Auschwitz og Thalidomid-skandalen

Thalidomid testet på fanger i Auschwitz. Det var en af de ledende folk i IG Farben, der stod for dette. Han blev dømt i Nürnberg for massemord og slavehandel. Kun fire år i fængsel sad han. Han blev ansat af kemifirmaet Grünenthal, der skulle tjene hurtige penge. Og så lancerede man et produkt – helt uden bivirkninger, påstod man. Men 10.000 børn blev født med alvorlige skader eller døde ved fødslen. Kemifirmaet bestak læger, ansatte privatdetektiver og advokater for at benægte fakta. Lang om længe kom der til en retssag, der varede i seks år. Ingen blev dømt, man kom til kompromis. Man kunne søge en fond. Men det var svært at bevise. Først i 2012 undskyldte Grünenthal. I Danmark blev ofrene ydmyget. Myndighederne havde holdt advarslerne tilbage. Først i 2018 blev der udbetalt erstatning. Andre lande havde for længst gjort det. Og efter sin død blev Otto Ambros hyldet af bl.a. BASF. Han blev spurgt om sit engagement. ”Det er ikke så meget vi tænker over”.

 

Thalidomid blev testet på Fanger i Auschwitz

Under Anden Verdenskrig opdagede nazisterne og kemikeren Otto Ambros stoffet ”Thalidomid”. Stoffet testede han på fanger i KZ-Auschwitz. Det førte til forfærdelige bivirkninger og dødsfald. Alligevel var han med til at lancere lægemidlet i 1957.

Da Otto Ambros opdagede stoffet ”Thalidomid” sad han i toppen af IG Farben.

 

Otto Ambros – tæt på beslutningerne

Dette firma og deres aktiviteter havde en afgørende betydning for Hitlers krig. Og det er også dette firma, der indirekte er skyld i Thalidomid-skandalen. Otto Ambros var en af de ledende folk i IG Farmen. Han stod bl.a. også for bygningen af Kz-lejren Auschwitz. Han fik en meget mild straf for sine forbrydelser. Og det skyldtes bl.a. amerikanerne.

Otto Ambros hævdede, at han ikke kendte noget til gasning af jøderne. Han var en af dem, der var nærmest på beslutningerne.

 

En af de største medicinal – skandaler i Europa

Det førte til en af de største medicinal-skandaler i europæisk historie. Chemie Grünenthal sendte et nyt lægemiddel på markedet. Det kunne fjerne graviditetskvalme og hovedpine. ”Neosedyn” hed lægemidlet i Danmark, og det indeholdt stoffet ”Thalidomid”.

For de gravide var det et vidundermiddel. Men det skulle vise sig, at midlet var sendt fra helvede. Mange af de kvinder, der fik lægemidlet, fødte nemlig misdannede børn. Børn, der manglede arme, ben eller endda øjne eller ører. Og flere kvinder fik også permanente nerveskader af præparatet.

 

I alt 10.000 børn blev ramt

De hyppigst ramte var mødre, som havde indtaget præparatet få gange i løbet af de første måneder af graviditeten. Ved længerevarende brug af midlet sås aborter og dødfødte børn.

Skaderne skyldtes, at Thalidomid hæmmer væksten af blodkar i vævet, når et organ vokser, og samtidig hæmmer væksten i de lange rørknogler, som findes i arme og ben.

I alt blev omkring 10.000 børn født med misdannelser på verdensplan – hvoraf en fjerdedel allerede døde ved fødslen. Først efter fem år på markedet blev lægemidlet fjernet fra hylderne.

 

Medicinalfirma holdt oplysninger tilbage

Under hele skandalen forsøgte Chemie Grünenthal at holde så mange informationer tilbage som muligt. Men det var nogle af firmaets højtstående medarbejdere eksperter i. Efter krigen havde de forsøgt at skjule de krigsforbrydelser, de havde begået.

Under Anden verdenskrig blev der i de tyske koncentrationslejre lavet mange medicinske forsøg – især på de jødiske fanger.

Her havde de nazistiske videnskabsmænd masser af forsøgspersoner, de kunne bruge til forsøg.

 

Han udviklede nervegift

En af dem, der var med til at lave den slags forsøg var Otto Ambros. Han arbejdede hos IG Farben, som var en sammenslutning af tyske kemi – og medicinalfirmaer. En sammenslutning, der arbejdede tæt sammen med nazisterne, som vi allerede har hørt.

Han havde været med til at udvikle nervegiften Sarin, som nazisterne ville brugte til krigsførelse. Men før de kunne det, havde de brug for en modgift hvis nu deres egne soldater uheldigvis blev ramt.

Det var Otto Ambros, der sørgede for det gode samarbejde mellem Nazisterne og den kemiske industri. Han var leder af ”Pulver og spængstof” og ”Kemiske kampmidler”.

 

Han stod for fabrikker i Auschwitz

Han opbyggede de såkaldte Buna-fabrikker i Auschwitz, hvor der i alt blev brugt 80.000 slavearbejder. I 1937 var han blevet medlem af NSDAP.

Han stod også for udvikling af Auschwitz 3 – Monowitz. Han udviklede flere militære giftstoffer.

Og det var netop i arbejdet her, at han opdagede stoffet Thalidomid. Stoffet blev anvendt på fanger i koncentrationslejrene Auschwitz og Bergen-Belsen. Her blev børn født med samme misdannelser, der senere blev opdaget, da lægemidlet kom på markedet i 1950’erne.

 

Otto Ambros kendte til bivirkningerne

Otto Ambros har kendt til bivirkningerne. I slutningen af 1970’erne fandt en argentinsk forfatter beviser på at IG Farben under Otto Ambros havde eksperimenteret med Thalidomid i diverse Kz-lejre herunder Auschwitz.

 

Han fik kun fire års fængsel

I 1948 blev Otto Ambros dømt for massemord og slaveri ved Nürnberg-processen. Han fik en fængselsstraf på 8 år. Men han blev løsladt allerede efter fire år, da han sad inde med en viden som amerikanerne godt kunne bruge.

Som tak til amerikanerne, der sikkert har hjulpet med til hans løsladelse hjalp han firmaer som W.R. Grace and Company og Dow Cheminal. Også den amerikanske hærs kemiske tropper fik glæde af ham.

 

Chemie Grünenthal ville tjene hurtige penge

I 1956 blev han så ansat af Chemie Grünenthal, hvor han præsenterede sin opfindelse – Thalidomid. Der var behov for at tjene på nye ting i Tyskland efter krigen. Chemie Grünewald havde forstået det. Det var et kemisk firma, der producerede en masse kemiske ting som f.eks. vaskemiddel, men nu oprettede de også et medicinalfirma.

Man bildte offentligheden ind, at det var dem, der havde opfundet lægemidlet ”Thalidomid. Det var et beroligende middel, som firmaet hævdede kunne bruges til alt fra for tidlig sædafgang til mavebesvær, fra influenza til angst og ikke mindst et fremragende sovemiddel.

 

Det havde ingen bivirkninger

De sovemidler man havde dengang, havde store bivirkninger, men det havde deres absolut ikke, hævdede Grünenthal. Man hævdede at have testet midlet på forsøgsdyr uden at se nogen bivirkninger. Ja man reklamerede med, at en person havde forsøgt at begå selvmord med deres nye vidundermiddel uden at det var lykkedes.

Midlet blev solgt uden recept. Da det ikke havde nogen bivirkninger. Hele Europa blev overdynget med reklamer. Det gjaldt både læger og tidsskrifter. Nu skulle der tjenes penge.

Utroligt at ingen havde betænkeligheder. Lægemidlet blev sendt på gaden med en lovning om, at det på ingen måde var skadeligt for gravide. Og det var selv om Otto Ambros havde helt andre erfaringer i diverse koncentrationslejre.

I Danmark kom midlet i handelen i marts 1959.

 

Nervebetændelse – blot en allergisk reaktion

I 1959 begyndte historier om, at stoffet var giftigt at dukke op i medierne. Der var flere artikler om kvinder, der fik nerveskader af stoffet. I 1961 kunne en australsk læge vise en forbindelse mellem Thalidomid og misdannelser hos børn.

Grünenthal reagerede ved at hævde, at nervebetændelse blot var en allergisk reaktion som holdt op igen, når man holdt op med at tage lægemidlet. De havde ikke tidligere hørt om disse symptomer. Det ville være en katastrofe for indtjeningen, hvis produktet blev dårlig omtalt. På dette tidspunkt blev produktet solgt til 46 lande.

 

Grænseoverskridende metoder

Man brugte nu grænseoverskridende metoder og betalte læger for ikke at skrive om symptomerne i tidsskrifter. Man hyrede også privatdetektiver for at undersøge smuds i lægernes privatliv for at kunne true dem. Nogle læger gik med til at vente med at offentliggøre deres fund. Alt dette førte til at Thalidomid steg voldsomt i salg og blev absolut en guldgrube for Grünenthal.

På apotekerne fattede de også mistanke, da kunderne begyndte at spørge inde til bivirkninger. For at modvirke stormen af kritik tilføjede Grünenthal en tekst om en harmløs bivirkning i form af en harmløs allergisk reaktion på pakningen. De troede dermed at kritikken ville drive over. Men de tog fejl.

For i 1961 blev man klar over at stoffet også skabte fosterskader. Pludselig blev sjældne misdannelser at storme frem. Der kom tusindvis af tilfælde.

 

Grünenthal bestak læger

Grünenthal hævdede, at de trak lægemidlet tilbage med det samme, da de fandt ud af denne mistanke. Sandheden er dog, at der skulle lægges et massivt pres på firmaet, inden det skete.

Hos Chemie Grünenthal, der stadig er en stor virksomhed med filialer i mange lande forsøgte man at lægge låg på skandalen ved at tilbageholde information, bestikke læger og presse medicinske tidsskrifter. Det gik årevis før lægemidlet blev trukket tilbage.

 

I Danmark gik myndighederne stille med dørene

I Danmark trak Sundhedsstyrelsen medicinen af markedet i december 1961. Af frygt for at skabe panik i befolkningen, gik myndighederne stille med dørene, så kun lægerne blev underrettet.

De danske apoteker blev først orienteret den 30. december 1961 at præparatet var udgået,

Det var først, da Ugeskrift for læger tre måneder senere sendte en advarsel ud om Thalidomid, at befolkningen fik mulighed for at opdage faren ved medicinen. Men da var det for sent, da flere kvinder allerede havde medicinen stående hjemme i medicinskabet.

I en lille artikel i ”Ugeskrift for Læger” stod en anmærkning:

 

• Omtale i dagspressen frabedes

 

Birthe Wilke blev ramt

I marts 1962 var Birthe Wilke, der sammen med Gustav Winckler især var kendt for at have fået en tredjeplads første gang Danmark deltog ved det internationale Melodi Grand Prix, gravid.

Hun led af morgenkvalme og stående i skabet havde hun Thalidomid, som hun tog. Da hun i 1963 fødte en søn, havde han nærmest ingen arme. Birthe Wilke og hendes søn blev billedet på Thalidomid-skandalen i Danmark, fordi hun var meget åben om sin tragedie.

Sønnen var ikke den eneste, der blev mærket for livet af pillerne. Birthe Wilke fik en nervebetændelse, som hun led af til sin død.

Efter skandalen trak hun sig fra rampelyset.

 

Fosterskader skyldtes rygter, påstod Grünenthal

I Tyskland er cirka 8.000 børn født med misdannelser.

Familier med Thaidomid – børn samlede sig nu fra flere lande for at sagsøge Grünenthal. I Tyskland blev firmaet politianmeldt. Politiet kom og beslaglagde Grünenthals arkiver. Her fandt man mange problemer. Blandt andet det med at firmaet skulle have gennemført syreforsøg, fordi det viste sig, at de aldrig havde verificeret disse dyreforsøg. Men disse forsøg havde Otto Ambros jo gennemført i Kz-lejre.

Grünenthal holdt fast i at misdannelserne skyldtes rygter og ikke deres lægemiddel. De ville ikke betale erstatninger til ofrene. Firmaet brugte flere penge på over 100 advokater til at beskytte sig, end de nogensinde har brugt på erstatning.

Problemet for anklagerne var at der ikke på daværende tidspunkt var nogen viden om hvad Thalidomid gjorde ved menneskekroppen. Dette hævdede Grünenthal, der mente at Thalidomid faktisk redede fostre der egentlig ville være gået til grunde.

 

Retssagen varede i seks år

Retssagen, der varede seks år, endte med et forlig. Ingen af de 11 anklagede blev straffet. Der blev oprettet en fond hvor ofre kunne søge erstatning. Dette viste sig dog ikke at være nemt, da Grünenthal ville have dokumentationen for at kvinderne havde indtaget Thalidomid under graviditeten. For mange kvinder var denne dokumentation umulig. Kun 3 ud af 20 børn i Danmark fik erstatning fra Grünenthal.

Birte Wilke var en af dem. Hun skrev dagbog, hvoraf det fremgik hvilke tabletter hun havde taget.

 

Forskningschef også dømt tidligere

Grünenthals forskningschef doktor Mückner havde en fortid som overlæge på Institut for tyfus og virusforskning, der var underlagt den tyske hær under Anden verdenskrig. Under Nürnberg – processen blev instituttet senere anklaget for at have lavet eksperimenter på fanger i koncentrationslejre, hvoraf en del døde.

 

Ofre ydmyget i Danmark

Allerede i maj 1962 udsendte de britiske myndigheder en advarsel. I USA, Frankrig og DDR godkendte myndighederne aldrig midlet. Flere lande betalte erstatning til ofrene for Thalidomid. I 1991 betalte Canada et engangsbeløb på 80.000 dollars til hver af landets 125 Thalidomid-ofre på 80.000 dollars. Sverige beklagede landets rolle i skandalen og udbetalte ligeledes erstatning. Men det varede lang tid i Danmark. I stedet måtte ofrene finde sig at blive ydmyget af politikere.

De mente at sagen var forældet selv om ofrene havde forsøgt at få erstatning i årevis. Men endelig i 2017 besluttede man at give ofrene 1,5 millioner kroner af satspuljerne. I andre lande havde man for længst anerkendt at staten bar et ansvar for skandalen. Ofrene fik i Folketinget at vide, at hvis de skulle give ofrene erstatning, skulle de jo også give alle andre.

I en mail til TV2 skrev bl.a. Ellen Trane Nørby, at hun ikke kan lave om på fortiden og med tilbagevirkende kraft tage smerten fra de berørte. Hun kan heller ikke yde retfærdighed til de mennesker, som blev udsat for hændelserne.

 

• Tages der i denne sag skridt til en særlig kompensation, åbnes for præcedens herfor i et ukendt antal sager, hvor der også er sket ulykkelige skader, men hvor der heller ikke foreligger et ansvarsgrundlag.

 

Først i 2012 undskyldte Grünenthal

Først i 2012 undskyldte producenten bag Thalidomid, Grünenthal for første gang offentligt

Skandalen førte til, at man i Danmark og det meste af Europa pålagde lægerne, at de skulle indberette bivirkningerne fra den medicin, de udskrev. Og det førte til, at lægemiddelmyndighederne etablerede strikse systemer og procedurer til at vurdere og godkende nye lægemidler.

Først efter denne skandale begyndte man for alvor at stille myndighedskrav til lægemidler. Før det kunne virksomhederne nærmest bare sende ny medicin på markedet som alle andre varer.

 

Man turde ikke teste medicin på kvinder

Efter skandalen turde man nærmest ikke at teste ny medicin på kvinder, da man var bange for at det ville skade fosteret, hvis det viste sig at en kvinde var gravid.

Det var først i 1990’erne, myndighederne begyndte at stille krav til medicinalindustrien om, at de også skulle teste medicin på kvinder. Det har ført til at vi har en historisk pukkel af medicin, der kun er blevet testet på mænd.

Og det er et problem i dag. Ny amerikansk forskning viser at kvinder får dobbelt så mange bivirkninger ved en lang række medicintyper end mænd gør. Det skyldes, ifølge forskerne, at meget medicin ikke er blevet testet på kvinder, før de er kommet på markedet.

 

Otto Ambros blev hyldet efter sin død

Da den hovedskyldige, Otto Ambros døde skrev familien:

 

• Hans liv var fyldt med begejstring for kemi og hans families velbefindende.

 

Også BASF – koncernen udtrykte deres begejstring for alt det han havde skabt i sit liv:

 

• En bemærkelsesmæssig person med masser af initiativ og med stor udstråling

 

Det er ikke noget vi tænker så meget over

Da en amerikansk journalist fik lejlighed til at en personligt interview med Ambros i hans lejlighed i Mannheim og spurgte ham om hans aktiviteter under Anden verdenskrig, svarede Ambros:

 

• Det er så længe siden. Det havde noget at gøre med jøder. Det er ikke noget, vi tænker så meget på.

 

En artikel om IG Farben følger

Vi vil senere lave en artikel om IG Farben, der allerede i 1933 forærede NSDAP 400.000 mark. Lederne sad ikke længe i fængsel og fik ledende stillinger efter deres korte fængselsstraf, deriblandt Otto Ambros.

 

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• dr.dk
• b.dk
• handelsblatt.com
• kiddrogers.wordpress.com
• chemie.de/lexikon
• uni-frankfurt.de
• wikiwand.de
• videnskab.dk
• nyheder.tv2.dk
• whao.pw.dk
• denstoredanske.lex.dk
• spiegel.de
• de.wikipedia.org
• dk.wikipedia.org
• wollheim.de
• gelsenzentrum.de
• refubium-fu-berlin.de
• deutschlandfunk.de
• gruenerthal-opfer.de

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.623 artikler – Kategorien Besættelsestiden (Før/Nu/Efter) indeholder 328 artikler herunder:
• Auschwitz – en udryddelseslejr
• Buchenwald – Lægen Værnet er stadig aktuelt
• Holocaust – fornægteren fra Kollund
• Den polske historiefortælling
• Bag KZ – lejrens pigtråd
• Jagten på det perfekte menneske
• Josef Mengele – Dødens engel
• Værnet – Lægen man lod flygte
• Sort Guld – Holocaust
• Jagten på krigsforbrydere
• Ikke alle krigsforbrydere skulle straffes
• Hvad skete der i Borbruisk?
• Tvangsarbejde i det tredje rige
• Holocaust – aldrig igen
• Dansk vaccine i Buchenwald
• Buchenwald – rædsler og lidelser
• Odessa og de andre flugthjælpere
• Nazi – jægerne
• KZ – Udelejr Husum-Schwesing (Svesing)
• Da krigsforbryderne flygtede
• I ondskabens skygge af Holocaust
• Forbindelser til Danmark og mange flere