Rømø i 1807
På Rømø var man bekymret. Kom englænderne? 7.000 søfolk var allerede fanget. En mand forsøgte selv at fange ”Engelskmanden”. Han blev taget og det kostede ham 7 år i fængsel. Om der var kaperskibe på Rømø, vides ikke, men der var en på Amrum. Regler for de frivillige på Rømø. Det var måske en lidt naiv tilgang, men hensigten var god nok. Læs her, hvilke regler, der gjaldt, når englænderne kom!
På Rømø var man bekymret
Man var bekymret på Rømø i 1807. Kunne briterne finde på at angribe øen? De havde overfaldet København og taget flåden. Det var ret så ydmygende.
Rømø – kaptajnen Christian Hansen Mikkelsen førte kaperskibet ”Dyrehaugen” af København. Det havde to kanoner og et mandskab på 13 mand. Skibet blev opbragt af englænderne og mandskabet sendt i fangenskab i England.
7.000 danske søfolk var fængslet
Her sad i alt 7.000 danske søfolk. På det tidspunkt var der 450 søfolk bosiddende på Rømø. Hvor mange af disse, der sad i fangenskab vides ikke.
Thade Petersen fortæller at en mand fra Kongsmark egenhændig forsøgte at få fat i ”Engelskmanden”. Men han blev taget og sad 7 år i fængsel. Under dette fik han koldbrand i begge ben.
Et kaperskib på Amrum
Om der var egentlige kaperskibe på Rømø, vides ikke. Men i hvert fald på Amrum var der et kaperskib, der hed Roland. Men også dette blev taget af englænderne.
Danmark havde næsten udspillet sin rolle som sø-magt. Mandskab som havde taget hyre, blev nærmest arbejdsløs. Danmarks handel var nærmest ødelagt. Den yderste fattigdom herskede på Rømø.
Regeringen indførte et reglement
Kaperiet opstod, for at bringe indtægter til staten blandt andet for de tab, som de havde lidt. Den 14. september 1807 indførte Regeringen et:
- Reglement for kaperfarten og Prisernes lovlige pådømmelse
Det var dog vanskeligt at skaffe våben til disse både. Det skulle nedskrives, hvor stor andel hver enkelt skulle have. Der opstod hurtigt et proletariat af redere og mandskab
Regler for de frivillige på Rømø
Man havde lavet et beredskab på Rømø – et slags hjemmeværn for et beskytte sig. Heldigvis fik Rømø – boerne aldrig brug for at give ”Engelskmanden” en ”God prygler og stav”.
På Rømø blev der advaret om at øen kunne blive overfaldet af englænderne. Sønderlandets beboere havde besluttet at der skulle gøres fælles modstand for at jage englænderne væk. Der blev udarbejdet et dokument på 15 punkter, der dannede retningslinjer for dette hjemmeværn, der blev dannet. Nu har vi forsøgt at redigere teksten til nogenlunde nudansk.
Hensigten med retningslinjerne er jo god nok. Der er så gennem historien nogle, der har forsøgt at latterliggøre disse. Dette synes jeg ikke man kan. Det kan da godt være at se med nutidens øjne at tilgangen er noget naivt. Men tænk lige på, hvilke muligheder de havde dengang.
De 15 regler på Rømø
- Ved de to vagttårne (larmstænger) som er rejst ved Havneby og Vrå Bjerg, skal der dag og nat være bemanding så længe fjendtlighederne varer og så længe overfald befrygtes. Der skal mindst være to voksne til stede og mindst en mandsperson. De skal give signal, når et formodet fjendtligt skib eller fartøj nærmer sig land.
- Alarmen gives i form af tre skud og om dagen skal hejses et flag. Om natten skal der antændes en lanterne. Derfor skal der på vagtstederne forefindes fyrtøj og svovlstikker.
- Så snart signal gives, samles på et sted alle Sønderlandets beboere. I det mindste en person fra hvert hus forsynes efter mulighed med et skydevåben samt krudt og kugler. Såfremt man ikke kan fremskaffe skydevåben eller bruge det, må man ikke møde ubevæbnet. Men man skal medbringe en god høfork eller en sabel, hvis sådan en haves eller være forberedt på en god slåskamp eller en stok (en god prygl eller stav)
- Enhver, der hører signalet skal reagere. Over for naboen skal man gøre opmærksom på at signalet har lydt. Ingen bør holde sig tilbage af uvidenhed.
- Når folk er samlet på en bestemt plads, så går turen den nærmeste vej til den strandkant, hvor skibet bevæger sig frem til.
- Bliver man overbevist om, at det virkelig er et fjendtligt skib som søger landet, gives et nyt signal, ved at hejse et flag eller lanterne under det første. Formålet skal være at sammenkalde endnu flere folk, som kan bære våben. De skal så hurtigst muligt bevæge sig hen til alle de andre.
- Folkemængden skal selvfølgelig organiseres. Der skal holdes styr på mængden. Derfor udvælges de mest fornuftige som ledere og skal modtage ordre og befalinger fra landfogeden.
- Forsamlingen inddeles i 4 klasser med hver deres ledere (Der nævnes forskellige personer og samlingssteder fra dengang)
- På dette punkt gives der vejledning til at når man går frem til det fælles samlingssted, skal det ske efter disciplin med gevær på skulderen. Fjenden kan sikkert se forsamlingen fra skibet. Og så skal man være forsigtig for ikke at skade andre i geleddet.
- Alle og enhver er forpligtet til at vise frivillig og utvungen lydighed over for lederne. Man skal udvise ro og orden.
- Hvis man ikke overholder de givne retningslinjer – viser ulydighed og forsømmelse bør der være en fastsat straf. Det skal ikke være med vold – eller stokkeslag. En straf fra 2 skilling til 2 rigsdaler bør være straffen for genstridighed. Det må overvejes efter omstændighederne.
- Begge Menighedens Præster vil hvis deres arbejde tillader det indtræde i korpset. Det er op til forsamlingen at følge disse præsters vejledning og råd.
- Skulle fjendtlige skibe, kapere eller røverfartøjer forsøge landgang skal blodsudgydelser så vidt muligt forebygges, før der forsøges at blive begået angreb fra skibenes side og før der gives ordre fra lederne.
Ved landgang bør to eller flere, der kan gøre sig forståelig på det engelske sprog nærme sig og spørge til hvem de er og hvad deres hensigt er. Hvis det er englændere, skal der samles en styrke af mandfolk, der er dobbelt så mange som de landsatte. Disse skal så vidt uden blodsudgydelser forsøge at fange dem.
- Da Nordlandet’ s beboere ligeledes har sammensat en forsvarsgruppe, så bør man om nødvendig tilkalde disse og omvendt. Til det formål må der findes et tredje signal, der tilkendegiver at man har brug for hinandens hjælp. Dette signal skal i forvejen naturligvis være aftalt så misforståelser undgås.
- Da signalerne ikke alene havde til hensigt at advare landets beboere om den overhængende fare men også dem, der boede over på fastlandet, så er det ikke nok at det første signal gives fra alarmstangen. Fremgangsmåden burde være den samme på alle Larmstænger også dem på fastlandet. De skal også besværes på samme måde.
- Fremmede, tiggere og andre, som kommer her til landet, bør man nøje passe på. Det kan være fjendtlige spioner. Derfor bør de straks forevise pas. Kan de ikke de ikke det og kan de ikke forklare deres ærinde bør de straks bortvises. Er det mistænkelige personer bør de overdrages til myndighederne. Det er muligt at uskyldige vil blive pågrebet.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- skippere.dk
- Sønderjyske Årbøger
- Sønderjysk Månedsskrift
- E. Sørensen: Rømøs Historie
- Kay Nielsen: Danmarks kapervæsen 1807 – 14
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.049 artikler
- Under Højer finder du 87 artikler
- Under Sønderjylland finder du 253 artikler
- Under Tønder finder du 333 artikler
- Ballum
- En degn fra Ballum
- Ballum for 191 år siden
- Ballum – for mange år siden
- Færgefart mellem Ballum og Rømø 1-2
- Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
- Da Ballum næsten fik en havn
- Klager over præsten i Ballum
- Agga – en sønderjysk pige (b)
- Mellem Højer og Ballum
- Ballum – dengang
- Jagten på Mærsk – familien
- Langs Brede Å
- Rømø
- Anekdoter fra Rømø 1-3
- Rømø under besættelsen
- Borrebjerg på Rømø
- Da Rømø fik et Nordsøbad
- Rømø – den tredje tur
- Rømø – en ø i Vadehavet
- Rømø – endnu engang
- Skibe og søfolk fra Rømø
- I nærheden
- Pastor Jacobsen fra Skærbæk
- Bredebro-dengang
- Hvem ejede Brede Kirke?
- Brede – under Besættelsen
- Jordsand 1-2
- Søfolk fra Emmerlev
- Kogsbøl ved Emmerlev
- Emmerlev Skole
- Kniplinger – nord for Højer
- I en kniplestue
- Og mange flere