Børneloven 1905
Vi har forsøgt an anmelde Cecillie Bjerre: Børneloven 1905. Loven hed oprindelig ”Lov om behandling af Forbryderiske og Forsømte Børn. Man ville have bugt både med børnene og forældrene. Kommune og kirkelige foreninger skulle finde dem. Mange sociale aktiviteter. Lovgivning om Fattigdom fra 1536. Forældre og slægt havde det fulde ansvar i ældre tider. Børne – og Tugthuset. Modernisering og Industrialisering. Enkefædre havde det specielt svært. Arbejderne klumpede sig sammen. Staten kiggede på de nordiske naboer. Kontrol, tvangsfjernelse og anbringelse. Loven havde både en straffende og beskyttende funktion. Fokus på institutioner. Man skulle bære uniform. Børnehjem blev efterhånden nedlagt. Mere tilsyn og uddannelse fulgte. Ingen tvivl om holdningen hos forfatteren. Man har kun 100 sider at boltre sig på, og de er godt udnyttet. Der var stor tiltro til statens evner. Det er en lille bog med et stort indhold.
Lov om Behandling af Forbryderiske og forsømte børn og unge
Igen en gang har Aarhus Universitetsforlag udsendt en genial bog. Du får 100 sider for 100 kr. Igen er det et interessant indslag fra vores Danmarkshistorie. Vi har her på siden efterhånden anmeldt en del i denne serie.
Denne gang kigger vi på:
- Cecilie Bjerre: Børneloven 1905
Egentlig var meningen, at loven skulle tage fat om de børn og unge som ikke kunne overholde samfundets normer. Det officielle navn for loven var:
- Lov om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og Unge
Få bugt både med børn og forældre
Det handlede om at få bugt med de drenge. Der ”rapsede” og gjorde gader og stræder utrygge. Dengang blev man kun accepteret i baggården, hvis man rigtig kunne ”rapse” fra butikkerne. Man steg i graderne, hvis man var god til det.
Og om pigerne hed det sig, at de var udsvævende og løse på tråden.
Men det handlede også om forældre, der ikke kunne klare omsorgen. Det skyldtes ofte fattigdom. Men måske også et misbrugsproblem eller psykisk sygdom.
Kommunen og kirkelige foreninger skulle finde dem
Rigsdagen havde erkendt at det var blevet et voksende problem. Det var kommunen, der skulle finde frem til de udsatte børn. Men også kirkelige foreninger, som havde gjort det i mange år.
Mange sociale aktiviteter
Vi har i adskillige artikler haft fokus på børn på Nørrebro og børnearbejde. Det er også det tema som Cecillie Bjerre tager fat på i et par artikler. Det var bl.a. regulering af børnearbejde på fabrikker fra 1873, revidering af fattigloven i 1891 og mange andre love og reguleringer.
Der kom senere flere reformer på socialområdet så som Steinckes socialreform i 1933, bistandsloven fra 1976 og serviceloven fra 1998. Ja der kom en ny anbringelsesreform i 2006.
Lovgivning om fattigdom fra 1536
Sociale problemer og fattigdom blev nu i tiltagende form knyttet til arbejderbefolkningen. Industrialiseringen var med til at forandre de sociale strukturer.
Men vi skal nok lige huske på, at der har været fattige i Danmark inden industrialiseringen. Lovgivning om fattigdom går helt tilbage til reformationen i 1536.
Forældre og slægt havde det fulde ansvar
I ældre tider havde forældre og slægt det fulde ansvar det fulde ansvar for børnene. Hvis de nærmeste ikke kunne eller ville tage sig af dem, var der ingen lovmæssige foranstaltninger, som trådte i kraft. Men i tidens løb er der taget mange initiativer på disse børns vegne.
Fra 1400- og 1500 – tallet kendes tre hittebørns-hospitaler i Danmark, hvor fundne spædbørn, børn født uden for ægteskab og forældreløse børn kunne optages.
Børne – og Tugthuset
Egentlig kan børneforsorgen spores langt tilbage i danmarkshistorien. Allerede i 1605 oprettede Christian den Fjerde Tugt – Og Børnehuset i København for løsgængere, forældreløse og tiggere. Allerede i 1622 skilte han institutionen i to, så der blev oprettet et regulært børnehus med pædagogisk sigte.
Børnene skulle uddannes i et nyttigt håndværk og de voksne tvinges til at arbejde. Disse huse var ikke tænkt som straffeanstalter, men kom til at virke som sådanne.
Modernisering og industrialisering
I kølvandet på moderniseringen og industrialiseringen i 1800-tallet fulgte synlig og udbredt fattigdom. Store dele af bybefolkningen levede under usle kår. Samfundet fik for alvor øje på et nyt problem ”Udsatte børn og unge”. Netop fordi de var udsatte, udsatte de selv andre, ja endog hele byen, for fordærv, når de drev omkring på gader og stræder:
- Ofte i hele Sværme ophidse de hverandre til al slags Forvildelse, hvilket ofte var Aarsag til Skulkeri, Vagabondering og Rapseri
- Mange Børn blev i Hjemmet stadigt Vidner til Kiv og Strid, Uorden og Urenlighed, Drikfældighed og Uterlighed, måske endog Forbrydelser, og godt er det, om de ikke ligefrem benyttes dertil.
Ja disse ord faldt i en betænkning, der banede vejen for Børneloven af 1905.
Enkefædre havde det specielt svært
Det var svært, når man ikke levede op til ”kernefamilieidealet” Enkefædre har det særlig svært. Et sted hed det:
- Faderen er aandeligt nedbrudt og legemlig svag. Han er ganske ude af stand til at paatage sig Børnenes Opdragelse, efter at Hjemmet er opløst efter Moderens Død.
Ret til at fratage understøttelsen
Fattigvæsnet fik ret til at fratage understøttede forældre, myndigheden over børnene og anbringe dem borte fra hjemmet. Indtil omkring 1850 blev mange af fattigvæsnets børn udliciteret offentligt, så de lavestbydende kunne få dem i pleje.
Sidenhen blev der etableret fødselsstiftelser til hittebørn og fra 1830’erne opstod såkaldte opdragelsesanstalter.
Arbejderne klumpede sig sammen
Men som vi har påvist i artikler så klumpede arbejderne sig sammen i uhumske boliger i storbyen. Børnene udførte farligt arbejde på fabrikkerne – de farligste var nok tændstikfabrikkerne. De sociale problemer var svært at overse.
Børne hang og legede på gader og stræder. Hvem kunne holde øje med dem, når far og mor begge arbejdede på fabrikken? Der var en stigning i børne – og ungdomskriminaliteten. Staten har måske vurderet, at det kunne blive til dårligere arbejdere, ringe soldater og mangelfulde skattebetalere.
Staten kiggede på nordiske naboer
Staten kiggede på Norge og Tyskland. Hvad gjorde de? Man afviste den tyske model. Den forholdt sig kun til børn, der havde begået strafbare handlinger. Danmark fulgte vores nordiske naboer, hvor kommunale råd skulle følge forbryderiske og forsømte børn. Dette var i modsætning til USA og andre europæiske land, der indførte børne – og ungdomsdomstole.
Kontrol, tvangsfjernelse og anbringelse
Det handler om lovens tilblivelse. Børneforsorgen har ofte været et fy – ord. Det handler om kontrol, tvangsfjernelse og anbringelse. Men der var ikke penge at gøre godt med.
Børns opdragelse og trivsel var blevet et statsligt anliggende. Gennemførelsen af loven blev uddelegeret til kommunale råd, der skulle sørge for anbringelsen. Plejeforældre og børnehjem skulle sørge for børnenes opdragelse.
Et barn kunne fjernes af tre årsager:
- Hvis det havde begået en strafbar handling
- Hvis det blev anset for at være ”moralsk fordærvet” eller blev udsat for moralsk fordærvelse på grund af forældrene.
- Hvis det blev mishandlet af forældrene eller opdragere eller led en nød, at dets sundhed eller normale legemlige udvikling blev udsat for alvorlig fare.
Loven havde både en straffende og beskyttende funktion
Loven havde både en straffende og beskyttende funktion. På den ene side straffede den kriminelle børn og ”moralsk lastefulde” forældre. På den anden side beskyttede den børn mod mishandling og vanrøgt.
Fokus på institutioner
Antallet af anbragte børn og unge anbragt uden for deres eget hjem var i 20012 14.171. I 2007 var dette tal steget til 15.273.
Med Børneloven blev der oprettet værgeråd, det blev fra 1933 kaldt børneværn.
Datidens medier berettede om børnemishandling. Særlig den kendte socialdemokratiske politiker, Peter Sabroe fokuserede på de institutioner, der tog sig af disse børn. Men det har vi jo oplevet helt op til i dag.
Aktuelt tema
Således har Aalborg Kommune haft anbragt børn i Sønderjylland på en institution. Disse børn har flere gange forsøgt at komme til orde. Nu ser det ud til at lykkes.
Ja vi kan jo også nævne Godhavns-drengene, der endte med at få en officiel undskyldning af statsministeren.
Man skulle bære uniform
I 1941 var der 344 statsanerkendte institutioner, men deraf kunne kun 29 kaldes statslige eller kommunale. Børnehjemmene lå i landlige omgivelser. De var ikke i nærheden af bylivets farer mod moderne forlystelser som biografer, slik, kaffe og cigaretter. Det stod i stor kontrast til en ideel barndom. Man skulle nemlig aflevere sine private ejendele. Og så gik man i ens påklædning forsynet med et nummer.
Fra 1952 måtte man på børnehjemmene ikke mere bære uniform.
Børnehjem blev efterhånden nedlagt
Fra 1977 skulle børnehjem ikke kun fungere som opbevaring. Nu skulle man tilbyde behandling. I øvrigt begyndte man at sætte spørgsmålstegn ved børnehjemmenes effektivitet. Mange blev efterfølgende nedlagt. Siden 1980’erne har familiepleje været i støt stigning.
Mere tilsyn og uddannelse
Omsorgssvigt og misrøgt var åbenbart dagligdagen hos en del af vores børnehjem. Siden 2010 har myndighederne undersøgt disse.
Bogen fokuserer også på den kritik, der var rettet mod børneforsorgen. Der kom mere tilsyn Og medarbejdere fik en bedre uddannelse.
Ingen tvivl om holdning
Der er masser af dramaer og skæbner i bogen. Ja man bliver sandelig grebet af det. Vi har set andre og større værker omkring samme emne. Vi har fået et ændret børnesyn gennem årene.
Man kan sagtens beskylde forfatteren at politisk i hendes beskrivelse. Det kan næsten ikke undgås, når man beskriver nyere socialpolitik. Det er altid fint, når en forfatter selv fremkommer med sin holdning. Og her ligger hun ikke skjul på den.
Man har kun 100 sider at boltre sig på
En anden ting er, at man kun har 100 sider at boltre sig på. Hvis man vil fordybe sig yderligere, kan man under kilde se, hvor man yderligere kan fordybe sig. Forfatteren kommer fint igennem og temaet er nok blevet mere aktuelt, end man havde forstillet sig. Forfatteren har brugt de 100 sider på en meget fornuftig måde.
Stor tiltro til Statens evner
Ved hjælp af mere eller mindre tragiske skildringer får vi også eksempler på den dobbelthed, som Børneloven gav. Der var stor tiltro til statens evne til at skabe forandring gennem ny sociallovgivning. Børn blev nu betragtet som statens anliggende. Med loven i hånden blev staten mere handlekraftig, når den ville blande sig i familiens forhold.
Forfatteren nævner også Martin Andersen Nexøs fremragende roman ”Ditte Menneskebarn” Ditte er alenemor til to uægte børn. Hun har også to plejebørn.
En lille bog med et stort indhold
Igen engang leverer serien ”en lille bog med et stort indhold”. For en absolut fornuftig pris får man et vigtigt input fra Danmarkshistorien på et sprog, som man kan forstå. Vi glæder os allerede til den næste i serien.
Kilde:
- Cecilie Bjerre: Børneloven 1905 (100 Danmarkshistorie)/ Århus Universitetsforlag
- dengang.dk – diverse artikler
- danmarkshistorien.dk
- Cecillie Bjerre: Når staten er far og mor. Børneværnets anbringelser og børn i Danmark 1905 – 1975
- Anne Løkke: Vildfarende børn
- denstoredanske.lex.dk
- kristeligt-dagblad.dk
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.919 artikler
- Under København finder du 196 artikler
- Under Nørrebro finder du 312 artikler
- Under Andre Historier finder du 84 artikler
- Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet industri på Nørrebro
- Nørrebro i Børnehøjde
- Arbejdende børn på fabrikker på Nørrebro
- De stakkels skolebørn
- Nørrebro – børn
- Børne – og Tugthuset
- Flere arbejdere på Nørrebro
- Arbejde og industri på Nørrebro
- Tiggeri er forbudt
- At være fattig
- Da Tændstikfabrikkerne kom til København
- Sådan boede arbejderne dengang
- Pustervig og fattigvæsnet
- Kvinderne i Peder Madsens Gang
- Guldalderens København – sådan var det også
- En arbejder i København
- Mælkedreng fra Enigheden (B)
- Mælkedreng på Nørrebro
- Et barn på Nørrebro (NørLiv 15)
- Barnemorderen fra Jægersborggade – den tredje historie
- Nørrebro fra Fælled til lejekaserner
- En barnemorder på Jægersborggade
- Ungdom på Nørrebro
- At bo på Nørrebro
- Barnemorderen fra Jægersborggade og mange andre