Henrettelser i Undallslund
Der fandt også henrettelser sted i nærheden af Viborg. 16 stykker blev ”Stats-henrettet” i Undallslund Plantage. ”Gadens Parlament” ville have haft endnu flere dødsdømt. Der var ikke straffe, der var hårde nok. Politibetjente blev bødler. Hvem var til stede ved en henrettelse? Der var travlhed, når en henrettelse skulle finde sted. Vi følger to af de henrettede. Franz Toft var Gestapo – mand. Børge Thorkild Jensen var en effektiv stikker. Han startede i modstandsbevægelsen. Og så meldte han sig til Waffen SS. Tre gange blev han sendt til videreuddannelse. Han angav hele Dannevirke – gruppen og havde ni mand på samvittigheden. Retspsykiateren mente, at han var en mand med appetit på livet. Den 23. maj 1947 var det slut.
”Gadens parlament” ville have endnu flere dødsdømt
101 mand og 2 kvinder blev efter krigen dømt til døden for landsforræderi. 78 dødsdomme blev stadfæstet ved alle tre retsinstanser. 46 af dommene blev udført. 30 mænd og 2 kvinder blev benådet af justitsministeren og fik ændret deres straf til livsvarigt fængsel.
Var disse mennesker sadister, eller kæmpede de for en sag, som de troede på i den grad, at hensigten kunne hellige alle midler? Var de måske drevet af et behov for at hævde sig og føle, at de havde magt over andre menneskers liv og helbred.
Havde ”Gadens Parlament” fået hele magten var det sikkert blevet likvideret endnu flere og endnu flere var blevet dømt til døden. Men dem, der gav ordren, ja de blev i begyndelsen af 1950’erne udvist og ikke alle blev senere dømt.
Der fandtes ikke straffe, der var hårde nok
Hverken politikere eller befolkningen mente, at der i straffeloven fandtes straffe, der var hårde nok til at straffe danskerne tilstrækkeligt. Derfor blev dødsdommen indført med tilbagevirkende kraft. Man var sultne efter at stille nogen til regnskab for krigstidens ugerninger.
Tilfældighedens præg
Henrettelserne fik tilfældighedens præg. Det var de små fisk, der var nemme at få fat på og som tilstod, der blev henrettet. De virkelige slemme tilstod intet. Det betød, at deres sager trak i langdrag, så de endte med at blive benådet.
Det var betjente, der blev bødler
Forsvaret havde sagt nej til at være bødler. De var bange for befrielsesaktioner. Fængselsvæsnet havde modsat sig at straffene blev fuldbyrdet i fængslerne. Derfor faldt valget på udendørs henrettelser.
Det var betjentene, der blev udtaget som bøddel, selv om ordensmagten ikke ønskede det. Det var deres opgave at skyde de dømte. Inden for egne kredse var der også blevet ryddet op. 333 betjente var blevet afskediget.
Det var ikke meningen, at henrettelserne skulle udføres af folk, der ønskede hævn. I stedet udvalgte ledere inden for politiet, de folk, som de mente, havde de nødvendige skydefærdigheder og ro i sindet. Men der er ingen mennesker, der har det godt med at stå på fem meters afstand og slå folk ihjel.
De betjente, der stod for det fik ordre om ikke at fortælle om deres oplevelser.
Hvem var til stede ved henrettelsen?
Fire mænd knælede og fire mænd stod op og skød på kommando den dømte.
Til stede ved henrettelserne var udover pelotonen en repræsentant for anklagemyndigheden, dvs. statsadvokaten, læger, repræsentanter for politiet, en præst, og i plantagen i de fleste tilfælde Viborgs domprovst., samt to frivillige hjælpere, der var plejere på Sindssygehospitalet.
Nærmest borgerkrigslignende tilstande
Danmarks Frihedsråd havde ellers i november 1943 afstået fra dødsstraf. Men i det sidste halvanden år inden befrielsen den 5. maj 1945 skærpedes situationen imidlertid med hårdere tysk undertrykkelse, regulær terror og hårdere modstand fra dansk side – blandt andet i form af stikkerlikvideringer.
I de sidste ti måneder af krigen var der i de større byer tale om noget, der lejlighedsvis antog karakter af borgerkrig mellem modstandsbevægelsen og danske håndlangere i tysk tjeneste. Folkestemningen blev også præget i retning af stærkere had mod besættelsesmagten.
Udrensning i folkelegemet
Holdningen til retsopgøret blev ivrigt debatteret i illegale blade. Der blev ikke lagt fingre imellem. Man krævede dødsstraf over de værste landsforrædere. Man krævede ”udrensning i folkelegemet”,
Der var et stærkt had mod dem, der havde gået besættelsesmagtens ærinde. Nuancerede betragtninger i retning af at hele det danske samfund havde nydt godt af det økonomiske samarbejde med besættelsesmagten havde ikke en chance i maj 1945. Hvor gik grænsen mellem det straffrie og det strafbare? I juni 1945 gik 91 pct. af danskerne ind for dødsstraf.
Også et ”Skydeskur” ved Viborg
De fleste har hørt om skyde-skuret på Amager. Men det er nok ikke så mange, der har hørt om henrettelserne i Undallslund ved Viborg. Her foregik der også stats-henrettelser af såkaldte landsforrædere efter besættelsen. Ja her blev 16 henrettet.
På Amager blev 30 henrettet.
Plantagen nordvest for Viborg blev etableret i 1852. Den er opkaldt efter fængselsinspektør kaptajn Laurids Christian von Undall som stillede fanger fra Viborg Tugt- og Arresthus til rådighed for arbejdet. Den vestlige del har tidligere været militært område uden adgang for offentligheden.
Her ligger en række bunkere. En af disse blev brugt til at opbevare rengøringsremedier, der blev brugt i forbindelse med overnævnte henrettelser.
Selve eksekveringerne med riffelskud af danske politibetjente foregik i en såkaldt tankgrav tæt derved. Denne er dog i dag kun kendt af få. Stedet bliver ejet af Viborg Kommune.
Det vil sige, at det var på et militært område. Efter den sidste henrettelse den 12. juli 1949 blev pansergraven dækket til og alle spor slettet. Skal man kunne finde stedet, skal man være stedkendt.
Der var travlhed på politigården
Henrettelserne skete mellem kl. 12 midnat og kl. 1. De dømte blev ført til Viborg fra de byer i Jylland og på Fyn, hvor de blev dømt. De sidste dage før deres henrettelse blev tilbragt i arresten i Viborg.
Man kunne godt se i Viborg, når nåede var på færde. Pludselig kom der fremmede politibiler og politifolk til Viborg. Der var travlhed på politigården. Fængselsbygningen befandt sig bag rådhuset. Og området blev afspærret før en henrettelse. Der var tændt lys over det hele. Biler kørte ustandselig til og fra området.
Herfra blev den dømte så kørt ud i en bilkortege til plantagen, hvor henrettelsen fandt sted.
Franz Toft – Gestapo – mand
En af dem, der blev henrettet i Undallslund Plantage, var Franz Toft. Han var Gestapo-mand under besættelsen. Efter befrielsen blev han dømt til døden for medvirken til tortur, angiven m.v. I flere tilfælde var det tale om forbrydelser af særlig modbydelig karakter. Toft var den første, der blev henrettet. Det skete den 8. oktober 1946. kl. 1.00.
Toft fik tilladelse til at få besøg af familien. Både hans far og hans søskende kom og sagde farvel til ham. To betjente overværede besøget. Han fik dog ikke lov til at omfavne sin familie.
De talte om barndommen og Toft’ s livsforsikring. Desuden mente han, at det havde været bedre, hvis modstandsbevægelsen havde fået ram på ham.
Da klokken blev 21.30 kom arrestforvareren og bad familien om at gå. De var alle meget rolige. Men det kneb med at få sagt farvel. De kunne ikke rigtig gå fra hinanden. Franz Toft græd. Da familien var gået, skrev Franz Toft et sidste brev.
Den 7. oktober fik han lov til at tale med en præst.
Den 8. oktober var det slut
Da han den 8. oktober ankom til plantagen, blev han bagbundet og ført i tankgraven til henrettelsespladsen. Toft blev bundet i skuret og fik en hætte over hovedet. Et øjeblik efter var Franz Toft død. To læger konstaterede at døde var indtrådt. Liget blev lagt i en kiste. På en lukket lastbil og under eskorte blev liget kørt til kremering.
Børge Thorkild Jensen – en effektiv stikker
Den 10. oktober 1946 blev landssvigeren Børge Thorkild Jensen dømt til døden ved Aalborg Kriminalret. Dommen blev appelleret og sagen blev prøvet i vestre Landsret. Her stadfæstede man dommen. Og i Højesteret nægtede man at benåde den unge mand.
Fra hans gang i kommuneskolen ved vi, at han var den ringeste af i alt 36 elever. Han måtte gå 3., 4. og 5. klasse om og blev udskrevet af skolens 6. klasse. Børge kom i tømrerlære. De første to år gik fint. Men så mistede han interessen. Han fuldendte lærlingeuddannelsen men ikke den tilsvarende skoleuddannelse. Efter svendeprøven fik han arbejde hos en anden mester. Men efter et halvt år blev han afskediget.
Mange jobs
I 1939 lod han sig hverve til at arbejde på Grønland for Kryolitselskabet i Ivigut, Herfra forsøgte han forgæves at blive soldat i den canadiske hær. Da dette mislykkedes tog han hjem til Danmark.
Efter hjemkomsten arbejdede Børge indtil 1942 i Marinen. I en kort periode arbejdede han for en entreprenør på den tyske flyveplads i Karup.
I modstandsbevægelsen
I oktober 1943 var han medlem af modstandsbevægelsen Dannevirke. Han deltog i afhentning af våben til depoter og illegale transporter til Sverige.
I Waffen SS
Men allerede i november 1943 trak han sig ud af modstandsbevægelsen. Han manglede penge. Han forsøgte at blive optaget i Frikorps Danmark. Her var der ventetid. Han lod sig overtale til at gå ind i Waffen SS. Efter en kortvarig uddannelse blev han sendt til Danmark, hvor han skulle deltage i bekæmpelse af modstandsbevægelsen.
Han angav hele Dannevirke – gruppen
Han blev tilknyttet sikkerhedspolitiets chef, Otto Bovensiepen på Dagmarhus. Her angav han hele Dannevirkegruppen til Kriminalrath Bunke.
Efter en måned blev han sendt til yderligere uddannelse i Oranienburg. Ved hjemkomsten blev han bedt om at melde sig hos Gestapo-cheferne i Århus og Aalborg, Han deltog i opsporing af grupper, der tog mod allierede våbennedkastninger. Han viste sig som en ganske effektiv sporhund og stikker.
Efter et par måneder blev Børge for tredje gang sendt til Oranienburg. Nu gennemgik han en uddannelse som faldskærmsjæger, snigskytte og sprængstofkyndig. Denne gang gik vejen til Jugoslavien til bekæmpelse af Titos partisaner. Han blev kastet ned med faldskærm, men angrebet blev brudt.
Til Østfronten
Det lykkedes for Børge at komme ind i Tyskland. Han fik orlov den 22. december 1944 og rejste hjem til Danmark. Han gemte sig på Ærø. Men han blev angivet og arresteret af tyskerne og sat i Vestre Fængsel. I krigens sidste måneder sendte tyskerne ham til fronten. Under de sidste kampe deserterede han og løb over til amerikanerne. Han endte i engelsk fangelejr. Men han flygtede og satte kursen mod den danske grænse.
En mand – med appetit på livet
Her blev han anholdt 1. oktober 1945. Resten af tiden til henrettelsen tilbragte han i fængsel. Han havde mindst ni liv på samvittigheden. Man sagde om ham, at han angav folk af trang efter oplevelse og penge. Retspsykiateren sagde bl.a.:
- Det drejer sig om en ung Mand med stærk Appetit paa Livet med Trang til Eventyr og Oplevelser, men tillige fuldstændig blottet for moralske Hæmninger ved Valg af Veje og Midler til at tilfredsstille sine Tilbøjeligheder.
- Hukommelsen og Indretningsevnen er fortrinlig. Han har godt Kendskab til sociale og politiske Forhold. Han kan definere abstrakte Begreber. Han ved, hvad der er Ret og Rigtigt i etisk og moralsk Henseende, men hans Meriter gennem de senere Aar har tilstrækkeligt tydeligt vist, at ’et er at vide, hvad det er rigtigt, noget andet er at handle derefter.
Den 23. maj 1947 var det slut
I Viborg Arrest var der konstant lys i de dødsdømtes celler og Viborgs indbyggere vidste, at hvis en celle var oplyst om natten betød det, at der forestod en henrettelse.
Børge nåede at sidde 11 dage i arresten, før han om natten den 23. maj 1947 i en lukket lastbil blev kørt til Undallslund Plantage. I Børges tilfælde var det en Baptistpræst, der overværede henrettelsen.
Efter kremeringen blev urnen bragt tilbage til Viborg Arrest. Her afhentede slægtninge den og fik den placeret på en kirkegård.
Det er typer som Børge Thorkild Jensen, der måtte bøde for den optimale straf, medens der har været megen kritik af, at den politiske og økonomiske kollaboration blev straffet relativt mildt.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- Henrik Gjøde Nielsen: En by i krig – Viborg
- Henrik Gjøde Nielsen, Martin Larsen: Mørke sider af Viborgs historie
- Henrik Gjøde Nielsen, Martin Larsen: Flere mørke sider af Viborgs historie
- Frank Bøgh: De dødsdømte
- Ditllev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen
- Steffen Elmer Jørgensen: ”Opførsel god til det sidste” (Fra ”Krag til Krølle-Bent”)
- viborg-folkeblad.dk
- stiften.dk
- wikiwand.com
- tvmidtvest.dk
- histsamling.dk
- historie-online.dk
- nyheder.tv2.dk
- jyllands-posten.dk
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.672 artikler, herunder 337 artikler fra Besættelsestiden (Før/Nu/Efter):
- Ikke alle mord skulle undersøges
- Nazi – jægerne
- I et skydeskur på Amager
- Slemme folk fra Sønderjylland
- Dødsstraf
- Retssikkerhed under og efter besættelsen
- Flugt gennem Danmark
- Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
- Værnemagere
- Stikkerlikvidering
- Odessa og de andre flugthjælpere
- Rovmordet i Utterslev Mose
- Da krigsforbryderne flygtede
- Ikke alle krigsforbrydere flygtede
- Danskere i tysk terrors tjeneste
- I tysk krigstjeneste
- Dødsstraf
Under København (180 artikler):
- Danskere i Hitlers tjeneste
- Landsforrædere og Landssvigere