De glemte KZ – lejre på Kanaløerne
Man kan endnu se de imponerende forsvarsanlæg. Øerne oplevede en kaotisk evakuering. Her var masser af tyske soldater. De kunne have gjort mere gavn i Nordfrankrig. 5.000 øboer deltog i en militærbegravelse. Mange blev deporteret. Der var mindst 6 lejre på øerne. Der 4 var på Alderny og den værste var ”Sylt”. Den britiske regering er kommet med løgn og fortielser. De holder igen på nogle dokumenter. Langt fra alle kommandanter blev straffet. Ca. 700 døde i lejren. Syge blev stillet udenfor. En blev hængt for at stjæle brød. Der var ”Sonderurlaub” når man havde dræbt fem. De lokale vil helst glemme lejrene. Der er heller ikke så meget tilbage af dem. De blev brændt og ødelagt inden tyskerne forlod øerne.
Imponerende fæstningsanlæg
Man kan godt se det endnu at tyskerne har været på besøg. Man tror først, at der er tale om en middelalderborg. Det er ganske imponerende men også frastødende. De tyske anlæg kan endnu beskues på Jersey, Guernsey, Alderney og Sark. Det var det nærmeste Hitler kom i erobringen af England.
Disse øer skulle også med tiden tjene som et ferieparadis gennem ”Kraft durch Freude”
Og de imponerende fæstningsanlæg var en del af såkaldte Atlanterhavs – mur. I virkeligheden var det forgæves. Øerne er i den grad oversået af kanonstillinger, observationstårne, bunkere og underjordiske anlæg. Men bortset fra at man kunne overvåge sejladsen gennem Den Engelske Kanal, så havde øerne ingen militær betydning. Deres ringe størrelse og vanskelige besejlingsforhold gør dem umulige at være en trædesten for en invasion, hvad enten det nu skulle være den ene eller anden vej.
Men de tyske soldater eller officerer have ingen interesse i at modsætte sig Hitler. De allierede sejlede også uden om øerne og ønskede ikke at bruge krudt på at indtage dem.
Det lykkedes også at få et Røde Kors-skib frem med forsyninger til lokalbefolkningen.
En kaotisk evakuering
Da Tyskland havde erobret Frankrig, blev de civile på Kanaløerne bekymret. Den britiske regering besluttede at afmilitarisere øerne og evakuere garnisonerne. Højtstående embedsmænd blev bedt om at blive på øerne for at skabe ro. Men en stor del af civilbefolkningen blev også evakueret således 17.000 fra Guernsey, 6.000 fra Jersey og alle 1.400 fra Alderny.
Denne evakuering foregik næsten i sidste øjeblik uden nogen form for organisation. Og det var private lystfartøjer m.m., der sejlede indbyggerne ud til transportskibe eller helt til England.
Masser af soldater
Der var meget stort antal tyske soldater på øerne. De kunne jo i stedet have været brugt til at forsvare de nordfranske havne på D-dag.
5.000 øboer deltog i begravelse
Den 23. oktober drev ligene af 21 Royal Navy og Royal Marine folk i land. De tyske myndigheder begravede dem med fuld militær hædersbevisning. 5.000 øboere deltog i begravelsen. Der kom ca. 900 kranse. Måske var dette en form for passiv modstand. Mange af øboerne brugte også deres lokalsprog, som tyskerne ikke forstod.
Mange blev deponeret
En pastor plejede efter sin prædiken at fortælle nyheder fra England. Han blev arresteret midt i sin prædiken i marts 1943. Han blev sendt i KZ – lejr og sultet. Han døde i september 1944.
Tyskerne konfiskerede radioer. Det var forbudt at høre både tysk og engelsk radio. Og så deporterede de også øboer. Hele 2.058 mænd, kvinder og børn blev deporteret. De blev sendt til lejre i Tyskland. Dette udløste demonstrationer.
En hilsen fra Hitler
Tidligt under besættelsen sendte Hitler en hilsen til ø – boerne i form to Heinkel – bombefly. De dræbte 38 civile og sårede 45.
Mange virksomheder på øerne lukkede ned under besættelsen. Det betød at mange mistede deres job. Efterhånden som krigen skred frem blev livet mere hårdt og moralen faldt. Der var strenge straffe for besiddelse af en radio. Mad, brændstof og medicin blev knap og kriminaliteten steg.
Vinteren 1944 – 1945 var kold. Mange af øboerne blev reddet af Røde kors pakker.
Fire tyske lejre på Alderny
Allerede den 2. juli 1940 blev Alderny i den Engelske kanal besat af tyske tropper. SS – Byggebrigade 1 ankom den 5. marts 1943 med 1.000 KZ – fanger. De blev anbragt i barakker i KZ – lejr ”Sylt”. Den lå ved en flyveplads i den sydlige del af øen.
Tre andre arbejdslejre blev etableret på øen. De kom til at hedde Helgoland, Borkum og Norderney. De var opkaldt efter nordtyske øer. Men der var endnu en lille lejr, der blev kaldt Zitadelle.
Der blev også bygget lejre i Jersey og Guernsey. Lejrene Borkum og Helgoland bestod af ”Hilfsfreiwillige”.
23.000 beboere var blevet evakueret
I alt befandt der sig her 3.800 soldater fra Wehrmacht, 3.000 tvangsarbejdere og 1.000 KZ – fanger på Alderny.
Det var hårdt arbejde, som de blev udsat for.
Øen var vigtig for Hitler med henblik på at erobre England. Inden da var 23.000 beboere blevet evakueret fra Alderny og de engelske Kanaløer.
En hård tur til øen
Overlevende fortalte, at nogle af fangerne måtte ligge på is i togvognene. Fra Bremen gik det over Belgien ind i Frankrig. På et tidspunkt blev fangerne anbragt under et tag. Her tilbragte de tre dage, hvorefter de måtte gå ned til havnen,
På skibet blev de beordret ned i lastrummene og næste morgen var de allerede ved øen. Nogle måtte bygge fundamenter til kanoner. Og man havde ikke fri før det var helt færdigt. Man byggede både nat og dag.
Der skulle også graves kabler ned. Og det var ikke lidt. Jorden var fuld af sten.
Man ville gerne bygge lageret meget stor med udkigstårne og indhegning. Dette skulle give en psykisk virkning på fangerne.
Lejren blev udbygget i 1943
Befolkningen på de to største øer Jersey og Guernsey blev på øen mens befolkningen på Alderney blev evakueret. De forsvarsanlæg der blev bygget. hørte sammen med den såkaldte Atlanterhavsmur. Det var Organisation Todt, der stod for den praktiske opgave. Da de overtog ”Sylt” blev lejren først omdannet til KZ – lejr.
Fra starten bestod lejren af fem store barakker. Men åbenbart blev der i 1943 udvidet. Der kom større vagttårne og ny indhegning. Der blev bygget en officerskantine og store stenhuse en bunker og et nyt hus til kommandanten.
Selv SS – hestene havde bedre betingelser and fangerne.
En kommandant der ikke blev straffet
Kurt Klebeck var fra april 1943 til marts 1944 stedfortrædende kommandant på KZ – lejren ”Sylt” på den britiske Kanalø Alderny. Da han kom tilbage til Tyskland, blev han forfremmet til områdekommandant for lageren Hannover – Stoecken.
Efter krigen blev han dømt for småforbrydelser til en fængselsstraf. Men han blev aldrig anklaget for sine forbrydelser på Alderny. De britiske myndigheder havde ellers samlet et anklageskrift med vidneudsagn fra overlevende.
Egentlig blev han dømt til ti års fængsel for forbrydelser under en dødsmarch. Men så vidt vides kom han aldrig i fængsel.
Løgnagtigheder og fortielser fra den britiske regering
Men i 1981 havde den israelske journalist Solomon Steckoll anklaget den britiske regering for at gøre alt for at udviske nazi-forbrydelser på britisk territorium.
Man havde hævdet at kommandanten for Alderny, nazi – major Carl Hoffmann blev overgivet til Sovjetunionen. Han skulle også være blevet henrettet der.
Men i 1983 måtte det britiske indenrigsministerium indrømme, at Hoffmann i 1948 blev løsladt for fangenskab i London. Indtil sin død i 1974 levede han i Tyskland.
Fra britisk side havde man også hævdet at Klebeck var død. Man han var indtil sin pensionering i 1975 præsident for den lokale fodboldklub. Han levede med sin kone i Hamborg – bydelen Wandsbek.
Klebeck var også kommandant for Norderney – lejren. Det var en lejr for slavearbejder.
Et undersøgelsesudvalg for krigsforbrydelser ansøgte pludselig regeringen i London til at ansøge om Klebeck’ s udlevering.
Endnu en kommandant, der ikke blev straffet
SS – Haupsturmführer Maximilian List var leder af lejren. Han blev i marts 1944 afløst af SS-obersturmführer Georg Braun.
Selv om der var vidner til List’ s ugerninger blev han aldrig straffet. Han levede indtil 1980’erne. Han forblev som talrige andre ustraffet for sine gerninger.
En ”sort” underofficer
Men den første kommandant Karl Tietz havde en sort fransk koloniherre som underofficer. En tysk marineofficer fik et chok, da han så, hvordan en sort mand gennembankede hvide mænd i lejren. Han truede med at skyde ham.
Tietz blev i april stillet for krigsretten. Han blev anklaget og dømt for at have handlet med cigaretter, ure og andre værdigenstande, som han havde købt his hollandske OT – medarbejdere på det sorte marked. Han blev idømt 18 måneders fængsel.
Hitlers ”yndlingsprojekt”
Kanaløerne udgjorde for Hitler en stor prestige. Det var det eneste britiske jord, som nazisterne formodede at besætte. Derfor blev der planlagt store bebyggelser på øerne. Det var store forsvarsanlæg, bunker, batterier og underjordiske sygehuse.
Det blev Hitlers yndlingsprojekter, som man ofte kunne se i Ugerevyen. For at bygge de store projekter blev tusinder af fanger fra KZ Neuengamme sendt til Alderny. Øen er kun på 7,8 kvadratkilometer og er den nordligste Kanalø.
Mange døde i lejren
SS – lager ”Sylt” blev åbnet i april 1943. Det var den mest brutale af de fire KZ – lagere på Alderny. Efter de officielle britiske statistikker blev 420 fangere på Alderny myrdet af nazisterne. Men overlevende taler om langt højere tal.
Otto Spehr, der som socialist blev dømt 10 år i KZ – lejr fortæller til ”The Guardian” at alene i ”Sylt” blev 350 mennesker myrdet. Otto Spehr tilbragte 16 måneder i lejren.
Syge udsat for vind og vejr
Mange døde af udmattelse, underernæring eller sygdomme. Men de fleste blev skudt eller pryglet til døde. I barakkerne var der i den grad trængsel. Så meget at de syge blev lagt på en båre og sat ude foran barakkerne. Her lå de så udsat for vejr og vind indtil de døde.
Efter dokumentationer fra det engelske efterretningsvæsen MI 19, som først i nyere tid er blevet offentliggjort, kan man læse at SS – vagter fik to ugers særorlov for hver fem fangere, som de dræbte.
Hængt for at stjæle brød
Nazisterne brugte også hunde mod fangerne. En mand blev hængt ved indgangsporten med et skilt:
- For at have stjålet brød
I fire dage hang han så her til skræk og advarsel.
Blev skudt for ringe forseelser
Man fik kun det at spise, så man lige kunne overleve. Den rå sø forhindrede også ofte, at man kunne få nye forsyninger.
De blev dræbt for ganske ringe overtrædelser. For eksempel blev de skudt for at have smidt cigaretskod på jorden og når en anden fange bøjede sig ned efter den, blev de skudt.
Halvdelen af dem, der sad i KZ – lejren ”Sylt” var fra Sovjetunionen. Men her var også folk fra Polen, Tjekkoslovakiet, Frankrig, Holland og tyskere. En stor del var franske jøder. Her sad også en håndfuld lokale, der havde forsøgt at gøre modstand mod nazisterne.
I begyndelsen var lejren en udelejr for KZ Sachsenhausen, Senere blev det udelejr for Neuengamme.
Den 24. juni 1944 blev lejren opløst og fangerne blev sendt til Tyskland. Men mange overlevede ikke transporten. Otto Spehr flygtede fra jernbanevognen.
Af de 1.000 KZ – fangere var der kun 536 tilbage. Efter ankomsten var også flere blevet skudt eller flygtet.
Briterne skjuler dokumenter
Det er måske også rigtigt som hævdet at briterne har forsøgt at skjule, hvad der skete på Kanaløerne. Således er talrige dokumenter, herunder en yderligere M 19 beretning over Alderny – lejren bag lås og slå indtil 2045.
Ikke engang Underhus-udvalget omkring Nazisternes krigsforbrydelser har fået denne beretning at se. Man vil skjule den lokale befolknings samarbejde med nazisterne. Mange lokale samarbejdede med dem og skaffede nazisterne levnedsmidler. Fangerne fik kun det allernødvendigste at spise.
Dokumenter er blevet stjålet
Overlevende fortæller, at man hængte køkkenkapo. Det var en køkkenmedhjælper, som også var KZ – fange, som ledede køkkenet.
Det forlyder at krigsdokumenter om Kanaløen Jersey er blevet stjålet. Dokumenterne dukkede pludselig op på diverse værtshuse og i antikvariater. Disse dokumenter vakte stor opmærksomhed.
De lokale vil helst glemme lejrene
Egentlig har alle disse lejre været ubekendt og de engelske myndigheder har længe nægtet forskere i at grave dem ud. Endnu den dag i dag er emnet tabu på Kanaløerne. Man vil ikke snakke om det. Lokalbefolkningen skammer sig endnu i dag over samarbejdet med tyskerne dengang. Men det kan også være fordi de ikke vil huske den grufulde tid i lejren.
Ikke meget tilbage af lejren
Der findes et mindesmærke, et kors og en plade, der skal minde om lejren ”Sylt”. Den er stiftet af familien Hammond. Hver år arrangeres der en mindehøjtidelighed. Mindesmærket blev indviet den 18. september 1966. I 2008 blev stedet udvidet.
Der er ikke meget tilbage. Tre stolper markerer indgangen. Man kan se nogle ruiner, herunder nogle vagtposter. Der er nogle fundamenter og en lille tunnel, som gik fra lagerkommandanten til det indre af lejren. Kommandantens hus blev senere anlagt i en anden del af øen. Der er ingen skilte, der markerer, hvordan lejren så ud.
Alderney blev kaldt ”Den stille ø” fordi ingen vidste hvad der foregik under besættelsestiden. Kommandant oberst Schwalm brændte lejren ned og ødelagde alle informationer om lejren, inden øen den 16. maj 1945 igen blev overtaget af briterne.
Den tyske besættelse af Jersey begyndte med et bombardement. Her blev 10 dræbt og talrige blev såret. Hvide flag blev derefter hejst på øen.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.624 artikler heraf 329 artikler under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter)