Tre kvinder som måske er glemt, lavede et kæmpe socialt arbejde på Nørrebro – dengang. Takket være Isenkræmmer Anker Heegaard oprettede de Martha Hjemmet. Vi besøger Martha Hjemmet dengang i slutningen af 1890erne. En af de Hellige fra Martha Hjemmet var på besøg hos et Lig i Rabarberlandet. De fik begge et chok. Læs hvorfor.

Omsorg

Langt ude på Nørrebro i det fattigste kvarter i byen, i det såkaldte Rabarberland lå og ligger Martha Hjemmet. Dengang blev det dog stavet i et ord, Marthahjemmet. Og navnet var ganske passende. Martha var jo den kvinde, der ifølge bibelens ord bekymrede sig om de Menneskers timelige Velfærd. Vi er langt tilbage i tiden. Vi besøger stedet, som det så ud og fungerede dengang. Her blev det tid til omsorg for de trængende og de ensomme, for dem der lider sjæleligt og legemligt.

 

Haandgjerningsskole for Pigebørn

I 1879 oprettedes en Haandgjerningsskole for Pigebørn. Senere kom der en Sygebespisning for Nørrebro, hvortil der efter lægens anvisning uddeltes mad
til syge og rekonvalescenter, ligesom der også findes udlån af sengeklæder sted. Det var tre aktive kvinder, der fra en lille lejlighed i Jægergade, der gjorde en masse for de
udsatte på Nørrebro. Disse kvinder, der måske er glemt for eftertiden, var kommandørinde Anette Jensen, lærerinde Anne Sørensen og frøken Marie Køpke.

 

Lokaler i Karmel

Sidstnævnte blev senere aktiv i kvindebevægelsen. Men hun var også aktiv i Vedbækgade på Karmel, som var tilknyttet til Skt. Stefans Kirken. I den høje kælderetage
havde generalinde Harbou lejet bespisningslokaler til trængte mødres og børns bespisning. På førstesalen havde Marie Køpke lejet 8 rummelige værelser til Sankt Stefans Haandgjerningsforening. Som ordinært medlem af denne forening betalte man årligt 5 kroner, så fik man til gengæld mindst hvert andet år tøj til en værdi af 8 kroner. Det
var så de mest trængende, der fik først.

Foreningen havde også et udsalg, og her kunne man for billige penge købe eksempelvis julegaver. Efterhånden var 100 kvinder med i foreningen.

 

Kvinder medvirke til kvindens underhold

Denne forening var opstået i 1876. I 1878 udsendte foreningen denne kloge opfordring:

• Naar i de fattige Klasser, Familiefaderen ikke tjener saa Meget, at Husmoderen reelt kan ofre sin Tid til Husgjerningen og til Børnenes Rygt, nødsages ogsaa hun til at arbejde for Brødet. Bliver i saa Fald hendes Arbejde at søge uden for Huset, maae de mange Børn under Moderens Fraværelse enten overlades til sig selv, eller betroes til Andre, hyppigt mod at der betales for Tilsynet. Begge disse Udveie kunne medføre Ulemper og Farer for de smaa, og ved Husmoders Fraværelse i længere Tid af Dagen mister Hjemmet sin Hygge og derved sin Tiltrækning for Manden og for de større Børn. Det vilde derfor være en stor Velsignelse for de fattige Klasser, dersom de Koner, som maae medvirke til Familiens Underhold kunde udføre deres Arbejde heelt i Hjemmet.

Det var med samme motto, man senere fortsatte på Marthahjemmet. I 1882 opstod Foreningen Martha – foreningen. Man søgte efter egnede lokaler. Det lykkedes ude i Brohusgade ved Nordvestvej.

Anker Heegaard forærer to grunde

Det vil sige, at det var etatsråd, fabriksejer og isenkræmmer Anker Hedegaard, der forærede damerne grunden i Brohusgade . Indvielsen fandt sted den 24. marts 1886. Byggeriet
kostede 50.000 kr. Og de frivillige bidrag androg 40.000 kr. Anker Heegaard var en meget aktiv mand, og havde oprettet et stort fabriksanlæg på Blågårds Plads. Han havde lavet mange urationelle sociale tiltag for sine ansatte.

Anna Sørensen var egentlig lærerinde på Kappelvejens Skole. Hun underviste også på Søndagsskole, Kirkelig Forening og Indre Mission. Sammen med de andre nævnte kvinder foretog hun
en storstilet filantropisk indsats for kvinder og børn på Nørrebro.

Den meget aktive Marie Køpke havde også oprettet en vuggestue i Griffenfeldtsgade i 1882. Den flyttede hun også over i Brohusgade. Men snart blev pladsen for trang. Anker Heegaard forærede nu også nabogrunden i Brohusgade 9 til de velgørende formål. Disse lokaler blev taget i brug den 16. november 1894.

 

De Samvirkende Menighedspleje

Flere ting blev i løbet af årene bygget oven på de initiativer, der allerede var iværksat. Således blev der oprettet en polioklinik, arbejdsstuer for drenge og piger, og i 1905 optagelseshjem for børn. I 1908 stille hjemmet lokaler til rådighed for De Samvirkende Menighedsplejers nyoprettede børneplejestationer, hvor diegivende mødre kunne lære barnepleje og få udleveret gratis mælk.

Diakonissestiftelsen

I 1915 indgik Marthahjemmet en overenskomst med Diakonissestiftelsens forstander som formand. Men tilbage til starten.

Aktive kvinder

I stueetagen var der magasin og udleveringsrum for håndgerningsforeningen samt spisesal for Bespisningsanstalten. I spisesalen blev der også afholdt Konemøder, hvor kvarterets koner samledes og lappede familiens tøj, mens foreningens damer viste dem til rette og læste højt for dem. På  førstesalen var der lokaler for vuggestuen. Ved siden af spisesalen lå pigernes arbejdsstue, hvor i alt 90 piger blev beskæftiget med håndarbejde. I hjemmet blev der som allerede skrevet desuden indrettet polioklinik. Her blev der tilbudt gratis lægebehandling til børn. Anna Sørensen var formand for Marthaforeningen. Marie Køpke ledede vuggestuen og håndgerningsforeningen.  Anette Jessen var leder af Bespisningsanstalten.

 

Et besøg- dengang

Vi går nu tilbage i tiden og foretager et besøg på hjemmet i 1890erne. Marthahjemmet er en stor alvorlig udseende bygning uden så mange dikkedarer. Men bygningen er praktisk indrettet med rigelig plads til alle. Fra den rummelige for-sal i stueetagen kommer man til højre ind i et par store lyse skolestuer, hvor pigebørn i forskellige aldre undervises i håndarbejde og husflid. Der er kursus i orden og økonomi. Her får børnene et godt grundlag for deres videre liv Her lærer man at udnytte selv den mindste ting, intet går til spilde.

 

Penge til konfirmationen

Samtidig med, at børnene lærer at arbejde fornuftig og praktisk, lærer de også arbejdet at kende som erhverv. Et hvert ordentligt udført arbejde bliver nemlig betalt. Og pengene hensættes til konfirmationsudstyr. Og de unge mennesker bliver mere energiske i deres arbejde, når de ved, at der kommer noget ud af det.

 

Venlig fremført kritik

I det hele taget er det arbejdet og arbejdets udførelse, der præger livet i Marthahjemmet. Om formiddagen kan man se på, når der fra håndgerningsudsalget deles arbejde ud til de kvinder, der har lyst og vilje til at arbejde ud over det, deres eget hjems gerning fordrer af dem. På sådanne dage hersker der den livligste virksomhed blandt damerne. Her måles og vejes, linnedet tilklippes og forandres, når udførelsen er mangelfuld.

Her var det måske ikke kun Håndgerningsudsalget men også den før omtalte Haandgjerningsforening, der var aktiv. Ved venlig fremført kritik oplæres de arbejdende kvinder lidt efter lidt
til at udføre deres arbejde smukt og propert. De uldtrøjer, som Sidse fabrikerer lider rigtignok af kronisk sorthed, men det bliver det set på med overbærenhedHerre Gud, Trøjerne kan jo vaskes, og hun er så flittig.

Hendes virksomme hænder slipper ikke strikkepindene et øjeblik. Hun strikker, medens garnet vejes. Og så tjener hun penge ved det. Og hun mangler dem i den grad. De unge mødre tager ofte de mindste børn med sig, når de skal hente arbejde. Børn er for små til at være hjemme uden tilsyn. Så tager moderen den mindste på armen, mens den større trasker efter holdende
hende i kjolen. På  de travleste dage kan hun få sine små anbragt i Marthahjemmets Vuggestue.

 

Vuggestuen – perlen i hjemmet

Vuggestuen er perlen i hjemmet. Man kan ikke tænke sig noget hyggeligere og mere frisk end de store lyse rum, hvori de små er anbragte. Alle de nydelige vugger, der står på række langs væggene i den ene stue. Det er sjovt at observere sådan en række børn, når de vågner efter en middagssøvn. En er inderlig misfornøjet med tilværelsen, skriger og sparker til dynen, en anden ligger stille og sutter på tommelfingeren, mens hun spejder efter Plejemoder med store alvorlige øjne. Det er resignation i det lille ansigt. Men det er også en del småfyre, der er glade og pludrer i et sprog, som ingen kan forstå.

Ved spisetid placeres de i en lille kreds rundt om pleje-moder og som en flok fugleunger strækker de hovederne ud mod skeen, der fra vælling-skålen langes ud til dem. Forældre der må ud og arbejde for hjemmets eksistens, kan trygt overlade deres børn til sådant et hjem, og til en sådan plejemor, som findes her.

 

Blege og medtagende skikkelser

Det er ærgerligt, at Marthahjemmet ikke har midler til at huse og pleje  endnu langt flere småbørn, end det kan for tiden. Ved middagstid strømmer en skare blege og medtagende skikkelser ind ad Marthahjemmets port. Stilfærdigt lister de sig op ad trappen ind i stueetagens store spisesal. Det er Nørrebros fattigste, som nyder godt af Marthahjemmets bespisning. Et ejendommeligt middagsselskab samles omkring bordene. Her er unge og gamle, mænd og kvinder, der alle er præget af nødens og lidelsens stempel. Nogle af dem ser ud som Dødens Knokkelhånd ikke vil slippe taget i dem.
Men hos de fleste af dem spores ligesom ny livskraft. Sådan et godtkraftigt måltid mad, som de syge her får, virker da også oplivende. Gangen er mindre tung og slæbende. Øjnene er blevet klarere og ansigterne måske lidt kraftigere, når disse gæster går bort igen efter måltidet.

 

Konemøder

Bespisningen besørges i løbet af en times tid. Så ryddes der op, og udluftes. Stolene sættes under bordene. Så lægges der bøger frem, og det hele antager en lidt festligere karakter. Det er også en slags selskabelig sammenkomst, der nu bliver forberedt. Det er de såkaldte konemøder. Ved en sådan sammenkomst bliver det læst højt og sunget til orgel – akkompagnement, drukket kaffe og passiaret.

Konerne møder med deres arbejdskurve fyldt med stoppe – og lappetøj. Her får de leveret  lappe – og stoppegarn. Oven i købet får de undervisning i, hvordan de skal gøre tøjet i stand på den pæneste og mest praktiske måde. Over hele denne sammenkomst hviler der et præg af hygge og velvære. Det kulminerer i det øjeblik, da kaffen i store dampende Spølkummer bringes ind fra køkkenet.

Når kaffen er drukket, sætter Fruen sig hen til det lille stueorgel og begynder at præludere. Dæmpet og stille glider tonerne ud i rummet, ledende, søgende og samlende. Så hæver der sig et kor af stemmer, blandet og uharmonisk lyder det, men underlig  alligevel. Efter en fornøjelig og opbyggelig højtlæsning sluttes sammenkomsten.

 

Fabrikspigerne

Efter samme princip som Konemøderne er Fabrikspigernes møder. At samle disse unge piger en eller to gange om ugen under Marthaforeningens gæstfri tag, er sikkert en god ide. De har jo
ofte kun valget mellem at tilbringe aftenen på et koldt, uhyggeligt kammer eller flakke rundt på de oplyste gader, hvor de er ensomme i den brogede menneske vrimmel.

 

Sløjdskole

Den, der besøger Marthahjemmet må ikke glemme at se en Sløjdskole for drenge nede i kælderen. Det er virkelig et flot arbejde sådan nogle 8 – årige kan præstere i retning af børster, koste,
forskellige træarbejder og så videre. Samtidig med sløjd må drengene også lære strømpestopning efter alle kunstens regler.

Marthaforeningens virksomhed er en af de mest omfattende retning af velgørenhed vi har her i landet, forhåbentlig vil den blive mere og mere kendt, så den kan yde bistand i andre fattigkvarterer i byen.

 

De hellige på besøg i Rabarberlandet

Det var vores besøg på Marthahjemmet dengang. I Rabarberlandet var det sådan, at når nogen var afgået ved døden, så kom en af de hellige fra Marthahjemmet og besøgte lejligheden. Så fik man også begravelseshjælp på 10 kr. En dag blev det så meddelt, at en mand oppe på tredje sal på  hjørnet af Skyttegade og Nordvestvejen var død.

 

Hvem blev mest chokeret?

Liget lå på et bord med et lagen over. Efter at Søsteren fra Marthahjemmet havde snakket Vor Herre med konen, lovede hun, at de nok skulle få begravelseshjælp. Nede i gården opdagede Søsteren, at hun havde glemt hendes paraply. Så hun dukkede atter op i lejligheden. Hvem der blev mest chokeret, da liget åbnede døren, melder historien ikke noget om.

Der foregår stadig meget frivilligt socialt arbejde på Nørrebro. Men det er ligesom, de tre kvinder, der startede Marthahjemmet heller ikke er noget, man gider, at skrive om.

 

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• – Litteratur København (under udarbejdelse)

 

• Hvis du vil vide mere:
• www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler, Heraf 304 artikler fra Nørrebro, herunder:

 

• Nørrebro i gamle dage-
• At bo på Nørrebro
• Barn på Nørrebro
• Barn på Nørrebro i 1950erne
• Blågårds Plads på Nørrebro
• Detgamle Nørrebro – og de fattige
• Flere arbejdere på Nørrebro
• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Ladegården- dengang
• Moral,etik, horeunger og fattighjælp
• Rabarberlandet
• Skt. Johannes Kirken
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• og andre artikler

 

• Redigeret 2/9 2014 og 11/9 2021