Der er intet foruroligende for Danmark

Forsøg på anmeldelse af Steen Andersen: ”Det er intet foruroligende for Danmark” fra Syddansk Universitetscenter. Truslen kom mange steder fra. Afgørelser på forkert grundlag. Truslen om tysk besættelse blev opfattet som sekundær. Meget nedladende behandling fra briterne. En pagt fik stor indflydelse på det dansk-britiske forhold. Der var noget sandt i den tyske udmelding. Beslutningstagerne i Danmark gik i seng natten mellem 8. og 9. april. Stauning var heller ikke i kridthuset i England. Englænderne tog slet ikke hensyn til vores neutralitetspolitik. Budskabet var at Danmark skulle klare sig selv. Tyskerne mente, at engelske fly skulle afvises. Da Esbjerg blev bombet. Englænderne ville skyde igen, hvis de blev beskudt. Grænselyset blev slukket. Churchill behøvede ikke dansk smør. Ikke meget tillid til korrespondenterne fra Berlin. Noter blev lagt til side, glemt og destrueret. Ingen dansk reaktion 8. april. Hvorfor sprængte man ikke vejbroer. En medrivende bog.

 

Truslen kom mange steder fra

Der findes 12.000 bøger om besættelsestiden. Er det så grund til at udgive nye? Er det grundt til at læse flere. Ja, det er, når man får ny viden. Og Steen Andersen har formodet at finde ny viden dels ved at gå ned i andre arkiver og måske også at tolke diverse kendte ting anderledes end andre historikere.

Der kommer nye saglige konklusioner. Nogle af disse er overraskende. Truslen var stor flere steder fra. Ikke blot fra Tyskland, men også Sovjet og overraskende fra briterne, som åbenbart ikke regnede os for meget. Steen Andersen giver os et billede af at vi i Danmark nok havde et noget naiv tillid til tyskernes intentioner.

 

Afgørelser på forkerte analyser

Man så sig blind på vigtigheden af at forblive gode venner med tyskerne at man blev blind for andre aspekter. Måske var det dette, der gjorde briterne rasende på danskerne. Vi får i bogen indtryk af, at det næsten var umuligt for en småstat at være neutral. Englænderne tog ikke meget hensyn til det.

På afgørende vis dokumenterer bogen, at der blev truffet afgørelser på forkerte analyser, antagelser og kalkuler. De forskellige beslutninger og foranstaltninger førte derfor ikke til de forventede resultater.

 

Truslen om tysk besættelse var sekundær

Truslen om en tysk besættelse blev opfattet som sekundær. Man stolede alt for meget på den pagt, der blev underskrevet. Dette var måske også naivt. Norden blev trukket med i stormagternes skudfelt.

De danske beslutningstagere fik stor hjælp af de ledende skikkelser inden for hæren og flåden. Også her ignorerede man diverse oplysninger.

Egentlig kan man godt forstå, at de danske politikere efterhånden opfattede Storbritanniens holdning til dansk suverænitet som en trussel mod den danske stat. Både tyskerne og englænderne blev mere og mere aggressive.

Naivt var det måske også, at De Konservative bildte befolkningen ind, at vi kunne forsvare os selv.

 

Neutrale stater fik tørt på

Churchill holdt den 20. januar 1940 en radiotale, hvor han gav de neutrale lande tørt på:

 

• De bøjede sig af ydmyghed og frygt for Tyskland og dermed endte med at gå Hitlers ærinde

 

Munch gav os den opfattelse, at hav var blevet overrumplet af tyskernes besættelse, men han vidste udmærket, hvad det ville ske. Han lod dog også de tyske myndigheder forstå, at vi ikke ville gøre den store modstand.

Munch ønskede ikke et tysk nederlag for hvis det skete, var det fare for en sovjetisk verdensdamens.

 

Meget nedladende behandling fra briterne

For ”Den Gamle Redaktør” var det overraskende, hvor nedladende englænderne behandlede danskerne på. Vi har gennem flere artikler her på siden omtalt dette forhold, bl.a. m.h.t. behandling af krigssejlere, de dansksindede i Sydslesvig, og ved episoder omkring Padborg i forbindelse med vores bogudgivelse ”Grænsen er overskredet”.

 

En pagt fik storindflydelse på det dansk – britiske forhold

Vi har en del bøger stående, og det er overraskende at den dansk – tyske ikke angrebs pagt havde så meget indflydelse på det dansk – britiske forhold. I begyndelsen vakte dette pagt ikke store røre his briterne.

Men allerede inden da, havde man besluttet sig for ikke at komme danskerne til hjælp, hvis tyskerne angreb. Briterne ville gerne hjælpe Polen, Holland og Belgien.

Det var da også Stauning, der den 8. april 1940 kl. 21.30 udtalte:

 

• Det er intet foruroligende for Danmark

 

Det var noget sandt i udmeldingen

Dengang mente man, at det var almindelig nazistisk propaganda, da tyskerne udtalte, at man ville beskytte Danmark mod engelsk aggression. Politikken offentliggjorde den 28. april 1940 en tysk hvidbog indeholdende erobrede dokumenter, der måske kunne tyde på at englænderne havde visse planer. Og måske var det ikke uden grund, at Scavenius udtalte:

 

• Churchill er en farlig mand.

 

De gik i seng natten mellem den 8. og 9. april

Søndag den 7. april 1940 ringede forsvarsminister Alsing Andersen til viceadmiral Rechnitzer. Denne kunne berette om, at alt var roligt trods det, at der sejlede et utal af transportskibe gennem Øresund og Storebælt.

Man har fået det indtryk, at politikerne opfattede besættelsen af Danmark, som en overrumpling men det nok ikke hele sandheden trods det at mange af vores ledende politikere gik rolig i seng natten mellem den 8. og 9. april 1940.

 

Stauning var heller ikke i kridthuset his briterne

Stauning havde ellers været i London for at høre om Danmark kunne få hjælp fra briterne, men han blev i hvert fald ikke klogere efter dette møde. Allerede inden den ikke – angrebspagt blev underskrevet var Danmark ikke i kridthuset hos briterne.

Hvorfor underskrev vi denne pagt? Det gjorde svenskerne og nordmændene ikke, selv om tyskerne havde bedt om det. Fra dansk havde man så håbet på, at tyskerne ville fravige kravet om en grænseændring fra 1920. I begyndelsen hæftede briterne sig nu heller ikke så meget ved denne pagt. Dog så man med bekymring på de aftaler som de skandinaviske lande fik med tyskerne.

 

Englænderne tog ikke hensyn til dansk neutralitetspolitik

Men da briterne så nærlæste aftalen blev de mere betænkelig. De mente, at Danmark blev mere og mere politisk afhængig af Tyskland. Man mente også at den danske regering med aftalen havde taget yderligere et skridt i deres tilpasningspolitik til tyskerne.

Danskerne havde givet tyskerne en propaganda-sejr. London blev mere og mere bekymret fro den danske neutralitetspolitik. Men se det var en politik, som englænderne ikke tog hensyn til. Hvis relationerne til England ikke var de bedste i forvejen, så blev de i hvert fald dårlige med denne aftale.

Kigger vi i andre historiebøger inde på hylden, så har opfattelsen været at vest magterne accepterede aftalen, men Steen Andersen har i bogen fundet ud af noget andet. Det danske gesandtskab måtte bruge mange kræfter for at overbevise den engelske presse, at aftalen ikke bare var negativ.

 

Danmark havde ikke en ”nævneværdig evne til at forsvare sig selv”

Den britiske politik pegede ikke i retning at komme Danmark til hjælp. Samtidig fastslog en engelsk rapport, at Danmark ikke havde en nævneværdig evne til at forsvare landet. Man mente fra engelsk side, at tyskerne kunne opnå en ret stor strategisk gevinst ved at besætte Danmark. Dermed kunne britiske aktioner i Østersøen gøres umulig.

Men det ville ikke gøre nogen sikkerhedsmæssig risiko for England, hvis Danmark blev besat. Ret tidligt fastslog englænderne, at det var vigtigt at skære ned for eksport af gødning og foderstoffer til Danmark.

 

Budskabet til Danmark var, at de skulle klare sig selv

Den 13. juni 1939 blev det dog diskuteret, om man skulle sende et ekspeditionskorps til Danmark for at smide tyskerne ud, når de kom. Chamberlain pointerede dog, at det ikke var Storbritanniens politik at hjælpe alle lande, der blev besat af tyskerne. Budskabet til kabinettet var at Danmark måtte klare sig selv.

 

Danmark var alt for svag

I øvrigt var vurderingen i London, at Danmark var alt for svag. Tyskerne behøvede ikke engang en militær tilstedeværelse for at få indrømmelser. Og så var den danske neutralitetspolitik så meget i tyskernes favør. Danmark var en nation, der foretrak besættelse frem for eksistenskamp. Kort sagt briterne ville ikke røre finger for Danmark.

Den belgiske konge Leopold ville indkalde til en fredskonference, men udenrigsminister Munch var betænkelig ved at deltage. Og så mente denne også, at man kunne vente rolige forhold i Østersøen på grund af Stalin – pagten.

Fra dansk side ville man ikke uden videre udlægge miner i Storebælt og Lillebælt, da dette var imod både britiske og tyske interesser. Men Danmark bøjede sig for tyskernes krav og lagde miner ud i oktober 1939.

 

Danmark havde pligt til at afvise engelske fly

Den 28. august 1939 blev Zahle indkaldt til møde i Auswärtiges Amt i Berlin. Her gjorde man ham opmærksom på, at det var Danmarks pligt at afvise engelske fly. Dette stod i neutralitetsbestemmelserne og det stod i den ikke-angrebspagt, som danskerne havde underskrevet.  Dette satte i den grad Danmark under pres.

Munch pointerede dog for Renthe-Fink at Danmark ville gøre det yderste for at forhindre britiske overflyvninger. Nu var det bare sådan at Danmark ikke besad fly, der kunne operere i den højde som britiske fly kunne.

 

Da Esbjerg blev bombet

Den 4. september 1939 afgik 14 tomotorers Wellington bombefly på togt for at bombe de to slagskibe Schornhorst og Gneisenau som lå ved byen Brunsbüttel ved Elben. På grund af dårligt vejr og kludder med navigationen nåede ikke alle fly målet. Der var hvis kun en træffer.

En af flyene tog fuldstændig fejl af målet og smed fire bomber over Esbjerg. Ved et mirakel blev kun en dræbt og adskillige såret. Vi har i tidligere artikler her på siden beskrevet hændelsen.

Den tyske presse skrev om fejlbombningen. I Udenrigspolitisk nævn diskuterede man også hændelsen. Man diskuterede om der skulle opsættes luftforsvar.

 

Englænderne ville skyde igen, hvis danskerne skød på dem

Men hvad skulle Danmark gøre, hvis man ville bruge Folkeretten, når man ikke engang var i stand til at forsvare sin suverænitet? Og det kunne Danmark ikke. Munch mente, at når Danmark gjorde dette ville Danmark blive involveret i krigen.

Danmark var ved at opstille luftværnsbatterier i Esbjerg-området. Det så englænder ikke med milde øjne på. Danmark fik at vide, at hvis man skød efter engelske fly, så ville der blive svaret igen. Fra engelsk side blev det pointeret, at man fortsat ville overflyve dansk luftrum. Man oplyste, at tyske fly brugte de danske bælter for at komme ud i Nordsøen, hvor de angreb engelske fly.

Der blev ikke vist den mindste respekt hverken over for den danske neutralitet eller det danske udenrigsministerium.

 

Efter ordre fra tyskerne blev grænselys slukket

Den 9. og 10. januar 1940 var der igen engelsk fejlbombning. Denne gang var det over Rømø. Man fik ingen undskyldning men englænderne fastslog at det var danskernes egen skyld. Man havde fra engelsk side ønsket belysning ved den danske grænse. Så kunne britiske fly se, når de passerede grænsen. Men efter tysk pres blev lysene igen slukket.

Den 3. september 1939 havde Storbritannien erklæret Tyskland krig. Modsat danskerne havde de lovet at hjælpe polakkerne.

 

Masser af danske skibe blev sænket af tyskerne

Tyske ubåde havde på egen hånd begyndt at jagte handelsskibe på vej til England. Det gik den 30. september ud over en dansk kuldamper. 11 søfolk omkom. Gennem tiden omkom en del søfolk. Efter aftaler med tyskerne og briterne blev der malet et ”Malteser – kryds” på danske skibe. Men dette hjalp ikke i længden.

I december 1939 sank 7 skibe i Nordsøen og 95 danske søfolk omkom. I januar 1940 blev 6 danske skibe sænket og 65 danske søfolk omkom.

Fra foråret 1940 var handelen over Nordsøen næsten umuliggjort. Briterne strammede kontrollen og tyskerne sænkede som skrevet også masser af danske handelsskibe.

 

Churchill behøvede ikke dansk smør

Briterne skar ned på den danske import af landbrugsvarer og sænkede også indkøbsprisen. Ved en senere lejlighed havde Churchill udtalt at man ikke behøvede dansk smør. Igen engang var briterne meget nedladende.

Danskerne måtte heller ikke handle med de krigsførende ifølge briterne. Desuden ville englænderne gøre brug af en del af den danske handelsflåde. De var ligeglade med de danske indvendinger.

Allerede i 1939 var tyskerne rede til at aftage en større del af den danske landbrugseksport til de rigtige priser. Men Danmark var bundet af neutralitetspolitikken.

 

Tidlig melding om troppekoncentrationer

Den danske efterretningstjeneste kunne allerede den 30. december 1939 melde om, at tyskerne var ved at samle en transportflåde i Hamborg og Nordsøhavnene med henblik på et angreb nord – og vest på.

Fra Generalstabens Efterretningssektion blev der den 7. januar omkring kl. 23 meldt om tyske troppekoncentrationer lige syd for grænsen i området omkring Læk – Nybøl – Bredsted.

 

Rygter for at skabe sensationer!

Jyske Division blev da også sat i alarmberedskab, men det varede kun i 14 timer. Det skete en del omrokeringer hos militæret. Socialdemokratiets mand i Sønderjylland, J.P. Nielsen fra Dynt kritiserede dette meget voldsomt. Dette havde skræmt befolkningen. Og så var det hele kun baseret på rygter spredt af jernbanefolk. Han henstillede til at regeringen undersøgte hvem der skabte disse sensationer!!

 

Tyskerne mente, at Danmark skulle afvise Engelske ubåde

Fra tysk side blev det kritiseret at udenlandske ubåde kunne sejle gennem den danske farvande. Den tyske marineledelse håbede, at Danmark ville overholde neutralitetsbetingelserne. Fra Berlin forlød det i november 1939, at man gerne ville have flyvepladser I Danmark.

Og den 30. november 1939 angreb Sovjet, Finland. Vinterkrigen var begyndt. Nu var også den sovjetiske trussel rykket nærmere mod Danmark. Svensk efterretningsvæsen kunne berette om, at hvis britiske flådefartøjer blev ved med at sejle ned af de danske bælter, så ville tyske tropper besætte kystområder.

 

Operation Catherine

Nu begyndte både franske og britiske planlæggere at tale om invasion i Danmark efter Sovjets indtog i Finland. Men englænderne havde også andre planer med Danmark.

Siden den 21. oktober 1939 havde Churchill arbejdet med Operation Catherine. Meningen var at sejle en engelsk flåde ind i Østersøen og overraske tyskerne. Man henvendte sig til Norge og Sverige og forespurgte, om de ville deltage. De sagde pænt nej tak. Vi behandler dette under en særskilt artikel. Var planen blevet gennemført var Danmark blevet omdannet til en slagmark.

Man havde ikke tænkt at involvere Danmark i planerne. Men man fik dog hjælp af prins Aksel, der skaffede diverse kort, også hvor miner var anbragt.

Briterne viste mindre og mindre respekt over for de danske synspunkter. Der var masser britiske overflyvninger over Danmark, Det var ikke kun bombefly. Der var også et stigende antal britiske både i dansk farvand. Den danske flåde havde stigende patruljering langs den danske vestkyst.

 

Ikke meget dansk tillid til korrespondenterne fra Berlin

Der fulgte en masse indberetninger både fra Zahle og Kjølsen i Berlin om en snarlig aktion mod Danmark. Men dette blev ikke taget særlig alvorlig fra de danske politikere eller militære ansvarlige. Scavenius opfattede ligefrem Zahles indberetninger som fantasier. De militære chefer anerkendte at et eller andet var i gang, men dette ville sandelig ikke berøre Danmark.

Erik Scavenius havde ikke meget til overs for gesandten i Berlin, Herluf Zahle. Man sagde om ham, at han tilrettelagde sine beretninger efter de politiske vinde i København. Hans skudsmål var i forvejen ikke for godt. De anså ham for at være en diplomat, som overdrev faren, og en gesandt, der ikke var sin opgave voksen.

Utrolig at man ikke havde mere tillid til en mand på sådan en vigtig post.

 

I Tønder og Omegn vidste man godt, hvad det foregik

Vi har tidligere her på siden beskæftiget os med dette tema. Således Vidste ”Den Gamle redaktør’ s far ca. halvanden til to uger før, at en evt. invasion lå forude. Han havde talt med en tysk chauffør, der kørte med fisk til Tønder. Denne kunne berette om tusindvis og atter tusindvis af soldater lige syd for grænsen.

Fra Højer blev der observeret en dansk flyvemaskine, der fløj langs grænsen hver dag fra en uge inden besættelsen. Og fra digerne ved Højer kunne man tydelig høre afprøvning af flymotorer en uge før.

 

Noter blev lagt til side, glemt eller destrueret

I Steen Andersens bog er der også antydninger af bortkomne og destruerede dokumenter omkring meldinger om besættelsen. Til et ministermøde den 7. april blev der ikke engang brugt efterretninger fra Lunding. De blev ignoreret.

Det svenske efterretningsvæsen syntes at være bedre orienteret end det danske. Her havde man den 2. april hørt om en snarlig aktion mod Danmark. Denne melding blev først tre dage snarere givet videre til danske kollegaer.

Den 4. april 1940 indløb følgende diplomatiske indberetning fra Tyskland til Udenrigsministeriet:

 

• Der forestaar en ”Aggression mod Danmark, som skal finde Sted i næste Uge. Man maa forvente hensynsløs Indsættelse af Krigsmateriel.

 

Noten blev lagt til side, da udenrigsminister P. Munch ikke rigtig troede på den. Hvorfor blev de militære chefer ikke underrettet om denne note?

 

Ingen dansk reaktion den 8. april 1940

Som vi tidligere har skrevet, blev der berettet om masser af skibe i bælterne. Men der var stadig ingen grund til bekymringer. Den 8. april kl. 7.30 berettede Generalstabens Efterretningsvæsen under Lunding, at motoriserede tropper var i bevægelse mod nord.

Kl. 10 blev der meddelt at det meste af den tyske flåde havde forladt Kiel. Der var observeret ca. 70 armerede trawlere gennem bælterne og Øresund. Fra Rensborg til Flensborg var der nu en 60 km lang kolonne af militære køretøjer.

 

Hvorfor sprængte man ikke vejbroer?

Det kan undre at Generalkommandoen på mødet den 8. april ikke foreslog iværksættelsen af den plan, der skulle forsinke en tysk fremrykning op gennem Jylland. Denne plan sigtede mod at ødelægge centrale vejbroer, afbryde dele af det tyske jernbanenet, ødelægge og spærre flyvepladser.

I denne forbindelse skal vi da også lige henvise til vores artikel Dramaet ved Viadukten. Her beskriver vi drabet på tre gendarmer midt i Padborg. Civile soldater troede, at disse var i gang med at anbringe sprængstoffer ved viadukten midt i Padborg. Via denne kom der den 9. april 1940 masser af tog med soldater til Danmark.

Kl. 4.15 gik tyske tropper til angreb mod bestemte mål i Danmark. Den danske regering havde ikke lukket øjnene for alle advarsler. Regeringen troede ikke på advarslerne. De passede ikke ind i deres verdensbillede. Et tysk angreb forekom for dem usandsynligt.

 

Anstrengt forhold mellem hær og flåde i Danmark

I Danmark var der et meget anspændt forhold mellem hær og flåde. Måske var dette også årsag til manglende koordination og de katastrofale forhold den 9. april 1940.

Forsvarsminister Alsing Andersen udtrykte det hele således efter den 10. april 1940:

 

• Overrumplingen var kommet lige så bag på Ministeriets Medlemmer som paa enhver Dansk. Man havde stolet paa Ikke – Angrebspagten og mange Forsikringer, der i Tilslutning hertil i den allerseneste Tid var blevet fremsat mere eller mindre fra autoritiativ tysk Side.

 

En medrivende bog, der varmt kan anbefales

I bogen får vi et godt indtryk af, hvad beslutningstagerne vidste og ikke vidste næsten time for time. Man får også at vide, hvordan de forskellige indberetninger blev fortolket.

Vi ved, at politikerne traf et bevidst valg. Nogle af det vi vidste i forvejen bliver bekræftet mens andre ting bliver nyfortolket. Og egentlig er det befriende, at der ikke er skurke og helte i fortolkningen. Disse kan man jo selv udnævne. Bogen kan varmt anbefales, den er medrivende at læse. Den kaster i den grad et nyt kritisk lys over dansk besættelseshistorie.

 

Kilde:

• Steen Andersen: Det er intet foruroligende for Danmark

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.548 artikler, herunder 309 artikler fra Besættelsestiden (før/nu/efter):

• Operation Catherine
• april – aldrig mere
• Uenigheder om 9. april 1940
• Da Danmark fik tilbudt Sydslesvig
• Lige syd for grænsen 1940 – 1949
• Militære efterretninger i Grænselandet
• Alarm i Sønderjylland den 8. april 1940
• De Glemte krigssejlere
• Syd for Grænsen – efter Besættelsestiden
• Da vi fik hjælp fra England (SOE)
• Britiske bomber over Jylland
• Optakten til 9. april 1940
• De svenske forbindelser – under anden verdenskrig
• Rostock – Mødet, myten eller virkelighed

Under Tønder (254 artikler):

• Tønder og Omegn 9. april 1940
• Sønderjylland 9. april 1940
• Da Hagekorsflaget blev ophængt

Under Sønderjylland (187 artikler):

• Kampene 9. april 1940

Under København (165 artikler):

• Danmark var advaret – 9. april 1940

Under Aabenraa (149 artikler):

• Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1940 1-2

Under Østerbro (86 artikler):

• Skud i Vordingborggade (SOE)
• Drama i Vordingborggade (SOE)
• Mordet i Vordingborggade (SOE)

Under Padborg/Kruså/Bov (58 artikler):

• Dansk Agens skyld i gendarmers død
• Dramaet ved Viadukten
• Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby (9. april 1940) og mange andre