12.000 danskere havde meldt sig til Waffen SS. 6.000 gjorde tjeneste. En tredjedel var fra Det Tyske Mindretal. Hvervningen var fuld lovlig under det meste af besættelsestiden, men blev kriminaliseret med tilbagevirkende kraft. Frikorps Danmark blev godkendt af regeringen – eller gjorde den? Det Tyske Mindretal mente, at retsopgøret ikke tog hensyn til deres specielle kulturelle og sociale forhold. Danskerne var ikke mere tilbageholdende end andre og mange ”vidste noget”.

 

Fuld lovlig hvervning

Omkring 12.000 danskere meldte sig til Waffen SS, og af disse gjorde 6.000 tjeneste. De blev med tilbagevirkende kraft udnævnt som landsforrædere. Blandt Det Tyske Mindretal i Sønderjylland var det almindeligt, at de unge mennesker skulle melde sig til fronten. Selv om der var specielle danske enheder, så kunne man opleve frivillige danskere i så godt som alle store enheder. I Luftwaffe var der 317 danskere og i Marinen var der 356.

De ca. 6.000 danskere fyldte ikke meget i en hær på en kvart million. De fleste fra Det Tyske Mindretal blev sendt til Division Todenkopf eller 1. SS – Brigade. Og Todenkopf leverede personale til KZ – lejrene.

Hvervningen var fuld lovlig under det meste af besættelsen. Det foregik efter en form for regerings – godkendelse. Regeringen var også klar over de ting, der foregik fra NSDAP – N´s side nede i Sønderjylland.

 

Derfor meldte de sig

I La Cour´s storværk Danmark under besættelsen, som udkom i 1946 – 1947, blev de frivillige inddelt i fire grupper:

1. Officerer, der pga.  manglende dømmekraft meldte sig oven på det chok over den nationale ydmygelse den 9. april 1940.
2. Kriminelle
3. Sociale udskud og ubegavede
4. Eventyrnaturer

Dette er typisk for den litteratur, der kom lige efter besættelsen. Undersøgelser har vist, at det var et bredt udsnit af den danske befolkning, der meldte sig. Selvfølgelig var der mange fra Det Tyske Mindretal og DNSAP. Faktisk så blev 44 frivillige fra Frikorps Danmark hjemsendt på grund af deres kriminelle fortid.

 

KU var på udflugt til Dachau

Hvordan var det i Danmark den gang? Meget interessant er det, at DNSAP ved Folketingsvalget fik seks gange så mange stemmer, som de havde medlemmer. I 1943 var der over 20.000, der stemte på DNSAP uden at være medlemmer. På et tidspunkt havde partiet 43.000 medlemmer.

Danske KU’er besøgte Dachau – lejren. De udtrykte stor begejstring især for den orden og systematik, der prægede stedet. Organisationen flirtede også med nazismen, og fik ret så mange tilhængere – 30.000 voksede KU til – dengang.

Højskole – idrættens førstemand, som mange så op til, hentede sin inspiration hos Hitler. Vi vil senere bringe en artikel om ham. Og i Jyllands Posten blev der udtrykt forståelse for det der skete under Krystalnatten. Flere jøder i Danmark blev chikaneret, blandt andet sangerinden Raquel Rastenni.

 

Stauning ville internere kommunister

Stauning gik ind på de tyske krav, at afbryde de diplomatiske forbindelser til Sovjet. Endvidere gik han ind på kravene om at internere navngivne kommunister. Dette var imod den danske
grundlov. Ja den danske regering ønskede endda tyskerne held og lykke med deres krig mod Sovjet og håbede, at tyskerne vandt. Tyskerne stillede ingen krav om, at danskerne skulle stille med en styrke. Trods dette blev Frikorps Danmark oprettet.

 

Nationale legioner

SS- Wiking skulle have tre regimenter, tyske Germania, skandinaviske Nordland og hollandske Westland.

Man dannede nationale legioner, henholdsvis Den Norske Legion og Frikorps Danmark. Bevæbnet med mindre våben, blev nordmændene sendt til Leningrad i det tilfrosne Rusland. Her tilbragte de 18 måneder i kamp mod russerne i noget, der lignede første verdenskrig. Danskerne fik det endnu værre. De blev sendt til for at forstærke SS – Todenkopf – divisionen i Demyansk.

 

For Danmarks ære, for vort folks frihed

Landsmændene i Wiking blev uddannet og forberedt til fronten. De var med i Operation Barbarossa – invasionen af Sovjet. De var med i erobringen af Ukraine. Tæt ved eventyrbyen Astrakham ved Det Kaspiske Hav blev skandinaverne standset.

De nordiske nationale legioner blev mere eller mindre tømt for mænd, utilfredse og udmattede. Legionærerne blev tilbudt at melde sig ind i SS Nordland. I begyndelsen var det kun 480, der meldte sig til Frikorps Danmark:

• For Danmarks ære, for vort folks frihed og vort fædrelands fremtid slutter vi os sammen i et våbenbroderskab mod de nationer, der allerede er trådt an til kamp mod Europas
  og dermed også vort eget lands fjender.

Ja sådan fastslog oberstløjtnant C.P. Kryssing formålet med Frikorps Danmark. Og den fælles fjende var Bolsjevikkerne.

 

Bevilliget orlov

Kryssing blev ikke fyret fra den danske hær. Han fik bevilliget orlov lige som de andre danske officerer, der tilsluttede sig korpset. Den danske regering fastslog også, at der ikke måtte ligges hindringer i vejen for dem, der ville tilmelde sig korpset.

Desuden åbnede man statsradiofonien for korpsets hvervepropaganda Således fik Kryssing for åben mikrofon lov til at tale om Den Moderne asiatiske fare. Så sent som i april 1943 fik K.B. Martinsen lov til i æteren at skamrose Frikorps Danmark De endte med, at være 1.164 mand. Korpset var efterhånden i krig med sig selv. Og Kryssing endte med at blive forflyttet fra korpset. Mange af korpsets officerer udmærkede sig dog andre steder. Han opnåede selv som ikke – tysker, at være den første, der blev udnævnt som general i Wermacht. Det skete, da han blev udnævnt som leder af den 9.000 mand store Oranienbaum.

Kryssings ledelsesstil var gammeldags og aristokratisk. Han mistede efterhånden overblikket. Der fremkom masser af tyveri og også drikfældigheden bredte sig.

 

Schalburg stabiliserede korpset

Von Schalburg blev udnævnt som leder. Han blev dekoreret med jernkorset, og som SS – Sturmbannführer overtog han kommandoen over Nordlands 1. bataljon. Ikke overraskende overtog han kommandoen over Frikorps Danmark. Fra en usikker organisation forvandlede han korpset til en sikker organisation forstærket med 10 erfarende tyske officerer som instruktører.

Danmark havde nu tre infanteri – kompagnier og et kompagni med tunge våben. Efter at have meldt sig klar, blev korpset sendt i krig fra dag et.

 

Mindehøjtidelighed transmitteret i statsradiofonien

Kommandøren von Schalburg blev dræbt under et angreb og en nær ven fra Finlands – krigen K.B. Martinsen overtog straks kommandoen. Von Schalburg fik en heltebegravelse i Danmark og blev begravet med fuld militær honnør. Han blev martyr for de danske nazister. Mindehøjtideligheden i forbindelse med von Schalburgs død blev også transmitteret i Statsradiofonien. Og det gjorde såkaldte ønskekoncerter også i forbindelse med Frikorps Danmarks orlov.

Både statsminister Buhl og udenrigsminister Scavenius deltog sammen med ledende SS – folk i mindehøjtideligheden.

 

En uheldig parade

I København gik Frikorps Danmark i en velkomst – parade, hvor flere hundrede  mennesker deltog. Mange steder på turen blev soldaterne mødt med tilråb og ukvemsord. Under marchen opstod der mange episoder. Således blev en tilskuer ramt af en bajonet. I den tid Frikorps Danmark havde orlov opstod der en del episoder rundt om i landet. Det var belært af de dårlige erfaringer sidste gang, at korpset på samme tid holdt orlov.

Efter et par uger med planløse aktiviteter ved Lovat tog Berlin beslutningen, at Frikorps Danmark skulle opløses. Martinsen var taget hjem for at oprette Schalburg – korpset. Frikorps Danmark blev officielt opløst den 20. maj 1943 efter lidt mindre end to års levetid. En anden dato er nævnt, nemlig den 6. juni, hvor Felix Steiner selv deltog ved en parade.  Danskernes tab
var ni officerer, 17 befalingsmænd og 133 menige, foruden talrige sårede. Frits Clausen protesterede voldsom mod beslutningen.

I februar 1943 begyndte i Bad Tölz et seks måneders kursus målrettet til udlændinge , herunder danskere. SS – Panzergrenadier – Regiment 24 Danmark bestod således af danske frivillige. 1.896 danskere havde meldt sig for livstid til DNL og Frikorps Danmark.

 

Nordland

Nordland blev betragtet som en stærk pansergrenader – division. Viking blev i Nordland sluttet sammen med deres landsmænd. Og egentlig var det i det besatte Jugoslavien at Nordland blev oprettet og folkene uddannet. Den skulle være en af tre elite – divisioner i det netop grundlagte 3. Germanske SS – Panserkorps under kommando af den berygtede Felix Steiner.

Nordland blev reddet fra en usikker skæbne af en tilbagetrækningsordre, der førte dem tilbage til Tyskland, hvor mændene fik til opgave at forsvare de østtyske provinser, Pommern og Østprøjsen. Oppe i Nordtyskland deltog Nordland sammen med andre europæiske kampfæller i en offensiv , hvor de prøvede at trænge de russiske styrker tilbage. Men russerne smadrede de angrebene. Efterhånden bestod Nordland kun af 1.089 danskere. Dem, som ikke undslap russerne, endte i de berygtede Gulag – lejre. De danskere, der var med i Viking måtte sætte kursen mod de ventende amerikanere eller englændere.

Under krigen skete det også, at de mange danskere efterhånden nedlagde våbnene, andre tilsluttede sig det paramilitære Schalburg – korps, nogle gik mod nord og forsøgte at hjælpe finnerne, og andre danskere deltog i andre af Waffen – SS mange grupperinger.

 

Den Danske Brigade

Omkring 5.000 danskere var flygtet til det neutrale Sverige og havde med myndighedernes accept dannet den såkaldte Danske Brigade. De ville vende tilbage til Danmark, når tiden var moden. I historiebøgerne er der lutter ros til brigaden, men vi har tidligere her på siden dokumenteret, at de i hvert fald i et tilfælde har deltaget i en stor løgn ved grænsen. Måske er der flere lig i lasten. Vi har via vores kontaktmand forgæves forsøgt at få en forklaring fra Den danske Brigade. Da det nu åbenbart ikke mere er mulig for os, at få tilgang til de arkiver, hvor der er noget at komme efter, har vi vendt blikket mod britiske arkiver.

Den Danske Brigade påtag sig en politimyndighed, som de måske ikke havde. Vi har tidligere i artikler beskrevet brigadens forhold til englænderne ved grænsen.

Heller ikke i Fårhuslejren var Den danske Brigade særlig populær. Her blev de kaldt Reservesvenskere og Frihedsberøver. Ifølge erindringer kunne de om natten finde på, at trække fangerne op af sengen og lade dem halvnøgne kravle rundt i gangene afvekslende med kolde styrtebade. Fangerne måtte i timevis stå ret i gården i bagende solskin. Mange andre chikanerier berettes det også om. Undertegnede har set historikere benægte, at dette skulle være forekommet.

 

100.000 danskere i Tyskland

I foråret 1943 arbejdede ikke mindre end 100.000 danskere i Tyskland. Mange af disse var beskæftiget i våbenproduktion. Også herhjemme deltog mange i befæstningsarbejde for tyskerne. Det man så glemmer at fortælle i historiebøgerne er, at mange var tvunget til dette af deres A – kasse med regeringens accept. En ide opstod hos Himmler at rekruttere nogle af disse til Waffen SS. Men kun 119 danskere meldte sig.  Holdningen fra danskerne side var efterhånden, at man ikke accepterede kollaboration med våben men godt kunne acceptere økonomisk kollaboration dog med begrænsninger. Således var det ikke den store modstand mod, at man hjalp tyskerne med at opbygge befæstnings – anlæg ved vestkysten.

 

Juridisk dilemma

Da krigslykken var vendt stod den danske regering over for et juridisk dilemma. Det oprindelige Frikorps Danmark var officielt blevet godkendt. Danskerne havde modtaget begrænset, men dog alligevel afgørende opmuntring fra deres egen regering til at gøre tjeneste for tyskerne. Frikorpsets allerførste kommandant C.P. Kryssing havde kun påtaget sig denne rolle, efter at han
var blevet bedt om det af regeringen.

 

Var danskerne tilbageholdende?

I historiebøger bliver danskernes indsats beskrevet som tilbageholdende. Ligeledes har undertegnende endda set, at ingen fremmed magt har bedt Danmark om, at udlevere en krigsfange
til retsforfølgelse. Dette er ikke korrekt. Danskerne var hverken bedre eller dårligere end andre nationaliteter. Således nedbrændte Regiment Danmark landsbyer og partisaner i Jugoslavien. Og også i KZ – lejre har danskere fungeret som bødler. Og ja, mange danske firvillige vidste, hvad der foregik under krigen. Måske kendte de ikke til de systematiske mord i udryddelses –  lejrene.

Danskere har også befundet sig i det såkaldte Einsatz – grupper. Disse grupper stod for bizarre og uhyggelige episoder under krigen. Frivillige fra Wiking var også med i direkte nedskydninger af jøder. Således også danskere. Af breve fra fronten kan det ses, at mange danskere tilsluttede sig jødernes udryddelse.

 

1.200 ”idioter”  blev skudt

Da Frikorps Danmark befandt sig på en kasserne, fik de at vide, at få at gøre plads havde SS nedskudt 1.200 patienter, såkaldte idioter. I 1942 kunne justitsminister Thune Jacobsen berette om danskere, der havde været med til nedskydning af 30.000 jøder. Det skulle være foretaget af medlemmer fra Frikorps Danmark.

Division Todenkopf opholdt sig i længere perioder i Warszawa. Det var den division, som medlemmer af Det Tyske Mindretal blev overført til. De har næppe kunnet undgå at bemærke den store ghetto i byen, hvor indbyggere levede en kummerlig tilværelse omgivet af pigtråd. Med jævne mellemrum, blev der skudt til måls efter jøderne i ghettoen.

 

Ure – fra hvem?

Og danskerne i Division Nordland stillede sig vel også selv nogle spørgsmål. Hvor kommer disse ure fra? De blev nemlig betænkt med 750 lommeure, 115 vækkeure og 140 armbåndsure, som stammede fra KZ – lejr Oranienburg. Her lå en samling på 27.000 ure stammende fra de jøder, der var blevet myrdet. Den mest racistiske film, der nogensinde er fremstillet – Der Ewige Jude blev forevist for de danske frivillige. Mange danskere mente, at det var en god film, der på fin vis viste problematikken omkring jøderne. I breve omtalte de filmen, som en god film.

 

Vi bliver behandlet som polakker og jøder

Der var kort proces, når man deserterede og blev snuppet. Man blev dømt til døden for faneflugt. Det skete også i Frikorps Danmark. Og det var sjældent, at myndighederne fik kendskab
til dette. Havde man fortrudt, at man havde valgt at gå ind i Waffen SS og nægtede at aflægge ed, så var det lige til en KZ – lejr. Og i breve herfra kan man læse:

• Vi bliver behandlet som polakker og jøder

 

Mediernes holdninger ændrede sig

Mediernes holdning forandrede sig ligesom befolkningens efter krigslykken. Til sidst fordømte medierne Landsforræderne. Men i 1941 var Børsen positiv og også Kristelig Dagblad. De skrev således den 8. juli 1941:

• Flere fronter, forskellige strategi, men kun en krig. Danskerne må uanset, hvad de ellers mener være taknemmelig over, at linjen trækkes så klart op for enhver, som herefter vil deltage i den store strid.

 

Chikaner

Chikaner opstod. Således havde en familie fra Det Tyske Mindretal mistet to af deres pårørende. Foruden sorgen måtte familien finde sig i konstant chikane med had og spot fra de dansksindede. Familier til medlemmer af Frikorpset blev efterhånden også chikaneret. Statsminister Buhl lovede tyskerne, at det ville blive skredet ind over for chikane mod familierne i Danmark.

 

Lov med tilbagevirkende kraft

Den danske ordning var en lov, der blev hastet igennem i slutningen af maj 1945. Man tilbagekaldte den oprindelige beslutning, om at tillade frivillig tjeneste og kriminaliserede den med tilbagevirkende kraft. I alt 15.724 danskere blev arresteret for en eller anden form for samarbejde. 3.641 kom i fængsel i mere end fire år. Og af disse mistede 2.936 deres borgerlige rettigheder. Men vores undersøgelser tyder på, at folk med mindre straf også var udsat for, at deres borgerligere rettigheder mere eller mindre blev frataget dem Kigger vi nøje efter blev hele 40.000 danskere i kortere og længere tid anholdt i kortere og længere tid af Modstandsbevægelsen. Arrestationerne førte i nogle tilfælde til mishandlinger og drab. Trusler og tæv hørte til dagens orden. Der tales om 25 drab i forbindelse med befrielsen, men tallet er langt større.

Dødsstraffen blev genindført. 112 domme blev afsagt og 46 af disse blev eksekveret. En af dem, der blev henrettet var K. B. Martinsen.

 

Syndebukke for stemningsskift

Mange af de dømte, følte sig som syndebukke for et stemningsskift, der langsom havde bredt sig i befolkningen. 1.500 fra Det Tyske Mindretal tjente i løbet af krigen i Waffen SS. I Deutsche Jugendschaft prædikes det for at krigstjeneste var en pligt man skyldte sit folk. Man skønnede, at der i 1942 var ca. 6.000 våbenføre mænd i Det Tyske Mindretal. Senere da det viste sig,
at der ikke var nok soldater blev skønnet forhøjet til 7.000. men hovedparten meldte sig aldrig. Frem til 1944 havde alt i alt 2.000 tysksindede meldt sig. I Februar 1944 kunne man i Nordschleswigsche Zeitung læse om en opfordring til at alle medlemmer i årgangene fra 1909 – 1926 opfordredes til at gå ind i Tyskernes kamp for livet. Men aktionen forblev en fiasko.

I forhold til deres sociale og kulturelle baggrund adskilte de frivillige fra Det Tyske Mindretal sig i forhold til de rent danske frivillige. Men denne problematik ville de danske myndigheder ikke tage stilling til i retsopgøret.

1200 danske statsborgere havde mistet livet, 1.300 var hjemsendt, såret eller invalideret. 56 danske krigsfangere omkom i russiske krigsfangelejre i tidsrummet 1942 – 1950.

Kryssings familie led stor overlast. Selv blev han idømt fem års fængsel. Han følte sig meget uretfærdig behandlet af den danske regering og døde i Haderslev den 7. juni 1976. Tyskerne nægtede i 2006 at udlevere Søren Kam for mordet på Carl Henrik Clemmensen. I 2009 figurerede han på en krigsforbryder – fortegnelse i The Times. Men selv om han var eftersøgt af de danske myndigheder tog han på ferie i Danmark uden at det skete ham noget.

Poul Sommer fik bevilliget orlov af det danske marinekorps, så han kunne fortsætte i Luftwaffe. Her blev han nærmest en helt – 29 nedskydninger. Da han kom hjem til Danmark, indtrådte han ikke i hæren, men blev leder Sommer – korpset, som var et vagtselskab, der beskyttede flyvepladser.

 

Kilde: Se

• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvid du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf under Besættelsestiden (362 artikler) 
• M.h.t. Den Danske Brigade – se artikler under Grænsen er overskredet (6 artikler) 

 

Redigeret 6 – 10 – 2021