Omkring Kongens Nytorv (1)
Vi møder en del mennesker, der satte deres præg på København. Capozzi importerede italienske lækkerier og oprettede en italiensk restaurant. Og så var det kunstneren, der blev konditor. Dr. Metze var en af datidens originaler. D’ Angleterre startede med koncerter med H.C. Lumbye. Og her mødte Fru Heibergs forældre hinanden. Her var mekanisk værksted og Portas Konditori. Varmtvandsbade opstod, og i teatret var der behagelige dufte fra vinkælderen.
Det var Kongetorvet
Fra gammel tid var Kongens Nytorv – hovedtorvet. Det var simpelthen – kongetorvet. For enden af Nyhavn, hvor der var fri udsigt, lå de såkaldte sandkister. Disse var en slags træskurer, med lem i loftet, hvor igennem sandet blev hældt. Det skete fra sandbåde, som lagde til i Nyhavn. Disse sandkister lå også ved Frederikholms Kanal lige ved Stormbroen.
Sandmændene med hest og vogn købte et vognfuld sand og så trak de rundt omkring med vognen i byens gader under det gentagende råb, Sand, sand, her er sand.
Husmødrene stak da hovederne ud af vinduerne, mens de råbte ned:
– Aa Sandmand, kom op med en Skæppe.
Dengang var de fleste gulve hvidskurede. Til skuringen skulle man bruge sand. Man skulle så skure det umalede gulv blændende hvidt.
Gyldenløves Slot
Ved siden af Sandkisten lå det af Gyldenløves slot – Charlottenborg Slot. Indtil 1870erne lå her også en prægtig botanisk have. Den strakte sig fra Nyhavn til Heibergsgade og den forreste del af Herluf Trollesgade og Peter Skramsgade.
Bag ved haven lå Gammelholm med en del af Orlogsværftets værksteder og magasiner. Indgangen til den botaniske have var fra Nyhavn gennem en dør i en mur, der omhegnede haven.
Det var nu ikke den første byhave. Allerede i år 1600 anlagde Christian den Fjerde en have med lægevidenskabelige planter i Krystalgade. Den næste have blev anlagt af Frederik den Femte på begge sider af Amaliegade.
Gjæthuset
Hvor nu Det Kongelige Teater ligger, lå det såkaldte Gjæthus, der i sin tid havde været Kanonstøberi, senere var det den militære højskole.
Gjæthuset gik fra Harsdorff’ s Palæ (det senere udenrigsministerium) til det gamle teater, hvis forreste del var en køn stilfuld bygning med to fremspringende pavilloner, omkring hvilke, der stod stenstøtter, der var forbundet med jernkæder. Da det gamle teater blev revet ned, blev disse stenstøtter transporteret ud til Østerbro og kom til at stå i indhegningen til Rosenvængets Allé 46.
En velduftende vinkælder
I den ældste teaterbygning var der i den bagerste fløj hen imod den daværende kanal indrettet en vinkælder, som var udlejet til Pilloy. Det var en af datidens mest kendte vinkældre. Her var også en almindelig Købmands – og Urtekramhandel i den ældste tid.
I Adresseavisen fra 1760 fremgår det at man, udi Viinkielderen under Comoedihuset kunne man købe følgende sager:
– Frisk tysk Peberrod til 5 Sk. Pt. Pd.
– Røgede Sild 4 Sk.
– Bundtet flamske Sild 6 Sk. Pr. Stk.
– Kaffebønner til 20, 22 og 24 Sk. Pr. Pd.
– The, bl.a. ”en pyk og god The de Bohe til 4 Mk. Pr. Pd.
– Oprigtig Chinesisk Soya
– Italiensk Citronsaft, mel, Bankebyg og Vestindisk Puddersukker.
Det må have været en behagelig duft, der er steget op i teatret fra Urtekræmmer – kalderen. Man forhandlede også bøger og kobberstik. Jo og sandelig om ikke Skipper Eskild Jensen, der er rede til at sejle med sit skib til Bergen, anmoder såvel passagerer som dem, der havde pakker at forsende, behageligst at adressere sig til Peter Salto i Viinkielderen under Comoedihuset, som giver nærmere Anviisning.
Conversations Klub
Til den forreste del af det gamle teater var der i midten af 1850`erne blevet opført en hæslig pakkehus lignende bygning, som rummede scenen, påklædningsværelser m.m.
På hjørnet ved Vingårdsstræde (13), lå en bygning opført af admiral Christian Bjelke. Den kom senere i Grev Holstein Holsteinsborgs besiddelse. Denne solgte ejendommen videre til konferenceråd Carsten Ancker. Han drev stedet som traktørgård og afgav sæde for datidens mange klubber, bl.a. den såkaldte Conversations Klub.
I 1796 solgte Carsten Ancker stedet til traktør Ernst Møller. Han gav gården det meget pompøse navn Hotel du grand Nord.
Traktørgårdens vært var i 1787 Traktør Raue, der i samme år købte det modsatte hjørne af Vingårdsstræde (1). Her var tidligere herberg og blev senere Hotel d’ Angleterre. Vi har tidligere berettet om, at familien Ahlefeldt også har ejet ejendommen.
Varmtvandsanstalt
I 1811 blev ejendommen Vingårdsstræde (13) solgt til den kendte storkøbmand Konferenceråd, Constantin Bruun. Fem år senere lod han her indrette det første varmtvandsanstalt i København.
Omtrent samtidig indrettedes en lignende indretning i Lille Strandstræde (10). Her var der åbent fra kl. 5 om morgen til kl. 10 om aftenen. Her blev også serveret Bouillon, Chokolade og Likører, men kun for dem, der benyttede sig af badene.
Ja så var det Frederiks Hospital, der åbnede for varme, russiske bade. Og det fjerde badeanstalt blev indrettet i Amaliegade 3 af kaptajn og mægler P. Hyllested. Jo da, han fik privilegium på en sådan den 23. november 1827.
Damerne var ikke så ivrige
Åbenbart var damerne ikke så ivrig efter at benytte de varme bade. For hos Hyllested havde damerne kun adgang tre formiddagstimer om ugen. Derimod havde herrerne adgang hver dag.
Muligvis er det disse bade, som Doktor Ryge sigter til, da han i 1829 anbefaler teaterdirektionen til at uddele billetter til dampbade blandt personalet, og han tilføjer i sin skrivelse:
– Jeg kender intet bedre Middel til hurtigere at etablere Hudens Function end de Russiske – nu, Gud være lovet! – ogsaa Danske Dampbade.
Mekanisk Vokskabinet
I 1828 præsenterede to hollændere et mekanisk vokskabinet i Hotel du Nord. Her var bl.a. en spindende kone, der gav komplimenter til publikum. Og her fandtes også et selvspillende fortepiano med trompet – og Janitscharmusik. Det var nu heller ikke billigt at besøge det hollandske vokskabinet, hele 1 Rigsdaler skulle der betales.
I hotellets kælder ud mod Vingårdsstræde fandtes i adskillige år en ret tarvelig, men stærk besøgt dansebule, som gik under navnet, Torvet.
Og ligeledes i det gamle hotel installerede vognmændene Brødrene Nielsen de første flytteomnibusser i byen.
I ejendommen nr. 15, der blev revet ned i 1893, og som senere dannede den ene fløj af Magasin du Nord’s bygning var en statelig og stilfuld ejendom fra det 18. århundrede. I 30 år fra 1817 – 1848 lå her det velkendte firma Hambro & Søn. Senere indrettede bankierfirmaet Smidt & Le Maire sig her.
Portas Konditori
På hjørnet af Torvet og Lille Kongensgade lå Portas Konditori. Der går en historie ca. 100 år tilbage. Stedet skulle dengang være drevet af aquavitskjænker (udskænker af likører og andre destillerede drikkevarer) H. Sultani.
I Københavns Vejviser fra 1798 ses det, at Æbleskiver bages hos Sultani. Senere rykkede den schweiziske konditor, Jacob Mini ind i Sultanis lokaler. Efter ham kom Gaudenze Gianelli og Stephan á Porta og senere endnu deres efterfølgere.
Hviids Vinstue
Oven over Hviids Vinstue står der, at Vinstuen var grundlagt i 1723. Men det er nu ikke korrekt. Der var en uafbrudt stribe af vinhandlere her indtil midten af 1760erne. Da blev ejendommen købt af grovsmed og stadskaptajn, Michael Nitz. Med hjælp fra Frederik den Femte ombyggede han fuldstændig stedet.
Mange soldater var øltappere
Og den person, der i 1723 etablerede sig var Christen Henrichsen var slet ikke vinhandler men Grenader, der tillige drev øltapperi. Soldaterlønninger var ikke store dengang, så en biindtægt som øltapper, var der mange soldater, der havde. Det gjaldt også for Werner Dam, der var fodgarder. Han drev øltapperi i Lavendelstræde, inden han flyttede ud ved Gammel Kongevej. Her drev han en større beværtningshave ved den navnløse forbindelsesvej mellem Kongevejen og Vesterbrogade. Endnu i 1811 kaldtes denne vej efter hans traktørsted for Werner Dams Vej. Og nu i den lidt mærkelige udgave, Værnedamsvej.
Hinrichsens efterfølger hed Jens Giemsøn. Han var ligeledes øltapper. Først i 1740 kom der en rigtig vintapper. Han hed Joseph Phebe, og var privilegeret Vintapper udenfor Lauget.
Lækre kager fra Blikdåsen
Vi springer frem til den 22. juni 1795, hvor den kendte vinhandler Lars Kuhr flytter ind med sin tredje hustru, syv børn, svend, dreng og øvrige personale. Han havde boet Holmens Kanal nummer 8, men den brændte i 1795. Kun fem år boede Lars Kuhr i ejendommen. I året 1800 blev ejendommen købt af vinhandler Abraham Preuss.
Hviids Vinstue må betegnes som den tredje ældste i København. Den ældste lå på hjørnet af Løvstræde og Købmagergade. Det var den gamle Capo de bonne Esperance. Men mon ikke Hviids Vinstue i dag må betegnes som den ældste vinstue af dem, der er tilbage? Man fornemmer fortiden, når man befinder sig i lokalerne.
Og her på Hviids Vinstue kom en rynket gammel moerlil iført et gråt slidt sjal. Hun havde en stor mystisk udseende blikspand med sig. Hun sjoskede straks hen til den nærmeste gæst, der sad og læste Folkets Avis og drak et glas Arrakpunsch. Hun præsenterede nu blikspandens herligheder for gæsten. Her åbenbarede sig de dejligste Butterdejskager ”Røde Grise” og andre kager alle sammen indkøbt hos Kukkenbageren i Møntergade.
Hvad drak man dengang?
Fortidens drikke på Vinstuerne var foruden vin enten rom – eller Arrakpunch. Og denne kunne enten nydes kold som varm.
Når man i sin tid bestilte en lille Rompunch lød ordren på En halv Historie. Udtrykket kommer fra, at når en gæst betvivlede rommens ægthed (Scholtens Gammelrom), så måtte vinhandleren eller konditoren fortælle en lang historie om, hvordan han havde fået fat i rommen.
Rompunchen blev afløst af cognac – toddyen, som regel Caminade Cognac. Denne blev igen afløst af den fra Sverige stammende cognac og sodavand.
I midten af 1880erne blev Whisky med Soda det store hit. Og det første sted man kunne nyde denne drik var i Wiener – Kaféen i Hotel Kongen af Danmark. En hollandsk gæst havde foreslået denne drik.
Inden den tid havde man ganske vist kendt Lorne – Whisky, men kun som varm toddy med en citronskive i. Man regnede med at folk, der drak dette havde stor tilbøjelighed for stærke drikke.
Fru Heibergs forældre mødte hinanden
Hjørnet af Kongens Nytorv nr. 23 og Østergade nr. 1 var ligeledes en gammel vinhandler – og konditorejendom. Det var her, at Christian Heinrich Pätges var kyper, da han første gang så sin hustru, Henriette Hartwig. Jo deres første møde foregik på hjørnet af Kongens Nytorv og Østergade. Det kan man læse i datterens erindringer. Og datteren, ja det var den berømte skuespillerinde, Johanne Louise Heiberg. Hende har vi artikler med her på siden både under Nørrebro og Østerbro.
Koncerter med H.C. Lumbye
Hotel d’ Angleterre har ligget der siden 1795. Traktør Gotfred Raue flyttede hertil i 1792. Det lå ellers i Vingårdsstræde.
Da Joseph Knirsch var ejer startede han at arrangere koncerter med selveste H:C. Lumbye. Og den første koncert var den 4. februar 1840. Se her, hvad der stod i Adresseavisen den 1. februar 1840:
Concert a la Strausz
Med kongelig allernaadigst Tilladelse vil et Musikselskab, bestaaende af 20 Personer (her fra Staden), Tirsdag den 4de Februar, give en Concert i Hotel d’ Angleterre. Indholdet bliver nærmere bekjendtgjort.
H.C. Lumbye
Billetterne kostede 3 mark, og dem kunne man købe hos Lose & Olsens Musikhandel i Gothersgade.
Butikker i hotellet
Et lignende avertissement havde allerede stået i samme avis den 2. december 1839, men dagen efter døde Landsfaderen, Kong Frederik den Sjette. Og den deraf følgende landesorg gjorde, at Lumbyes koncert blev udsat til februar.
Under Knirsch blev der også indrettet butikker i Hotel d’ Angleterre. Dets første lejer var tobakspindermester A.M. Hirschsprung, der rykkede ind i butikken på hjørnet af Østergade i 1827. Han havde i forvejen grundlagt sin virksomhed i Nyhavn. I 44 år blev han i hotellet, og i 1871 flyttede han ind på selve Østergade.
Ved siden af hotellet, hen imod Ny Adelgade var indkørselsporten, fra hvilken man kom til den store have, der strakte sig hen til baghusene af den berygtede smalle Peder Madsens Gang.
Hovedvagten
Foran hotelporten skød hovedvagten sig frem som et tegn på, at København var en fæstning og en garnisonsby. I den anledning var den forsynet med tre store kanoner, som folket havde givet navn efter de tre gammeltestamentlige patriarker, Abraham, Isak og Jakob.
Hovedvagten var blevet opført 1680, men var blevet ombygget i 1724 og 1830. Mens den sidste ombygning stod på, var der indrettet en hovedvagt i et større træhus på selve Kongens Nytorv. Det var ikke lige noget, der pyntede.
Ved ombygningen fik hovedvagten en ekstra etage, således at stueetagen var forbeholdt det daglige vagthold. Første etage var forhørssal og officersarrester, mens anden etage var soldaterarrester. Samtidig blev Hovedvagtens Ur gjort transparent, så den kunne oplyses om natten.
Københavnerne savnede Vagtparaden
Bygningen fik lov til at stå til 1874, da den blev revet ned. En ny vagt blev opført i Kastellet. For mange københavnere var det sorgens dag. De havde været vant til vagtparaden, som altid på slaget 12 kom marcherende med fuld musik gennem Gothersgade og drejede ind på Torvet. På dette tidspunkt var der altid et sandt menneskevrimmel. Vagtparaden var en del af dagligdagen. For provinsboer var vagtparaden absolut noget, der skulle og måtte ses.
Dr. Metze – en af datidens originaler
Ved den senere store Privatbankens bygning var der opført to hjørnehuse. Og i det hus, der lå ved Ny Adelgade boede ca. i 1870erne en af datidens originaler, Dr. Metze. Han mindede om en tysk professor med et langt hvidt hår, der brussede ud til siderne med den høje cylinderhat, guldbriller. Han holdt altid stokken i begge hænder på ryggen. Han gik altid og hold formaningstaler til sin lille trofaste grævlingehund.
Kunstneren, der blev konditor
I ejendommen ved siden af boede på et tidspunkt en vis Agostino Taddey, der både var billedhugger og konditor. Han var født i Italien, men havde slået sig ned i Hamborg. Da Christiansborg Slot skulle genopføres efter branden i 1794, blev han indkaldt af slottes arkitekt, C.F. Hansen for at medvirke ved genopførelsen. Men nu viste det sig, at der ikke var særlig meget at lave for ham. Og leve skulle han jo. Han var jo kunstner og ville ikke selv lægge navn til konditoriet og fik derfor en anden til dette. Men han må være kommet på andre tanker. I Københavns Vejviser figurerede han som:
– A. Taddey, Billedhugger og Conditor, Kongens Nytorv 353.
Starten på Josty
I maj 1813 fik denne Taddey af overhofmarskal Hauch tilladelse til at opslå et telt i Frederiksberg have for derfra at servere forskellige forfriskninger. Dette telt eller bod blev den første begyndelse til Anton Jostys Konditori samme sted. Men Josty overtog det først i 1825 efter at Taddeys enke, der havde fortsat mandens konditory, var død.
Taddeys Konditori inde i byen var dog efter hans død flyttet fra Kongens Nytorv til Skindergade 45 på hjørnet af Skovbogade. Anton Josty var rykket ind på Kongens Nytorv.
Italieneren med lækkerierne
I samme ejendom eller muligvis naboejendommen boede omkring 1840 en af datidens indvandrende italienere, Dominico Capozzi, der boede var Hofviktualiehandler, restauratør og bankier. I den første egenskab var han særlig importør af finere delikatesser som Strasbourger Gaaseleverpostej samt trøfler såvel på flaske som i blikdunke. Disse lækre sager averterede han hyppigt med i adresseavisen.
Senere møder vi ham som restauratør på Kongens Nytorv nr. 10. Hans restaurant præsenterede det italienske køkken.
Vi vender senere tilbage til Kongens Nytorv med artiklen: Kongens Nytorv – endnu mere
Kilde:
Carl C. Christensen: Fra Voldenes København – Kongens Nytorv Kvarteret (Hagerup 1924)

Hvis du vil vide mere om Det Gamle København – Så læs følgende:
– Torvehandlens glade dage
– Igen på Strøget (4)
– Strøget – endnu mere
– Dengang på Strøget
– Strøgets historie
– Adspredelse i det Gamle København
– Det gamle København – og trafikken
– Den tidlige handelsstand
– Gamle Lav( Laug) og Gilder i København
– København – for længe siden
– Fra Ildebrand til Kæmner
– Nyhavns Historie
– Mord i Nyhavn
– Flere gamle værtshuse i København
– Gamle værtshuse i København
– Hvad så Absalon?
– København 1840 – 1880
– København omkring år 1800
– København i 1400 – tallet
– Forlystelser i København
– København – dengang
– Københavns historie starter forfra (under Nørrebro)
– Københavner – Historier 1891 – 1902 (under Nørrebro)
– Københavner Historier 1884 – 1890 (under Nørrebro)
– København i 1700 – tallet (under Nørrebro) og meget mere
Hvis du vil vide mere om Det gamle Frederiksberg – så læs følgende:
– Det Gamle Frederiksberg
– Frederiksberg – dengang
– Gader og Veje på Frederiksberg
– Flere Gader og Veje på Frederiksberg
– Frederiksberg Slot
– Solbjerg, Nyby og Ny Amager
– Det var på Frederiksberg og meget mere
Hvis du vil vide mere om Det gamle Vesterbro – så læs følgende:
– Vejen går min tro over Vesterbro
– Vesterbro i gamle dage
– Vesterbro – den fjerde tur
– Vesterbro – en historisk vandretur
– Et sted på Vesterbro
– På Vesterbro og meget mere