Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Operation Catherine

April 21, 2020

Operation Catherine

Churchill havde en ide. Han havde ikke meget til overs for danskerne. En pensioneret admiral fik en opgave. Fokus på at forhindre jernmalm fra Narvik. Norge og Sverige ville ikke være med. En betydelig engelsk flådestyrke til Østersøen. Cork regnede med et tab på 30 pct. 140-200 jagere skulle medvirke. Man ændrede planerne. Bismarck og Tirpitz kunne have ændret styrkeforholdet. Admiral Pound satte hælene i. Det kunne have forvandlet Danmark til en slagmark. Cork: Vi kunne have knust den tyske flåde. Den danske flådechef blev hyldet – af tyskerne.

 

Churchill havde en ide

Siden september 1939 havde Churchill arbejdet med Operation Catherine. Meningen var at sejle en engelsk flåde ind i Østersøen og dermed overraske tyskerne. Operationen skulle have fundet sted i marts 1940.

Planen fremkom Churchill med to dage efter at han var blevet udnævnt som britisk flådeminister. Jo han kunne lige så godt have udnævnt den til Operation Denmark. Var den blevet gennemført ville Danmark ikke have sluppet så lempelig gennem besættelsestiden.

 

Churchill havde ikke meget til overs for danskerne

Som vi i anmeldelsen af Steen Andersens bog ”Der er intet foruroligende for Danmark” påpegede, så regnede englænderne ikke Danmark for meget. Hvis Tyskland sagde bøh, så sagde Danmark undskyld. Den danske udenrigsminister var en ”kujon” og danskerne var generelt ”bange” størrelser, lød det i det britiske udenrigsministerium.

Churchill havde personlig ikke meget til overs for Danmark:

 

  • De håber hver for sig, hvis de fodrer krokodillen, vil krokodillen spise dem til sidst.

 

Planlægningen blev overdraget til kommandør, Admiral Lord Cork. Han havde ellers trukket sig tilbage fra aktiv tjeneste inden starten af Anden Verdenskrig. Men han havde tilbudt sin hjælp, hvis der opstod fjendtligheder. Man havde dog sagt til ham, at der ikke var brug for ham.

 

En pensioneret admiral fik en opgave

Den 21. september 1939 anmodede Churchill ham dog at komme til Admiralitetet. Her blev han spurgt om, han ville planlægge at lede en Østersø – offensiv. Han ville endda også få eget kontor og et lille personale.  Projektet var noget som Churchill nærmest betragtede som et hjertebarn.

Cork gik i gang med det samme og allerede den 26. september kunne han præsentere sine første overvejelser. Måske var de skibe, man havde planlagt at bruge til denne operation ikke de mest ideelle. Nogle af dem var blevet anvendt ved det berømte Jyllands – slag og var løbende blevet moderniseret. Men Churchill var rede til at ofre dem. På det tidspunkt havde de en enorm ildkraft i forhold til de tyske skibe.

 

Fokus på at stoppe jernmalm fra Sverige

Flådechefen var fra starten skeptisk, men han tillod dog, at man gik videre med planerne. Churchills inderkreds mente, at englænderne var for passive og overholdt internationale regler alt for meget.

Planlægningen af Operation Cathrine forløb samtidig med at et kombineret fransk og britisk ekspeditionskorps lagde miner tæt ved Norge.

Operationen havde til formål at blokere tysk søhandel. Fokus var især at standse den svenske eksport af jernmalm til Tyskland. Man håbede dog også med initiativet at få de skandinaviske lande til at indgå aktivt i krigen på britisk side. Ved synet af en massiv engelsk flåde ville de nok ikke have noget andet valg.

Churchill var offensiv indstillet. Han mente ikke at al initiativ skulle komme fra tyskerne.

 

Norge og Sverige ville ikke være med

En henvendelse til Sverige og Norge om at deltage blev pure afvist. Man mente, at man var den tyske flåde overlegen. Man ville gennemføre aktionen uden dansk accept eller informere Danmark om det videre forløb.

Men det lykkedes dog at få Prins Axel til at levere hemmelige kort over miner og meget mere. De minespærringer, der var tale om miner, der var blevet udlagt i oktober 1939 efter ordre fra tyskerne.

Man var langt fremme i forberedelserne. En ret stor flåde skulle der sendes og helt op til 3 – 4 måneders kamp forventede man.

 

En betydelig flådestyrke

Churchills plan forudsagde en betydelig flådestyrke. Der skulle bruges tre slagskibe af Revenge – klassen, et hangarskib, fem krydsere, to flotiller destroyere, undervandsbåde og støtteskibe.

Slagskibene skulle i så fald undergå omfattende ombygninger for at kunne modstå luft – og ubådsangreb samt kunne besejle den lavvandede Østersø. HMS Royal Sovereign skulle efter planen udstyres med kæmpe ballasttanke på hver side af skroget for at forøge skibets opdrift og reducere skibets dybgang.

Skibets bredde ville blive forøget fra 27 meter til 42, 7 meter samt mindske skibets dybgang med 3 meter. Dette var på trods af en tilføjelse af 100 – 130 mm dækspansring (omkring 2.000 ton).

I denne konfiguration ville skibet kun bibeholde to af skibets fire primære kanontårne med 381 mm kanoner. En maksimal fart var på 13 – 14 knob.

 

Cork regnede med et tab på 30 pct.

Man kunne ikke nå at bygge nye skibe til aktionen. Og de mange skibe, der skulle bygges om kunne tidligst være færdige på værfterne sent på foråret 1940. Cork’ s undersøgelser beskrev aktionen som farlig, men gennemførlig. Han bad om en margen på 30 pct. Han mente, at man i forbindelse med de smalle passager gennem Danmark kunne forvente et tab på 30 pct. Her ville den tyske flåde have let spil.

Der skulle være brændstof til 3 – 4 måneder. Og så skulle der også frigøres en del u – både og en del reparations- og depotskibe.

 

140 – 200 jagere skulle deltage

Den 17. november 1939 bad Cork om at få en dato på, hvornår planen kunne iværksættes. Han var blevet utålmodig. Men Kabinettet ville endnu ikke give en dato. Den 28. februar ville man være fuldstændig klar til afsejling.

Der skulle oprettes en midlertidig base ved Langeland. Englænderne betragtede sig som berettiget til at med magt at tage kontrollen over havne og baser.

Aktionen skulle foregå midt i marts. Royal Air Force skulle støtte flåden. Man regnede med mellem 140 og 200 jagere.

 

Man ændrede på planerne

Den 16. november 1939 fremlagde Churchill et memorandum på et kabinetsmøde. Den britiske udenrigsminister var enig i, at der skulle sættes hårdt mod hårdt i forhold til Tysklands udnyttelse af de skandinaviske lande. Men han var modsat Churchill imod at krænke de skandinaviske landes suverænitet. Men hvis England tøvede, så ville Sovjet sætte sig på Narvik.

Man ændrede lidt i planerne for det viste sig, at den engelske flåde sagtens kunne komme igennem. Det var dybt nok. Man ændrede også på styrken.

Nu skulle styrken bestå af slagskibene HMS Warspite, Valiant og Malaya. De skulle have følgeskab af de langt mere moderne krydsere, Berwick, Southampton og Kent. Derudover skulle der nu være tre flotiller med hver 8 destroyere. Dertil kom 6 minestrygere. I alt 12 ubåde, mindre korvetter og 30 spærreballoner udgjorde også styrken.

 

Hvis Bismarck og Tirpitz bliver færdig, er det en anden fjende

Vigtigt var det støtten fra Royal Air Force gennem Storebælt. For at være så effektiv som muligt var det behov for baser i Danmark og Sverige.

Admiral Pound ville sende ubåde ind i Østersøen allerede i november, men Cork advarede mod dette, for så ville tyskerne bare besætte støttepunkter. Man skulle satse på overraskelsesmomentet.

Men hvis det nu lykkedes for tyskerne at få deres slagskibe Bismarck og Tirpitz færdige inden operationen, så var det en helt anden fjende, som man stod over for.

Den 25. december skrev Pound til Churchill, at han var betænkelig for at miste for mange skibe i Østersø – aktionen. Ligeledes ville tyskerne iværksætte aktioner i Sydskandinavien (Danmark) hvis de hørte om aktionen.

 

Admiral Pound satte hælene i

Men ak, admiral Pound satte hælene i den 22. januar 1940. Han havde brug for flåden for at holde italienerne i skak og markere sig over for japanerne. First Sea Lord Admiral Sir Dudley Pound var modstander af planen.

Ja han havde flere årsager til at være skeptisk. Den nødvendige pansring betød et stort indhug i de britiske panserlagre, som også skulle bruges til andre skibe og køretøjer. Royal Navy havde hårdt brug for alle sine slagskibe især i middelhavet og Fjernøsten, hvor man frygtede at Italien og Japan skulle erklære krig.

Derudover ville tabet af en sådan flådestyrke være katastrofalt for Storbritanniens moral og samtidig været et enormt kup for Joseph Goebbels propagandaministerium.

Nu skal der måske også tilføjes, at Hitlers planer gjorde hele aktionen forældet.

 

Danmark kunne være forvandlet til en slagmark

På trods af disse argumenter fortsatte Churchill med at presse hårdt på for at gennemførelsen af Operation Catherine. Han fortsatte dog løbende med at pointere problemer og udfordringer med operationen.

Var planen blevet gennemført havde store dele af Danmark blevet forvandlet til en slagmark.

Nu var operationen dog ikke helt aflyst. Den var udsat til 1941. Heller ikke her tog briterne nogen hensyn til Danmarks neutralitet. Havde man iværksat planen var krigen for alvor kommet til Danmark.

Tyskerne ville formentlig have foretaget lynangreb mod Danmark uden at tage nogen som helst hensyn for at tage kontrol over bælterne og Øresund.

En landkrig ville også være blevet udkæmpet. Esbjerg ville have blevet det nye Rotterdam, København et nyt Warszawa og Kolding et nyt Sedan.

 

Cork: Vi kunne have knust den tyske flåde

En bitter admiral Cork skrev den 9. april 1940 til Churchill:

 

  • Hvis bare ”Catherine” var blevet til noget. Sikke en ideel styrke til at knuse den tyske flåde. Den ville efter dine planer have været klar for ni dage siden

 

Den danske flådechef blev hædret – af tyskerne

Den danske flådechef Hjalmar Rechnitzer kunne den 8. april ikke se nogen som helst fare, selv om de danske farvande vrimlede med tyske krigsskibe. Men han kunne da glæde sig over, at han i november 1939 var blevet tildelt Storkorset af Den Tyske Ørn.

Også General Prior kunne heller ikke se nogen som helst fare den 8. april 1940. Han gik hjem og sov

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang. dk indeholder 1.548 artikler herunder 310 artikler om Besættelsestiden (Før/Nu og efter) inklusive en anmeldelse af Steen Andersens bog: Det er intet foruroligende for Danmark. Bagerst i den artikel kan du se en liste over artikler omhandlende 9. april 1940.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden