Hvad læses der mest – Oktober 2021

Vi kigger på Top-100 i oktober. Kritik og ros på Facebook. Nu er 56 podcasts til rådighed. Nye artikler – ikke så mange grundet ”Den Store Oprydning”, og her er vi nået op på 144 artikler. Så er der nye oplysninger i Asmus Jensen – sagen (Mordet ved grænsen). Hvilke kategorier er mest populære og hvilke byer læser dengang.dk

 

Den store oprydning

Vi er i gang med den store op rydning på vores hjemmeside. Nogle af vores artikler har ikke kunnet tåle at være igennem hele tre hjemmesider. Derfor kniber det med grafikken og opstillingen. Vi bruger samtidig lejligheden til at rydde op i stave – og tastefejl. Dette går vores læsere meget op i. I nogle af artiklerne påfører vi så ting og sager, der har at gøre med aktualitet. I denne måned har vi nået:

• København 9 artikler
• Nørrebro 7
• Aabenraa 6 artikler
• Østerbro 14 artikler
• Højer 15 artikler
• Tønder 2
• Padborg/Kruså/Bov 18 artikler
• Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie) 17 artikler

Dette er 87 artikler – I sidste måned nåede vi 57 artikler. Men med 144 artikler er det stadig lang vej igen.

 

Nye artikler

Mens vi er i gang med Den store oprydning vil der ikke forekomme så mange nye artikler. I denne måned:

• Kastellet 9. april 1940
• En populær prinsesse – dengang
• Asmus Jensen – et mord efter 1945 (opdateret)

 

Nu 56 Podcast til rådighed

Mange gange lørdag formiddag kan du på KNR – Københavns Nærradio kl. 10.30 høre programmet København Rundt. Ofte bruges der tekster fra vores hjemmeside. Det har betydet, at der er fremstillet 56 Podcast, som du kan downloade på

• dk/podcast­­­­­­­­ feed/byen-rundt

I april bragte vi her på siden en liste. Der er kommet følgende nye til:

• Johanne Louise Heiberg
• Fra Søerne til Bispebjerg
• Tændstikfabrikker og København
• Hændelser på Nørrebro
• Støvlet Cathrine, Jagthytten og Slottet med det blå tag

 

Mordet på Asmus Jensen

Vi har siden 2013 beskæftiget os med et mord begået efter 5. maj 1945 i Padborg – området. Dette resulterede i en bogudgivelse i 2017. Men vi arbejdede videre på opklaringen.

Vi har talt med utal af mennesker. Og været i arkiver indtil disse blev lukket for os. Medierne var meget interesseret i begyndelsen. Nogle af dem foretog deres egne undersøgelser. Andre gik ud og holdt foredrag om denne Asmus Jensen.

Men vi var de eneste, der talte med familien. Vi har hele tiden påstået, at Asmus Jensen var en slags spion for englænderne. Men dette misforstod man i Padborg. Her blev Asmus Jensen tortureret og skudt med to nakkeskud, hvilket ligsynsrapporten også kunne bevidne.

Vi har nu fået bekræftet at vores efterforskning har været rigtig. Vi kan endda fastslå, hvornår politimestrene har haft møde med englænderne, hvor de skulle stå skoleret. Den Danske Brigade har sammen med andre udfærdiget en rapport, som er så fuld af falske afhøringer m.m. Denne rapport skulle man bruge over for englænderne.

Åbenbart har man fra dansk side skulle komme med modydelser over for englænderne efter besættelsestiden. Hvilke modydelser dette var, er vi i gang med at undersøge.

Som det vil være de flittige læser af vores side bekendt, så meldte vi mordet til Aabenraa Politi vel vidende at sagen var lukket i 1947.

Man må vel formode at myndighederne kan finde frem til de samme til de samme oplysninger, som vi kan. Men man må formode at politiet og justitsministeriet har været involveret.

Så er det jo altid lettere at kalde os for konspiratorer og forsøge at holde lav profil. Måske har medierne også fået et vink med en vognstang. Gå ind og læs artiklerne. Vi er slet ikke færdig med sagen. Men familien burde jo for længst have fået en undskyldning.

 

Vores oplevelser på Facebook

Grænseløs sludder

Hem er det, der har skrevet det grænseløse sludder om Frits Clausen, skriver en læser. Vi har spurgt læseren om, hvad der lige nøjagtigt er grænseløs sludder. Vi har vel skrevet 5-6 artikler om ham. Det sidste var i forbindelse med en frihedskæmper fra Aabenraa. Vi skrev at Frits Clausen medvirkede til at redde Dr. Abilds søn fra døden og at han underviste Amtsborgmesterens datter i latin. Tidligere har vi skrevet at han indtil han blev leder af DNSAP var meget afholdt i Bovrup og omegn. Ja så er det lige, at vi også har skrevet at en af hans store forbilleder var H.P. Hanssen – de dansksindedes leder i Sønderjylland.

Om det er disse ting som vores læser synes er sludder, ved vi ikke. Læseren har ikke svaret tilbage, Nu er det jo ikke sludder som vi skriver. Kig bare på vores kildeangivelser.

Men det er som om, at Frits Clausen er mere upopulær end Søren Kam. Således er der ingen, der reagerede da vi anmeldte hans erindringer. Og selv om han var eftersøgt, så holdt han ferie i Danmark.

De Tyske flygtninge

Emnet er svært at beskrive på Facebook, når du også skal overholde gruppens retningslinjer. Så bliver man nødt til kun at beskæftige sig med et område. Vi har vel efterhånden skrevet 6 – 7 artikler om dette emne. Men en læser mener, at min udlægning er noget ensidig og forenklet. Han forklarer det med, det med, at det er svært at forklare tidsånden og sammenhænge.

Vedkommende mener også, at der var tvangseksport. En anden er af den opfattelse, at:

• Havde de bare så betalt krigsskadeserstatning

Men se det har de faktisk. Det har vi også skrevet en artikel om. Og så var det en, der mente, at det blev råbt efter danskerne. Han siger at han selv oplevede det.

Hvilken side holder I med?

I forbindelse med artikler om tyske flygtninge i Danmark er der en læser, der spørger – hvilken side vi holder med.

Nu handler historieskrivning jo ikke om, hvem man holder med. Om det skal forstås om man enten holder med taberen eller vinderen eller om vi absolut skal rose danskernes behandling af de tyske flygtninge, vides ikke.

Historieformidling handler om at formidle en korrekt gengivelse. Det er klart at ens sympati altid ligger et eller andet sted. Men er de onde kun onde og skal de hele tiden være det?

I har glemt det positive ved den franske skoles bombning

Vi har i et par artikler beskrevet de mange pigers død under fejlbombningen af Den Franske Skole. Under aktionen var der en del modstandsfolk, der var taget til fange af Gestapo, der flygtede fra Shell – huset, som var det egentlige mål. Det sidste mener en læser burde have været fremhævet meget bedre, fordi det var det allervigtigste. Dette har vi nu tidligere nævnt, men vi mener nu stadig at den tragiske død af pigerne på Den Franske Skole overskygger alt.

I forbindelsen med den nye film laver vi endnu en artikel. Men den er forsinket grundet ”Den store oprydning”.

Nogle Danske vognmænd blev presset under besættelsen

Det er sikkert rigtig, at nogle danske vognmænd blev presset af tyskerne under krigen. Men i arkiver i Aabenraa, har vi set at danske vognmænd uden nogen som helst tysk indflydelse har tilbudt deres ydelser over for den tyske Wehrmacht. En læser mener, at dette er en løgn. Dertil må vi sige, at vi ikke går ud med løgn. Hvorfor skulle vi dog det? Ofte ser virkeligheden anderledes ud efter at vi har været i arkiverne.

Hvorfor forsvandt du pludselig?

Et par læsere har spurgt hvorfor jeg pludselig forsvandt fra flere facebook- grupper? Som jeg tidligere har nævnt, respekterer vi de enkelte gruppers regler. Men når administrator selv bryder reglerne m.h.t. hvor gamle billeder skal være, så er det noget galt. Og når man lægger mere vægt på foto end for indhold er der også noget galt.

Et andet sted blev man offentligt beskyldt for at være for aktiv. Man fik at vide i fuld offentlighed, at man skulle begrænse sig. Det kunne man jo have gjort på en anden måde. Her troede man, at det var historierne, der var det vigtigste. Men åbenbart tror mange grupper på, at man er ude på at kapre ”medlemmer”.

Det er fin nok, at administratorer skal godkende indlæg. Men nogle gange går det alt for langsom eller man glemmer at fortælle, hvorfor man blev fravalgt.

Pludselig får man så at vide, at man ikke må bruge et bestemt foto, fordi administrator er træt af at se på et bestemt foto.

Andre grupper igen forlanger, at man skal se deres billedarkiver igennem, inden man lægger foto op. Man vil nødig have et foto, som måske er bragt for et år siden. Eller man kommer til at lægge den samme artikel op, som man gjorde for tre måneder siden.

Og så skal man passe på ikke at blive for dominerende. Så vi forsøger bevidst at være lidt mere tilbageholdende. Vores mål har ikke været at få vores navn frem men blot fortælle nogle gode historier.

Alt for meget Sønderjylland

Igen engang er det en enkelt læser, der mener at vi har alt for meget Sønderjylland på vores Facebook. Det er vi nu ikke enige om. Hver dag ligger vi mellem 10 – 15 artikler ud med artikler fra vores egen hjemmeside. Desuden deler vi en del. Vi forsøger hele tiden at fordele temaerne.

Læg billeder og tegninger ind

En læser mener, at artiklerne ville blive mere spændene, hvis vi lagde fotos og tegninger ind. Rent teknisk kunne vi sagtens gøre det. Men tidsmæssigt ville det kræve meget tid. Og så er det lige det med copyright. Alene det med at undersøge, hvem der har det, tager tid. Og vi får ikke nogen som helt tilskud fra nogen. Her betaler vi det hele selv. Ofte skal man betale for at bruge fotos m.m. Men ellers var det en god ide fra vedkommende.

Enkelte læsere finder det misvisende, hvis vi bringer andre historiske fotos i umiddelbar nærhed af den beskrivende lokalitet. De mener, at vi så eventuelt skal bringe en tegning af det. Dette er så igen et spørgsmål om tidsforbrug. Måske skulle vi så bare bringe logoet for den kategori.

Tak for alle roser

Igen engang har der været mange, der har takket for en række spændende artikler. Mange er også blevet forbavset. Vi undskylder, hvis vi ikke har svaret på alle henvendelser eller liket på Facebook. Det er skønt med engagerede læsere. Også selv om man nødvendigvis ikke kan være enige med alle.

Nogle læser kun brødteksten

Ja mange læser kun det ”sorte” – det som vi skriver i indledningen. Og så fyrer de eller løs med spørgsmål, som de kan få svar på ved at trykke på link og læse artiklen. Det er ikke altid, at vi når at svare hver enkelt i den forbindelse.

Når fotoet ikke passer

Nogle af vores læsere kan være meget kritiske især når man deler en artikel, hvor man ikke helt nøjagtig har et foto, der passer til den adresse, man beskriver. Ofte er det ikke nok med at man har fundet selve gaden eller vejen. Andre forlanger, at vi skal gengive, hvornår fotoet er blevet taget. Hvis vi havde masser af tid, kunne begge ønsker sikkert være blevet opfyldt. Men som vi tidligere har nævnt så prioriterer vi selve historieskrivningen højere.

 

Statistik For Facebook

Hvis vi nu går ind og måler for de sidste 28 dage – så kommer følgende frem:

• Nåede Personer: 55.237 – + 15 pct.
• Opslagsinteraktioner 24.508 – + 30 pct.
• Synes Godt om side 46 – + 77 pct.
• Synes Godt om side i alt 4.088
• Følger siden 4.258

 

OKTOBER 2021 – TOP – 100

1. Værnet, lægen man lod flygte
2. Hafnia – branden
3. Gader og veje på Frederiksberg (A-J)
4. Krigshelt med rødder til Aabenraa
5. Hvorfor skulle Janne dø?
6. Legemsdele i Kastels-graven
7. Da man lavede biler på Nørrebro
8. Union eller Undergang
9. Forlystelser på Nørrebro – dengang
10. Morderen Ole Kollerød
11. Haderslev under Første verdenskrig
12. Da Janne døde i Den Store Rockerkrig (NørLiv 27)
13. Sønderjyske Drikkeopskrifter
14. Gamle værtshuse i København
15. Hermann Göring og hans bror
16. Lygter og Lygtemænd i København
17. Klaus Barbie – slagteren fra Lyon
18. Gestapo i Danmark
19. Sven Hazel – genial eller fupmager
20. Henrettet på Øster Fælled 1772
21. Henrettelse på Østerbro
22. Mandelejren på Livø
23. Da Skrydstrup fik en flyveplads
24. Henrettelse i Undallslund
25. Flere gader og veje på Frederiksberg (K – Å)
26. Æ Kachmand i Tynne (Kagmanden i Tønder)
27. Flere gamle værtshuse i København
28. Buchenwald – lægen Værnet er stadig aktuelt
29. Sønderjysk Madkunst – atter engang
30. Min bager i Aabenraa
31. Strøgets historie
32. En adelsborg i Tørring
33. Rovmordet i Utterslev Mose
34. Gamle Butikker og erhverv i Aabenraa
35. Riffelsyndikatet på Østerbro
36. Det var på Nørrebro, det foregik
37. De svenske forbindelser under Anden Verdenskrig
38. På værtshus på Nørrebro
39. Mandø – endnu en historie
40. Zeppelinbasen i Tønder
41. Finsens Medicinske Lysinstitut på Østerbro
42. Satan – Kulten på Anholt
43. En dronning og en film
44. Steder på Nørrebro
45. Nyhavns historie
46. Mad fra Tønder – opskrifter
47. Møgeltønders historie
48. Gader og veje på Østerbro
49. Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
50. Holocaust – fornægteren fra Kollund
51. De glemte KZ – lejre på Kanaløerne
52. Hipo – og Schalburgkorpset
53. Sønderjysk Kaffebord – opskrifter
54. Det drikker vi i Sønderjylland
55. Barn på Nørrebro i 1950’erne
56. Danskerpak og Tyskerpak
57. Folkevognens Historie
58. Var Konservativ Ungdom nazister
59. Odessa og de andre flugthjælpere
60. Tysklandsarbejdere var ikke ”de bedste elementer”
61. De skamfulde sygdomme
62. Mad fra Tønder – opskrifter
63. Fra Bellahøj til Husum
64. Før – en ø i Vadehavet
65. Sagn og historier fra Als
66. Rungholt mandedrukning et og to
67. Flammen og Citronen – en mere sand historie
68. Stormflod 1976
69. Blegdamme på Blegdamsvej
70. Vesterbro – den fjerde historie
71. Brand i København
72. I Kollund Østerskov lå to villaer
73. Jarlen af Bothwell
74. Utterslev Mose – dengang og nu
75. I fængsel i Tønder
76. En kvindehøjskole i Visby
77. Tønders Historie fra begyndelsen
78. Fra det gamle Østerbro
79. Østerbro i gamle dage
80. KZ – lejr, Ladelund
81. Dupon slægten, ophav og historie
82. Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger 2
83. Da voldene forsvandt
84. Aabenraas historie
85. Vognmænd og speditører i Padborg
86. Turen går til Nordvest
87. De glemte krigssejlere
88. Højer – stormflod og diger
89. Tønderhus- slot, borg og fæstning
90. Mad fra Tønder
91. Historien om Københavns Havn
92. Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
93. Sommerkorpset
94. Historien en gade – Jægersborggade
95. En brand i Stengade
96. Dramaet ved Viadukten – endnu mere
97. En populær prinsesse – dengang
98. Et gymnasium på Nørrebro
99. Varehuset Buldog på Nørrebro
100. Flere sabotager på Østerbro

 

Hvilke kategorier er mest populære?

Vi har været inde på Top – 100 og se, hvilke kategorier, der repræsenteret. Hvis to kategorier står lige, ja så er det den bedste placering, der er afgørende.

1. Besættelsestiden (Før/under/efter) 25
2. København 16
3. Nørrebro 11
4. Sønderjylland 11
5. Tønder 11
6. Østerbro 9
7. Andre Historier 7
8. Aabenraa 4
9. Padborg/Kruså/Bov 2
10. 1864 og De Slesvigske Krige 1
11. Industri på Nørrebro/Nordvest 1
12. Højer 1
13. Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie) 0

Grænsen er overskredet 0

Historien om adelsslægten Akeleye 0

 

Hvilke byer læser vores hjemmeside – TOP-50

1. København
2. Haderslev
3. Århus
4. Odense
5. Sønderborg
6. Aabenraa
7. Aalborg
8. Kolding
9. Tønder
10. Esbjerg
11. Silkeborg
12. Roskilde
13. Vejle
14. Slagelse
15. Ballerup
16. Horsens
17. Næstved
18. Vejen
19. Fredericia
20. Lyngby
21. Søborg
22. Hvidovre
23. Herlev
24. Holbæk
25. Frederiksberg
26. Kastrup
27. Hillerød
28. Svendborg
29. Rødovre
30. Helsingør
31. Fanø
32. Greve Strand
33. Randers
34. Brønderslev
35. Køge
36. Rødekro
37. Viborg
38. Ringsted
39. Glostrup
40. Herning
41. Risskov
42. Birkerød
43. Taastrup
44. Lillerød
45. Kalundborg
46. Vojens
47. Gentofte
48. Albertslund
49. Charlottenlund
50. Holstebro