Ballum – for mange år siden

Der var også fattige i Sognet. Brede Å blev reguleret. Det skrev Saxo. Udgravning ved Misthusum. 44 mennesker fra Misthusum blev begravet i 1534.  ”Den svorne Vej” i to versioner. De sidste beboer forlod stedet i 1814. Markmandens Hus. Galgehøj og Tinghus. Religiøse strømninger fra Ballum. En ny præst satte sig i respekt. En fattiggård i Ballum. Rigdom hos mange – dog ikke hos alle. På søen. Bønderne satte selv deres regler. Opfedning af stude. Fælles vandings-projekt. En grevelig udsending blev meget populær. I 1856 – 59 gårde og 186 huse. Endelig Ballum – marsken inddiget. Urmager og sølvsmede i sognet. Vi afventer resultatet af Brink – udgravningerne.

 

Der var også fattige i sognet

Man sagde om dem i Ballum, at de var rige. Ja bønderne var så rige, at de ikke selv skulle lave markarbejde. Jo, det er da sådan set rigtig nok, men man glemmer lige at nævne at ca. hver tiende i området fik fattighjælp. Og matroserne i området fik sandelig også problemer, da det gik tilbage for skibsfarten.

Allerede omkring 1200 slog friserne sig ned i sognet.

 

Brede Å blev reguleret

Man fik reguleret Brede Å’ s løb ud i Vadehavet. Det skete bl.a. via en sluse. Herved kunne man regulere afvandingen af marsken. Det er nu ikke altid at Ballummarsken har været egnet til beboelse

 

Det skrev Saxo

Jernalderens mennesker holdt til ved geeststranden ved Hjerpsted Banke. Her kunne man også overskue et større område. Man ved ikke med sikkerhed, hvornår bebyggelsen af Ballummarsken er begyndt. Formodentlig er det begyndt omkring tidlig middelalder. Saxo skriver i hvert fald i slutningen af 1100-tallet:

• Til Jylland grænser Lille Frisland, og her går landet ned ad bakke, så at jordsmonnet bliver meget lavere, men landet også meget mere frugtbart, som det kan takke stranden for, der oversvømmer det,
• Det er imidlertid et stort spørgsmål, om man her ikke køber guld for dyrt, thi det er en farlig sag med den strand. Når det falder ind med storm, bryder den ikke sjældent igennem digerne, som man elles dæmper for den med, og styrter da gerne så rasende ind, at den mangen gang tager med sig, ikke blot hvad er står og gror på marken, men selv husene med folk og samt.

 

Udgravninger ved Misthusum

Saxo henviser til den tidligere middelalder og den udgravning af landsbyen Misthusums sydligste værft, som Nationalmuseet foretog i 1932. Man fandt nogle krukker, der kunne dateres til 1200- tallet.

Landsbyen Misthusum (navnet betyder ved Mist Å og Mist Å er det gamle navn for Brede Å) var opført på otte menneskeskabte forhøjninger i marsken øst for Brede Å omkring1200. Disse forhøjninger kaldes i dag for værfter.

Landsbyen nævnes første gang i skriftlige kilder med navnet Misthusum i 1394, hvor en mand, Lave Degn, som betaling for årlige sjælemester testamenterede sit øde gods i Misthusum Mark til Ribe Domkirke.

Alt tyder på, at Misthusum blev lagt øde ved den store stormflod i 1362 og at Lave Degn har været en af jordejerne i Misthusum. Imidlertid blev de fleste værfter atter bebygget efter 1362 – katastrofen.

 

44 mennesker fra Misthusum blev begravet i 1634

Da den næste store stormflodskatastrofe indtraf i 1634, var der i Misthusum ni halvgårde og en helgård i landsbyen. Alle gårde og huse blev ødelagt. Måske druknede alle de mennesker, der befandt sig i landsbyen under stormfloden. I hvert fald berettede sognepræsten i Skærbæk, at han efter stormen begravede 44 mennesker fra Misthusum på Skærbæk Kirkegård.

Mon det var hollandske kolonister?

 

”Den Svorne Vogn” i to versioner

Sagnet om den svorne vej, der næsten altid fortælles i forbindelse med Misthusum, skal også relatere sig til tiden før reformationen. Her får du den i den korte version:

• Tolv bønder i Misthusum var kommet i klammeri med bønderne fra Skærbæk om vejretten i marsken. Det kom så vidt, at uenighed måtte afgøres ved dom. Afgørelsen skulle falde på selve det vejstykke, der var stridens genstand. Her mødte 11 af de 12 Misthusumer bønder. (den 12. var syg og imod processen) op med jord fra deres egne marker i støvler og træsko og svor på, at den jord, de stod på, var deres.
• Fordi vejstykket, som striden stod om, faktisk tilhørte Skærbæk – bønderne, var deres ed falsk. De døde ganske kort efter de 11. Den 12., der var forlovet med en datter til en af de 11, foretog en bodsrejse til paven, for at de 11 kunne finde ro i graven.
• Indtil da kunne man nemlig ved nattetide møde dem på vejen mellem Skærbæk og Misthusum jamrende:
• ”Tolv vi var og elleve vi svor, alle vi til helvede for”.

En anden version henlægger sagnet til efter reformationen, idet det skal have været stormfloden i 1634, der berøvede de elleve livet. Det skulle her være en ung kvinde, der i løbet af sit liv sonede de elleve menederes brøde.

 

Den sidste beboer forlod stedet i 1814

Landsbyen Misthusum blev genopbygget efter stormfloden i 1634, men den havde vanskeligt ved rigtigt at komme til fode. Omkring 1760 var der ganske få tilbage. I 1803 var der kun to familier med i alt fem børn tilbage. Det hævdes at den sidste beboer forlod Misthusum i 1814.

 

Markmandens Hus

Af nedbrydningsmaterialer herfra blev Markmandens hus bygget. Og dette var så dennes sæsonbolig til 1900 – tallet. Det nedbrændte i 1991 men blev genopbygget. I dag er det et slags vartegn for 600 – 700 års bebyggelse på stedet.

 

Galgehøj og Tinghus

I Ballum Sogn nævnes i 1754 ”Gallehøy. Den betegnes som en flad høj ”ved udsigten i sognet til sydøst for kirken”. Det siges, at der her for lang tid siden har stået en galge. Der var egentlig tale om to høje, som lå øst for Harknag.  Lidt ude på marken syd for kirken var der et sted, man kaldte for Kagen ”hvor i gamle dage skal have stået en kag og en været kagestrøgen” I 17843 skulle Tinget være holdt i et hus i Ballum. Dengang var der ingen Tinghus. Det blev først opført i 1788. Her var også plads til dårekiste og to arrestanter og en arrestforvarerbolig. Ja og stedet lige ved kirken eksisterer stadig. Bygningen har også fungeret som skole.

 

Religiøse strømninger fra Ballum

Og her fra Ballum er der kommet pietistiske strømninger. De udgik fra kredsen omkring H.A. Brorson, der var præst i nabosognet Randerup i begyndelsen af 1700-tallet. Senere har både Luthersk Mission og Indre Mission haft mange tilhængere i Ballum. Luthersk Mission havde tag i de små i samfundet.

En del af arbejderne holdt sig væk fra kirken. De følte ikke, at den var noget for dem. På et tidspunkt havde både Ydre Mission, Indre Mission og Luthersk Mission hver deres søndagsskole, ungdomsklub m.m. i Ballum.

 

En ny præst satte sig i respekt

I 1827 fik Ballum en ny præst. Han hed Jørgen Hansen og blev kun i sognet nogle få år. Men i det tidsrum fik han skabt røre om sin person. Han gjorde opmærksom på, at der herskede stor fattigdom i sognet. Ja det hører man vel ikke så meget om, når vi læser Ballums historie.

 

En fattiggård i Ballum

Skibsfarten var skrumpet ind og det samme var tilfældet med afsætning af kniplinger.  Priserne på landbrugets produkter var faldet til et minimum. Hvert tiende menneske i sognet søgte Fattigkassen.

Også blandt gårdmændene var der folk, der måtte ty til hjælp. I 1829 lykkedes det for den unge præst at oprette ”Forsørgelses – og Arbejderanstalt” eller bare Fattiggården i Ballum. Tre år tidligere var der oprettet en i Døstrup Sogn.

 

Rigdom hos mange

Alligevel var Ballum sogn – ligesom de sydlige marsk egne – et velhavende bondesamfund. Velstanden var hovedsagelig grundlagt på opfedning af stude, Der var nemlig brug for vældige tilførsler af fødevarer til de store bysamfund, som fra 13 – 1400 – tallet og fremefter udvikledes i Nederlandene

Rigdommen gav sig bl.a. til udtryk i bygnings – og boligkulturen, i dragter og sølvtøj og i at bonden havde råd til at overlade det daglige slid til andre. Det var ikke passende hvis ejeren af de store Ballumgårde selv var med i det almindelige arbejde.

 

På søen

I 16-, 17- og 1800-tallet deltog Ballummerne ivrigt i sejladsen på Vadehavet langs kysten. Man tjente som matroser og kaptajner på hollandske skibe. Senere var det også på skibe fra Hamborg, Altona, Flensborg og København

 

Bønderne satte deres egne regler

Også på landbrugets område var den unge præst en foregangsmand. Fra Als havde han medbragt en plov, der var meget lettere end den, man brugte i Ballum.

Langt ind i det 19. århundrede blev Ballums enge kaldt for sognets guldgrube. Det var de 48 gårde i sognets fire nordligste byer – Vesterende, Østerende med Mølby, Husum og Bådsbøl, der i fællesskab ejede dem.

Når høet var kørt hjem omkring 1. juli, blev engarealerne frigivet til græsning. Hver gård måtte græsse 12 stk. voksent kvæg, 12 stk. ungkvæg og 12 heste. Ja sådan gjaldt reglerne for Ballum – bønderne.

 

Opfedning af stude

Man specialiserede sig tidligt i opfedning af stude. Særlig stor indtjening havde man her i marsken. Marskbønderne engagerede sig også i søfarten men den ebbede ud. Studedriften fortsatte helt frem til 1950 – 1960. Masser af disse stude blev udskibet.

Mens størstedelen af de sydlige marskkroge rekrutterede størstedelen af deres bestand af stude og heste fra Jylland og hvert år indsatte magert jysk ungkvæg til opfedning, så opfedede man i Ballum kun sit eget kraftige marskkvæg af lys, rød farve. Dette var kendt som ”Ballumkvæg”.

 

Fælles vandings-projekt

Det skulle sikres, at kreaturerne på markerne havde drikkevand. For at sikre dette for Ballums Enge stiftede man ”Interessentskabet Ballum Enge” i 1842. Til dette formål blev der opsat tre bevandings-møller som ved hjælp af vandsnegle kunne trække vand op fra Brede Å. De to af disse fungerede indtil 1964, hvorefter de blev erstattet af en dieselpumpe.

 

En grevelig udsending blev meget populær

Få år inden den unge præst var kommet til Ballum kom der fra Møgeltønder en mand ved navn Christian Nielsen. I en længere årrække havde han gjort tjeneste på Schackenborg Godskontor, først som skriver senere som fuldmægtig. Men fra 22. september 1822 blev han bestikket til t være ”Grevskabets Delefoged” for to distrikter Ballum og Lustrup.

Sin bolig fik han på en af grevskabets gårde i Ballum. Han skulle inddrive grevskabets indtægter i særdeleshed fæste – og kongelige skatte, holde fæstehusene i orden føre tilsyn med grevens ejendomme og tage sig af skatte – og fattigvæsen, så vidt dette tilkom Grevskabet.

Biskop Hansen skrev i sine erindringer at denne ”grevelige Oppebørselsbetjent” var en udmærket støtte for hele sognet.

 

I 1856 – 59 gårde og 186 huse

Omkring 1855 var der i sognet i alt 59 gårde og 186 huse. De var alle kongerigske. De Schackenborgske undersåtter var tingpligtige til Ballum Birk, de trøjborgske til Lø Herred. Ballum Sogn hørte under Ribe Stift bortset fra årene under fremmedherredømmet

Det varede ganske længe inden Ballum-marsken blev inddiget. Man talte om det i 1861, da Højermarsken var inddiget. Men prisen på 900.000 mark afskrækkede grundejerne. Men der var stormfloder både i 1881, i slutningen af 1890erne samt i 1904. Men først efter stormfloderne i 1909 og 1911 kom der skub i sagerne.

 

Endelig blev Ballum-marsken inddiget

Et knebent flertal i de besluttende organer vedtog i 1913 at der skulle bygges et havdige ved Ballummarsken. Prisen på dige og sluse blev anslået til 718.300 mark. Men Første Verdenskrig bevirkede, at det var svært at finde arbejdskraft.

For at bøde på dette blev 100 franske krigsfanger udkommanderet til dige-byggeriet i 1915 og senere 100 – 200 russiske og polske krigsfanger. Ballum dige og sluse blev færdiggjort med disse fremmede arbejders hjælp og kunne indvies i 1919.

Ballumdiget er 9,9 kilometer langt og dets højde er 6,2 meter over normalt nul. Otte katastrofeveje fører ud til diget, foruden vejen fra Skærbæk til Rømødæmningen.

 

Urmager og sølvsmede i sognet

I sognet var der talrige håndværkere og i perioder var der så avancerede fag som urmagere og sølvsmede. De forsynede de velhavende bønder og sø-kaptajner med luksusvarer.

 

Vi afventer Brink-udgravningerne

Det kan være spændende at få mere at vide om de seneste udgravninger ved Brink. Ifølge fortællingerne skulle der yderligere have ligget et par store gårde i sognet. En herregård ved navn Staverskov skulle have ligget på et sted i vadehavet mellem Ballum og Rømø, ved noget der hedder Vese(n). Ja så var det også lige Gundermark og Grove, der begge lå i Vesterende – Ballum i Ballum enge.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• trap5lex.dk
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Feddersen Jensen: Visby Sognekrønike

 

Hvis du vil vide mere

• dengang.dk indeholder 2.044 artikler
• Under Sønderjylland finder du 252 artikler
• Under Højer finder du 87 artikler
• Under Tønder finder du 332 artikler

 

Ballum

• En degn fra Ballum
• Ballum for 191 år siden
• Færgefart mellem Ballum og Rømø 1-2
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• Da Ballum næsten fik en havn
• Klager over præsten i Ballum
• Agga – en sønderjysk pige (b)
• Mellem Højer og Ballum
• Ballum – dengang
• Jagten på Mærsk – familien
• Langs Brede Å

 

Rømø

• Anekdoter fra Rømø 1-3
• Rømø under besættelsen
• Borrebjerg fra Rømø
• Da Rømø fik et Nordsøbad
• Rømø – den tredje tur
• Rømø – en ø i Vadehavet
• Rømø – endnu engang
• Skibe og søfolk fra Rømø

 

I nærheden

• Pastor Jacobsen fra Skærbæk
• Bredebro – dengang
• Hvem ejede Brede Kirke?
• Brede – under besættelsestiden
• Jordsand 1-2
• Søfolk fra Emmerlev
• Kogsbøl ved Emmerlev
• Emmerlev Skole
• Kniplinger – nord for Højer
• I en kniplestue