Da Danmark blev samlet

Anmeldelse af bogen af Simon Kratholm – Ankjærsgaard: Genforeningen 1920- Da Danmark blev samlet. Det er en flot og velskrevet gavebog. Vi starter i 1864. Dette kunne måske være skrevet med lidt mere kant. Hertugdømmerne havde deres egen lovgivning. Hver især. Forfatteren har sympatier for ministeriet Zahle. Der skulle kæmpes for indlemmelse i 1920. Grænselinjen blev tegnet allerede i 1891. Grundig fremstilling af begivenhederne. Pludselig foragtede man H.P. HACanssen.

 

En flot gavebog

Det er en stor flot gavebog og egentlig er indholdet også fremragende. Bogen egner sig ikke rigtig som opslagsbog. Det kræver i hvert fald plads. Men man kunne nu godt have gjort mere ud af registret. Illustrationerne er et nummer for sig selv. Meget flot.

Vi bliver ført igennem, hvad der er sket inden kongen ridder over grænsen på sin hvide hest. Og selv Jomfru Fanny hører vi om. Vi hører om mennesker og soldater, ideer og personer.

 

Vi starter i 1864

Vi starter med begivenhederne i 1864 frem til Første Verdenskrig. Vi hører om den dansksindede soldat Lorentz Jepsens skæbne i krigen i engelsk fangenskab. Han knyttes sammen med forfatterens oldefar, Rasmus Christian Petersen.  I modsætning til de 6.000 andre danskere overlever han myrderierne.  Men ak 30 år efter tager han sit eget liv.

 

De havde deres egen lovgivning

Vi hører om nationalismen. Det er rigtig nok, som det står i bogen, at hertugdømmet siden den dybeste middelalder til hørte den danske krone. Men vi skal huske på, at kongen skulle regere Slesvig, Holsten og Kongeriget for sig selv. Og så havde alle dele jo også deres egen lovgivning.

Og så sidder man igen med ens egen overbevisning om, at det nok heller skulle hedde indlemmelse, afståelse eller grænsedragning. Men det mener forfatteren ikke.

Det var de nationale modsætninger mellem dansk og tysk. Det var dette, der førte til de blodige krige. Der var meget stor dansk befolkningsandel i Slesvig og Holsten.

 

Velskrevet og spændende

Ja Slesvigs deling har jo bestemt heller ikke været uden problemer. Bogen er velskrevet og spændende. Den er meget afvekslende. Det er jo egentlig også en ordentlig mundfuld, der skal forklares. Vi er sandelig også med ved forhandlingsbordet.

I Slesvig var der selvfølgelig mange, der ville hjem til Danmark. Ja hvor længe siden var det at Slesvig sidst havde været dansk? Og skulle man have en stor tysk befolkningsgruppe med til Danmark. Eller skulle kun de egne med overvejende dansk flertal tilbage til Danmark.

Det er ekstremt kompliceret at begive sig ud i dette. Og egentlig er historien endnu mere kompliceret. Således foragtede selv socialdemokraterne det som de dansksindede i Nordslesvig kæmpede for. Det har de så senere forsøgt at benytte. Men se dette står nu ikke i bogen.

 

Sympatier for ministeriet Zahle

Sympatien ligger hos H.P. Hanssen og de andre der kun ville have, at vi så vidt muligt kun skulle tage dem tilbage, som selv ønskede det. Kogen ville have hele Slesvig. Han var særdeles utilfreds med at ikke engang Flensborg kom med til Danmark. Jo der er også sympatier at spore for ministeriet Zahle og i hvert fald ikke for Jonas Colin.

Den tyske vinkel fylder nu heller ikke meget i bogen. Det er nok heller ikke bogens mål. Men alligevel kunne det nu have været interessant.

 

Der skulle kæmpes for indlemmelsen

Det var ikke en naturlig konsekvens af Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, at Nordslesvig kom til Danmark. Der måtte sandelig kæmpes for det. Og i København var de ikke enige med de kæmpende i Nordslesvig – ikke i begyndelsen i hvert fald.

Vi følger de dramatiske begivenheder i Slesvig, Berlin, København og Paris. Vi følger tilfældigheder, tvivl, tro og triumfer. Vi følger de store kæmpere, H.P. Hanssen, Kloppenborg Skrumsager og Nis Nissen. Disse personer tog mindretallets selvbestemmelsesret op igen. Det ville de danske politikere ikke. Zahle og hans regering gik i den grad på listefødder. Man ville sandelig ikke genere den store nabo i syd.

 

Grænselinjen var tegnet allerede i 1891

Allerede i 1891 havde H.V. Clausen tegnet grænselinjen. Den angav en realistisk grænse mellem dansk og tysk. Der var dog stor uenighed om, hvordan en afstemning skulle finde sted. Også Vælgerforeningerne og bevægelserne var uenige.

Flensborg – bevægelsen ønskede Flensborg med – uden dansk flertal. Det var hverken Zahle eller H.P. Hanssens kop te. Der var jo også Ejder – bevægelsen med den energiske Colin. Med sejrherrerne ønskede denne hele Slesvig ned til Ejderen.

 

Grundig fremstilling af begivenhederne

Fremstillingen svinger mellem det journalistisk-populærhistoriske og mere traditionel historiefremstilling. Dette udbygges med vinkler, småepisoder og oplevelser. Det medvirker til at give en atmosfære. Her er kort, spændende valgplakater, samtidsfotos og illustrationer.

Det er i den grad en grundig fremstilling af begivenhederne. Det er medrivende og grundig. Og så grundigt forklarende og en personlig vinkel af hovedpersonerne. Vi får også eksempler på den knap så forsonende del af de to nationaliteter.

Måske ville det have været befordrende med nogle knap så stilfulde beskrivelser af 1864. Her kunne man passende have brugt kilder fra Glenthøj’ s side (Sønner af de slagne)

 

Pludselig foragtede man H.P. Hanssen

Ved Dybbøl-festlighederne fik H.P. Hanssen allernådigst lov til at tale. Han blev nærmest betragtet som forræder, fordi han ikke gik ind for Flensborg.

 

• De 400 sider er spændende læsning. Og du bliver bestemt klogere. Det var nemlig langt fra givet, at Nordslesvig skulle til Danmark, sådan som vi fik det at vide i skolen.

 

• Simon Kratholm Ankjærgaard: Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet.

 

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk kan du læse 122 artikler der har relationer til Afståelse, Indlemmelse, Forening eller Grænsedragning.