Valdemar Skrubskider, Baptister, Knokkeldrengen og de andre

• Foredrag ved Nørrebro Lokalhistoriske Forenings Generalforsamling den 28. marts 2023 i Nørrebrohallen

Dette er en af de artikler, hvor vi bevæger os over grænser. Ja vi bevæger os på Ydre Nørrebro, Nordvest og Ydre Østerbro. Der foregik mange ting ude i Lersøen dengang. Inden 1901 dannede Lygteåen grænsen for politiets myndighed. Over grænsen i Pilebuskene gemte kriminelle og småkriminelle sig. Fast arbejde var et fy – ord. Man badede kollektivt i Lygteåen samtidig blev ene støj vasket. Det hang til tørre inde ved bredden. Vi skal hilse på nogle af beboerne. Alle bidrog til fællesskabet, bl.a. nogle af pigerne, der trak på gaden. Vi skal også besøge Lygten Kro hvor kræmmerne fra Utterslev kom. Lersø-bøllerne havde deres stamkro bag Stefans-kirken. Efterhånden kom industrien for tæt på. Så blev de til Fælledbisser. Mens Karen Spidsmus og Frederik Eriksen var kongeparret ude i sivene var det Maja Robinson, der blev dronningen ude på Fælleden.

 

Drikkevand til københavnerne

Vi er ude ved den næsten udtørrede sø, Lersøen. Engang var det en del af Københavns Vandforsyning. Og det var Emdrup Sø og Utterslev Mose også engang. Vandet løb så via Lygteåen til Ladegårdsåen.

Lersøen var engang en naturlig sø. Søens naturlige dræn blev blokeret og erstattet af en kanal, som faktisk var Lygteåen. Man siger, at det var Frederik den Anden, der startede med at forsyne København med drikkevand. Men dengang var Lygteåen for længst anlagt.

Ved hjælp af dæmninger blev Esrum Sø dannet. Den var højt liggende. Og den brugte man en overgang til drikkevand. Men tidligt fandt man ud af, at det var sundere at drikke øl end vand.

 

Pilebuske

Man havde plantet en lang række pilebuske i mosen. Til brug for kurvemagere. Om foråret arbejdede koner og mænd fra kvarteret at fjerne ukrudt mellem buskene. På et tidspunkt skar man grene af og samlede dem i bundter. Kurvefletter fra København brugte området til at høste tagrør og siv. Md slutningen af 1800 – tallet begyndte man at bruge søen som losseplads

 

På jagt efter sangfugle

Jo der foregik også fangst af sangfugle, som så blev solgt til dyrehandlerne inde i byen. Det var ganske vist forbudt at indfange sangfugle i Danmark men import var tilladt. Da fuglene nu engang ikke skulle vise pas, gav det ingen problemer med at fange disse ude i Lersøen.

 

Baptister blev døbt

Stedet herude vakte allerede i 1839 opsigt. Her foregik den første baptistdåb her til lands. Biskop Münster havde på det skarpeste advaret mod ”baptisternes slette eksempel”. Men nu var der så opstået en lokal dåbsmenighed. Her blev 11 personer hemmeligt døbt i søens vand.

En ung mand havde set det og var gået til politiet. Gennem årene blev baptisternes leder fængslet fem gange.

 

Lygteåen var en kriminel grænse

Lygteåen udgjorde også en vigtig grænse på et tidspunkt. For lige hertil løb Københavns Politis myndighed. Var man på den anden side var man i Brønshøj Sognekommune. Og der havde politiet ikke noget at gøre. Men det ændrede sig i 1901.

Derfor var der mange, der her gemte sig i sivene for politiet. Det var dem, som ikke havde helt ren samvittighed.

 

Et stort område

Lersøen spredte sig over et ret stort område. Fra det nuværende Bispebjerg Hospital over til Haraldsgade. Og fra Nørrebrogade/Lygtevejen forbi Lyngbyvejen. Her var masser af pilekrat. Man kunne sagtens fare vild herude. De forskellige stier havde dog fået navne herude. De hed ”Musens gang – Harald Blåøjes Gang – og Peter Knæs Gang.

 

En præsentation af beboerne

Her kom de pæne mennesker ikke. Her regerede Lersø-bøllerne. Må vi præsentere Spiritus, Gloøje, Charles 5 – øre, Skæve Martin, Olsen, Knokkeldrengen, Musen, Kro-Anders, Lange-Hermann, Delle-Frederik og Valdemar Skrubskider. Og hvorfor hed han nu det. Jo han kunne med bagdelen spille Fanemarchen. Det var den man spillede inde på Amalienborg Slotsplads. Og når han gjorde det, var han særlig populær hos børnene.

Jo så var det jo også Sorte-Petra. Hun var nærmest at betragte som fælleseje. Af andre piger var det også Anna 66, Guldåsen m.m. De trak på gaderne i København og med deres indtægt bidrog de til fællesskabet.

Der var også kommet nye beboere herud. Musen og Karl Baj. Jo karl Bai var en køn mand med et lille flot overskæg. Det var sat op til narrestreger lige under næsen. Han brugte et opvarmet firetommer-søm til dette. Det blev så sat i skægget og rullet op. En gang imellem fik det også lidt fedt. Hans gode ven var Skæg Johannes.

Områdets børn kom også herude. De kunne tjene en lille skilling ved at hente skråtobak til beboerne henne fra Skråtobak-fabrikken på Fasanvej. Og så blev der også brændevin til dem.

 

Huler af pilekrat

De byggede deres små huler af pilekrat og overdækkede dem med voksdug. Deres indbo hentede de fra den nærliggende losseplads, kaldet ”Mimrelunden”. Den lå på bakken lige neden for Bispebjerg Hospital.

Her kunne man hente alskens ting. Her var masser af køkkenudstyr og madrasser. Men disse madrasser var nu ikke altid lige gode. For ofte indeholdt disse madrasser små dyr, der bed Lersøbøllerne i ryggen.

 

10 øre for en rotte

En gang imellem gik der ild i lossepladsen. Og så stank det på hele Ydre Nørrebro. Så kan det også godt være, at der kom gang i rotterne. De spænede ind over Lersøen i tusindvis. De var ikke så glade for ilden.

Men det fandt beboerne nu også en fordel i. For man kunne modtage 10 øre for hver afleveret rottehale. Man kunne også møde op med resten af rotten på brandstationen.

Om vinteren var rotterne forsvundet. Det vil sige, at de tog ophold hos vognmand Klenz – oppe på hans høloft.

Huslejen var gratis. Her var nogenlunde tørt og lunt. Man kunne altid varme sig på spritten.

 

Favorit – drikken

Favoritten herude var et sæt bestående af en flaske brændevin, der blev rundet af med en skibsøl eller en pot skummet mælk. Det var sundt og nærende.

Fast føde brugte man helst ikke penge på. I kvarteret var der altid en bager, der havde gammelt brød. Og var man vaks ved havelågen, kunne man altid rapse sig en høne eller et stykke flæsk.

Hos bagermester Pitzner på hjørnet af Gormsgade kunne man for 2 øre få dejlige flødeskumskager, så gjorde det ikke noget, at de var 3-4 dage gammel.

 

Bølle-Jørgensen var frygtet

Politiet vidste nu nok, hvem der befandt sig herude. Efter 1901 skete der også patruljeringer herude. Når man vidste, at farlige forbrydere var herude, gik den vilde jagt med hunde. Ikke alle betjente var lige populære

Særlig ham de kaldte for Bølle-Jørgensen var ikke særlig velkommen. Han havde lang skæg og var en rigtig knokkel. Han gad ikke at slæbe de anholdte med på stationen. Han slæbte dem med hen til den første port han kunne finde og så gav han dem en ordentlig øretæve.

 

Lersø-bøller var frie fugle

Lersø-bøllerne var frie fugle. De var nu ikke alle lige kriminelle. De ville ikke underordne sig samfundets regler. De levede af smårapserier, betleri og lidt kræmmerhandel. Og som vi har allerede nævnt så trak en del af pigerne i Københavns gader.

De havde en forholdsvis høj hygiejnisk standard herude. Således badede de kollektivt i Lygteåen. Deres tøj blev samtidig vasket og hang til tørre inde ved bredden. Og for fem øre kunne man købe et stykke sæbe.

De havde deres stam – værtshus. Nej det var ikke Lygte-kroen. Bag Stefans-kirken lå Brønshøjgade. Her lå et værtshus, der hed Lampekælderen. Den lå i en dyb kælder og her holdt Lersø-bøllerne deres snapse-ting.

 

Kongeparret

Kongeparret herude var absolut Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus. Ferdinand Eriksen var en stor kleppert. Han havde ikke den store fidus til manuelt arbejde. Ja han havde direkte modvilje mod det. Han var flere gange på kant med loven. Jorden brændte under ham. Derfor var han søgt herud. Han søgte ligesindede.

Karen Spidsmus hed egentlig Samuelsen. Det var hendes markante profil, der gav hende dette berømte navn. Og det skulle man absolut ikke drille hende med. Så fik man en ved siden af hovedet.

Hun kom egentlig inde fra Rabarberlandet, og var datter af ”Den Glade Sandmand”  Hun havde nogle smådomme for overtrædelse af politivedtægten, Sådan opfattede hun det ikke selv. Hun betragtede det som aldeles indgreb i hendes privatliv. Hun var bl.a. stukket af fra Ladegården.

 

En masse viser

Man sang meget herude og skrev en masse viser. En af de mest populære var denne:

• Og Krykke Marie hun sad
• Og slog en skid fra fad
• Og dette var signalet til
• Vi skal ha´ middagsmad
• Og vi fik svineøre
• Belagt med mange hår
• Og suppen blev serveret i
• Et pissepotteskår

 

Det store Lersø-slag

Man kan vel sige at bøllevæsnet i Lersøen kulminerede i 1901. Her blev det store Lersø-slag udkæmpet. Banden havde delt sig i forskellige grupper og begik indbrud på Nørrebro. Det skete natten mellem den 29. og 30. september, hvor de hen på morgenen kom hjem belæsset med udbytte for at fejre det i hytterne.

Nu findes denne historie i forskellige udgaver. Den ene udgave handler om, at betjent Ørsted døde af sine kvæstelser, som han havde fået herude. Hans makker blev anklaget for at have svigtet sin kollega.

Der blev lavet hestebøffer på en primus. Og det var forbudt at bruge ild i Lersøen. Betjenten sparkede til primussen. Og så tog det ene ord det andet. Og åbenbart var kollegaen flygtet.

 

Politiken skrev følgende

Politiken skrev om episoden eller episoderne den 1. november 1901:

• Banden havde siddet og drukket på en beværtning i Gormsgade. Her blev ”Spiritus” uvenner med en arbejdsmand. I den anledning gav han en skalle. Derefter brød de ind hos en detailhandler i Dagmarsgade og stjal øl og cigaretter. Tyvekosterne nød de på en mark ved Ægirsgade. Og i den gade lavede de indbrud hos en detailhandlerske og stjal forskellige varer.
• Hos detailhandler Andersen i Baldersgade stjal de igen en kasse øl. Da den var tømt, gik de ad Lersøvejen, hvor de overfaldt nattevagten ved Kloakværket. Så kom sammenstødet med politiet.
• Nogle drog bort fra byen og nåede tidligt om morgenen Søborghus Kro., hvor de brød ind og stjal mad og drikke, som de nød i haven. En tømmersvend som kom til og gjorde en bemærkning om deres forbryderiske forehavende fik prygl og flygtede.

 

• De tog nu vejen til Dyrehaven og den påfølgende aften brød de ind i beværtningen ”Bakkens Hvile” på Dyrehavsbakken og stjal vin og cigarer, hvorefter de søgte natteleje på høloftet i et foderhus i nærheden af Ulvedalene. Nogle af dem boede her i flere dage, mens andre søgte andre steder hen for at stjæle til livets ophold, bl.a. blev der begået to røverier i Tårbæk.

 

• Men da kulden og sulten efterhånden gjorde dem landopholdet for ubehageligt, drog de i spredte flokke ad Hovedstaden til. De første to blev anholdt på Øster Fælled, hvor de nød spise- og drikkevarer, som de havde stjålet hos detailhandler Scheuer i Kildevældsgade.

 

Danmarks Bonnie og Clyde

Kongen og dronningen fik politiet ikke fat i, men stort set alle andre. Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus var flygtet til Århus. Her havde de lejet en kvistlejlighed og optrådte som Mathilde og Valdemar Hansen, bror og søster. I et halvt år havde de gjort grin med politiet. Så blev de endelig fanget.

Men inden sagen kom for retten, var fuglene igen fløjet. Men de blev igen indfanget. Ferdinand Eriksen havde været udklædt som pige, men det passede ikke rigtig ind med hans lange skæg. De to blev helte i skillingsviser og i revyer.

 

Ferdinand og Karen

Ferdinand blev idømt 4 års tugthus for sin rolle i Lersø-slaget. I maj 1905 blev han benådet for resten af straffen mod at forlade landet og ikke vende tilbage til Danmark de næste 10 år. Han blev sendt til Amerika på politiets regning. Men han vendte snart hjem igen som blind passager. Allerede i 1911 døde han.

Karen Spidsmus slap med 30 dage på vand og brød. Hun levede herefter som en anstændig dame på Vesterbro til hun nåede op i firserne. I de senere år var hun blevet apatisk og nærmest igen en original.

 

Man blev til Fælled-bisser

Efterhånden kom bebyggelsen tættere på. De resterende ”bøller” trak ind til Nørre Fælled og skiftede navn til Fælledbisser. Men også her kom civilisationen tættere på. Og her kom dronningen til at hede Maja Robinson.

Hun tjente bl.a. penge ved at hale kjolen op for rødmende karle fra Nørrebro. Det skulle de bl.a. betale 5 skilling for. Man sagde om hende, at hun engang havde været gift med en rig læge, der hver måned sendte hende penge. Og på det tidspunkt var hun så meget ombejlet.

 

Fælleddronningen slået fordærvet

Hun gik altid rundt med et billede af sig selv som ung. Da havde hun været meget smuk. Ib Spang Olsen skriver i sine erindringer, at både Fælledbisser og Maja Robinson kom i kvarteret omkring Likørstræde ved Kristineberg.

I et ledvogterhus ved ”Holger Danskes Briller blev Maja og Julius vasket. Men Maja havde det ikke let. I aftenbladet den 14. september 1917 kunne man læse:

• Fælleddronningen Maja Robinson slaaet fordærvet af sin kæreste.

Endnu i 1940’erne kunne man se Julius luske rundt i Fælledparken. Men ellers var de sidste ”Stegt Sild”, ”Den Hvide Neger” og ”Krølle Charles”

 

Masser af bide-sår

Politiet fik efterhånden styr på de resterende Lersø-bøller. Man havde skaffet sig hunde, og disse var ikke bange for Fælledbisser. Der blev uddelt adskillige bide-sår.

 

Underlige aftendufte

Det må have været underlige aftendufte for Fælled-bisserne. Natrenovationen havde udviklet et specielt system, der kunne udskille det tykke fra det tynde. Kratersøen blev hældt på tønder og solgt til gartnere i Utterslev, Brønshøj og Vanløse.

Der var også sådan en latrin-opbevaring ved Nørrebros Runddel. Man sagde at politi – patruljeringen her gik i løb på grund af ”duften”

 

Station Lersøen

Det såkaldte Lersø – depot blev i 1890 en rigtig station med sidespor til Nordbanen. Stanken blev ved. Mange af beboerne i nærheden inklusive Lersø-bøllerne var ikke tilfredse med den nye værdighed eller status.

Stationsforstanderen havde gratis gødning, men holdt kun i få år. Hans efterfølger holdt i ni år, men så trængte han også til ”Luftforandring” Og så blev han stationsforstander på Svanemøllen Station.

De vogne som man opbevarede dette indhold i, var ikke altid tætte. De blev kaldt for chokoladevogne. Det betød at de efterlod en brun stribe. Og det havde kvarterets hunde så godt af. I de godt 15 år som station Lersøen bestod, blev der afsendt 208.907 tons latrin. Men mon det tal passer. Det lyder voldsomt!

 

I Blæksprutten

På et tidspunkt kom Lersøen også i Blæksprutten. Det var en tysker, der skulle se på Københavns lyksaligheder. Og det var dengang Nørrebro havde en meget kendt chokoladefabrik, der hed Cloetta.

• Was ist denn das
• Chokoladewagen
• Ach so – von Cloetta
• Nein von Closetta

Så skal vi jo lige huske – at Lersø-bøller er opkaldt efter en plante ”bøller” Og Fælled-bisserne er opkaldt efter bisser som også var navnet ”bisser”

 

Masser af historier

Og der er også meget mere historie om disse skæve eksistenser som Prinserne, Klunserne og kræmmerne. Men dem må vi tage en anden dag. Der var også mange triste skæbner at finde her. Men nu er det ikke mere tid. Så disse historier må I hære en anden gang.

 

Da Lygteåen Brændte

Lørdag morgen galede den røde hane igen over den gamle Lygtekro. Ved ni-tiden slog pludselig flammer op fra åen, der løber for kroens nordre gavl, kun adskilt fra denne ved en smal vej, som fører op til den berygtede Lersø.

Et par trætoppe blev antændt og hoppede over på kroens tag. Brandvæsnet blev hurtig alarmeret, men inden sprøjterne var noget frem, havde et par vakse telefonarbejdere, der arbejde i nærheden fået slukket ilden i kroens tag.

Brandvæsnet fik slukket ilden i plankeværket og i træerne. Snart kunne Lygteåen pludre videre.

Lersø-bøllerne fik her i 1903 skyld for det. Men antagelig var der nogle fabrikker i nærheden, der havde udledt syre i åen, og nogle knægte, der kom forbi havde smidt tændstikker eller brændende papir ned i åen.

Året før nedbrændte hestestalden på Lygtekroen. Også dengang blev Lersø-bøllerne beskyldt for dette.

 

Luse-Laurids og Stærke Harald

Lige så berygtet/berømt som Lersø-bøllerne var ”Utterslev-kræmmerne”. De bar en slags uniform, der bestod af en sort bowlerhat, halsklud bundet i den typiske prangerknude. Og så gik de altid i et par blankpolerede ”køjetræsko”. De havde også et flot cykelstyreskæg sat op til narrestreger.

Der gik mange historier om disse prangere. Nogle af dem var nogle forfærdelige børster. To af dem sad engang ned på Lygtekroen. Det var Luse-Laurids og Stærke-Harald. Der sad de så og fik et par runde og et par spidser.

Pludselig dukker der et pat slagtere ude fra Amager op. De kommer ind og siger:

• Goddav i stuen og gi’ os lige en tår øl. Og hvad er I for nogen løjsere I to, der sidder derhenne. I ska’ da lige have en tår med.

De fik så en tår øl på bordet. Så siger den ene slagter, der også havde cykelstyrskæg og bowlerhat:

• Vi har hørt herude, at der skulle være nogle forfærdelige slagsbrødre – nogle guttermænd af den anden verden! I er vel ikke noget af dem.?

Stærke- Harald svarede:

• Det ved jeg ikke rigtigt, om vi hører med til dem, men æh-lad os nu få en tår øl, så ka’ vi jo tale om det.

Og de fik endnu en omgang. Så siger den ene slagter henvendt til Luse-Laurids:

• Hvo’n fan’ er det, du sidder og gnubber dig – ha du lus, eller hvad er det i vejen med dig.
• Ja for hvis det er sådan, så kunne han nok banke lusene af trøjen på ham!

Stærke-Harald rejste sig op:

• Nåh, så må du hellere tage mig

Slagteren rejste sig også

• Det er da i orden.

Og Stærke-Harald huggede ham i skægget og gav ham en skalle. Slagteren røg gennem vinduet og tog sprossen med, helt ud i åen – og der lå han så ude og skreg. Og den anden slagter skreg ud til staldkarlen derude:

• Spænd for Spænd for* Lad os komme hjem.

De røg afsted til Amager i en vis fart. Men Stærke-Harald – han stod med slagterens skæg i hånden.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Anders Enevig: Klunsere og kræmmere
• Politiken (1. november 1901)
• Tage Andersen: Danske kriminalsager 1838-1938
• Allan Mylius Thomsen: Via Slotsholmen til Østerbro

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.961 artikler
• Under Nørrebro finder du 314 artikler
• Under København finder du 197 artikler
• Under Østerbro finder du 105 artikler

 

• Derude på Lersøen
• Lersø-bøller og bisser, nok engang
• Lersø-bisser
• Klunsere og kræmmere på Nørrebro
• Prinserne på Nørrebro
• Fattiglemmer, bøller og bisser på Nørrebro
• Med tog over Lersøen
• Fælledbisser og prinser (NørLiv 16)
• Valdemar Skrubskider og de andre (NørLiv 17)
• Klunserne (NørLiv 20)
• Klunsere, Kræmmere og Sprittere i Nordvest
• Lersøen, idyl og uro
• De skæve eksistenser på Nørrebro