Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier

Zarens falske datter

Juli 2, 2021

Zarens falske datter

Prinsesse Dagmar af Danmark var mor til Nikolaj den Anden. Zarfamilien levede i ufattelig rigdom, mens befolkningen sultede. Der opstod borgerkrig mellem de ”hvide” og de ”røde”. Zarfamilien blev henrettet den 17. juli 1918. Vores hovedperson, Anna Anderson blev fisket op af kanalen og benævnt ”Frøken Ubekendt”. En avis stillede spørgsmålet i 1921: ”Lever der en Zar-datter?” En onkel til Anastacia fortog en privat undersøgelse der viste hvem vores hovedperson egentlig var. Hendes skader kom et andet sted fra. Anna Anderson tog til USA for at få opbakning. Men fik det ikke. Flere gange gik hun i retten for at arv udbetalt. Film indspillet med Ingrid Bergman i hovedrollen. Døde i 1984. Grav med zarfamilien lokaliseret i 1979. Endnu flere knoglerester i 2007. Hun troede på det sidste, at hun var Anastacia. Det viste at hun ikke var i familie. Vi møder også tre andre falske zardøtre.

 

Prinsesse Dagmar af Danmark

Vi starter med den danske prinsesse Dagmar. Hun var kejserinde af Rusland under navet, Marija Fjodorovna og storfyrstinde af Finland, hvor hun blev kaldt ved sit danske navn. Dagmar var datter af Christian den Niende. Hun blev i 1866 gift med storfyrste og fra 1881 kejser Aleksander den tredje af Rusland. Det var hendes søn, Nikolaj den Anden og hans familie, der blev myrdet.

 

Zarfamilien levede i stor rigdom

Nikolaj den Anden af Rusland var stærk religiøs. Han havde fra begyndelsen en vis opbakning fra folket. Men han var uheldig. Ved en folkefest blev over tusind trampet ihjel. Samme aften deltog han til et bal i Den franske Ambassade. Nu svandt folkets sympati.

Nikolaj var gift med den tyske prinsesse Alexandra af Hessen. Parrets første fire børn var piger, Olga, Tatjana, Maria og Anastasia. Det femte barn var sønnen Alexei, der led af en alvorlig blødersygdom.

De levede i umådelig pragt og rigdom. De ignorerede alle advarsler om en kommende revolution. De tabte den russisk-japanske krig i 1905.

 

Borgerkrig mellem de hvide og de røde

Rusland gik ind i Første Verdenskrig og Nikolaj sendte soldater i krig, mens landet var på sultegrænsen.

I december 1917 brød borgerkrigen ud mellem zarens ”hvide” mod Lenins røde tropper. I begyndelsen af 1918 havde bolsjevikkerne sluttet fred med tyskerne. Men nu rykkede den hvide hær frem overalt- også i Sibirien.

 

Henrettet den 17. juli 1918

Efter revolutionen tvang den provisoriske regering zaren til at abdicere. Zar- familien blev holdt i fangenskab. Da Bolsjevikkerne overtog magten ved Oktoberrevolutionen i Jekaterinburg, blev zaren henrettet sammen med sin familie den 17. juli 1918.

Ordren var givet af Lenin. Den officielle forklaring var, at de blev skudt under flugt.

Hermed sluttede et næsten 300 – årigt herredømme over det russiske rige.

 

Fisket op af Kanalen

Formodentlig troede hun selv på sin historie, i hvert fald på et tidspunkt. Meget overbevisende fortalte Anna Anderson at hun var den forsvundne storfyrstinde Anastasia Romanov, Zar Nicolaj den Andens yngste datter.

Den 17. februar 1920 blev hun fisket op af Landwehrkanal i Berlin. Åbenbart var hun allerede ankommet til Berlin i 1914. Hun havde åbenbart været indlagt flere gange på ”Tosseanstalten”, som det hed dengang.

 

Frøken ”Ubekendt”

Hun forklarede, at hun overlevede massakren. Hun bliver hårdt kvæstet bragt til Budapest. Redningsmanden er en polak ved navn Alexander von Tschaikowski. Hun var under flugten blevet gravid med redningsmanden og giftede sig med ham. Deres søn, Alexzei havde hun dog været nødt til at lade blive tilbage. Hendes mand var blevet skudt i Rumænien. Formodentlig var hun anbragt på et hjem.

Hendes svoger havde bragt hende til Berlin. Men pludselig var hun helt alene. Derfor ville hun begå selvmord. Efter redningen fra kanalen nægtede hun at opgive sin identitet. Hun blev anbragt på et sanatorium under navnet ”Frøken Ubekendt”.

Denne historie blev offentlig kendt i foråret 1922. Man fandt historien utroværdig, fordi hun ikke lignede zar-datteren. Hun syntes også at være ældre måske midt 20’erne. Mange anså hende for at være bedrager.

 

Lever der en Zar-datter?

Der er så to forskellige historier om, hvornår hun begyndte at fortælle om hendes ”hemmelighed”. Åbenbart havde det sanatorium, hvor hun var indlagt besøg af et russisk ægtepar, der viste hende et billede af zarfamilien. Og så gik det op for hende, at hun var en af dem.

En anden version er, at en af medpatienterne mente, at hun lignede Anastacia. Ja og så blev hun det.

Personalet kunne ikke holde tæt. De henvendte sig til et medie

Allerede i 1921 spurgte ”Berliner Illustrierte Zeitung”:

 

  • Lever der en datter af zaren?

 

I Rusland måtte man ikke tale om massakren. Her fortalte myndighederne, at de fleste af zarfamilien havde det godt og levede i sikkerhed.

 

En privat undersøgelse viste, hvem hun egentlig var

Hendes angivelige onkel Ernst Ludwig, som indtil 1918 var sidste storhertug af Hessen-Darmstadt og bror til zarens kone, finaserede en privat undersøgelse. Resultatet var, at Anna Anderson var den savnede fabriksarbejder Franziska Schanzkowska. Hun blev født den 16. december 1896 i det dengang preussisk – tyske Pommern som datter til polske forældre. Hvis dette var rigtigt, ja så var Anna Anderson fire et halvt år ældre end den ægte Anastasia.

En nervelæge kunne fastslå, at det muligvis lå et hukommelsessvigt bag påstanden om, at hun skulle være en zardatter.

 

Hendes skader kom et andet sted fra

Hun kunne dog påvise nogle skader, som hun så fortalte stammede fra massakren. Hun fortalte, at det var kvæstelser fra skud og bajonetter, som stammede fra mordene i Ipatjew – huset. Anderson nægtede hele sit liv at tale russisk. Men kunne hun egentlig russisk.

Skydekommandoen troede, at hun allerede var død, derfor gik de bare. Ja sådan påstod hun.

Sandheden var imidlertid, at hun på en våbenfabrik, hvor hun arbejdede, kom til at tabe en håndgranat.

 

Et honorar på 1.500 mark

Den 9. marts 1920 blev Franziska Anna Schanzkowska (Czenstkowski) meldt savnet, angivelig af Frau Wingener. Hos hende havde Anna lejet et værelse. Hendes datter Doris genkendte Anna i 1927 på et foto og fortalte dette til en journalist for et honorar på 1.500 mark

 

Hun søgte opbakning i USA

I slutningen af 1927 kom der til en retssag. På det tidspunkt kaldte vores hovedperson sig Anna von Tschaikowsky efter hendes rigtige eller opfundende mand. Men sagen vendte sig i stedet mod to af hendes støtter.

Anna Anderson var da allerede udvandret til Amerika. Men hun måtte allerede efter tre år efter trussel om udvisning igen tage til Tyskland.

Hvad ville hun egentlig i USA? Hun forsøgte at få opbakning fra prinsesse Xenia Georgiwna, der var et fjernt familiemedlem af Romanov – familien. Men forsøget lykkedes ikke.

 

I retten for at få udbetalt arv

Der var dem, der mente at hun var en bedrager og kun var ude efter penge. Så var der russiske immigranter, der mente hun var den rigtige zardatter. Også adelige støttede hende med penge.

I 1938 ville hun gå rettens vej for at få andel i arven. Først i 1970 kunne retten fastslå, at der ikke var nogle beviser på, at hun var storfyrstinde Anastacia.

Men i 1962 gik hun igen i retten for at få arven udbetalt. Sagen fyldte efterhånden 54 brevordner.

 

Film indspillet med Ingrid Bergman i hovedrollen

Under Anden Verdenskrig beskæftigede hun sig med publicist virksomhed. For nazisterne var historien om den undslupne zardatter noget de kunne bruge.

I slutningen af Anden Verdenskrig opholdt Anna Anderson sig i Thüringen. En tilhænger hjalp hende i 1946 over i den franske besættelseszone. Var dette ikke sket var hun sikkert blevet arresteret af det russiske efterretningsvæsen NKWD.

I 1950’erne blev der indspillet en film med selveste Ingrid Bergmann som Anna Anderson. Også den legendariske Yul Brunner medvirkede i filmen. Nu blev hun en rigtig kultfigur.

 

Døde – 84 år gammel

Indtil 1968 levede hun i Schwarzwald. Så udvandrede hun igen til USA, hvor hun giftede sig med en af hendes understøtter, John Manahan. Det var for at få en opholdstilladelse. Her levede de sammen indtil 1983 indtil hun blev anbragt på et psykiatrisk hospital. I 1984 døde hun grundet et slagtilfælde.

 

Grav lokaliseret i 1979

Der blev fundet en grav med ni lig. Der er genetiske beviser for, at det er ligene af zaren og hans familie. Efter skydningen blev de gjort ugenkendelige med geværkolber og syre og søgt brændt.

Først i 1991 blev graven efter Boris Jeltsins ordre undersøgt. Allerede i 1979 var den blevet lokaliseret. Den lå i et skovområde ca. 30 km uden for Jekaterinburg.

Det var kun fem af skeletterne der tilhørte zarfamilien. De øvrige fire lig tilhørte familiens læge og tre fra personalet.

 

Endnu flere knoglerester fundet i 2007

I 2007 fandt en russisk amatørarkæolog, Sergej Pogorelov et område dækket af aske kun 70 cm fra massegraven med zarfamilien. Han fandt knoglerester fra to lig. Det ene lig var en dreng mellem 12 og 15 år. Det viste sig efter DNA – undersøgelser at være den 13 -årige Alexei. Det andet lig var en pige mellem 15 og 19 år. Det kan enten være Anastasia (17 år) eller Marias (19 år).

 

Hun troede til det sidste at hun var Anastacia

Det varede længe inden Anastasia blev fundet. Dette resulterede i, at flere pludselig udgav så at være zar-datteren. Men den mest udholdende var Anna Anderson. Hun døde som skrevet i 1984 men blev kremeret. Derfor kunne man ikke udtage DNA.

På hendes gravsted i det bayerske Seeon, der står på gravstedet 1901 i stedet for 1896. Hun troede til det sidste at hun var Zar-datter.

 

Anna Anderson var ikke i familie med zarfamilien

I 1970 var hun blevet opereret i et hospital i Charlottesville i Virginia. Væv, der var blevet fjernet i forbindelse med operationen fandtes fortsat i sygehusets patologiske laboratorium efter 24 år. Der var derfor muligt at foretage en DNA – profilanalyse på Anna Anderson i 1994. Resultatet var krystalklart. Anna Anderson var hverken beslægtet med zaren eller zarinaen.

En anden historie går på, at Anna Andersons mand havde gemt en af hendes hårlokker. Og undersøgelser af denne viste at hun ikke var i familie med Romanov.

I 2007 var teknikken blevet forbedret. Samtidig var der taget DNA – prøver fra en af zarens skjorter, der var blodplettet efter et attentat i forbindelse med et besøg i Japan i 1891. Skjorten opbevares nu i Hermitage Museet i St. Petersborg.

Man kunne nu fastslå at ingen af Romanov-familien overlevede massakren i 1918.

 

Eugenia Smith – en anden falsk datter

Der var også andre falske zar-døtre, amerikaneren Eugenia Smith. Hun havde ukrainske rødder. I 1963 præsenterede hun i Chicago en bog, der angivelig var overbragt hende af storhertuginde Anastacia. Forlaget anbefalede hende en løgnedetektor – prøve. Denne bestod hun ikke.

Nu ændrede hun historien og fortalte at hun selv var storhertuginden. Med denne version skulle hun til slut have bestået løgnedetektor-prøven. Hun døde på Rhode Island i 1997. Hun blev begravet i et kloster.

 

Marga Boodts fik adelige til at betale

Marga Boodts dukkede første gang op midt under Den Anden Verdenskrig i Frankrig. Her samlede hun penge ind til Storhertuginden, som på en mystisk måde overlevede massakren i 1917. Hun blev dog anholdt for bedrageri. Under retssagen fortalte hun, at hun var medlem af den polske adel.

I 1950 dukkede hun atter op. På en eller anden måde fik hun overbevist Nikolaus Arvestorhertug af Oldenburg og Wilhelm den tyske kronprins om hendes historie. Sidstnævnte skulle endda have ydet hende finansiel understøttelse til hendes død. Hun døde i Italien langt fra offentligheden og nægtede at tale med journalister.

 

En fjerde falsk datter

Og russeren Natalia Bilichodse, som endda kunne fortælle, hvordan tapetet så ud i paladset. Hun kendte også til nogle intime ting i Zarfamilien.

 

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

 

  • Under Nørrebro (303 artikler) finder du:
  • Kejserinde Dagmar på Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier