I de 34 år vi beskriver,
var der meget forvirring her ude på vestkysten. Vi beskriver udviklingen
især i Tønder, Højer, Bredebro og Løgumkloster. Men vi tager nogle
ture til Ribe, Aabenraa, Rendsborg og andre steder. I Tønder var der både kosakker og skiftevis danske og tyske tropper. Flere gange
var apoteker Nagel fra Højer arresteret. Tre års krigen var startet.
I Tønder var det skiftevis dansk og tysk. Der blev arresteret på livet
løs afhængig af sindelag, og hvem der havde magten.

 

Kosakker i Tønder

I begyndelsen af 1814
var der kosakker i Tønder. Det viste sig, at være skikkelige
folk. Men de var hurtig væk igen. I februar skulle komme 300 polske
soldater til Tønder.

 

Får
dør i hobetal

April
1837 startede vinterligt. Det så sørgelig ud for kreaturene.
Der var mangel på foder mange steder. Mange kreaturer var allerede
bukket under. Det var især får, der gik ud over. Omkring tusind får
mistede livet.

 

Stormflod

En
stormflod har igen raseret vestkysten den 8. – 9. januar 1839. Den synes, at have været kraftigere end i
1825. Marker er blebet belagt med store ismasser. Mange huse og bygninger
er ilde tilredte, mange er forsvundet. Vandet gik meget højt i huse,
og mange dyr er druknet i vandmasserne.

 

Kongeparret
i Aabenraa

Den 4. august 1840 var næsten alle gader i Aabenraa illumineret, og æresporte rejst. Kongeparret
var på besøg.

 

Dårlig
Kvægmarked i Tønder

Kvægmarkedet
den 8. maj var dårlig og priserne var helt i bund.

 

Atter
forhøjet vandstand

Endnu
engang den 27. juni 1842 har vandet stået højt.
Ved Ribe står engene atter engang under vand.

 

Præstegården
i Hjerpsted brændte

Præstegården
i Hjerpsted brændte her omkring årsskiftet 1843.

 

Friser
– fest i Bredsted

En
stor friser – fest blev afholdt i Bredsted den10. Juni 1844. Der var masser af musik og taler på frisisk.

 

Kongeparret
i Løgumkloster

Kongeparret
besøgte den 9.9. 1844 Løgumkloster.

 

Humlekærren
til salg

Den
kendte kro, Humlekærren var på aktion. Man havde forlangt 10.000 mk.
, men ingen bød på kroen. Det var den 26.3. 1845.

 

Kongen
i Tønder

Kongen
kom den 5. 8. 1845 til Ribe. Han kørte videre via Løgumkloster til Tønder

 

 

Vandet
var højt i Brede Å

Vandet
var temmelig højt den 8. 8. 1845 ved Brede Å. Alle enge stod under vand,
og vandet stod næsten under broen.

 

Hø 
ved diget

Meget
hø var drevet op til diget ved stormfloden. Her var vel 1.000
læs. Der skulle ligge ligge lige så meget ved Emmerlev. Den 22. 8. 1845.

 

Musikalsk
underholdning på Trøjborg

Den
7.01. 1846 var der musikalsk underholdning på Trøjborg.

 

Stændervalg
i Tønder

Den
8. 2. 1846 var der valg til stænderforsamlingen. Tønder lå i
7. distrikt.

 

Kongeparret
atter på besøg 

Den
8.9. 1847 var kongeparret begunstiget af pragtfuld vejr fra deres sommerresidens
på Föhr på vej til Ribe. Men der var først ophold
på Trøjborg og bagefter i et oplyst Bredebro. Og her var der sandelig sørget
for majestæterne. Der var marcipan fra Flensborg, og frugter fra Hamborg.

Dertil
forskellige vine, portvin og champagne.

 

Kongeparret
så derefter 25 kniplingspiger stærk koncentreret
i deres arbejde. Og så sandelig, kongeparret købte for 800 mk.

Det
var ærgerligt, at man ikke kunne skaffe noget musik til anledningen.
Men der var ingen at få, hverken i Tønder eller Ribe. Alle var engagerede.

 

Det
var en succes. Egentlig skulle de kongelige
kun have været der i en halv time, men de blev i halvanden time.

Kongen
havde spurgt til høsten, og han spurgte, hvad man syntes om vejene.
Og det blev svaret, at efter en tid med tørvejr, var de udmærket at
køre på. 

 

Kongen fornærmet i Døstrup

Det
gik ikke gået så godt med besøget i Døstrup. Pastor Kock ville holde en tale i kirken. Men først skulle
kongeparret stige af ved præstegården og få en lille forfriskning.
Men der var ingen til at modtage kongeparret. Kongens vogn kørte derfor
hen til kirken, men her var mørkt. Her snublede kongen. Præstegården
blev ikke betrådt ved dette besøg. Hurtig kørte kongeparret videre
nord på.

 

I Ribe Avis blev kongeparrets besøg
i Brede meget positivt omtalt.

 

Kongens
fødselsdag blev fejret

Den
18. 9 blev kongens fødselsdag fejret. Det blev danset til klokken fire
om morgenen.

 

Sukkerkogeri
på aktion

Den
19.11. 1847 var Sukkerkogeriet i Højer på aktion. Det købte N. Petersen for 10.750 mk. Det var kun
en mere, der havde budt.

 

Kongen er død

Den
20. 1 . 1848 døde den gode Christian den Ottende. Han nåede kun at regere i otte år.

 

Hestemarked
i Løgumkloster

Den
23. 3 . 1848 var der hestemarked i Løgumkloster. Der gik rygter om, at der havde været oprør
i Rendsborg. I Aabenraa og Haderslev skulle der have været ballade,
og det udskrevne militær ville ikke møde.

 

Masser
af rygter i Tønder

Der
var masser af rygter i Tønder i slutningen af marts 1848.
Alt militær og heste var indkaldt. I København skulle de gamle ministre
være af skediget. Et nyt ministerium skulle være dannet. Spændingen
mellem dansk og tysk voksede.

 

Nu
blev det bekræftet, at Slesvig – Holstener havde taget Rendsborg i deres besiddelse, anført
af prinsen af Augustenborg.

 

Stor
røre i Tønder

Den
26.3. 1848 var der stort røre i Tønder. Overalt i hertugdømmerne
havde man anerkendt den provisoriske regering. Alle embedsmænd blev
nødt til at anerkende den, ellers måtte de gå af.

 

Amtsforvalteren
i Tønder, Holstein ville uden ordre have sendt kassebeholdningen
til Ribe. Men det rygtedes, og hans
hus blev besat og bevogtet af borgere. Kassebeholdningen blev under
bevogtning sendt til Rendsborg. Holstein måtte bide i det sure æble og anerkende regeringen
i Rendsborg, ellers var han blevet afsat.

 

Mange
mennesker strømmede til Rendsborg. De ville forsvare fæstningen
og den nye regering. Alle seminarister ville denne nat forlade byen.

Alle Kiels studenter skulle være ankommet,
ligesom preussiske hjælpetropper skulle være på vej.

 

Situationen
var præget af uro. Man så med ængstelse på fremtiden.

 

Uroen
fortsatte

Kongen
af Preussen havde proklameret at man
ville sikre og med våben beskytte Slesvig – Holsten.

Det
gik rygter om, at Christiansborg skulle være omringet, for at forhindre, at kongen
tog flugten.

 

I Flensborg siger rygterne, at der skulle
være ankommet 2.000 soldater fra Rendsborg. De skulle angivelig tage
videre til Haderslev, hvor man ikke ville anerkende
den ny regering.

Det
siges, at danskhedens fører, Lauritz Schou måtte flygte.

En
borgervagt måtte sikre Koch, der var redaktør af bladet Dannevirke.

 

Tropper
samles i Kolding

Rygterne
på Tønder – egnen sagde, at der i Kolding blev samlet tropper fra Jylland og Fyn. Der skulle være samlet ca.
20.000.

Kongen
vil stille sig i spidsen af tropperne og bekæmpe oprørerne i hertugdømmerne.
Det ser farlig og truende ud. I Tønder var man bange for, at der
ville flyde meget blod og komme store ødelæggelser.

 

Herredsfoged
Brasen var forbitret på de tysksindede,
især dem fra Tønder. Han mente, at friserne ville
forene sig med de dansksindede. I Haderslev skulle danskerne have fået
overmagten, og fyret borgmesteren. Men det var kun rygter.

 

Forsamling
i Bredebro

Den
30.3.1848 havde nogle vigtige personer forsamlet sig. Det var herredsfogeden
og præsterne fra Skærbæk, Mjolden og Visby. Man talte om bevæbning og
andre ting.

 

Degnen
var også indkaldt. Man ville ham til at erklære sig dansk eller
tysk. Man bebrejdede ham, at han underviste på tysk.

 

Til Haderslev skulle der være ankommet
4.000 danske soldater. Senere skal der komme 5.000 flere.

Den
provisoriske regering havde erklæret Danmark Fuldstændig krig. Og Preussen sammen med Det Tyske Forbund ville bakke op.

 

Flere
rygter

I Løgumkloster opstod der her dagen efter
flere rygter. De gik ud på at tyskere var på vej til Haderslev for at kæmpe.

 

Barrikader
i Ribe

Porten
blev den 1. april sat i forsvars – position. Mange sten var samlet,
som man ville smide i hovedet på fjenden.

 

Gemytterne
i kog i Højer

Apoteker Nagel havde fået flere fjender.
Det skyldtes hans meninger og ytringer i den nationale strid. Rygterne
ville vide, at de danske tropper havde besat Aabenraa, og drevet tyskerne på flugt.

 

Ballade
i Løgumkloster

En
gruppe Ribe – borgere var taget mod Løgumkloster for at anholde øvrigheds – personer. I de sogne,
de passerede sluttede bønder sig til. En skare på flere hundrede mand
nærmede sig Løgumkloster, hvorfra en delegation med Danneborgs – flag mødte frem.

I Løgumkloster blev birkefoged Elvers, doktor Rolfs og gæstgiver Ipsen arresteret og transporteret til Ribe. Man ville også have fat
i amtsforvalteren, men han var flygtet. 

 

Tønder
ville modtage danske tropper

Den
3.4.1848 ankom et par hundrede soldater til Løgumkloster. De skulle
skabe orden. Men det var nu ikke noget at komme efter

 

Tønder
havde erklærer sig villig til at
modtage danske tropper.

 

Tropper
til Tønder

Den
4.4. 1848 rykkede militæret ind i Tønder uden modstand. Kun nogen
bønder var utilfredse med, hvad der skete. 14 – 16 stykker skulle
være blevet anholdt.

 

Andre
tropper var nået til Flensborg. Tyske fortropper, skulle
på tilbagetoget fra Aabenraa have begået uro og havde plyndret.

I Kiel skulle danskere været blevet
smidt ud af byen.

 

Pludselig
ved aftentide kom der ordre fra herredsfogeden, at alle mellem 18 og
60 år i nabokommunerne skulle ile til Tønder. Rygterne gik, at der var
blevet uorden og galskab der.

 

Grunden
til at der var blevet kaldt til mobilisering, var at man frygtede friserne.
Men de forholdt sig i ro.

Militæret
turde alligevel ikke at tilbringe natten i Tønder. De tog til Møgeltønder, og overnattede her. Der var de mere sikker, troede
de.

 

Der
var i Tønder opstået rygter om, at friserne
ville komme i hobetal, og stå de tyske bi. De danske tropper fik kolde fødder. Måske var
det fordi de ikke var så mange.

 

Meldinger syd fra

I Tønder kunne en kniplingsforhandler
fortælle, at i Rendsborg var 1.500 preussere med artilleri
rykket ind. Befolkningen havde været så glade, at byen var blevet
illumineret. Flere tropper var undervejs. De kom også fra Hannover, Braunsweig, Mecklenburg og mange andre steder fra. Den 10. afdeling af Det Tyske Forbunds tropper var parate til at
rykke ind i Holsten.

 

De danske
tropper rykker frem

Den
9. 4. 1848 gik rygterne i Tønder på, at de danske tropper
skulle være rykket frem til Bredsted. Man ville til Husum og herfra danne linje til Flensburg. Man ville afskære de tyske
tropper der. Efter sigende skulle der kun være 2.000 mand.

 

Der
blev også sagt, at ved Flensborg var flere huse skudt i brand.

 

Var
Kobbermøllen brændt?

Friserne
var blevet godt sure over angrebet
fra borgerne i Ribe, der var gået via Løgumkloster mod Tønder. De opfattede det som en krigserklæring.

 

Og
endnu flere vedholdende rygter var opstået i Tønder, og det var, at Købbermøllen ved Flensborg var blevet brændt. Man sagde,
at Flensborg skulle angribes, og at 500
var sprunget over til den danske hær.

 

De
preussiske tropper skulle være gået over Holstens grænse og rykket frem mod Slesvig. Den tyske forbundsarmé skulle være beordret til
at rykke ind i Danmark.

 

Mange
Faldne

Den
10.04 mente man i Tønder at vide, at Flensborg skulle være faldet. Det
havde kostet meget blod, således skulle 1.300 tyskere være faldet
og 700 taget til fange.

Hvor
mange danskere, der var faldet, sagde rygterne ikke noget om.

 

Danske tropper havde kæmpet bravt

Rejsende øst fra kunne
i Tønder fortælle, at det ikke gik
så galt, som man havde frygtet. Danske tropper havde kæmpet bravt
ved Bov, og havde trængt fjenden
tilbage til Flensborg.

 

Mange
skulle have kastet deres geværer under deres vilde flugt. Mange blev taget
til fange, og andre flygtede mod Slesvig. Studenterne havde forsvaret
sig bedst, men her var der mange faldende.

 

Mange
i Tønder kunne ikke forstå udviklingen.
Dansk og tysk havde i mange år haft det så fredelig med hinanden.
Nu står man i samme land og bekriger hinanden.

 

Søndag
den niende havde kampen fundet sted. Kongen ankom fra Sønderborg til Flensborg. Han blev godt modtaget af
byens befolkning. Og det vakte åbenbart begejstring, da han kun ledsaget
af to officerer gik rundt i byen.

Når Slesvig er rømt, agter kongen at
tage sæde på Gottorp.

 

Til
konge eller Slesvig – Holsten?

I Tønder måtte embedsmændene atter
tage stilling. Ville de bakke kongen op, eller ville de bakke Slesvig Holsten op. Var det sidste tilfældet,
måtte de tage deres gode tøj og gå.

 

Kanonbåde
ved Højer

Den
14. 4. 1848 kunne man ved Højer observere, at der lå kanonbåde
ud for byen og spærrede for skibstrafikken.

 

Kongen
var på vej til Tønder?

Kongen
var taget til Slesvig, men var taget tilbage til Flensborg for sikkerheds skyld. Preusserne
var nu for alvor gået ind i krigen. Rygterne ville vide at kongen var
på vej til Ribe over Tønder. Andre rygter sagde, at man
godvillig havde åbnet portene for de danske tropper i Rendsborg. Hvad var mon sandt?

 

Kongen taget til København

Den
17.04. 1848 erfaredes det, at kongen var taget til København. Tropperne skulle nu stå
over for hinanden ved Rendsborg. De tyske forbundstropper
var nu på vej til landsdelen. Her på vestkysten var man efterhånden
i vildrede med, hvad der skete.

 

Kongen
var i Fredericia

Dagen
efter erfarede man så, at kongen var i Fredericia. Åbenbart skulle der være
våbenstilstand i nogle dage. Ved aftentide genlød egnen af kanonskud
i vesten. Det var ude fra Vadehavet.

 

Flere
rygter

Den
provisoriske regering skulle nu
være flyttet til Altona. Og der var åbenbart nu kun
4.000 preussere i landet. Og rygterne fortsatte. Nu skulle der åbenbart
også være landet svenske tropper.

 

Handelen
ligger stille

Skibsfarten
var standset. Der var ingen gang i handelen her i slutningen
af april. Både i Husum og Tønder ser det sørgeligt ud.

 

Slag
ved Dannevirke

Den
24. april skulle der være foregået et slag ved Dannevirke. Tyskerne havde sejret. Mange
danske var blevet taget til fange, og der havde flydt meget blod. Danskerne
havde kæmpet bravt, men måtte give efter for overmagten.

 

Tyskernes
udrustning havde været meget bedre end de danske. Der havde været
en vild flugt, og fjenden skulle nu stå lige ud for Flensborg.

En
stor del af den danske hær var flygtet til Angel. Frygten var, at den danske
hær måtte kapitulere.

 

Jubelråb
i Tønder

I Tønder tænkte man på, at den gamle
regering burde have blevet ved magten. De havde sikkert fundet en diplomatisk
vej til at løse krisen.

Fra Flensborg skulle en del dansksindede
være flygtet.

 

Og
nu genlød Tønder igen af jubelråb efter den
tyske sejr. Og friserne var efter den tyske sejr, taget hjem.

 

 

Danskerne
havde forskanset sig

Det
forlød her på vestkysten, at danskerne havde forskanset sig ved Rise og Bjerndrup.

 

Det
så vel ikke så sort ud?

Ifølge Apenrade Ugeblad var det danske tilbagetog
foregået i god ro og orden. Man havde fået kanoner m.m. med sig. Man
havde endda erobret to faner. Man havde forskanset sig ved Hellevad og Bov.

 

Og
så gik rygterne igen på, at svenske hjælpetropper
var på vej, og at den engelske flåde lå i Elben.

Herredsfoged
Brasen havde taget flugten. Det
kom ham bestemt ikke til ære.

 

Tropper
i Højer

Tyske
tropper havde indtaget Højer. Det skulle være i alt 1.200
mand. Alle dem, der havde støttet danskheden, herunder apoteker Nagel skulle afstraffes.

Den
straf gik ud på, at han skulle indkvartere 100 mand og give dem mad
og drikke.

 

En
holstensk soldat viskede til apotekeren, at han skulle gemme kostbare
ting. For blandt soldaterne var mange uærlige. Selv flygtede
apotekeren nord på.

 

Også 
tropper i Bredebro

Dagen
efter, den 29.04. 1848 blev Bredebro besat af en fortrop på 60
mand, som kom fra Højer.

 

250
mand lå i Tønder. Og Haderslev skulle også være indtaget.

 

Intet
stjålet

Da Nagel kom tilbage til Højer den 3.5 frygtede han det
værste. Der var kun taget 2 par støvler og 2 knive.

 

De
tyske tropper var nået til Ribe, og de var også nået videre
til Vejle. Forlydender ville vide, at
de danske tropper havde trukket sig tilbage til Als.

 

Der
var spærret ved Kongeåen. Ingen kreaturer måtte komme
over.

 

Tyske
flag var hejst i Tønder

Et
par hundrede Slesvig – Holstenske soldater havde pillet Dannebrog
ned i Tønder og hejst deres eget flag.

Rygtet
gik, at stiftamtmanden i Ribe var rejst. Den gamle herredsfoged Drøhse i Tønder skulle være afsat.

 

Wrangel
brandskatter

Rygterne
gik nu, at den preussiske overgeneral var begyndt at brandskatte og
rekvioere heste.

 

Skal
aflevere vogne

Den
22.5 var der kommet ordre om, at heste og vogne skulle afleveres. Et rygte var
opstået, at der ved Hejls var kommet til en træfning,
hvor overgeneral Wrangel var blevet taget til fange.

 

Krigsskat

I
bladene kunne man læse, at Wrangel havde proklameret, at jyllænderne
skulle pålægges en krigsskat af to millioner spec. Til erstatning
for de skibe, den danske marine ødelagde.

 

Prinsen
i Tønder

Den
29.5. 1848 var prins Friedrich med sin tyske soldater i Tønder. Han blev modtaget med æresporte
og blomster og løv strøet på vejene. Men pludselig kom der melding
om, at en del af tropperne skulle returnere mod østkysten. Her var
åbenbart sket noget.

 

Var
tyskerne på tilbagetog?

Rejsende
fra østkysten kunne den 31.5. 1848 berette om, at tyskerne var på 
tilbagetog. Haderslev og Aabenraa skulle nu åbenbart igen
være dansk. Åbenbart havde de store magter grebet ind.

 

Grænsen
besat af danskere

Danskerne
skulle nu have besat grænsen ved Kongeåen. Tyskerne skulle have samlet
sig ved Flensborg.

 

Tyskere
taget til fange

Den
2.6. 1848 skulle 200 danske soldater være kommet til Løgumkloster. De havde taget 25 tyskere til fange. 13 tyske
embedsmænd var flygtet fra byen. For den lokale befolkning her på
vesteregnen var situationen efterhånden en del forvirret.

 

Flere
danske tropper

Dagen
efter kom der endnu flere danske soldater til Løgumkloster. De skulle efter sigende fortsætte
mod Tønder. Her havde angsten bredt sig
blandt de tysksindede.

 

Tyskere
atter i Tønder

Den
5. 6. 1848 var er atter kommet tyske tropper til Tønder. Der skulle være ca. 1.400.
25 danske dragoner var taget til fange. Også i Løgumkloster og Sølsted skulle der være masser af
tyske soldater.

 

Ved Rødekro var der kommet til et sammenstød.
Her havde danskerne sejret. Dagen efter havde det været en træfning
i Sundeved, hvor mange danskere skulle
være faldet.

Danskerne
havde forladt forlægningerne ved Kongeåen, samtidig med, at de havde
ødelagt broerne.

 

Apotekeren
taget til fange

Den
12.6 kom meldingen om, at apoteker Nagel fra Højer var blevet arresteret og
bragt til Tønder. Han var blevet udsat for
langvarige forhør om sit politiske virke.

 

Og
igen indløb rygter om en træfning ved Genner, hvor Wrangel skulle være blevet omringet.
Men efterhånden troede man her på vesteregnen ikke mere på alle de
rygter.

 

Tønder
– nærmest forskanset

Tønder var den 16.6 nærmest forskanset. Wrangel var rykket frem til Kongeåen.

 

På Trøjborg var 60 dragoner indkvarteret.
Også i Visby og Højer var der masser af soldater.

 

Tropper
på vej mod nord

I
slutningen af juni var apoteker Nagel igen blevet arresteret. I Flensborg havde mange tropper samlet
sig, og var på vej mod nord.

 

Rygtet
gik på, at i midten af august var tyske tropper gået over Kongeåen ind i Jylland. Og mens alt dette foregik
tog kongefamilien til Föhr.

 

Et
andet rygte gik på, at den provisoriske regering var blevet opløst. En
anden blev oprettet med folk fra hertugdømmerne.

 

Var
der virkelig våbenstilstand?

Fra
mange sider blev det berettet om, at en våbenstilstand var undervejs
med gunstige betingelser for Danmark.

 

Den
3.9. 1848 forlød det, at man i Rendsborg, Kiel m.m. havde besluttet, at erklære hertugdømmerne til
republik.

 

Opstand
i Kiel

Rygterne
ville vide, at der havde været opstand i Kiel. De tyske tropper, der skulle
være taget syd på, var i stedet taget mod nord. Hertugen af Augustenborg havde forladt landet, og taget til et gods i Sverige.

 

I Husum protesterede man mod, at
blive indlemmet i Det Tyske Forbund.

 

Kunne
ikke acceptere våbenstilstand

Det
forløb fra Landsforsamlingen i Kiel, at man ikke kunne acceptere betingelserne for
en våbenstilstand. Denne var dikteret fra Frankfurt. Man ville med al magt sætte
sig imod.

 

Alvorlige
meldinger

Der
indløb den 12.9 nogle foruroligende meldinger fra rigs – ministeriet
i Frankfurt. Ministeriet var blevet opløst,
og betingelserne omkring våbenstilstanden var blevet forkastet. Nu
kunne krigen for alvor bryde ud igen. Danskerne havde glædet sig for
tidlig.

 

Her
forlader vi første del af beretningerne fra vesteregnen. Vi er midt
i tre – års krigen, også kaldet den første slesvigske
krig. I stedet for at beskrive krigsskuepladsen
er vi i gang med at beskrive den forvirring, begivenhederne giver, her
ude på vestkysten.

Men
bare rolig vi fortsætter med anden afdeling – med det videre
forløb.

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur Højer
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere: Om udviklingen i Sønderjylland
på denne tid: Læs:

 

Under
Sønderjylland:

• Begik Kongen højforræderi
  ?
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Istedløven
  brøler
  stadig
• Rendsborg 1848
• Sønderjylland til Ejderen 

 

Under
Aabenraa:

• Aabenraa 1800 – 1850
• Aabenraa 1864
• Kysten ud for Aabenraa
  1863 – 1864
• Mennesker i Aabenraa

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

• Sejren ved Bov
• Kampen ved Bov – og de slesvigske krige

 

Under
Højer:

• Heltene i Vadehavet

 

Under
Tønder:

• Dagbog fra Møgeltønder
• Kongeligt besøg i Tønder
• Soldat i Tønder
  1851
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Ulrich – en
  Fysikus fra Tønder
• Vajsenshuset i Tønder
• Tønder – egnen 1848 – 1858