Befrielsesdage            

Den røde hær styrtede frem i rekordfart. Churchill var bekymret. Ville de nå Danmark før Montgomery. Denne var gået i stå, efter at han havde passeret Elben. Endelig nåede han Lübeck, kun lige inden russerne. Dönitz havde indkaldt til Stormøde. Her var der flertal for at fortsætte krigen. En masse blev interneret med løst grundlag. Eisenhower ofrede Bornholm for ikke at genere russerne. Mange protester mod at gå efter de små fisk. Gunnar Larsen fik et års fængsel. En frivillig til Frikorps Danmark fik fire år. Pludselig var der 50.000 – 100.000 modstandsfolk. Stikkerdrab skulle ikke efterforskes. Det var en krigshandling. Men det var det ikke i al den jura, der fulgte i retsopgøret. Og det at afstraffe Tyskerpiger blev ikke anset for forbrydelse. De sidste tyske krigsforbrydere forlod Danmark 1953.

 

Forhandlinger –  december 1944

Allerede i december 1944 inviterede Frihedsrådet til forhandlinger om, hvordan udformningen af en regering skulle se ud, når det hele var overstået. De gamle politikere blev nødt til at indrømme, at de måtte afgive noget af deres magt til Frihedsrådet.

Modstandsbevægelsen havde krævet at ingen fra den gamle Scavenius – regering fik sæde i den kommende regering.

 

Den røde hær starter offensiv

Den 12. – 13. januar starter Den Røde Hær en storoffensiv, hvorefter millioner af tyskere fra Preussen og Pommern dreves på flugt. 250.000 af flygtningene havner i Danmark til stor utilfredshed for danskerne.

 

Churchill er bekymret

Den britiske premierminister, Winston Churchill var bestemt ikke glad for situationen. Den 2. Hvidrussiske Front var hastigt på vej mod vest. Churchill ville om muligt indtage Lübeck før de vestlige tropper. Og så var vejen banet til Danmark. Hvad var de russiske hensigter?

Det var yderst vigtigt, at Montgomery indtog Lübeck først. En russisk besættelse af Danmark ville være dybt irriterende for de allierede. Russerne ville sikkert gerne kontrollere udløbene fra Kattegat.

I februar 1945 havde man på Jalta ikke diskuteret Danmarks fremtid med Stalin.

 

Lindemann skruede op for grusomheden

I februar 1945 afløser generaloberst Lindemann, general von Hanneken på posten som øverstbefalende i Danmark. Von Hanneken var blevet fyret på grund af beskyldninger om korruption

Lindemann skruede op for grusomheden. Alene fra februar til april blev 62 danske modstandsfolk henrettet. Den 24. april sagde han i en tale:

– Danmark vil blive forsvaret til sidste patron og til sidste åndedræt.

Selv om kampviljen måske var lidt svækket, så var det alligevel 290.000 tyske militære personer i landet på daværende tidspunkt.

 

Dönitz chef

Under et møde den 21. april i Berlin bliver Storadmiral Dönitz udnævnt til Wehrmachtsbefeheler Nord og får dermed det øverste ansvar for krigen i Danmark. Dönitz tog sit nye hovedkvarter på marineskolen i Mörwick i brug.

Hitler krævede, at Himmler blev henrettet øjeblikkelig på grund af forræderi. Han havde selv forhandlet med vesten om, at komme nådig ud af krigen.

 

Montgomery gået i stå

Da Montgomery var kommet over Elben, rørte han sig næsten ikke fra stedet. Han forklarede selv, at det var forsyningsvanskeligheder. Imens var der gang i de russiske elitepanserkorps.

Flere frygtede efterhånden, hvad der ville ske med de tyske tropper i opløsning. Ville de kæmpe videre til sidste mand?

I slutningen af april voksede de allieredes frygt med at russerne skulle befri Danmark.

 

Dönitz indkaldt til stormøde

Storadmiralen i Flensborg havde valgt at indkalde til stormøde i Flensborg. Hvad skulle der ske, skulle man kæmpe videre, eller overgive sig?

I Silkeborg var der en trykket stemning. Lindemann havde nægtet soldaterne at gå i teater, på værtshus eller andre forlystelser for at ære førerens død.

Endelig var Lübeck blevet indtaget. Russerne var uhyggelig tæt på. Først den 2. maj skete det.

 

Flertal for at føre krigen videre

Og den 3. maj holdt Dönitz sit krisemøde i Flensborg. Han ville vide, om det var muligt at udsætte den endelige kapitulation og fortsætte krigen i Norge og Danmark. Så kunne man på den måde redde endnu flere civile samt tyske soldater fra den fremrykkende Røde Hær.

Lindemann var parat til at kæmpe og ville levere det sidste anstændige slag. Terboven krævede, at man skulle kæmpe til sidste patron. Jodl og Keitel ville heller ikke kapitulere. De ønskede at bruge Danmark og Norge som håndpant over for de allierede. Men Best var fortsat imod en kamp i Danmark.

Fra Sverige havde Per Albin Hansson nægtet at blande sig i kamp selv om der skulle forekomme kamphandlinger i Danmark.

 

Frihedsbudskabet

Frihedsbudskabet lyder fra London kl. 20.36, og fra klokken 23.00 er der ikke mere censur i Danmarks Radio.

100.000 gik mod Amalienborg for at hylde kongen. På Nørrebro ofrede en farvehandler hele sit fyrværkerilager. En del forretninger, der var mistænkt for at være tyske tilholdssteder blev raseret. Pludselig kom en bil med Hipo – soldater kørende over Rådhuspladsen og skød vildt omkring sig.

I Fredericia truede den tyske kommandant at springe Lillebæltsbroen i luften. Og i Esbjerg lod den tyske kommandant sine våben lyde.

 

Buhl danner ny regering

Klokken 0,15 opfordrer Christian den Tiende, Vilhelm Buhl til at danne regering. Klokken 0.30 udsender Dönitz en befaling om våbenhvile fra om morgenen klokken 8. Allerede klokken 1 er den nye regering dannet. Den kom til at bestå af 9 fra de etablerede partier og 9 fra modstandsbevægelsen.

I nattens løb er modstandsbevægelsen allerede i gang med de første anholdelser og interneringer. Klokken 7 taler Buhl i radioen. De tyske styrkers kapitulation markeres med klokkeringning fra kirketårnene.

 

Voldsomme kampe

Voldsomme gadekampe bryder ud i Århus og Odense. Mange meldes dræbt. Fyns Stiftstidende kunne berette:

• 110 mennesker er dræbt og sårede ved kampene i Odense i går

Det skulle have været en festdag, men det udviklede sig til en tragedie. Måneder efter blev tabstallene opgjort til 38 dræbte og 81 sårede.

Tyskerne havde ikke fortalt, hvor mange politiske fangere, der var indsat i Vestre Fængsel. Klokken 10 forlod de tyske vagter stedet, fuldt bevæbnet, uden at der dog kom til skudveksling. I alt var der vel 1.500 politiske fangere.

 

Nye fangere i Vestre Fængsel

Efter at fængslet var tømt, begyndte modstandsfolkene igen at fylde fængslerne. Denne gang var det med formodede medløbere, landssvigere og forrædere. Inden de var kommet hen til fængslets porte var de blevet overdænget med skældsord, hån og spytklatter. Jo hævnen var sød. Men det skulle blive endnu værre.

Klokken11 godkendes den nye regering af kongen. Og han taler klokken 12 i radioen. Frøslevlejren åbnes, og alle politiske fanger løslades i Vestre Fængsel.

 

Den tyske kommandant vil kun overgive sig til briter

På Bornholm nægtede den tyske kommandant at overgive sig. Han ville kun overgive sig til britiske tropper og under ingen omstændigheder til russiske. Men de britiske tropper havde åbenbart ingen planer om at tage til Bornholm.

Sidst på dagen ankom generalmajor Dewing med de første britiske tropper til Kastrup Lufthavn.

 

Ingen sprit i Rudkøbing

På Langeland drev en flydedok med 1.500 russiske krigsfangere i land på Langeland. Den var blevet slæbt efter en russisk slæbebåd, der havde haft dokken på slæb. De havde så kappet trosserne. Flere af de afkræftede og forvirrede skibbrudne troede, at de var havnet i Amerika. Rudkøbings borgmester forbød udskænkning af spiritus

 

En salve fra Nürnberg

Der var træfninger på Østerbro i kvarterne omkring Kgs. Nytorv og ved Farimagsgade/Frederiksborggade, hvor Den Danske Brigade løb ind i et baghold. Midt i det hele sendte den tyske krydser Nürnberg en salve ind mod byen efter at modstandsfolk havde angrebet Østre Gasværk.

 

Interneret på løst grundlag

Den allierede militære mission ankom til landet. Dagmarhus befries fra Gestapo. Snigskytter og Varulve skød fra hustage og vinduer mod Den Danske Brigade. Selvtægt udøves mod håndlangere og stikkere mange steder i landet.

I tiden lige efter befrielsen blev 22.000 interneret. Mange på ret løst grundlag. Over halvdelen (12.500) blev igen løsladt efter få dage. Resten blev overdraget til politiet, der fængslede de fleste, mens 2.000 blev sluppet fri.

 

Eisenhower ville ikke risikere Bornholm

Mens grænsen endelig blev overskredet af Red Dragoons blev Rønne og Nexø for sovjetiske luftangreb, Næste dag skete det samme på Bornholm. Endelig kapitulererede tyskerne også her. Men russerne bliver her et helt år.

Det var Eisenhower, der skulle afgøre, om der skulle britiske officerer til Bornholm. Men hans problem var, at han ikke ville genere Sovjetunionen mere end højst nødvendigt. Bornholm lå tættere på det sovjetiske operationsområde. Den lille ø var i det store billede ikke værd at tage en konfrontation med Stalin over.

 

En grav med 200 dræbte

Få dage efter besættelsen fandt man i Ryvangen en grav med over 200 dræbte. Disse blev i løbet af sommeren gravet op for identifikation. Tilsvarende grave fandt man også i9 andre byer.

Den 8. maj overtog generalløjtnant Gørtz kommandoen over den danske modstandsbevægelse.

 

Afvæbnet ved grænsen

Store troppebevægelser bevægede sig syd på. De tyske troppe var bevæbnet med en masse isenkram og fødevarer, som Tyskland ellers godt kunne have haft brug for. Men ved grænsen mente modstandsbevægelsen nu at Danmark havde mere brug for det. Og de havde så vær så god at aflevere ved grænsen. Regnskabets og hævnens time var kommet.

Endelig den 12. maj ankommer Montgomery. Han modtages af kongen.

 

Politiet anholder endnu flere

Politiet genindsættes officielt i tjenesten. En ny danske hær dannes. Og interneringerne fortsætter med fuld styrke. Frem til slutningen af november bliver over 34.000 anholdt. Mange bliver dog hurtigt løsladt igen.

 

Gik man kun efter små fisk?

Forråelsen i samfundet var steget under besættelsen. Kriminaliteten var vokset i den politiløse tid. Men det var som om, at samfundet kun gik efter de små fisk. Nu var det også nemmere at opspore, anholde og ikke mindst sortbørshandlere, chauffører, funktionærer, kontordamer og andre. Det betød at mange værnemagere, bagmænd og politikere gik fri.

Meningen havde været at de små fisk skulle gå fri. Og det var bagmændene, der skulle have de store straffe. Men sådan gik det ikke. Og jo længere tid, der gik, jo mildere straffe blev det givet.

Endvidere blev det øjeblikkelig forlangt hjemmel for dødsstraf og lov med tilbagevirkende kraft. Tjenestemænd og politikere, der havde samarbejdet med tyskerne uden nødvendighed måtte fjernes og straffes.

Dr. Best interneres i Kastellet den 22. maj  

 

Vi er alle under anklage

Straffelovstillægget blev vedtaget i Folketinget og Landstinget den 22. – 29. maj. Politikerne vedtog dødsstraf og love med tilbagevirkende kraft. Politikere og tjenestemænd blev interneret af modstandsbevægelsen. Christmas Møller bliver ikke særlig populær hos kollegaerne, da han udtaler:

• Vi er alle under anklage

 

Gunnar Larsen fik et års fængsel

Gunnar Larsen, der udnyttede sin politiske position og tjente en masse penge i samarbejdet med F.L. Schmidt og Nazi – Tyskland fik kun et års fængsel. Men dette stod slet ikke til mål med de andre straffe, der blev givet.

 

Straffelovstillægget – minimumsstraf 4 år

Således besluttede man i begyndelsen at Straffelovstillægget skulle indeholde en minimumsstraf på fire år. En marinevægter, der havde gjort tjeneste i perioden fra november 1943 til april 1944 blev idømt fem års fængsel.

Et tidligere medlem af Frikorps Danmark, der senere blev bogholder i Schalburgkorpset blev idømt fem års fængsel.

En person, blev i Landsretten dømt til en straf på fire år for at have gjort tjeneste i Frikorps Danmark. I princippet havde den danske regering givet tilladelse til det.

 

Tidligere domme blev ikke omstødt

Senere blev dommen for at have deltaget i tysk krigstjeneste takseret til to år. Men læg lige mærke til, at de hårde domme lige efter besættelsen ikke blev omstødt.

Tænk engang 164 danskere blev straffet for at have begået drab i tysk interesse. Af disse blev 72 personer dømt til døden, men i36 tilfælde blev dommen ændret til livsvarig fængsel.

 

Pludselig var der 50.000 – 100.000 modstandsfolk

Først den 6. juni forlader de sidste ordinære tyske besættelsestropper landet. Det vil sige, at der bliver nogle tilbage for at rydde miner ved vestkysten.

Ved befrielsen var der vel 5.000 – 6.000 aktive modstandsfolk, sabotører m.m. Dette antal svulmede i sommerens løb op til mellem 50.000 og 100.000. Foretagsomme skræddere fik travlt i ugerne efter befrielsen med at fabrikere nye armbind. Man viste sig på gaderne, på arbejdspladsen og i offentlige forsamlinger med armbindet på. Så kunne alle se, hvor vigtig en person, man var og havde været.

 

En langsom kommission

Og den 15. juni 1945 nedsættes den Parlamentariske kommission. De skulle undersøge politikernes ansvar under besættelsen. Og det var som bekendt politikerne, der skulle undersøge sig selv. Og man må sige, at det var de gamle politikere, der vandt denne styrkeprøve. I visse tilfælde resulterede dette i voldsomme reaktioner fra modstandsbevægelsen.

Politikkerne sad i et dilemma. De måtte gøre noget hurtigt for at tilfredsstille folkestemningen, samtidig at det var bedst (for dem selv) at bortlede opmærksomheden om de mere tvivlsomme sider af den førte politik. Det gjaldt om hurtigt at finde nogle syndebukke at fodre løverne i cirkus med.

Nu var det sådan, at disse kommissioner var utrolig langsomt arbejdende. Man forsøgte at nedtone de sociale modsætninger og at der havde været samarbejde med modstandsbevægelsen hele tiden, sagde man. Men da kommissionen endelig blev færdig efter alle disse år, interesserede det ikke folk mere.

 

Stor utilfredshed

Den 3. – 4. juli var der store uroligheder og omfattende strejker i København. Man var utilfreds med situationen på arbejdsmarkedet. Man fordrede også ophævelse af rationeringerne.

Den 5. juli blev den første dødsdom afsagt. Det var en 19 årig mand, der angav sin kammerat til tyskerne, som derpå henrettede ham.

 

Holger Danske og BOPA opløst

Den 19. juli blev Holger Danske og BOPA opløst. Alle våbner skulle indsamles. Men det blev du nu ikke. En del af disse endte i Israel, som vi tidligere har beskrevet. I maj 1945 var Danmark proppet med våben. En del af modstandsfolkene var da også urutineret med hensyn til våben. Og det fik desværre også nogle uheldige konsekvenser.

De indsmuglede våbner blev fordelt sådan at de kommunistiske modstandsgrupper fik mindst. De gamle politikere var betænkelige ved at kommunisterne ville starte en revolution.

 

Flygtningepolitikken

Det tyske flygtningeproblem var lavt prioriteret på befrielsesregeringens prioriteringsliste. Man regnede med, at de var hurtig ude af landet efter at tyskerne var forsvundet. Ja modstandsbevægelsen i Tønder var begyndt at sende dem retur.

Nu havde allierede rigelig at se til med at sørge for de interne flygtningeproblemer i Tyskland. Det danske udenrigsministerium rettede flere gange henvendelser til de allierede. Men hver gang blev Danmark afvist. Det har nok virket lidt småligt for de allierede, på den måde Danmark pressede på.

 

Først i oktober 1945 blev flygtningepolitikken organiseret

Først i oktober 1945 indså den danske regering, at man blev nødt til at gøre noget for at løse dette problem. Endelig begyndte man så at organisere det.

 

Protest mod De store Fisk

Den 20. juli blev Vestre Fængsel besat af modstandsbevægelsen. Dette skete i protest mod at De Store Fisk ikke var blevet interneret. Vagtpersonalet var blevet sendt bort. En meget vred Frode Jacobsen beordrede modstandsfolkene væk.

 

Pengeombytning

Den 21. juli kommer der overraskende for mange meddelelse om pengeombytning fra den 23. juli. Der havde været gjort mange forsøg på hvidvaskning af penge. Over tre milliarder kroner var uden for Skattevæsenets rækkevidde. Mange kan ikke gøre redde for, hvordan de har fået fat i pengene.

 

Stikkerdrab anses for krigshandling

Den 27. juli tager debatten om stikkerlikvideringer fat. Det sker efter en kritisk radiotale af Hartvig Frisch. Han sidestillede likvideringer med mord. Men modstandsbevægelsen argumenterede for retten mod nødværge.

Hartvig Frisch mente, at alle stikkerlikvideringer skulle efterforskes af politiet med henblik på retsforfølgelse af gerningsmændene. Men i 1946 kunne Per Federspiel fra Venstre, der var minister for særlige anliggender, meddele, at stikkerdrab blev anset for at være krigshandlinger og dermed ikke skulle afprøves ved domstolene.

 

Ingen straf for at afstraffe Tyskerpiger

Så vidt vides var det kun en, der blev straffet for vold mod tyskerpiger. Efter det nazistiske sammenbrud var det så at sige frit valg på alle hylder med hensyn til hævn og repressalier.

Mange blev klippet skaldet i fuld offentlighed. Det var en folkeforlystelse. I flere tilfælde blev de klædt af til skindet og måtte løbe spidsrod gennem mængden, der kvitterede med hån, skældsord og spyt. En masse fik malet hagekors på ryggen og blev efterladt i byens parker. Nogle blev også forhørt.

Ja de måtte også finde sig i at blive befamlet og blive hængt ud i den lokale presse.

 

Flere protester mod ”Det Forbedrede Retssystem”

Den 28. juli blev Lov om værnemagere vedtaget. Den var der bestemt heller ikke alle, der var tilfredse med. Mange slap helt for at blive stillet til regnskab.

Kritikken ulmede stadig. Således også i Aalborg den 4. august, hvor der er storstrejke. Det er en protest mod Det Forbedrede retssystem. Man internerede de små og lod de store gå.

 

En trist dag – den 29. august 1945

Det var en trist dag, den 29. august 1945. Ved en storstilet højtidelighed førtes kisterne af 106 modstandsfolk, som tyskerne havde likvideret i Ryvangen igennem København i kortege inden de førtes tilbage til Ryvangen. De blev begravet i den nyanlagte Mindelund.

 

Den sidste tyske krigsforbryder forlader Danmark – 1953

Vi skal måske også have med, at i 1953 blev den sidste tyske krigsforbryder i Danmark løsladt. Ikke en eneste var blevet dømt til døden. Deres forbrydelser lå for manges vedkommende mange grader højere end de danskere, der blev dødsdømt. I alt blev 46 danskere henrettet af de danske myndigheder.

 

Billig sluppet for krigsforbryder

De danske myndigheder fandt det nemmere at henrette egne borgere, der var med til at udføre besættelsesmagtens ordrer. Danmark skulle jo også i fremtiden leve med Tyskland.

Den hovedansvarlige for den tyske terror i Danmark, Otto Bonvensiepen blev ved Byretten dømt til døden. Han var bl.a. kendt skyldig i at have givet ordre til at have dræbt 11 danske sabotører.

Da sagen senere kom for Landsretten, blev dommen ændret til fængsel på livstid. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom.

Bonvensiepen blev som alle andre løsladt i 1953. I 1969 blev han anklaget for medvirken til deportation af jøder ved en tysk domstol, men ved hjælp af bl.a. Werner Best slap han for dom med henvisninger til helbredsproblemer.

 

Den sidste dansker løslades 1960

Og så skal vi vel også have med, at i 1960 blev den sidste danske statsborger, der blev dømt under retsopgøret efter besættelsen løsladt. Men i store dele af befolkningen var de stadig dømt. Og vi har da også i tidligere artikler godtgjort, at i besættelse af offentlige stillinger blev de straffede stadig forbigået.

 

Kilde:

• Se Litteratur Besættelsestiden (Under udarbejdelse)
• Jørgen Barfod: Danmark under anden verdenskrig
• Beevor: Berlin – faldet
• Claus Bryld, Anette Warring: Besættelsestiden som kollektiv erindring
• Per Eilstrup, Lars Lindberg: De så det ske under Besættelsen 1 -2
• Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet
• Gads Leksikon om dansk besættelsestid 1940 – 1945
• Paul Hammerich: Fred og nye farer, en danmarkskrønike 1945 – 72
• Erik Kjersgaard: besættelsen 1940 – 1945
• Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880 – 1960
• Jørgen Røjel: Kæft trit og retning
• Andreas Skov, Flemming Søeborg: 5. maj – Da Danmark blev befriet
• Henrik Stevnsborg: Politiet 1938 – 47
• Ditlev Tamm: retsopgøret efter besættelsen 1 – 2
• Anette Warring: Tyskerpiger under besættelse og retsopgør

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 168 artikler fra Besættelsestiden og Anden Verdenskrig herunder:

• Statsminister Buhl og hans ”Stikkertale”
• Deserteret i Svenborg – Likvideret i Gelting Bugt
• Likvideret på Alssund den 5. maj 1945
• Sandheden om Besættelsestiden
• År Nul – en fortælling om 1945
• At handle med ondskaben
• Landsforræderi og landssvigere
• Stikkerdrab
• Tyske Flygtninge
• Tyskerluder og drageyngel
• Werner Best
• Samarbejde med Besættelsesmagten
• I en lovløs tid
• Scavenius – Samarbejdets kunst eller forræder
• Politik under besættelsen
• En justitsminister i unode
• Besættelse på Østerbro 1 – 4
• Sabotører på stikkere på Østerbro
• Besættelse på Nørrebro 1 – 5
• Likvideret på Nørrebro
• Sabotage på Nørrebro
• Den sønderjyske efterretningstjeneste
• Det Tyske Mindretal
• En stikker fra Sønderjylland
• Mindretal i Brændpunkt
• Modstand i Kolding
• Opgøret efter 1945
• Sønderjylland – maj 1945
• Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger
• Det mystiske mord ved grænsen
• Aabenraa – maj 1945
• Mord i Padborg 1 – 4 Og mange flere