Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier

Søgaardlejren

Februar 3, 2019

af Lisa Hildegarth

Søgårdlejren  af Lisa Hildegarth

[image: SøgårdlejrenVestfløjen (1).JPG]

Det var engang Sønderjyllands største gods. Det kendes fra Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Her omtales det som Kronegods. Bygningerne blev i 1936 – 1939 radikalt ombygget til kaserne. Den 9. april 1940 måtte tropper fra Søgård træde i funktion. Beredskabet kunne ikke forstå myndighedernes ageren. To timer efter at tropperne havde passeret grænsen kapitulerede man. Fra Søgård – lejren meldes om seks dræbte. Under besættelsen besatte tyske tropper lejren.

Søgårdlejren

I dag tager Ahlefeldternes tidligere hovedgård, Søgård, engang

Sønderjyllands største godsbesiddelse, sig ganske fredeligt ud med sin skønne beliggenhed i en smuk tunneldal ud til den smalle og til dels skovomkransede Store Søgård Sø.

 Denne ligger igen lige syd for landsdelens største sø, Hostrup Sø, med småøer og tilgrænsende hedeflader.

Nu henhører Søgård under Hjemmeværnet, men for blot et par menneskealdre siden kom den som kaserne for 2. fodfolkspionerbataljon, der var formeret som et panserafværgekompagni under lejrkommandanten, oberstløjtnant

P.F.L.B. Hintz, og 4. bataljon med oberstløjtnant S.E. Clausen som chef for alvor kom i historiens søgelys. Dele af 4. bataljon var desuden indkvarteret i Kværs og Kliplev.

Ved underretningerne om de store tyske troppeansamlinger umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse satte lejrkommandanten 8. april 1940 styrkerne i alarmberedskab. Der blev udleveret skarp ammunition og forbindspakker, motorkøretøjerne blev efterset, og der blev givet ordre til i tilfælde af en tysk grænseoverskridelse at optage kampen i de nærmere planlagte stillinger.

 Om morgenen den 9. april 1940 kl. 4.15 kom så meldingen om, at tyske tropper var på vej nordover via grænsen i Kruså. Ti minutter efter alarmeringen strøg de sidste motorcykler ud fra Søgårdlejren, og inden der var gået en halv time, sås en imponerende række af store tyske fly gå op langs den sønderjyske østkyst, samtidig med at mindre flyvemaskiner strøg op langs hovedvejen.

 Et par af maskinerne nedkastede flyveblade med det tyske “Oprop” til den danske befolkning. Én af dem affyrede skud mod de danske styrker. Der var kortvarige træfninger ved Hokkerup, Lundtoftbjerg, Bredevad og Bjergskov, men de ubetydelige danske styrkers kamp mod den overvældende tyske overmagt var håbløs.

Resultatet af kampene i Sønderjylland på denne ulyksalige aprilmorgen var 11 faldne og 20 sårede.

Ved Padborg var tre grænsegendarmer blevet dræbt af civilklædte tyske militærfolk, lige da invasionen begyndte. På landsplan var der 16 faldne og 23 sårede.

Søgårds mandskab følte stor bitterhed. Grænsestyrkerne følte sig svigtet af myndighederne, fordi disse, skønt angreb syntes umiddelbart forestående, ikke ville tillade dem at rykke ud i stillingerne og forstærke dem, inden fjenden passerede grænsen.

 Knap to timer efter at tyskerne havde overfaldet landet, traf det officielle Danmark beslutningen om kapitulation. Al modstand skulle indstilles.

Den 10. april var en del af de danske soldater på ny samlet på Søgård, og ved en mindehøjtidelighed på Odense Kaserne dagen efter afleverede daværende kaptajn Carl Georg Bartholdy fra Søgårdlejren kisterne med seks af de faldne fra kampene 9. april til chefen for 4. bataljon, oberst R.L.M. Mikkelsen. Bartholdy, der siden blev oberst, havde selv deltaget i kampene ved Bredevad vest for Løgumkloster.

Under størstedelen af besættelsesårene var tyske tropper garnisoneret på

Søgård. Den 16. oktober 1945 forlod de sidste tyske soldater gården, der en tid havde tjent som lazaret og gennemgangslejr, og fire dage senere vajede Dannebrog igen over Søgård.

Samme aften kunne danske jenser rykke ind i deres garnison. Endnu minder en sandstensobelisk ved indkørslen til kasernen om “danske Soldaters heltemodige Kamp den 9. april 1940”.

Historisk går Søgård tilbage til middelalderen. Den har antagelig udgjort en del af det krongods, der i kong Valdemars Jordebog fra 1231 omtales under Kliplev. Endnu kan man både øst og vest for landevejen udenfor se dele af et gammelt voldanlæg.

Det har engang omgivet voldstedet efter det første Søgård, som blev anlagt på et naturligt næs, der skyder sig ud i

Store Søgård Sø. Da man byggede chausseen mellem Aabenraa og Flensborg, anlagdes en vejdæmning tværs hen over den gamle, ca. 120 x 120 m store og voldomgivne borgbanke.

Kilderne omtaler Søgård første gang i 1357, da Luder Limbek fik Lundtoft herred i pant af den tidligere danske barnekonge, hertug Valdemar den 3. af Sønderjylland. Om det første Søgård er endnu ældre, kan kun bevises ad arkæologisk vej.

 I 1398 overgik besiddelsen gennem giftermål til slægten

Ahlefeldt, der herefter sad som ejere helt frem til en tvangsauktion i

1725. Derefter var der skiftende ejere, indtil besiddelsen i 1934 kom til den danske stat og blev indrettet til kaserne. Resten af jorderne blev dels udstykket, dels udlagt til militært øvelsesterræn.

Den nuværende hvidkalkede hovedbygning er opført i 1834 og 1858-60 og er til dels rejst på gamle fundamenter.

 Bygningen blev radikalt ændret ved indretningen til kaserne i 1936-39, da også den toetages, trefløjede kasernebygning af røde sten vest herfor blev opført. Fra den tidligere herregård resterer i vore dage kun de imponerende lindealleer vest for gården fra den store, franske 1700-tals have samt den gamle lade fra 1780.

Kilde:

P.F.L.B. Hintz: Mine oplevelser og indtryk som lejrkommandant på Søgaard i dagene omkring den 9. april, Sønderjysk Månedsskrift 4/1990.

Johan Hvidtfeldt: Søgård, Danske Slotte og Herregårde.

Tak til Lisa Hildegarth

www.dengang.dk har vi mere om Søgård, Ahlefeldt, Limbæk og kampene i Sønderjylland herunder drabet på tre gendarmer i Padborg.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier