Møgeltønderhus – Før Schackenborg

Nævnes første gang 1223, men sikkert betydelig ældre. Dronning Magrethe køber godset. Under Ribe Stift. 1639 – en firlænget gård. Voldgraven er bevaret. Lensmænd af skiftende kvalitet Bendix Rantzau var anderledes end Ahlefeldt. Christian den Fjerde overtog godset for 70.000 Rigsdaler. Albert Skeel fik ordre til at renovere Møgeltønderhud. Krige ødelagde godset. Da Hans Schack overtog det lå det spredt. Præstefamilien i Møgeltønder blev henrettet. ”Guds Vejr” ødelagde meget. Hans Schack overtog et meget ramponeret slot. Bønderne klagede over store afgifter.

 

Nævnes første gang 1223

Det første slot i Møgeltønder kan være bygget under Valdemar Sejr. Man har fundet en egebjælke med et skåret årstal 1230. Men dette stod ikke længe. Hertug Valdemar den Fjerde erobrede det fra Erik Glipping. I 1285 overtog kongen det igen og rev det ned.

Møgeltønderhus nævnes første gang i 1223. Dengang var det en stor gård ejet af biskoppen i Ribe.

Bønderne måtte gøre masser af kørsler og hoveri. Gang på gang led borgen overlast ved krigshandlinger

 

Dronning Magrethe køber Møgeltønderhus

Omkring 1400 opkøbte Dronning Magrethe den Første en række godser og slotte i Sønderjylland, deriblandt Schackenborg, så det atter kom under Kronen. Ja hun fik også Trøjborg. Disse områder blev såkaldte ”Kongerigske Enklaver”.

I 1417 blev af kong Erik af Pommerns mægtigste mænd, lensmanden i Flensborg samt senere rigsråd Morten Jensen Gyrstinge i 1417 også biskoppelig lensmand på Møgeltønderhus.

 

Under Ribe Stift

I 1434 blev Møgeltønderhus lagt øde af hertugen. Men snart igen nævnes stedet atter under Ribe Stift. I 1500 fik Peter Ranzau slottet under forlening af den sidste katolske biskop, Ivar Munk. Men ved Reformationen 1536 kom den igen under Kronen.

 

I 1639 – en firlænget gård

I 1639 beskrives fæstningens hovedgård som en firlænget gård med 33 fag. I laderne var der plads til 195 kreaturer, 114 køer og 47 ungkreaturer på græs.

 

Voldgraven er bevaret

Da rigsfeltherre Hans Schack i 1661 overtog fæstningen, beskrives i to etager og i 17 fags længde. Desuden var der et middelalderligt borgertårn i tre etager, et hus i 15 fag samt en forløber for det nuværende porthus ud mod vejen.

En væsentlig ting fra Møgeltønderhus som er bevaret, er voldgraven.

 

Lensmænd af skiftende kvalitet

De lensmænd og ejere, der var her, var af skiftende kvalitet. Detlef Ahlefeldt var initiativrig og dygtig. Han satte gang i restaureringen af Møgeltønderhus. Han lod sammen med Hertug Hans den Ældre diger opføre i Rudbøl og Højer. Han var ligeledes påpasselig med at bønderne ikke blev overbebyrdet med arbejde.

Dengang var der 115 hel-gårde knyttet til godset. Der var også besiddelser i Abild, Brede, Daler og Agerskov Sogne.

 

Bendix Rantzau var anderledes end Ahlefeldt

Helt anderledes var det med Bendix Rantzau som siden også blev ejer af Møgeltønderhus. I hans periode fra 1573 til 1599 var det hårdt for bønderne. Hoveriet og landegildet blev sat markant op. Han brugte også hårdhændede metoder overfor bønderne. Han var en sand bondeplager. Bønderne klagede flere gange til kongen. Rantzau fik også flere advarsler.

 

Chr. Den fjerde overtog godset for 70.000 rigsdaler

Plageriet stoppede først, da Christian den Fjerde købte lenet tilbage i 1599 for 70.000 rigsdaler. Det var en svimlende sum. Kongen bad også områdets bønder om tilskud til købesummen.

I 1600 blev der udskrevet landeskat overalt i riget for at betale det store beløb. Herpå vente Møgeltønderhus tilbage til tronen. En række forskellige lensmænd var så tilbage på Møgeltønderhus, udpeget af kongen. Og sådan blev det frem til 1661, hvor nye dramatiske begivenheder førte til at en krigshelt kom til Møgeltønderhus og forvandlede det til slottet, Schackenborg.

 

Albert Skeel fik ordre til at renovere Møgeltønderhus

I 1635 havde Albert Skeel på Riberhus fået kongelig befaling på at istandsætte Møgeltønderhus, der var slemt medtaget af foregående års stormfloder.

Lensmændene førte også tilsyn med undersåtternes moralske vandel og livsførelse. Ladegårdens areal var blevet udvidet i Bendix Rantzaus tid. I 1630erne var arealet vokset til 200tdr.

 

Krige ødelagde godset

Men så kom Torstenssonkrigen. Det betød at store dele af ladegårdsmarken lå udyrket hen. Ja mange steder blev det nærmest hede. En overgang efter krigen gik ladegårdsdriften helt i stå.

Efter fredsslutningen nåede man op på 130 tdr. under plov, inden den danske konges polske forbundsfæller igen for frem med bål og brand og fuldstændig ødelagde avlingen til ladegården.

I 1639 var der 89 fag ”øksnestald”, 95 fag lade og 24 fag tørvelade. Troppernes hærgen og det barske klima betød hele tiden ændringer af udseendet. Det samme skete med hestestalden i staldgården, der lå mellem slot og ladegård.

 

Da Hans Schack overtog det – lå det ret spredt

Da Hans Schack overtog godset, var det meget spredt. Han kunne over for Christian den Femte fremlægge fordringer på 30.000 Rigsdaler. For dette beløb fik han en del gods som igen lå meget spredt.

Kvægdriften blev formindsket. Og diverse tropper beslaglagde kvæget.

 

Præstefamilien blev henrettet

I tiden før Hans Schacks overtagelse var der også hele straffesagen mod provst Laurids Thomsen i Møgeltønder. Han og hans familie blev anklaget for hor og druk i præstegården. Dertil kom blodskam med en datter.

Nogle af byens spidser blev anklaget for utilstedelig omgang med provstefruen. Provsten blev dømt på bålet Konen og datteren måtte strække hals for bødlens økse. Byens spidsere fik en klækkelig bøde.

 

Guds vejr

Natten mellem den 11. og 12. oktober 1634 gik det ud over ladegård og slot under det store ”Guds Vejr, hvor også det lavtliggende bøndergods led store skade. Men så var det også lige Kirstine Svendsdatters fund af guldhornet i 1639.

Skaderne var slet ikke udbedret helt endnu da Hans Schack overtog godset.

 

Hans Schack overtog et ramponeret slot

Da Hans Schack overtog godset, blev hovedbygningen brugt til tærskelade og kornlade, Der var ingen vinduer i bygningen og tre fag var uden tagsten.

Det firkantede tårn, der var på tre etager, havde man brugt til kornlade og kornmagasin. Overdelen var faldet ned. Det havde hverken bjælker, døre eller vinduer. Avlsbygningerne var i samme dårlige stand som slottet.

Kun 40 fag kreaturstald var nogenlunde. Porthus, hestestald og 9 fag kreaturstald var i samme dårlige stand som slottet. Slottet var færdig i 1664. Det var næsten den samme skikkelse som i dag, dog var murværket ikke kalket, men med røde teglsten. Vinduerne var mindre og havde blyindfattede ruder.

 

Bønderne klagede over store afgifter

Hans Schack ville gerne erhverve gården Røj, men fæsteren Claus Lorenzen ville ikke godvilligt afgive den. Schack skrev nu til Frederik den tredje. Og det endte med at Claus Lorenzen måtte afstå Røj.

Det ender med at Hans Schack spørger bønderne, om de vil leje Røjs jorder. Han erhverver også en del af Ved Gårdens gårde. Schack sætter lejeprisen op og tjener godt. Afgiften for bønderne stiger. Bønderne klager i 1666 og 1667 over de stigende afgifter.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Se Litteratur Møgeltønder
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.970 artikler
• Under Tønder finder du 314 artikler
• Under Sønderjylland finder du 243 artikler

 

• Turen går til Møgeltønder
• En friser på kirkegården
• Præsten fra Daler
• Overinspektør fra Schackenborg
• En landsbydreng fra Møgeltønder
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
• Dagbog fra Møgeltønder
• Møgeltønder Kirke
• Møgeltønder – dengang
• Schackenborg i Møgeltønder
• Oprør i Møgeltønder
• Møgeltønders historie
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• De Kongerigske enklaver 1-2
• Gallehus – den femte fortælling
• Guldhornene fra Gallehus (1)
• Guldhornenes ældste historie (2)
• Guldhornene – den tredje historie
• En ridder fra Gallehus (4)