En Dronning og en Film
Er filmen om Magrete den Første en sandfærdig historisk film? Hun var en skarp og erfaren kvinde. Hun ville bevare magten – næsten for enhver pris. I Sønderjylland opkøbte hun godser og byggede Brundlund Slot. Man hørte ikke meget om hende i historietimerne. Der er en rytterstatue af hende i Roskilde. Valdemar Atterdag havde ingen mandlige arvinger. Hun blev ”Fuldmægtig Frue og Husbond”. Hun fik magten i tre kongeriger. Filmen starter blodigt. En fremmed påstår at være hendes søn. Det var ikke ”den rigtige Oluf”, men det antyder filmen. Hvorfor døde Oluf allerede som 17 – årig? Der er ingen glamour og gøgl. Til stormøde i Kalmarunion. Fortidens magtspil er imponerende. Det er fiktion baseret på historiske hændelser. Tog Margrete hensyn til andre kvinder?
En sandfærdig historisk film?
Det er ikke så ofte, at undertegnede går i biografen. Men filmen om en de største skikkelser i Danmarkshistorien skulle da ses. Det er altid problematisk at skildre historien på film. Hvilke ting skal prioriteres? Hvad skal undlades? Hvad egner sig specielt på film? Hvor kan det hele lige dramatiseres? Kan man holde sig til fakta? Hvor meget fiktion er nødvendigt?
Er det så lykkedes at skabe en sandfærdig historisk fim?
En skarp og erfaren kvinde
Hvordan klarede en kvinde at samle hele Norden i Kalmarunionen i et mandsdomineret samfund? Ja filmen er baseret på et usikkert rygte ”Den falske Oluf”. Hun er af Danmarks mest betydningsfulde regenter. Hun tilkæmpede trods sit køn magten.
Den tids forhold mellem kongemagt, kirke og adel og forholdet til de andre nordiske lande har stor betydning for vores samfund i dag. Det her var en storhedstid for Danmark. Kalmarunionen var en kæmpe spiller i Europa på den tid.
Hun var en skarp og erfaren person, som var højt respekteret. Den mandlige skepsis forsvandt hurtigt, da man erkendte hendes politiske evner. Hun fremstillede en manuel til hendes adoptivsøn indeholdende tydelige instruktioner om, hvad han skulle gøre i forskellige situationer. Det vidner om en kvinde, der havde stor indsigt i magtens spil. Hun vidste, hvordan man skulle begå sig i storpolitik.
Hun ville hellere bevare magten
Efter at hun var blevet enke som 27 – årig giftede hun sig aldrig igen. Et fyrsteligt ægteskab dengang var en form for politisk aftale. Men måske undlod hun ægteskabet. Hun ville hellere bevare magten.
Margrete den Første skal først og fremmest forstås som et ambitiøst menneske. En karismatisk og til tider kynisk person. Hun leverede nogle resultater, fordi hun var dygtig.
Opkøbte godser og byggede Brundlund Slot
Hun opkøbte godser rundt om i Sønderjylland. Det var det som senere blev til de kongerigske enklaver. Hun startede også på at bygge Brundlund Slot i Aabenraa. Men det blev først færdig efter hendes død og blev ikke nært så stort, som hun egentlig havde ønsket.
Forholdene til hansestæderne var fortsat prekært. Stæderne kunne godt se nytten af en fredelig nordisk union. Der var også sat en stopper for kapere. Men i stedet for fred havde man stadig den evindelige holstenerfejde.
Lübeck besluttede sig for at gå med i krigen. Et holstensk angreb mod Flensborg i 1427 mislykkedes totalt. Den unge hertug Henrik af Slesvig faldt. Et lybsk flådeangreb i Øresund slog i den grad fejl. En rigt lastet hanseatisk saltflåde i Biscayen faldt i kong Eriks hænder. Resultat blev omgående indre uro i flere Hansabyer.
Hørte ikke meget om hende i historietimerne
Danmark var i middelalderen et rejsekongedømme, hvor regenten ofte var på farten. Man sagde, at kvinder stod i skyggen af manden. Mange dronninger og adelskvinder havde magt i kulissen
I historieundervisningen i skolen hørte vi meget lidt om hende. Vi fik mere at vide om hendes fader og hendes adoptivsøn. Der findes ikke mange monumenter og statuer over hende, hvis der overhovedet findes nogen?
En rytterstatue i Roskilde
Jo, der findes en rytterstatue af hende på Ro’ s Torv i Roskilde. Den begyndte man på i 1800 – tallet. Men man kunne ikke få finansiering til at færdiggøre den. Det skete først i 2006 – længe efter kunstnerens død.
Margrete den Første var datter af Valdemar Atterdag. Allerede som 10 – årig blev hun gift med den norske konge Håkon den Sjette. De fik sønnen Oluf i 1370. i mange havde faderen kæmpet mod tyskerne, den holstenske adel og den tyske kongeslægt på den svenske krone.
Valdemar Atterdag havde ingen mandlige arvinger
Valdemar Atterdag havde ingen mandlige arvinger. Det var så Magretes unge søn, der blev kørt i stilling som kandidat til den danske trone. Og det skete i 1376, da han blev udråbt som dansk konge. Men Magretes mand, Håkon døde i 1380. Så Oluf blev udråbt som norsk konge. Margrete var formynder for ham i begge riger.
Fuldmægtig Frue og husbond
Da også Oluf døde i 1387 gennemførte hun en slags statskup. Hun overtalte Rigsrådet til at gøre hende til regent på livstid i både Danmark og Norge med den fornemme titel:
- Fuldmægtig frue og husbond og hele Danmark (og Norges) formynder”.
Hun fik magten i tre kongeriger
Hun adopterede sin afdøde søster Ingeborgs barnebarn 5 – årige prins Bugislav af Pommern og gav ham navnet Erik.
I 1388 udpeges Erik til konge af Norge. Efter nogle vellykkede slag mod Sveriges tyske konge Albrecht blev Erik i 1396 også hyldet som konge af Sverige. Som formynder havde Margrete nu magten i alle tre riger.
Året efter blev Kalmarunionen etableret. Erik blev kronet til alle rigernes fælles konge. Men Margrete den Første fungerede som regnet til hendes død i 1412. Hun døde ved Okseøerne i Flensborg Fjord siger myterne. Her skulle hun være blevet begravet, men senere være flyttet først til Sorø og siden til Roskilde.
Filmen starter blodigt
Filmen starter blodigt med Valdemar Atterdags sejr ved Visby på Gotland i 1361. her blev 2.000 svenske bondesoldater slagtet. Filmen springer så til 1402, hvor der afholdes et stormøde i Kalmar. Man holder møde om dannelsen af en hær.
Margrete er ledsaget af en nær ven biskop Peter (Søren Malling) og kong Erik (Morten Hee Andersen). Til stede er også den britiske gesandt og den lille prinsesse Philippa, der efter planen skal forloves med Erik for at øge Unionens styrke. Den Tyske Orden vil gerne til magten i Norden.
Englænderne forlanger meget for at Erik kan giftes med den engelske prinsesse. Ja de ønskede endda arveret til den danske krone. Men alt dette afviser Margrete.
En fremmed påstår at være hendes søn
Magrete manipulerede og hendes snedige greb synes at være lykkedes. Temaet åbenbares tydeligt i filmen. Men nu kommer en fremmed ind i filmen. Denne forhøres. Han påstår at være kong Oluf, der har været holdt fanget i et kloster. Han døde slet ikke 15 år tidligere. Hvem er nu den rigtige konge? Erik eller Oluf?
Egentlig er dette dårlig belyst. En to måneders retssag afholdes. Er det virkelig Oluf eller er det en svindler, der var anbragt for at sabotere alliancen med England?
Hvis nu Oluf taler sandt, så er ægteskabsalliancen mellem Erik og Phillipa frugtesløs og hele Nordens position truet.
Man skulle så tro, at en mor kunne genkende sin søn. Men sådan var Magrethe den Første ikke. Forældreskab var også politik for hende. Nordmændene accepterede kun Oluf som den retsmæssige konge. Og svenskerne anerkendte kun Erik som den retsmæssige konge.
Det var ikke den rigtige Oluf – men det antyder filmen
Filmen antyder, at det var den ægte Oluf, og det er også en bedre historie, fordi den sætter Margrete i det umenneskelige dilemma mellem at vælge mellem at vælge mellem sin søn og fred i unionen.
Historisk blev det fastslået at ”den falske Oluf” var en løgner. Han blev dømt på bålet i Falsterbo i Skåne. Ved henrettelsen hæftede man sagens akter på den falske Oluf. Derfor er der ikke bevaret nogen dokumenter i den forbindelse.
Selve retshandlingen er ikke opdigtet. Man mente, at ”Den falske Oluf” var forledt af Djævlen, sagde man.
Hvorfor døde Oluf allerede som 17 – årig?
Men denne Oluf dør som 17 – årig helt uventet. Magrete laver ikke en sarkofag, som hun fik lavet til Valdemar Atterdag. Og underligt nok så donerer hun ikke penge til sjælemesser for hendes søn som eller svar kutyme dengang. Var det fordi hun ønskede ham ryddet af vejen? Men det er det nu intet, der tyder på. Hun kunne risikere at miste magten både over Danmark og Norge ved sønnens død.
Magten kunne have gået til hendes søsters søn, Albrecht i tyske Mecklenburg, der blev betragtet som ærkefjenden.
Der er ingen glamour og gøgl
Nej, det er langt fra en heltefilm. Man har valgt et udgangspunkt, hvor Margrethe står svagest. Og mest sårbar. Det handler om et menneske, der skal finde balancen i meget svær situation. Det er bestemt ikke et fritgående frilandsmuseum a la ”Gøngehøvdingen”.
Filmen fokuserer på de dramatiske hændelser i 1402, der sætter Margretes situation på spidsen.
Filmen er mørk og grå. Det er sikkert som en nordnorsk novemberdag. Der er ingen glamour og gøgl. Fokus er på Margrethes følelsesliv.
Til stormøde i Kalmarunionen
Trine Dyrholm er fremragende som den desperate mor, der måske skal henrette sig egen søn for ikke at miste kontrollen med Kalmarunionen. Stormødets deltagere er ikke enige om, hvad der skal gøres.
Nogle loyale riddere og en pirat, der arbejder for Magrete sendes syd på for at undersøge forholdene. Nu udvikler filmen sig til en sand krimi. Ville ”den falske Oluf” overleve eller dø for, at Margrethe kan redde sit politiske livsværk?
Fascinerende og hjertegribende, selv om vi kender resultatet. Unionen overlevede. Erik giftede sig med den 12 – årige Philippa i Lunds Domkirke.
Fortidens magtspil er imponerende
Det er en stærk film, fantastiske kostumer og fortidens magtspil er imponerende. Man må sige, at det er en vellykket storfilm. Det er også den dyreste film nogensinde.
Måske er filmen lidt stift og forudsigelig i sit tema om magtfulde kvinders tilsyneladende eviggyldige dilemmaer.
Fiktion baseret på historiske hændelser
Man har taget det som man kunne bruge. Der er opdigtet en del. Og så er det skruet og drejet på det, der kan dokumenteres. Men det som er vigtigt, er at der i indledningen af filmen står følgende:
- Fiktion baseret på historiske kilder
Man har vel så en drøm om at lave en dramatisk film, som holder sig så meget til historiske fakta som mulig.
Selvfølgelig var Philippa ikke med i den virkelige verden, da forhandlingerne om hendes ægteskab foregik.
Tog Margrete hensyn til andre kvinder?
I filmen indgår også kvindespørgsmålet. Men tog hun hensyn til kvinder? I filmen beder hun kaperkaptajn i Østersøen Roar om at frigive sin kvindelige slave, Astrid, som han ellers er så glad for, fordi hun ”holder ham varm om natten”.
Men i hendes testamente tager hun hensyn til de kvinder, der har været udsat for voldtægt eller er blevet krænket og fornedret ”i krigene”. I 1396 udstedte hun en lov, der påbyder at der skal holdes en særlig ”kvindefred”.
Hun brugte hellere forhandlingens vej end krigens vej. Hun var overbevist, at hendes snilde kunne hjælpe hende. Hun var ikke opdraget i krigertradition, men som prinsesse.
Andre er også interesseret i Magrete den Første
Der er også andre, der har interesseret sig for denne enestående dronning:
- Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrete 1 – om middelalderdronningen
- Maria Helleberg: Min Kristin- 3. bind i trilogien om tiden i Kalmarunionen
- Maria Helleberg: Rigets frue
- Kortfilm: Semiramis
- Nationalmuseet har en udstilling om Margrete den Første.
Utroligt er det, at Margretes originale kjole er bevaret. Det tog svenskerne i krigsbytte i 1659. Nu har Nationalmuseet så lånt det af svenskerne til udstillingen.
Kilde:
- pov.international.dk
- dr.dk/nyheder
- soundvenue.com
- femnia.dk
- danmarkshistorien.lex.dk
- Berlingske Tidende
- Vivian Etting: Margrete den første, en regent og hendes samtid
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.781 artikler
- Under Andre Historier finder du 72 artikler
- Under Sønderjylland finder du 207 artikler:
- Margrete den Første og Sønderjylland
- De Sønderjyske Enklaver 1- 2
- Ribe – i begyndelsen (1)
- Under Aabenraa finder du 169 artikler:
- Brundlund Slot
- Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler:
- Okseøerne 1- 2