenen. Han var først hjemme igen kl. 10 om aftenen. Vognen skulle fyldes med brød. Hestene fodres og spændes for. Så var man klar med første tur kl. 6.

I 1900 opførtes en ny fabrik i Ryesgade, hvor Schulstad & Ludvigsen drev deres virksomhed efter de nyeste hygiejniske principper.

 

Fra håndværk til industri

I en periode, hvor rugbrødsproduktionen blev omlagt fra håndværk til industri, var Viggo Schulstad førende og forstod på fremragende måde at tage de nye tekniske fremskridt i sin tjeneste. Af betydning blev det, at docent Chr. Ludvigsen knyttedes til fabrikken. Med ham som leder anvendte denne først af alle malt ved fremstilling af syrefrit brød, men s Chr. Ludvigsens søn optog fremstillingen af det maltsyrede brød gennem ”System Ludvigsen” blev en anset og betydelig rugbrødsfabrik videreført på et videnskabeligt grundlag.

I årene omkring Første Verdenskrig skete en række fusioner i brødfabrikation.  Bl.a. med Forstændernes Brødfabrik i Sjællandsgade og senere Jagtvejens Mølle & brødfabrik lagt sammen med Schulstad & Ludvigsen.

Fabrikken i Heimdalsgade kom til ved en fusion. I 1920 udvidede og moderniserede Schulstad & Ludvigsen fabrikken. Den fik elektrisk drift, nye kedler og 16 ovne mod tidligere 4.

 

Revolution, da det nye brød kom frem

Det var en revolution, da det nye brød kom frem. Det havde dokumenterede fordøjelige fordele.

De to pionerer blev hurtigt anerkendt for at have forbedret alle detaljer i produktionen 1902 havde Schulstad åbnet et nyt bageri med alle teknologiske nyskabelser. Dertil kom et dedikeret fokus på friske råvarer, ubesmittet hygiejne og arbejdsvilkår for medarbejderne, der var forud for deres tid.

Under Første Verdenskrig steg priserne på råvarer voldsomt. Mens mange virksomheder gik konkurs ændrede Viggo Schulstad taktik.

Centraliseringerne fortsatte i 1930erne. Flere virksomheder kom med i fællesskabet. Nu skulle brødet transporteres over større afstande. Løsningen var indpakning i papir.

 

Produktionen blev flyttet

Under det fornyede industrille opsving fra 1950’erne flyttede Schulstad & Ludvigsen gradvis produktionen fra Nørrebro til Glostrup, hvor en nybygget fabrik stod færdig i 1967.

Schulstad & Ludvigsen blev en af Nørrebros store brødfabrikker ved siden af det kooperative Arbejdernes Fællesbageri i Nannasgade.

Antallet af brødfabrikker blev reduceret fra 78 til 18.

I 1967 flyttede fabrikken til moderne rammer i Albertslund, men ligger nu i Avedøre Holme.

Først i 1980erne var der kun 8 brødfabrikker tilbage i Danmark.

I 2003 kom fabrikken på svenske hænder og ejes i dag af Lantmännen.

 

Nørrebro Dampvaskeri

I 1871 blev Nørrebro Dampvaskeri grundlagt. Og det var i Læssøgade 17. Grundlæggeren hed P.C. Nielsen.

Familien drev foretagendet i tre generationer. I 1914 blev virksomheden overtaget af Valdemar Thorup. Denne udvidede også virksomheden, så den nu omfattede al slags vask. Og det var både linned, husholdningsvask og vask efter vægt.

I 1916 opførtes en ny bagbygning, som gav god plads til de store dampruller. Dette var en virkelig pryd for et moderne vaskeri, sagde man dengang.

Kraftanlægget blev udvidet med en ny dampkedel. Fra to store dampkedler hentede vaskeriet hver dag sit forbrug af damp til kogning og drivkraft.

Vaskeriet havde egen elektricitetsværk til belysning og strygning. Indehaveren, Valdemar Thorup var en aktiv herre. Han var i bestyrelsen for mesterforeningen i Farveri – og Vaskeriejere under Arbejdsgiverforeningen.

 

Ludvig Anderssons Skotøjsfabrik

Fabrikken blev grundlagt i 1905 i Hjørringgade 3 af Ludvig Andersson. I 1910 flyttede virksomheden til Jagtvej 113. Og i 1917 flyttede man til Nørrebrogade 45.

Fabrikken beskæftigede 100 mennesker.

Der blev fabrikeret alle slags gennemsyede fodtøj, som blev solgt over hele landet.

 

Bladeventyret i Blågårdsgade

Som bekendt kommer alt godt fra Sønderjylland. Jens Hansen blev en af de største brændevinsbrændere og ølbryggere i København. Han kom også til at eje en række grunde på Ydre Nørrebro og græsningsarealer på Nørre Fælled. Han tog navneforandring til sin fødeby Aller i nærheden af Christiansfeld.

 

Eksplosioner på første sal

Sønnen Christian Aller fulgte i faderens fodspor. Dennes søn Carl Aller blev født i 1845. Faderen døde, da Carl var 7 år. Enken og Carls mor lod opføre en villa i Odinsgade. Her flyttede hun ind med 7 børn. Snart blev villaen samlingspunkt for kvarterets børn.

En af dem, der kom i hjemmet, var Laura. Allerede ved sin konfirmation vidste Carl, at han ville være litograf. Det var især stentryk, der fascinerede ham. Men hans mor var dog efterhånden lidt bekymret, for det skete ofte, at der kom mægtige brag oppe fra kvistværelset, når Carl eksperimenterede. Vinduerne var efterhånden godt tilsodet.

 

Carl blev gift med naboen datter

Carl Aller blev gift med naboens datter, Laura. Og hans eksperimenter lykkedes. Han fik et stort legat og km i lære.

I Danmarks nationalbank havde man hørt om hans specielle trykkemetode. Ved selvsyn kunne de se, hvor god den var. Han fik tilbudt 800 kr. for opfindelsen, men han sagde nej tak.

Carl og Laura lejede lokaler ved Holmens Kanal. Laura havde fremstillet en produktion af hækleopskrifter og mønstre. Dette gav ideen til deres første blad ”Nordisk Mønster – Tidende”. Det så dagens lys den 7. januar 1874. I dag hedder det Femina.

Pladsen blev for trang. De vendte tilbage til barndommens Nørrebro. I Blågårdsgade havde de lejet lokaler med forkøbsret. De trykte også en billedbibel og satirebladet Ravnen.

Carl havde ideerne. Han var inspireret af Illustreret tidende. Det var datidens Billed Bladet. Og han spurgte Laura om hun kunne samle stof til et nyt blad. Det blev til Illustreret Familiejournal. Det første eksemplar i abonnement gik til madam Svendsen, en værtshusholder, der boede i forhuset til Blågårdsgade 22.

 

En larmende trykkerimaskine på gas

Illustreret Familiejournal blev øjeblikkelig en succes. Kong Christian den Niende fik leveret to eksemplarer til Hoffet tre måneder efter.

Manden, der trak svinghjulet i Blågårdsgade blev overanstrengt. En ny hurtigpresser blev bestilt. Samtidig satte han en ny gasmaskine op i trykkeriet, der skulle drive pressen. Men den larmede.

Egentlig var trykkeriet indrettet i en gammel hestestald. Familien boede i en treværelses lejlighed ved siden af. Nabo – og genbogrunden blev købt. En ny trykkeribygning blev opført.

I begyndelsen af 1880’erne var et norske og svensk trykkeri også i gang med at trykke Allers blade på norsk og svensk.

 

Et stort trykkeri bliver overtaget

En kæmpe succes var også Allers Illustrerede Konversationsleksikon. I 1886 blev den første dampmaskine installeret i Blågårdsgade. I 1895 kom Illustreret Familiejournal i fire farvet tryk.

I 1900 overtog man det hæderkronede trykkeri Bianco Luno. Nu var det for alvor nødvendigt at flytte fra Nørrebro. I 1912 købte man egen papirfabrik. I 1917 døde Laura med en pen i hånden. Ni år efter døde Carl. Og Allers blade lever den dag i dag i bedste velgående.

 

Fattigfabrikken på Ladegården

Ladegården skulle forsyne Københavns Slot. Den oprindelige Ladegård var virkelig moderne og stor. Den kunne rumme 500 stykker kvæg. Men ak en orkan i 1628 ødelagde det hele. Gården blev bygget op igen, men blev ikke nær så stor.

Gårdens økonomi blev dog aldrig god. Kongen havde stort underskud. Derfor bortforpagtede han den. Her var både krigshospital, hospital for afsindige. Og mange andre ting.

 

Man fremstillede negerklæder

Her var også tvangsarbejderanstalt. Dengang som nu var man af den mening at fattigdom og arbejdsløshed var og er man selv skyld i.

Tiggeri var forbudt. Hvad skal man så gøre? Ja så var det fattigvæsnet, der tog over. Når de først gjorde det, blev den fattige umyndiggjort. Fattigvæsnet aftalte med en fabrikant, at de fattige fik en passende løn. Men når varerne kom på markedet, måtte de ikke sælge varerne billigere.

I de københavnske sogne oprettede man arbejderhuse, hvor arbejdsløse kunne lave noget fornuftigt. Men man kunne også risikere at blive ”indlagt” på en arbejderanstalt. I 1833 blev Københavns Tvangs – og Arbejderanstalt indlemmet i Ladegården.

Men allerede i 1816 var der oprettet en industri – indretning til beskæftigelse af arbejdsføre på Ladegården. Her blev indrettet en uldfabrik, et farveri, en linnedfabrik, et lysstøberi og et rebslageri. Produktionen skulle først og fremmest dække Fattigvæsnets eget forbrug.

Desuden skulle der leveres lærred til hæren og ”negerklæder” til ”negrene” i Vestindien., dækkener til de kongelige stalde, lige som man også solgte varer til de handlende. På fabrikken skulle de mest arbejdsdygtige arbejde, mens man i arbejderhusene fortsatte med at lade de øvrige arbejde med spinding af hør og hamp.

 

Det startede som en succes

Det startede med en succes. Man begyndte med uldfabrikken. Til dette antog man en tidligere klædefabrikant, der fik hjælp af dugmagersvende. De andre virksomheder blev også ledet af faglærte. Men først på Ladegården var Uldfabrikken. Den beskæftigede i 1825 i alt 224 personer.

Men ak og ve. I 1825 var underskuddet for anstalten som helhed omtrent 8 skilling pr. dag pr. mand. Uldfabrikken var oppe på et underskud på 12 skilling. Linnedfabrikken var oppe på et underskud på 28 skilling pr. dag pr. mand. Underskuddet blev betalt af Fattigvæsnet. I løbet af tre år havde man et underskud på 25.000 Rigsdaler.

Det var ikke godt, at man havnede her på Arbejderanstalten. På Ladegården sagde man, at arbejderne var:

 

• Afkræftede, løsagtige fruentimmere, afskedigede halvfede matroser og soldater, frigivne forbrydere fra slaveriet og tugthuse.

 

Kvaliteten var meget ringe

Man overvejede at nedlægge Rebslageriet, Lysstøberiet og Linnedfabrikken.

Et andet problem ude på Ladegården var, at kvaliteten af det man producerede, var uhyre ringe. Dog var gulvtæpperne af rimelig kvalitet.

Og det hele hjalp heller ikke, da ladegårds-lemmerne i 1839 satte ild til det hele.

Det gamle domicil blev definitivt forladt den 1. juni 1908. Næste stop blev Arbejderanstalten Sundholm. Lokalerne på Ladegården blev udlejet og endelig nedrevet i 1930

 

• Denne artikel er en del af Projekt Industri på Nørrebro

 

• Hvis du vil vide mere, dengang.dk indeholder 1.624 artikler – Under Industri på Nørrebro finder du 12 artikler. Under denne kategori finder du en artikel ”Industri på Nørrebro” med en fortegnelse over yderligere 42 artikler, der kan relatere sig til emnet.

 

• Under ”Historier fra Nørrebro” finder du 290 artikler

 

• Under ”Fra Urtekræmmer til Shawarmabar” – Historier fra Nørrebro Handelsforening finder du 28 artikler