Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

At grave i historien

November 10, 2019

At grave i Historien

Der må sidde nogen, derude, der kender den fulde historie om Asmus Jensen. To år efter vores bogudgivelse, sidder vi men mærkelig fornemmelse. Københavnerne måtte ikke høre om historieforfalskning i Grænselandet. Pludselig blev vores hovedperson interessant. De to, der påtog sig skylden fik topposter. Historikere mener, at familien konstruerede historien. Vi er blevet beskyldt for løgn, opspind og udokumenterede påstande. Nu er arkiverne lukket for videre adgang. Forhåbentlig ligger dokumenterne, vi har fundet stadig i Padborg. Vi anmeldte mordet til Politiet. Der var masser af manipulerede rapporter. Ligsynsrapporten var ikke manipuleret. Hvorfor skulle Asmus Jensen likvideres? Hvorfor var der andre der påtog sig skylden? Pludselig anerkendte man ordet ”drab”. Hvorfor skulle mordsagen henligges så tidlig? Og hvorfor fik politiet så så sent dette at vide? Vi skal også kigge på en bekymret politimester. Bør datteren ikke have en afklaring? Dette nåede hendes mor ikke at få.

 

Lukket for arkiverne

Her to år efter vores bogudgivelse ”Grænsen er overskredet” sidder man med en lidt mærkelig fornemmelse. Bogen handlede om mordet på Asmus Jensen i Padborg. Vi arbejdede sammen med datteren og hans kone for at finde frem til sandheden.

Og min medarbejder Kurt gjorde et utrætteligt stykke arbejde i at opsøge arkiver og folk, der oplevede ting og sager dengang. Vi blev nægtet arkivadgang i første omgang. Og først efter en klage, fik vi indsigt. Men det var en kort frist, for så var det ellers lukket for det varme vand.

 

Københavnerne ville ikke høre om historieforfalskning i grænselandet

Flensborg Avis og Jyske/vestkysten i Tønder omtalte bogen flot. Ja det gjorde Der Nordschleswiger sandelig også. Men københavner – aviserne mente ikke, at københavnerne var interesseret i historieforfalskning i grænselandet.

Og lokalt afviste man nærmest bogen som noget makværk. I Padborg vidste man udmærket, hvad der var forgået, men de fleste vil i dag ikke omtale sagen som et mord. De tror på den officielle forklaring med, at Asmus Jensen flygtede over grænsen til Tyskland.

En lokal avis gav udtryk for, at de gerne ville omtale vores bog, men virkeligheden så anderledes ud. En anden avis orkede ikke at få oplysninger hos en anden afdeling af samme avis.

 

Pludselig blev vores hovedperson interessant

Pludselig blev der holdt foredrag om vores hovedperson og i Sønderjyske Årbøger kom en udmærket artikel om Asmus Jensen. Man stillede dog knap så mange spørgsmål, som vi gjorde.

Trods dette har vi fra flere ældre fået at vide, at vores historie er rigtig.

Et nyhedsmedie var meget interesseret i vores arbejde, men det var som om, at de kun ville modtage og ikke yde.

 

De to, der påtog sig skylden fik topstillinger

Den officielle historie med at Asmus Jensen skulle være flygtet over grænsen er også gengivet i diverse historiebøger, der udkom efter besættelsestiden.

Vi har henvendt os til Den Danske Brigade og spurgt om, hvorfor de skrev falske rapporter og løg omkring, at de skulle have skudt Asmus Jensen under flugt. De to, der påtog sig skylden fik senere topposter i Nato. Den Danske Brigade ønsker ikke længere at tale med os.

 

Historikere mente, at Familien konstruerede historien

Historikere har ment, at det som familien til Asmus Jensen har fortalt os er konstrueret og ikke kan bruges til noget. Vi gav datteren et andet navn for at hun ikke skulle lide overlast. Det kan undre, at familien i alle de år er blevet fyldt med løgn fra myndighedernes side.

Man har tænkt på at beskytte gerningsmændene men så sandelig ikke ofrene.

 

Dokumenter kan ses på lokalarkiv

Vi vil henvise læserne til de andre artikler omkring Asmus Jensen og vores bog. Vi vil i denne artikel kaste os over tre dokumenter, som vi synes er væsentlig. På Lokalhistorisk Arkiv i Bov Kommune har vi afleveret en del af de dokumenter, som vi nåede at samle sammen. Det var tydeligt at mærke her, at vi havde fat i en ”varm sag”

 

Vi anmeldte mordet til Politiet

I forbindelse med vores arbejde stødte vi på en række mystiske dødsfald. Og vi har selvfølgelig anmeldt mordet på Asmus Jensen til politiet i Aabenraa. En time efter blev der ringet tilbage, at sagen er lukket. Og det selv om, at vi har fundet nye dokumenter, der viser, at noget er rovruskende galt.

Der skete selvfølgelig en politimæssig efterforskning, men den var basseret på Den Danske Brigades fejlagtige rapport. Og det vidste politiet udmærket. I selve likvideringen af Asmus Jensen var der også betjente til stede.

 

Justitsministeriet var indblandet

Det er også tydeligt at Justitsministeriet var indblandet. Willy Jensen fik sin udvisning udskudt flere gange. Den lokale politimester ville bare ikke fortælle ham det. Således ligger vi inde med et dokument, der fortæller, at hele familien skulle stille på i Fitting lejren. Derfra skulle de så udvises. Men så vidt kom det aldrig.

Willy Jensen brugte sin viden om Asmus Jensen til at få udskudt sin udvisning. Han truede med at afsløre det hele offentligt.

 

En kort overgang i Kollund Østerskov

Vi har i vores efterforskning også fundet ud af, at Asmus Jensen arbejdede en kort periode som gartner i de to villaer i Kollund Østerskov, hvor Werner Best havde sit tilholdssted. Det blev senere overtaget af engelsk og dansk efterretningsvirksomhed.

Flere gange har diverse medier forsøgt, at finde en forklaring. Og som det senere kan læses i dette indlæg, så blev den lokale politimester også nervøs for afsløringerne.

 

Vi kiggede også i kirkebøger

Ja egentlig var det Feltpolitidetachementet, som blev oprettet i Sverige i 1944, som udarbejdede den uheldige rapport og som skød Asmus Jensen under flugt, påstod de.

Deres opgave var egentlig at bistå de britiske myndigheder med at opspore krigsforbrydere og danskere, der havde været i tysk tjeneste.

Vi har som vi skriver i bogen opdaget, at man har forsøgt at skjule spor for eftertiden. Men man har glemt at rette i diverse kirkebøger.

 

Ligsynsrapporten er ikke manipuleret

Men man har så ikke taget i agt, at Politiet fra Kolding ikke lod sig manipulere i deres ligsynsrapport. De konstaterer, at Asmus Jensen blev skudt på kort afstand i nakken.

Vi har også været ude at kigge på det sted, hvor de navngivne personer skulle have skudt Asmus Jensen under sin flugt. Det har slet ikke kunnet lade sig gøre på grund af diverse hegn, træer m.m., selv om det er gået så mange år.

 

Hvorfor skulle han likvideres?

Vi har også konstateret, at Feltpolitidetachementet ikke havde Asmus Jensen på deres eftersøgningsliste.

Vi har ikke kunne finde bevis for, at Asmus Jensen har været i Sommerkorpset. Såfremt han har det, burde han jo komme for en retsinstans. Vi har heller ikke kunnet konstatere, at han har været stikker.

 

Rost af den tyske marine

Han arbejde for en bager i Flensborg, der leverede brød til marinen i Mörwick. Han havde opfundet et middel til, at brødet kunne holde sig bedre, når marinen gik til havs. Han blev for dette rost i forskellige nazistiske blade.

 

En manipuleret rapport

I den rapport, der er afleveret fra Feltpolitidetachementet står følgende:

 

  • Da undertegnede i dag (9. maj) kl. ca. 8.00 opholdt mig ved Mekanikerværkstedet på Krusaa Korsvej hørte jeg to unge Damer tale sammen. Den ene sagde: ”Der kører den forbandede ”Sommermand”. Jeg så en cyklist køre ad Vejen i Retning mod Aabenraa. Der var ingen Tid at spilde, dersom Manden skulle anholdes. En engelsk Soldat holdt ved siden af mig i sin Vogn. Jeg bad ham køre for mig, og vi hentede kort efter Cyklisten, der legimiterede sig som Asmus Jensen med bopæl i Krusaa.

 

Det er nok utænkelig at en engelsk soldat vil reagerer på en ordre udstedt af en dansker. Forholdet mellem engelske soldater og modstandsbevægelsen var ikke særlig godt i grænselandet. Og hvem var de to unge Damer?

 

Den sande historie

I et så lille samfund kender man hinanden. Og i området var modstandsbevægelsen særdeles aktiv efter besættelsen. Allerede den 6. maj, da Asmus Jensen og hans kone var på vej hjem blev de stoppet af en lastbil. På den var der folk med armbind. Hun blev skubbet ned i vejgraven. Heldigvis blev barnevognen stående. Asmus Jensen blev smidt op på bilen. Dette skete på Smedeby Bakke.

Efterfølgende kørte bilen mod Tønder og Frøslevlejren/Faarhuslejren. Familien var også to gange i lejren for at forhøre sig efter ham.

Men sandheden er, at man har drejet af mod Vejbæk. Her er Asmus Jensen blevet indespærret, måske tortureret og efterfølgende skudt. Den ene af de fem gerningsmænd har en ejendom i Vejbæk. Efterfølgende har man så anbragt ham ved grænsen, eller 200 meter over i Tyskland.

 

Manipuleret rapport

I rapporten hedder det videre:

 

  • Paa Forespørgsel indrømmede han straks, at han var med i Sommers Vagtkorps. Han blev transporteret til Feltpolitidetachementets Kontor i Krusaa
  • Asmus Jensen kom i kort Forhør af nogle af Modtandsbevægelsens Folk, idet Politiet ikke var traadt i Funktion. Undertegnede var ikke tilstede ved Forhøret, men dette overværedes af XXXXXXXX og XXXXXXX, der har referat Forhøret overfor mig.
  • Det fremgik af Asmus Jensens Forklaring, at han var Sommermand, og at han havde deltaget i adskillige af Sommerkorpsets Kamp mod danske Patrioter. Endvidere forklarede han, at han havde en Kammerat, der var SS – Mand, der boede ved den Dansk – tyske Grænse, denne Mand ville sikkert søge over Grænsen.
  • Da Undertegnede fik dette at vide tog XXXXX, XXXX og Undertegnede afsted for at opsøge den nævnte SS – Mand, idet Asmus Jensen skulle paavise, hvor Manden omtrentlig kunne være, dersom han ville over Grænsen.
  • Vi syntes, at Asmus Jensens Adfærd var noget underlig, idet det var besynderligt, han ville angive en af sine Kammerater, men vi gik ud fra, at hans Nerver havde lidt under det Pres, han efter Tysklands Kapitulation havde været ude for, og vi mente, at han skulle angive sin Kammerat for muligvis at få en Begunstigelse.
  • Efter Opfordring fra Asmus Jensen standsede vi et Stykke syd for Frøslev ved en sekundær Grænseovergang.

 

Har denne SS – mand overhovedet eksisteret?

Dette er rekonstrueret af Feltpolitidetachement. Det er også underligt, at navnet på den kammerat ikke er nævnt ved navn. Åbenbart har der også været modstandsfolk til stede. De havde med garanti kendt denne SS – mand, hvis han havde eksisteret.

Vi har med vilje undladt at sætte navn på de tre folk. Det er så dem, der efterfølgende har påtaget sig skylden for nedskydningen af Asmus Jensen. Men som allerede beskrevet bliver dette modsagt af ligsynsrapporten.

Og de videre omstændigheder, som du kan læse i vores artikler modsiger også denne beskrivelse. Som du vil kunne læse, så taler man også efterfølgende om drab.

 

En meget tidlig henlæggelse af en mordsag!

Den 28. august 1945 afsender Rigspolitichefen via vicepolitiinspektør Himmelstrup et brev til Politimesteren i Gråsten:

 

  • I Henhold til Skrivelse af 15’ ds. vedrørende Personale fra Rejseafdelingen til at foretage den videre politimæssige Undersøgelse i Sagen angaaende Asmus Jensen der den 9/5 d. A blev skudt ved Grænsen, samt eventuelt i Sagen angaaende Drab af 3 Grænsegendarmer den 9/4 1940, skal meddeles, at Sagen vedrørende Asmus Jensen indtil videre er henlagt, samt at den f.T. Underhandling med de engelske Myndigheder vedrørende Genoptagelse af Undersøgelserne af de tre dræbte Gendarmer.
  • Sidstnævnte Undersøgelse vil blive foretaget her fra Rejseafdelingen.

 

Det kan undre, at man allerede på det tidspunkt henlægger sagen.

 

Nu skal politikommandøren tage stilling

Den 9. januar 1946 bliver der fra Justitsministeriet sendt et brev sammen med et eksemplar af Bladet ”Revision” til Politikommandøren for Sydjylland, politimester E. Brix, Aabenraa:

 

  • Ved hoslagt at fremsende et Eksemplar af Bladet ”Revision” for mandag den 24. December 1945 skal man anmode Hr. Politikommandøren om en Udtalelse i Anledning af Artiklen ”Hvem dræbte Asmus Jensen og hvem plyndrede Liget?

 

Og her skal ”Den Gamle Redaktør” beklage, at vi ikke kan læse underskriften.

Dette er en lidt grotesk situation, for man havde på dette tidspunkt indstillet undersøgelsen. Nu skulle man så åbenbart alligevel i gang, selv om politimyndighederne internt godt vidste, hvad der var sket. Læg mærke til, at nu er det ikke den lokale politimester, der skal svare

 

Familien holdt hen med løgn

I hele sagsforløbet blev familien holdt hen med løgn. Der gik masser af rygter i byen. Man vidste godt, at det var fem mand fra modstandsbevægelsen, der stod bag likvideringen. Men det som de færreste vidste var, at det var en afdeling af Den Danske Brigade, der havde påtaget sig skylden. Hvorfor, ja det svæver hen i det uvisse.

Familien sendte mange breve af sted til myndighederne, som forblev ubesvaret. Det var som om, at man beskyttede gerningsmændene og var lige glade med ofrene:

 

  • Kruså den 9. maj 1949

 

  • Herr Politimester Bjerre, Graasten

 

 

  • I Anledning af 4 Aarsdagen for Drabet af min Svoger, Bager Asmus Jensen, Smedeby anmoder jeg paa Familiens vegne høfligst og indtrængende Herr Politimesteren om at foranledige at der fra Politiets og Retsmyndighederne Side iværksættes en grundig og tilbundsgaaende Undersøgelse i Gang vedrørende Drabet, saaledes at Familien kan faa fuld og klar Oplysning og ogsaa af Hensyn til Erstatningsspørgsmaalet. Vi ønsker en Opklaring i Sagen.
  • Afskrift af nærværende Skrivelse er tilsendt Stadsadvokaturen Sønderborg og Justitsministeriet, København
  • På Familiens Vegne

 

  • Heinz B. Petersen
  • Krusaa per Padborg

 

Ingen interesse i at få sagen opklaret 

Åbenbart har familien ikke fået at vide, at der overhovedet efterforskes noget som helst. Man var sikkert også blevet træt af familiens mange henvendelser.

 

Den 12. maj 1949 sendes følgende til Stadsadvokaten i Sønderborg:

 

  • Sendes til Stadsadvokaten i Sønderborg under vedlæggelse af Sagens dokumenter med Forespørgsel, hvorvidt der vil være foretaget videre i Sagen
  • Politimesteren Lundtofte og Nybøl Herred – Graasten

 

Den 21. maj er der kommet et stempel på Særlig Sag. Men nu returneres dokumentet:

 

  • Tilbagesendes Politimesteren i Graasten, idet der ikke findes anledning til at foretage videre i sagen.
  • 3die jydske Statsadvokatur, Sønderborg den 21. maj 1949

 

Familien får sent besked, ingen undskyldning eller erstatning

Først den 9. juni 1949 får familien besked om, at sagen lukket, og at der ikke foretages videre i sagen.

 

Justitsministeren kigger på sagen

Åbenbart har Justitsministeriet forlangt at se alle sagens akter. For den 28. januar 1952 sendes en pakke bilag samt følgende brev, der er til Politimesteren i Graasten.

 

  • Under henvisning til hr. politimesterens skrivelse af 5. september 1949 skal man hoslagt efter afbenyttelse tilbagesende akterne i sagen vedrørende drabet på Asmus Jensen.

 

Brevet er underskrevet af Chr. Ludvigsen. Og det man nok skal hæfte sig ved er ordet ”drabet”. Dette vil man nok ikke anvende, når man skyder en person på flugt.

 

En bekymret politimester

Men sagen er langt fra slut. Familien søger stadig en afklaring. Og det gør medierne også. Politimesteren i Gråsten sender den 22. april 1971 følgende brev til Justitsministeriet:

 

  • I anledning af at en redaktør ved ”Der Nordschleswiger” har rettet henvendelse til mig med forespørgsel om, hvad der fra anklagemyndighedernes side er passeret i sagen vedrørende det i 1945 ved Landegrænsen stedfundne drab af Asmus Jensen (fødet den 25. november 1919 i Holbøl) fremsender jeg hoslagt de her beroende akter (xxxxxxxxxx), idet jeg, da sagen muligvis kan blive rejst i Folketingets spørgetid, udbeder mig Justitsministeriets udtalelse om, hvilket svar, der skal gives forespørgeren.
  • Det skal oplyses, at forespørgeren i forbindelse med henvendelse til mig meddelte, at sagen nyligt havde været omtalt i bladet Revsion for 1. marts 1971 i en artikel rettet til folketingsmedlem Johs. Burgdorf, der for kortere tid siden i Folketingets spørgetid havde rejst spørgsmålet til Justitsministeren vedrørende Lausten-sagen.
  • Kort efter henvendelsen sendte forespørgeren mig det pågældende nummer af bladet Revison (se pag 2 fn).
  • Sagen vedrørende drabet på Asmus Jensen blev i sin tid under Mindretalssagen ved retten i Aabenraa (i 1947 – 48) nævnt af den hovedtiltalte dyrlæge Jens Møller, og jeg erindrer, at jeg dengang rekvirerede akterne fra politimesterembedet i Gråsten, og at der på grundlag heraf blev givet nogle oplysninger i et retsmøde.
  • Der kan forventes, at redaktøren snart retter henvendelse til mig igen.

 

  • Iver Møller.

 

Er der nogen, der ved noget?

Vi har i tidligere artikler omtalt både retsmødet, Lausten – sagen og bladet Revison.

Siden bogen er udkommet i slutningen af 2017 er Asmus Jensens kone afgået ved døden i Frankrig. Hun fik aldrig en afklaring. Men det er måske håb for, at datteren stadig kan få det. Vi håber, at du kære læser kan hjælpe os.

 

Kilde:

  • Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.463 artikler, heraf 291 artikler fra Besættelsestiden (før/nu/efter):

  • Grænsen er overskredet – hvem er forfatteren
  • Indholdsfortegnelse til ”Grænsen er overskredet”
  • Kildehenvisning til ”Grænsen er overskredet”
  • Forord til bogen ”Grænsen er overskredet”
  • De mystiske mord ved grænsen (1) (under Sønderjylland)
  • De mystiske mord ved grænsen (2) (under Sønderjylland)
  • I Kollund Østerskov lå to villaer
  • Anklaget for højforræderi
  • Militære efterretninger i grænselandet
  • For tysk krigsret 1940
  • Revision, en avis og deres redaktør
  • Sommerkorpset

Under Padborg/Kruså/Kollund (57)

  • To skæbner i Kiskelund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland