Aventoft blev en gang beskrevet som fattig, og beboerne som storsnuede. Det var inden danskerne valfartede til den lille by og forsynede sig mel alskens cigaretter, vin og øl. Men aventofterne har altid været kreative, når det gjaldt indtægter. Og så har byen engang været storleverandør af måtter til Hamburg – Amerika linjen.

Vi tog til Aventoft for at få en lille ”Gewesen”, og søndag formiddag til en ”Frühshoppen”. Men også om aftenen. Men ofte lukkede grænsen, så måtte vi hjem
over Sæd.

Endhver Tynne – knajt har drukket af Æ Støvl i Aventoft. Det er noget med, at du skal have den i en helt bestemt retning, når du når et vist punkt. Har du ikke det, så skvulper øllet ud over dig, til stor morskab for alle andre end dig selv.

 

Import af varer

Vores import af diverse varer, afhang faktisk af hvem der sad i det røde skur. Var det nu en tolder, som vi kendte? Eller var det en af de emsige. Vi regner ikke med at læserne går videre med denne oplysning.

 

I familie med ”Der Wirt”

Det var også her de store supermarkeder begyndte at skyde op. Armin (staves det ringtig) med efternavnet Bruhn, havde også en Gaststätte. Her var familien ofte på besøg. Meget sent har vi så opdaget, at vi sandelig er i familie med denne ”Bruhn”. Vi kunne have opnået en klækkelig familie-rabat.

Jeg husker også Armin, da vi lavede blindebånd i Tønder Båndamatørklub. Her fortalte han om julehandelen. Så er det også Sonja og Volfgang. Vores store søn gik i gymnasium i Aabenraa. Med deres den store.

 

Beskyldt for at være storsnuet

Fra gammel tid, har der hersket fattigdom i Aventoft. Beboerne passede deres eget. Derfor blev de af andre ofte betragtet som storsnuede. I Tynne sagde om dem i Aventoft:

• Æ Tag dæ groe dem inden for æ Dørre
• Å æ Fisk svømme dem ind a æ Dørre
• Und wenn das verdammte Wirtshaus niks vær
• Dann vær de Aventofter en formøgende by.

Nu vil yngre tøndringer sikkert påstå, at dette var fuldt af stavefejl. Men sådan skrev og talte vi dengang.  Mange år senere, når vi sad i Aventoft og fik en lille en, sad vi og sang til melodien Dovntown
med Petrula Clark:

• Bisst du allein, von allen Sorgen verlassen
• Dann gehe in die Stadt – Awntowt, Awntowt o.s.v.

 

Lægan Kro

På vej til Aventoft passerede man engang Lægan Kro. Her havde kromændene i generationer været båd-byggere. Folk kom fra Tønder for at drikke kaffe, og spise hjemmebagt honningkage. For at tiltrække kunder, havde kromanden en net-overtrukket vandfyldt båd, hvori der befandt sig to sælhunde.

 

Fiskeri i Aventoft

Kigger man i Trap’ s beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig fra 1864 står der følgende om Aventoft:

• De mange Husmands Familier ernærer sig ved Dagleje, Fiskeri og Bådfart. Landbruget er ikke Hovederhvervet i Sognet. Afsætning af Rør er ikke ubetydelig

Nu skal man ikke tro på alt, hvad der står i bøger. Beskrivelsen var også kun delvis rigtig.  Bådfart var ikke et selvstændigt erhverv i Aventoft. Der var godt
nok engang en lade – og losseplads. I tiden mellem 1900 og afvandingen, var der omkring 14 – 20 fiskere i byen, mens 16 – 17 havde andre erhverv.

Enkelte fiskere havde helt op til 25 ruser.

Når vinden var i øst, glædede fiskerne i Aventoft sig. For så var der rigtig mange ål i ruserne ved Fressmark Gaf. Alle disse ål kunne man ikke selv spise. Så de blev solgt til fiskerøger Petersen eller købmand Dethlefsen i Tønder.

 

Konen med fangsten

Som regel var det konen, der måtte til Tønder og sælge en del af fangsten.

Hvis en ung fisker blev gift med en pige, der havde haft plads hos bønderne, kunne man ikke forlange, at hun skulle drage til Tønder. Men hvis manden efter tre gange var kommet fuld hjem uden penge, måtte hun dog alligevel af sted.

Det skete også, at man tog rundt i nabobyerne og solgte fisk. Men her var der helt bestemte regler, hvor man måtte sælge.  Ved Aventoft Sø havde 10 mand
såkaldte hø-parter.

Skulle man i kirke kunne man tage via en kanal hertil. Ude foran kirken kunne der fortøjes op til 50 både.

 

Gode kartofler

Man havde ikke problemer med drikkevandet, da grundvandet var ret godt. Her kunne man nøjes med brønde og senere pumper.

Byen lå på en sandmuldet geestø. Her kunne man drive jordbrug. Og det gjorde de flittigt. Devar kendt for deres kartofler. Og dette er slet ikke nævnt i Trap´ s
beskrivelse.

Indtil 1900’tallet dyrkede aventofterne en sort, de kaldte blanke kartofler eller æggekartofler, som var særlig velsmagende. Men denne art blev angrebet af en sygdom. Så blev de nødt til at finde en anden slags.

 

Giv agt, Sejkat

Ved byen var der store områder med tilgroet sump, kaldet sejkat. Nogle steder med et græslag så tyndt, at børnene sank igennem og blev tilsølet af mudder. Så måtte de ud i søen og skylles rene.

 

Kvæg til Nibøl

En række storbønder i Vidding Herred købte hvert år et par hundrede kreaturer i Tønder. De blev så opfedet på marsken. Dyrene blev så sejlet fra Tønder til Nibøl på store pramme. Hver pram kunne måske rumme en halv snes. Og hver pram blev staget af fem – seks bønder.

 

Hamborg – Amerika – linjen storaftager

Nogle af aventofterne bjergede bødkerfleg. Det var en slags dunhammere, som voksede i marsken inden afvandingen. De blev solgt i bundter til bødkere i Tønder og Flensborg, som anvendte dem til fremstilling af tønder og kar.

Sumpplanter blev flittig dyrket i Aventoft. Af søkogleakslens stængler kunne man således fremstille måtter og sivsko. I tidligere tider lå der tæpper fremstillet af disse sumpplanter i et hvert hus i marsken. De lå som regel i æ Frankel (forstuen).

Folk valfartede til Aventoft, for at købe disse produkter. Blandt dem var købmændene Chr. Johansen og Peter Sørensen samt grosserer S.C. Lorentzen, alle fra Tønder. Det siges, at Hamburg – Amerika linjen fra storaftager.

 

Bånd og Kalmus

Også bånd blev fremstillet i stor stil Aventoft. Købmand Petersen i nærheden af Skibbroen i Tønder var blandt aftagerne. Kalmus anvendte marskboerne til sengefyld. Det erstattede halm, på grund af mangel på dette under krigen.

 

Oprensning af Sønderå og Grønå

En anden vigtig indtægtskilde var arbejdet med at renholde Sønderå og Grønå, som skulle oprenses to gange om året. Renholdelsespligten påhvilede amtet, der lejede aventofterne til at udføre oprensningen.

 

Bager Andersens gode ide

Bager Andersen fik den gode ide, at sejle rundt og sælge brød fra sin båd. Det foregik så til beboerne i Ubjerg, Grippenfeldt, Lyst, Fiskehusene, Rosenkrantz og
Rudbøl helt frem til Første Verdenskrig.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder 
• Litteratur Møgeltønder 
• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 

 

• Tøndermarsken
• Tøndermarsken 2
• Tøndermarsken under vand
• Bådfolket fra Rudbøl
• Syd for Tønder og mange flere 

Redigeret 18. – 03. – 2022