Da Dannevirke blev stormet, måtte pastor Lützhof i Bylderup foretage barnedåb om aftenen. Nu var det slut med danske bøger. Man skulle vise de nye magthavere loyalitet. Pastoren blev kaldt til forhør, og måtte underskrive en erklæring, om at vise respekt for preusserne. Det ville pastoren ikke. Efter 13 1/2 år i Bylderup måtte han se sig fyret, og erstattet af en lærersøn fra Slesvig. De Slesvigske Krige medførte mange skæbner. Her er en af dem.
Mange spændende historier
Var som departementschef i det slesvigske ministerium leder af Sønderjyllands kirke – og skolesager imellem krigene. Hans omfangsrige dagbøger indeholdt mange spændende historier. Nogle af disse er gengivet i Sønderjyske Årboger i 1936 og 1950. Her fortæller vi historien om pastor Lützhöfts fordrivelse fra Bylderup Sogn i en stærk revideret udgave. For vores ikke sønderjyske læsere skal vi dog lige fortælle, at Bylderup ligger mellem Tønder og Tinglev, dog væsentlig tættere på Tinglev.
Alt gjort klar til indkvartering
Det var den 6. februar 1864. Man kunne høre tydelig kanonskud fra Oversø. Pastoren have haft besøg af naboen, der havde fortalt, at Dannevirke var blevet angrebet. Tyskerne var trængt ind i landet efter de flygtende danskere. Meldingen vakte bestyrtelse. Man gjorde straks forberedelser til at modtage de flygtende landsmænd. man fandt mad og drikke frem. Der blev stillet lys i vinduerne, og alt blev gjort klar til at modtage de flygtende soldater. I Bylderup ryddede bønderne deres lader for at være forberedt på indkvartering.
Barnedåb om aftenen
Pastoren kunne dog ikke rigtig foretage sig noget. Han modtog bekymrede landsbyboere. hans eneste karl var beordret på krigskørsel, og havde været væk i tre dage. En bonde var dukket op, og bad pastoren om at døbe sit barn. Dåben var fastsat til dagen efter, men bonden var bange for, at pastoren ville blive afsat og bortført af tyskerne.
Mange rygter
I løbet af aftenen kom der flere og flere rygter. Frederiksstad og Slesvig skal være blevet overrumplet. De urutinerede danske soldater skulle være flygtet. Og det hele skulle være blevet afbrændt. Klokken 10 dukkede pastorens karl op. Han var ikke klar over, at situationen var så katastrofal.
Tønder i oprør
Dagen efter var det Fastelavns – søndag med kraftig snevejr. Rygterne om danskernes store tab tiltog. Ud på aftenen fik pastoren af en flygtende kvinde fra Tønder at vide, at danskerne selv havde trukket sig tilbage uden nogen større tab af mandskab. Der var kommet en afdeling dansk artilleri gennem Tønder. Hun fortalte, at Tønder var fuldstændig i oprør. Amtmand, provst og en del danske embedsmænd var allerede flygtet.
Østrigske tropper i Bylderup
Der gik nu otte dage. Ingen post blev modtaget og der var ikke nye efterretninger. Men man turde ikke at forlade sit hjem. For man kunne pludselig blive udsat for indkvartering. Om søndagen samledes folk i kirken. Der var blevet anmeldt indkvartering af østrigsk militær i sognet.
Pastoren havde forventet, at præstegården havde været fuld af mennesker ved hans tilbagekomst. Men da der går en å mellem Bylderup og Præstegården i Lendemark havde fjenden ikke lyst til at gå i kvarter her.
Dagen efter begav disse temmelig forkommende tropper sig videre mod Tønder. her blev de modtaget med jubel af tøndringerne, som i frihedstiden havde proklameret hertugen al mulig Skandale.
Magthaverne forlangte lydighed
Efter at østrigerne havde besat Tønder vendte amtmand og provst tilbage, men deres Magt og Øvrighed var brudt.
Kort tid efter modtog pastoren og nabopræsterne en skrivelse, hvor man lovede de nye magthavere lydighed. Pastor Lützhöft underskrev dokumentet men modificerede det dog lidt.
Måtte ikke bede for kongen
Præstegårdene rundt omkring i Sønderjylland var blevet angrebet og mange præster og lærere med familie var blevet drevet ud. Men i Bylderup var sognebørnene nogenlunde rolige.
Præsterne havde fået forbud mod at bede for kongen fra prædikestolen. Da pastoren fra kirken kunne høre kanonerne fra Dybbøl, prædikede han mod uretfærdighed og forræderi. Dette bevirkede, at mange tysksindede ikke kom i kirken mere.
Slut med danske bøger
Nabopræsten fra Burkal var afsat og rejst til København. Pastoren fra Bylderup kom meget sammen med de ivrigste danske patrioter i sognet, men han besøgte ikke Flensborg og Tønder.
Sidst i maj sendte Visitatoriet et to arks cirkulære til alle præster og lærere. Det indeholdt først en skrivelse, hvori det gives forbud mod brug af af alle brugelige Skolebøger uden det ny Testamente og Regnebogen samt mod alle patriotiske bøger i Skolebibliotekerne. Sognebibliotekerne blev befalet lukket, og alle forbudte bøger skulle sendes til Visitatoriet.
Pastor Lützhöfts sendte skolebøgerne til nogle danske skoleforstandere og alle patriotiske bøger blev sendt til en bogbinder i Aabenraa.
En fordrukken tysk forpagter
Flere var begyndt at fortælle pastoren, at en fordrukken tysk forpagter, som havde et nært forhold til den ny amtmand de Fontenay på kroerne havde opfordret alle tysksindede i Bylderup Sogn at give klage mod Lützhöfts og mod degnen.
Men den mest ansete tysker i sognet, godsbesidder Sönnichsen på Hajstrupgaard flere gange havde afslået dette.
Til forhør
Men den 6. juni måtte pastoren stå skoleret for Visitatoriet. Som det stod i skrivelsen, behuts einer amtlichen Besprechung.
Pastoren satte sig i forbindelse med Pastor Mørck i Hostrup, som et par dage i forvejen havde haft et lignende møde.
Den 6. juni sad de så allesammen parat. Hr. de Fontenay, den bernburgske hofpræst C.A. Valentiner, som den danske konges søster, Hertuginden af Bernburg havde sendt ind i landet. De ville have holdt forhøret på tysk, men det frabedte pastor Lützhöfts sig. Hr. Valentiner startede på forhøret. han kunne åbenbart bedst dansk. Da pastoren blev spurgt om navn og fødested, bad de også om hvilke universiteter pastoren, havde studeret. Pastoren svarede København, Berlin, Leipzig og Halle. Amtmanden undrede sig derefter, hvorfor pastoren så ikke ville tale tysk. Og denne svarede, at han nu i de sidste 14 år havde siddet som præst i det aldeles danske Nordslesvig, og han på grund af mangel på øvelse glemt sit tyske.
Gamle klager
Den såkaldte provst Valentiner oplæste nu en lang række tyske klager. men midt under det hele måtte amtmanden dog stoppe ham. Han havde fortsat med klagerne over degnen.
Der var blevet klaget over pastorens politiske fanatisme og hans samarbejde med degnen. Pastoren skulle ligeledes have truet med, at danskerne snart kommer tilbage igen.
Der blev klaget over en 8 år gammel gravtale. Og pastoren skulle 9 år tilbage være kommet for sent til et bryllup.
Pastoren skulle ligeledes have plejet omgang med danske præster men ikke tyske nabopræster.
Amtmanden havde forklaret, at det var to agtede mænd fra sognet, der havde indgivet klagen.
Hertugdømmernes rettigheder forsvundet
Pastoren forlangte at få vide, hvem er klagerne var. Men det ville amtmanden dog ikke give. Lützhöfts indrømmede, at have haft omgang med de omtalte personer, men afviste politisk fanatisme. Og ting, der lå 8 – 9 år tilbage burde ikke have indflydelse på hans embedsførelse, mente pastoren.
Men så kom bomben, spørgsmålet om pastoren i sit hjerte harmonerede med den nuværende regerings intensioner.
Amtmanden og hofpræsten mente, at danskerne havde frarøvet hertugdømmerne deres rettigheder og at Slesvig og Holsten var forenet.
Amtmanden følte sig fornærmet, da pastoren udtalte, at han følte sig som en kriminel person. I et sogn med 1.000 personer, mente pastoren at det ikke var noget at komme efter med kun to klager.
Meget deltagelse hos sognebørnene
Da pastoren vendte hjem til Bylderup efter to timers forhør, mødte han meget deltagelse. Sognebørnene tog kontakt til en advokat i Tønder med henblik på at beholde deres præst.
Af de 135 stemmeberettigede skrev de 120 under på et andragende.
To personer fra sognet drog til Flensborg med alle underskrifter for at forsvare deres præst.
I mellemtiden havde preusserne besat Als. Folk var forargede og talte om Overcommandoens forræderi. Tyskene betragtede dette som en heltedåd. Det danske herredømme så ud som om at være knækket for altid.
Pastorens brev
I Bylderup fulgte en rolig tid. Måske havde andraget fra sognebørnene været en succes. Men den 14. juli så det ud som om freden var forbi for pastor Lützhöfts. Man bad pastoren om, at underskrive en erklæring om, at han undergav sig Preussen og ikke mere kunne understøtte den danske regering.
Men pastoren ville ikke bare acceptere dette, så han sendte en skrivelse til Visitatoriet:
I Anledning af det høje Visitatoriums ærede Skrivelse af 12te Juli, som kom mig ihænde den 14de, tillader jeg mig at bede om en Oplysning. I den Erklæring, som der er tilstillet mig med Opfordring om Underskrift – en Opfordring, som ikke kan andet end forundre mig, da den ikkeer tilatillet mine Nabopræster, skjøndt de have aflagd den samme Hoagialed som jeg og forhaabentlig ere af samme Mening som jeg, at man efter Skriften, “skal holde Herren de Eder, man sværger” – har det høje Visitaatorium brugt Udtrykket “die dänische Regierung”, og det er meget væsenligt med Hensyn til min Underskrift, om det Høje Visitatorium ved det brugte Udtryk forstaaer den nu i Danmark nu regjerende Konge, eller den af ham for Danmark indsatte Regjering, saaledes som der jo i constitutionelle Stater gjøres Forskjel mellem Kongen og hans Regjering, tillader jeg mig herved ærbødigst at udbede mig saa authentisk Forklaring, som saa vigtig en Sag fordrer, paa det jeg ikke skal gjøre Noget overilet i dette Stykke. Ærb. H.L.
Degnen skulle skaffe Delfs logi
Pastoren havde bekendtgjort, at han havde fået skrivelsen. Sognebørnene opfordrede ham til at underskrive, så de kunne beholde ham. Også tyske præster i nabosognene syntes ikke, om denne fremgangsmåde.
Det gik lang tid, inden pastoren fik svar på sit brev. Men den 15. august modtog degnen et brev fra en forhåndværende kappelan Delfs fra Sjælland, som nu opholdt sig i Slesvig By. Han bad degnen om at skaffe ham et logi, i Bylderup Sogn.
Den 18. august modtog Lützhöfts så sin afsked.
Havde Delfs en skrue løs
Delfs var en ung mand på 29 år. Han var skolelærersøn fra Slesvig By. Han havde studeret både i Kiel og København. Han havde taget eksamen i Flensborg.
Han indfandt sig i Præstegården for at få oplysninger om kirkeskikkene i Nordslesvig, samtidig med at han røbede stor uvidenhed om dem. I begyndelsen var han forlegen og beskeden. Men det tabte sig snart, da han gjorde fordring på at prædike den førstkommende søndag. Men han forlangte dog ikke at bo i Præstegården. Han lejede sig ind hos en bonde i Bylderup.
Den 21. august holdt han sin første prædiken. Menigheden var i forsamlet i stort tal, da de havde forventet en afskedsprædiken af pastor Lützhöft.
Mange besluttede ikke, at høre den ny præst mere, da han mere stemte Folk til Munterhed end til Andagt. Uden for kirken var hans opførsel så stødende, at man almindeligvis anså ham for at have en Skrue løs.
Det viste sig at den nye menighed delte dette med den gamle menighed på Sjælland.
I barselssengen
Da pastor Lütshöfts hustru dagen efter afskeden kom i Barselsseng, kunne man ikke bare sådan fordrive ham.
Han sad uforstyrret i huset til den 3. oktober. Det var i det tidsrum, at der var gang i fredsforhandlingerne i Wien.
De dansksindede vedblev med at holde danske aviser, så længe det var tilladt.
Farvel til 13 1/2 år i Bylderup
I 13 1/2 år havde pastor Lützhöft tilbragt i Bylderup. Nogle af sognebørnene ledsagede ham til Flensborg. Også hans ejendele blev af sognebørnene bragt til skibet i Flensborg. På Nørreport i byen vajede oprørsfanen, og selv dampskibet var fyldt med kåde preussiske militærfolk.
Håbet havde endnu ikke forladt sognebørnene i Bylderup.
De fortalte ham, at de nok skulle hente ham igen, og at dette ville blive glædens dag.
Kilde: Se
Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
Litteratur Tønder
Sønderjyske Årbøger (diverse årgange)
Hvis du vil vide mere om: De Slesvigske Krige
Under Sønderjylland:
Begik kongen højforræderi?
Istedløven brøler stadig
Ned med de dansksindede
Rendsborg 1848
Slaget på Als
Sønderjyder i København
Sønderjylland til Ejderen?
Vejen hjem – Sønderjyske skæbner 1864 – 1920
Under Aabenraa:
Aabenraa 1864
Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
Aabenraa 1848 – 1851
Under Padborg/Kruså/Bov:
Kampen ved Bov – og de slesvigske krige
Sejren ved Bov
Under Højer:
Apotekeren fra Højer
Heltene i Vadehavet
Under Tønder:
Tønder – egnen 1814 – 1848 (1)
Tønder – egnen 1848 – 1858 (2)
Dagbog fra Møgeltønder
Kongeligt besøg i Tønder
Minder fra Tønder 1864 – 1920
Soldat i Tønder 1851
Tønder – mellem dansk og tysk
Ulrich (k) en Fysikus fra Tønder
Vajsenhuset i Tønder