Alting begynder og ender i Tønder, ja sådan siger Michael Falch. Han elsker Tønder og siger det gang på gang. Og Tønder har aldrig glemt ham. Læs her om hans ungdom, hans drengestreger med Kedde, og hans venskab med Nils. Og så var det jo lige noget syre i en ønskebrønd på Torvet. Og på Torvet optrådte han  for dronningen og prinsen. Hans debut var på Møgeltønder Forsamlingshus med Kylle. Læs også om Peter Schmidt, Kastberg, hans far og mor og alle de andre. Michael mindes også i dag sine forældre. Vi skal også høre om, hvordan det er gået med Kedde. Han siger selv, at han er “det sorte får i familien”. Og hvordan er det lige med Malurt. Og så køb Michaels ungdomserindringer fra Tønder. Nej, dette er ikke en afskrift. Det er skrevet længe før

 

Vi blev sidst her på siden bebrejdet, at vi ikke opdaterede vores artikler. Men det kan være en helt umulig opgave. Der er 1.784 artikler på vores side. Men denne artikel vil vi gerne opdatere. Og det bliver så med, hvad der egentlig skete med Kedde og så Malurts genopstandelse.

Og så fik Michael jo også skrevet den bog, som jeg mente, han skulle skrive. Men den bog har jeg anmeldt begge steder. Det sjove, var jo at vi begge holdt reception i Jefsens Boghandel i Tønder. Og i begge vores bøger indgik “Grænsen” i titlen.

Sagen var den at jeg så var DR P5 i en hel time og tale om min bog. Og så måtte jeg jo også ønske mig noget musik. Det blev så indledningsvis Michaels bedste og sjældent spillede “Kærlighedens Lysthus”. Værtinden kendte den faktisk ikke, så jeg måtte jo forklare, hvad det drejede sig om. Men Michael kendte hun godt. Han havde flere gange været med i hendes program.

Snart skal Malurt så spille Å æ Schweitz – koncerten har været udskudt et par gange. Men det må godt nok være noget særligt for Kedde og Michael at stå her. Det er mange år siden, at begyndelsen blev gjort i Møgeltønder Forsamlingshus.

 

Vi har glemt noget musik – historie

En af dem, der læser denne side og er begejstret for især Tønder – siden er Michael Falch. Han mener dog, at vi i vores musik – historie har glemt nogle, når en centrumfigur i Tønders musikliv som Kylle ikke en gang er nævnt.  Og her er vi fuldstændig enig med ham. Og vore læsere må gerne supplere.

 

Filosofisk input

Nu kunne vi så have lavet en rubrik – Musik i Tønder 5. men det ville være synd for Michael Falch, der både er en fantastik musiker, jo også er en fantastisk skuespiller og skribent. Her tænkes der ikke kun på hans sange, men også hans mange gode filosofiske input i hans karriere som forfatter. Og nævnes skal vel også hans ærlighed.

 

Trækruter

Læser man, Michael Falchs, Trækruter er det som, at sidde i stue med ham. Man får indtryk af, at han er ydmyg i forhold til hans tilværelse.

 

Han har en befriende selvironi og en oprigtighed. Han har en mening om kristendom, litteratur, fugle og meget mere. Bogen er dejlige filosofiske livsbetragtninger og særdeles underholdende anekdoter fra musiklivet. Men det er også eksempler på en stor livsappetit, og en stræben efter ro og fordybelse. Måske er det også et stressende liv med skilsmisse og kærlighed, der åbenbares. Ja sådan kunne vi blive ved. Men her har vi tænkt os, at beskæftige os med Michael Falch og Tønder.

 

Alting begynder og ender i Tønder

Og Michael har faktisk overvejet at bidrage til siden. Han elsker Tønder, og siger det gang på gang. Det var her Michael gennemlevede sin ungdom, og byen har aldrig sluppet ham. Han oplever Tønder, som det at være hjemme. For ham begynder og ender alting i Tønder. Han føler byen som sin hjemstavn. Han er skrevet op til en bolig i Tønder. Det er altså en ældre bolig og ikke en ældrebolig som lokalaviserne har skrevet.

 

Plader om Tønder

Han har lavet plader om Tønder. Er det lyden af Tønder, dengang vi gik til bal å æ Schweitz? Jeg husker stadig Kærlighedens Lysthus. Det er jo selvfølgelig Liebestempel, hvor vi har kysset en del piger. Men også Gak – Gak i Gågaden, den handler bl.a. om Kino – Bar og Torvet. Og handelen i Tønder har taget denne titel til sig. Hvert år fejrer de Gak – Gak i Gågaden. Om de så gør det endnu, vides dog ikke.

Ja så var det også Den blå mands spejl, der blandt andet inkluderer Hecht. Og denne Hecht havde en del lokalhistoriske bøger, jeg burde have købt dengang.

Michael kom også på Kino – bar og spiste Bøf – sandwich af den helt rigtige slags. Og så lyttede han til Credence Clearwater Revial. Vi andre husker også udmærket Kino – bar med spillemaskine henne i bunden.

Og udenfor stod Michael også på skateboard  fra Kino – Bar til Torvet.

 

Født i Køge

Han er født i Køge. Så flyttede han til Glostrup. Turen gik videre til Brabrand, Lystrup , Sønderborg og Taastrup. Da Michael kom til Tønder  var jeg næsten rejst. Først som soldat til Aarhus og derefter til Aabenraa. Men jeg kender mange af dem, som han omtaler.

Og det sjove er. Der hvor jeg i dag, er boghandler har Michael også arbejdet. For fem år siden holdt jeg op med at arbejde i Steenberg Bog & Ide på Nørrebrogade. Men jeg arbejdet med nogen, der udmærket kan huske at Michael arbejdede i butikken. Men lige henne om hjørnet og lidt ned af Jagtvejen i Ungdomshuset i nr. 69 blev Malurt officielt startet. Men mere om dette senere

 

Skyerne er tungere i Tønder

Michael fortæller, at det regner meget mere i Tønder end andre steder. Sådan føles det i hvert fald. En gråvejrsdag i Tønder er rigtig hardcore. Skyerne er tungere, de hænger lavere, og der er flere af dem i Tønder.

Jo det lyder næsten ligesom da den gamle redaktør her og Ingolf kom hjem fra 14 dages drukferie på Costa del Sol, og så aftenen efter gik en tur gennem Tønder.

 

Tønder – som Rusland i 1950erne

Som 13 – rig flyttede Michel fra Taastrup. Det var i 1970. Han havde langt hår og frynsevest. Jo han havde prøvet at ryge hash. Så havde han kigget på Danmarkskortet. Man kunne simpelt hen ikke kommet længere væk.

Og den februars – søndag i 1970 var som at cykle rundt i Rusland i 1950erne. Det var en lammende følelse. Han ville væk, og det kunne ikke gå hurtig nok. Han gjorde holdt ved Tønder Øst. Her gik der skinner ud af byen. Det var den vej, han ville.

Han fortæller, at herude lå husene i de små byer beregnet til, at de bare skulle køres igennem. Det er her, man siger Mojn, når man hilser. Du bliver til do. Middag bliver til Unne. Undertrøje bliver til særk.

 

Slåskamp første dag

Den første dag i skolegården var Michael i slåskamp.  Det var fordi han så anderledes ud, og snakkede københavnsk  Selv indrømmer Michael, at han nok grænsede til at være adfærdsvanskelig.

Men han blev gode venner med Pastorens uvorne søn, Christian Arendt (Kedde). Og præstefamilien skulle nok lige vende sig til en københavner, der talte københavnsk og lugtede af afghanerpels og rød Libanon.

Kedde var den yngste af præstefamiliens seks børn. Han var en blanding af lillebyens Emil fra Lønneberg og Jern – Henrik.

Det var også ham, der viste Michael, at man kunne blive mere fuld af, at ligge ned og drikke bajere.

Det var heller ikke helt med ubetinget velvilje at præstefamilien så på sønnens nye legekammerat. Han var i perioder forvist fra fra præstegården. Og det hjalp heller ikke på det hele, at Michael fik foræret Det nye Testamente af pastor Arendt.

Og omvendt så mente Michaels forældre da også, at præstesønnen ledte deres søn i fordærv.

Undertegnede Kendte udmærket Pastor Arendt. Og jeg var soldat samtidig med to af Keddes brødre på Langelandsgades Kasserne i Århus. Brødrene kan sikkert også huske, at der på lokumsdøren stod:

• Er dette livet så frygt ej døden.

 

Liv i den yderste afkrog

Og det var fedt, at de ultimative syrehippier Alrune Rod spillede ude på Schweizerhalle.

Den aften mødte Michael – Kylle. Han  hed også Mathias Petersen, som var selveste det bankende hjerte i Tønder – ungdommens rockmiljø. Han var også den ukronede over – hippie.

Mødet med Alrune Rod skabte også et håb hos Michael.

Ved den tids såkaldte beatkoncerter var det sædvane, at publikum sad eller lå på gulvet i røgen fra Sort Nepal, Rød Libanon og Grøn Marok. Der lå Michael baldrende skæv på Schweizerhalles flossede parketgulv, og kunne konstatere, at der var liv i det yderste afkrog af landet. Det var en lidt halvskæv Michael der daskede hjem til Kogsvej 22, da koncerten var slut.

 

Alternative miljøer

Tønder kunne også byde på alternative miljøer. Det var for eksempel hos Anne Mette i kælderen på Leos Allè. Det var i vinteren 1971 – 72. Hun var først med den nye danske musik. Og i hendes hippiekælder skete der ting og sager. Det er hvis det, der i dag kaldes hashklub.

 

Skidefuld og på rulleskøjter

Som stor dreng havde Michael nægtet at lade sig konfirmere. Ikke fordi han var uinteresseret, men han hadede autoriteter, herunder ikke mindst kirker. Og det hjalp nok ikke meget på det, da han som 15 – årig skidefuld og på rulleskøjter var løbet gennem Præstegården næsten uden tøj på.

 

Kemisk laboratorium på præstegården

Kedde var allerede som otteårig taget på fersk gerning på Torvet med en spand marmelade, han havde stjålet henne hos købmanden i Østergade. Meget tidlig i sit liv havde han gang i udenoms – parlamentariske aktiviteter. Således havde han et kemisk laboratorium i vaskehuset bag præstegården.

Her eksperimenterede han med alskens heksekunst, oprindeligt ret uskyldigt inspireret af Den lille Kemiker. Men det tog overhånd .

Mens provsten intetanende sad og skrev sine prædiker i præstegården producerede Kedde, Tønders vildeste stinkbomber i sit djævelske laboratorium.

 

Kedde – en alkymist

En aften troppede Michael op, og blev lukket ind ved bagindgangen. Kedde mente, at en blanding af diverse kemikalier ville have en markant effekt. Og alle disse kemikalier som stod på hylderne havde Kedde skrabt sammen på mere eller mindre hæderlig vis. Og Kedde begyndte at blande som en bedre alkymist. Og denne mixture fik de to senere gavn af.

 

Tidlig med smøgen

Ganske tidlig beherskede Michael at håndtere en smøg. Det så virkelig cool ud. Men rygterne gik også på, at Kedde havde havde pustet tobaksrøg ind mod en kanariefugl indtil den drattede ned fra sin pind – død.

 

Bente introducerede Niel Young

Bente ude på Nordre Landevej introducerede Michael til Niel Young. Hans stemme gav et nyt livssyn. Godt nok var det ikke store chance for at købe Niel Young og Pink Floyd i butikkerne i Tønder. Men i Kino, så Michael filmen Strawberry Stateman. Den handlede om studenteroprøret i USA, og heri sang Niel Young – Helpless.

 

Gang i undervisningen

Det fik Michael i gang med guitarundervisningen. Og pludselig kunne han tre og fire akkorder. Lærermesteren var Kedde. Nu havde Bente også andet musik. Således fik Michael også en heftig Bee Gees – periode.

 

Den kedelige fiskesuppe

Kedde havde også et band, der hed “Regnar Lodborg og hans sønner”. Men senere ville Kedde ikke have ham med i dette band, fordi han var bange for, at Michael ville stjæle billedet.

De to fik da etableret en duo, som de kaldte Perpetuum Mobile. Deres første optræden var Hansens Værtshus i Odense. De skulle spille tre gange 45 minutter.

Men ak, allerede i første sæt var Michael ved at besvime. De havde hverken fyret fede eller drukket mere end sædvanligt. Men det var Keddes mors fiskesuppe, der var på vej op. Og det gik da heller ikke lang tid, inden Michael lå ude i buskadset

 

Sanger i adskillige Tønder – bands

Men med Kylle som centrum, blev Michael efterhånden sanger i adskillige Tønder – bands.

Og det var vigtigt, at ligne Leif Roden fra Alrune Rod. Så det var langærmede lille T – shirts med trompetærmer, der skulle bruges. Sådanne kunne ikke fås i Tønder. Så var det godt man havde en kvik kusine i  København.

Lillesøster var vild med lyslokkede Sebastian. Men på Michaels værelse var det Jimi Hendrix med sin Fender Stratocaster 67, der kiggede ned på ham.

 

Kamufleret borgerkrig

Michael husker, at der var tysksindede gader, og danskerne ikke handlede hos den tyske slagter. Det var en diskret kamufleret borgerkrig, som prægede byen.

Han husker, også når der blev spillet mod tyske hold. Det var en hel speciel stemning.

 

Fodbold – karriere

Også på fodboldbanen forsøgte Michael sig. Han havde store ambitioner. Men han nåede kun en kamp på opvisningsbanen på Tønder Stadion. Det var med ynglingeholdet. Han var sat på holdet som venstre back, og spillede over for Aabenraa – holdets lynhurtige højre wing. Hans erindringer fra kampen er dog lidt tåget.

Da hans direkte modstander havde scoret sit femte mål, forbarmede træner Hoddi sig endelig og hev ham ud på bænken. Ja hvem kan ikke huske Hoddi?

 

Henning Enoksen kunne

Det var dengang, da Tønder med den tidligere landsholdskæmper Henning Enoksen havde kæmpet sig i Danmarksserien. Oprykningskampen mod Sønderborg havde samlet 2.000 tilskuere. Men ak i landspokal – turneringen blev det til et smerteligt nederlag på 8 – 2 til Frederikshavn.

Jo, Michael brugte også Tønder til at kysse, drikke sig hjernelam og læse Lykke – Per. Ja sådan sagde Nils.

 

Misbrug i familien

Michaels forældre havde dyb kærlighed til hinanden og til deres børn. Men misbrugsdæmonen var løs i dem begge. Så snart der kom alkohol ind i billedet brød helvede løs med grufulde dramaer. Michael gik flere gange ind imellem dem, når faderen midt om natten kom beruset hjem, og moderen skæv af sove – og nervepiller for løs på ham. Ofte var pillerne spædet op med snaps i Bitter Lemon.

Michael husker dem ikke som onde mennesker. Kammeraterne huskede dem som livlige og eksotiske. De døde begge alt for tidligt og relateret til deres misbrug og livsstil.

 

Et brev til far

Michael skrev som 16 – årig et brev til sin far:

       Du husker årene i Sønderborg – ofte i Taastrup – og ofte i Tønder. Du ved måske ikke, hvor mange dage og nætter, du i alt har ødelagt for os andre – hvis du overhovedet ser dig selv i det lys? Men kort og godt: Vi var lykkelige, da du lagde drikkeriet på hylden og erkendte, at du ikke var stærk nok, når du var sammen med det stof, der kan være den hæsligste Gud af alle .Jeg forstår, at det må svært for dig, men det nytter ikke noget at kæmpe mod selve naturen eller mod Gud, om du vil.

 

Drikkeri førte til husspektakler

Men begge forældre var også livlige og hjertelige personer. De var talende, smilende, hjertelige med store gebærder. De kyssede deres børn på munden til afsked.

Men faderens aktiviteter i foreningslivet var altid forbundet med det drikkeri, der udløste de frygtede husspektakler i hjemmet.

 

En voldsom episode i Carstensgade

Det er særlig en episode på Carstensgade, der står mejslet i Michaels erindring. Det var i den periode, hvor begge forældre arbejdede i en tøjbutik på gågaden. Her proklamerede Michael, at hans far aldrig ville blive hans far igen.

Det skete efter en voldsom episode i entreen, hvor faderen tog kvælertag på ham. Han måtte flygte ud af huset i undertøj. Senere kom politiet og hentede ham.

 

Mode – butikker

Michaels far og mor startede først Ehlert Mode, som var eksklusiv mode til den modne kvinde: Den lå i Østergade. Senere udvidede de med en lingeri – forretning, “Ehlette Korsættering”

Desværre gik forældrene konkurs. Faderen fortsatte med reklamebureau og moderen blev smørrebrødsjomfru.

 

Hans Ehlert

Hans Ehlert, Michaels far var meget aktiv i Tønder og vellidt. Han var bl.a. lærer ude på Handelsskolen. Michael fortæller her om sin far til dengang.dk:

 

       Min far havde taget handelseksamen fra Den jydske Handelshøjskole. Efter et noget ustabilt arbejdsliv i andres tøjforretninger gennem årtier lykkedes det ham endelig, sammen med min mor, at etablere sine egne to butikker i Østergade i Tønder, Ehlert Mode – kvalitetstøj for den modne kvinde og Ehlette – korsettering. Mine forældres livsværk stod dog kun i få år, inden de i slutningen af 70`erne gik konkurs med forretningerne

       Jeg husker, hvor stolt jeg kunne være af min far, når han som salgsinspektør i stormagasinet Salling i Århus målbevidst og smilende skridtede afdelingerne af. I min mors efterladte papirer fandt jeg et foto fra 1963 af min søster og mig fra Salling, hvor min far har hvervet os til at ”gå mannequin”. Jeg har været otte år gammel, og jeg kan stadig mærke , hvor pinagtigt det føltes at skulle på podiet i diverse kostumer, der var næste sæsons drengetøj med min far som energisk konferencier ved mikrofonen. Min far lignede i hvert fald udadtil, mere en optimistisk friskfyr end jeg. Måske så han det som en enestående chance for at optræde i skøn forening med sine børn, og måske havde han håbet, at seancen kunne virke pædagogisk ved at slå hul på min sky generthed. Jeg gennemførte ydmygelsen for min fars skyld.

       Omvendt burde den mannequinopvisning for altid have vaccineret mig mod rampelyset. Men måske søgte jeg alligevel at få del i hans udadvendte egenskaber, som de fremgik, også i en anbefaling fra en arbejdsgiver, hvori min far blev karakteriseret som ”dynamisk, kreativ, begejstret og impulsiv” Det var han.

       I løbet af 60`erne bredte ungdomsoprøret sig til selv de fjerneste provinser i Danmark, og da vi på mine forældres håbefulde odyssé var nået til Sønderborg og senere til Taastrup, begyndte jeg at mærke en voksende modstand i mig mod deres merkantile livsindstilling, deres materialistiske stræben efter statussymboler, de i mine øjne bare brugte som pseudodække over deres alt for ureflekterede, højspændte liv bag hjemmets fire vægge.

       Men det var ikke desto mindre takket være sin højtudviklede kommercielle sans, at min far senere blev i stand til at redde familiens eksistensgrundlag, da han efter krakket i Tønder, totalt forgældet, etablerede sit lille reklamefirma, hvor han egenhændigt producerede materialer for messer, Tønder Handelsstandsforening og især annoncer for supermarkederne i Aventoft ved den tyske grænse.

 

En berygtet lærer på Statsskolen

Tønder Statsskole bestod næsten kun af gamle lærere. Her var der mange gamle traditioner. Og på den brede fortrappe blev man mindet om, hvem der skabte danskheden. De disciplinere krav blev suppleret med høje faglige krav. Man skulle rejse sig for læreren, når han trådte ind i klassen. Ja skolen gik for at være landets sidste sorte skole.

I realklassen på Tønder Statssole fik Michael en frygtet og sagnomspundet lærer – Kastberg. Han var teolog og underviste i dansk, latin, religion og oldtidskundskab. Man sagde om ham, at han havde tortureret svage elever med latinoverhøringer.

 

Sidekammerat – Nils

Og der i realklassen kom Michael til at sidde ved siden af Nils. Klasselæreren var bange for at lade ham sidde ved siden af Kedde. Og denne Nils havde efternavnet Gunder Hansen. Han er professor ved Syddansk Universitet og tidligere redaktør på Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende. Han har udgivet sine erindringer, og giver også et god karakterstik af Michael.

Hårdkogt og flipper

Han fortæller, at Michael var flyttet til Tønder i 7. klasse og havde gået i Nils parallelklasse.  Michael var en flipper, havde langt hår, mørke sygekasse – briller, hue og hårdkogt af udseende, kørte rundt på knallert og røg en snadde. Og knallerten var en 2 – gears Puch Maxi med gedebukkestyr og twinsæde.

 

Lavede gale streger med Kedde

Michael og hans familie flyttede en del rundt i Tønder. På et tidspunkt kom de til at bo ved siden af Nils, der boede i Carstensgade 93. I alt boede Michael fire forskellige steder, inden han som 18 årig flyttede hjemmefra.

Michael kendte efterhånden hele Tønder. Han rendte rundt og lavede gale streger med præstens søn, Kedde. Han var selv i en tidlig alder meget om sig med piger. Ja sådan er udlægningen fra Nils.

Men Nils havde faktisk været kammerat med Kedde inden Michael kom til Tønder. De havde fundet hinanden omkring bordtennisbordet.

 

Introduceret til ny musik

Og Nils blev introduceret i en anden form for musik af Michael. Det var Deep Purple, Uriah Heep, Frank Zappa, Procol Harum og Niel Young.

Fredag aften blev brugt til at drikke FF’ er og Guldøl i Liebestempel og så gik man i den nærliggende Ungdomsborgen og dansede til Led Zeppelin og så på lysshow.

Sammen med Nils blaffede Michael i 1972 fra Tønder til Roskilde Festival. De skulle se deres store idyl, Ray Davies fra Kinks.

 

Det var jo Kim Larsen

Nils var meget imponeret over, at Michael selv komponerede musik. Han blev introduceret for “Hvis din far gi´r dig lov” Men så fandt han ud af, at det faktisk var Kim Larsen, der var ophavsmanden.

Men den historie husker Micheal også. Det var bevidst, for at snyde Nils sikre dømmekraft og hans lidt ofte udspekulerede facon.

 

Dullen fra Kommuneskolen

Michael var en drømmer. I månedsvis havde han fablet om en bestemt pige fra Kommuneskolen, som han omtalte som Dullen. Og han blev da også på et tidspunkt kæreste med Dullen.

Ifølge Nils havde Michael også sine skyggesider. Han kunne være humørsvingende og blive sat ud af spillet med kraftige migræneanfald. Han kunne også være meget drillesyg.

Michael var godt begavet, men ujævn i sin arbejdsindsats.

 

Forskel på Nils og Michael

Der var stor forskel på Nils og Michael. Således mener Michael, at Nils som dreng virkede lindt gammelklog, perfektionistisk og renskuret. Men Michael kunne enormt godt lide ham. Dog mener Michael, at han brugte sit studekammer som gemmested for det farlige liv, hvor han selv færdedes.

Nils og hans velbjærgede familie boede trygt og godt i den pæne rødstensvilla på hjørnet af Carstensgade. Hans far var overlæge på Tønder Sygehus.

Der var altid kager og boller på Nils´ værelse eller i stuen.

 

Det værste lort

På et tidspunkt havde klassen læst Martin A Hansens lille fortælling Bogen. Kastberg spurgte, hvad man synes om den. Ingen skulle have noget klinket. Alle sad med bøjede hoveder, indtil Michael rakte hånden op.

Det var det værste lort, han nogensinde havde læst. Det der havde ikke noget med god litteratur at gøre. Kastberg spurgte så Michael, hvad der så var god litteratur.

Jo, det var serien Cardby og Søn, som han læste for øjeblikket, om en engelsk bobby, en panserbasse og hans søn og de sager, de opklarede.

 

Elevforeningen Faklen

Kastberg udskrev både digt – og novellekonkurrencer. Og Michaels bidrag hed blandt andet “Med hashen på flugt”. Den handlede om et selskab af flippere, der krydsede grænsen fra Tyrkiet.

Michael og Nils sad begge i elevforeningen Faklen. Og det var lagt op til kampvalg om formandsposten mellem de to, men Niels gav ham sin stemme.

I skolebladet Tohu Wa Bohu førte Michael ordet med forfatternavnet Ehlert og Meticus. Og det handlede bestemt ikke om farven på toiletpapiret.

Bagsiden bestod af en annonce indrykket at Ehlert Mode

 

Kastberg havde stor betydning

Kastberg og Kirsten fik i årene efter, at eleverne var fraflyttet Tønder besøg af eleverne i deres store lejlighed i Østergade. Også Michael besøgte dem. Kastberg døde i 1999.

Kastberg var også Kierkegaard – specialist. Han tog Michael alvorlig på et meget vanskelig tidspunkt. På en eller anden måde, så han noget i den vilde unge mand. Han anede den unge mands skuespillertalent.

Til TV – Syd programmet, Mit barndomsland fra 1996 skildrede Michael, Kastberg som

       den første intellektuelle skikkelse han mødte. En åndelig faderfigur, et menneske med egen finhed, skarphed og råhed.

 

Studentereksamen

Det blev til en studentereksamen. Det var faderen også stolt af, men når han havde drukket og fik øje på eksamensbeviset gloede han olmt på det. Den selvdestruktive arv gik videre til sønnen. Men dæmonerne er nu hældt tilbage på flasken.

Det var også i gymnasietiden i Tønder, at Michael fandt sin Linda fra Bagsværd. De holdt sammen i mere end i 30 år. Men Michael ville ikke have studenterhuen på.

Efter forældrenes konkurs, var der i 1975 ikke plads til et værelse til Michael ude på Marskvej. Man var flyttet i lidt mere beskedne rammer.

I august 1975 fandt Michael et værelse i et bofællesskab i Vestergade 71. Og snart tog han en enkeltbillet til Storbyen. Men se, det er en helt anden historie.

 

Lånt af Prinsen

Da Michael på Torvet i Tønder mange år senere spilede for dronning Magrethe og Prins Henrik og Tønders befolkning, måtte han overfor Prins Henrik indrømme, at han havde lånt nogle linjer fra prinsens seneste digtsamling. Det modtog forfatteren med et glimt i øjet samtidig med, at han slog ud med armene.

 

Kunne dronningen huske Michael?

Han fik også spurgt dronningen, om hun kunne huske ham. Det første møde med dronningen går tilbage til 70erne, hvor Michael havde fået det drømmejob, at holde døren for dronningen. Det har han altid været stolt af. Som gymnasieelev havde han fået sommerjob på museet.

Det var dengang, han havde blomster dekoreret på cowboybukserne og mere end skulderlangt hår. Han var iført runde John Lennon – briller. Han lignede sikkert ikke det øvrige persongalleri. Dronningen grinede stort, og hendes latter tog Michael som et ja.

 

Ønskebrønden på Torvet

Dronning Margrethe og Prins Henrik sad præcis på den plet på Torvet, hvor Michels far i de tidligere 70ére havde foranlediget opstillingen af en ønskebrønd. Her kunne tyskerne så slippe deres mange D – mark. Som indehaver af to tøjbutikker i byen var han medlem af Tønder Handelsforening.

Han bestred hvervet som formand for gågade – udvalget. Han sprudlede af ideer. Han havde også den ære at kysse vinderen af Miss Tønder – konkurrencen. Det kys var måske lidt for langt.

Og så vidt den gamle redaktør her på siden husker, hed den nydelige Miss – Ulla Posselt, og boede ude på Leos Alle. Og det giver Michael, den gamle redaktør ret i. Næste år var det Frk. Løkke omme fra Slotsbanken.

 

Eliksir i ønskebrønden

Og den ønskebrønd var ikke noget som sønnen kunne lide. Det var kapitalisme af værste skuffe. På ønskebrønden stod der på både dansk og tysk:

 

       Kast en mønt i dybets bølger, og ønsk dig det du i hjertet dølger.

Men en aften da kirkeuret slog 12 tog Michael og Kedde en gryde med fra Keddes laboratorium. Byen var næsten som uddø. De hældte eliksiren forsigtig ned i ønskebrønden. Der lød en kraftig syden og de to unge mennesker tog benene på nakken.

 

Breaking News på Vestkysten

Aktionen kom de følgende dage på alles læber, og blev Breaking News i det lokale dagblad Vestkysten. Der havde Michael for resten også været bybud.

Da de første af byens morgenduelige handlende krydsede Torvet, var den indhyllet i en tæt lille røgsky, der stank af klor.

Da røg og lugt efterhånden aftog omkring ønskebrønden, konstaterede man, at vandet var omdannet til en tyk lilla grød, der havde ætset tusinder af mønter, såvel de danske som de tyske D – mark.

Drengestregerne var langt gået over stregen til et hærværk, en vandalisme, der lugtede af det, der var værre. Michael nåede aldrig at sige undskyld til sin far.

Sandheden om ønskebrønden måtte aldrig komme frem. Michael indrømmede det aldrig over for faderen. Men han kom til at tænke på historien, da han optrådte for dronningen og prinsgemalen.

 

Peter Schmidts legat

Michael er formand for Peter Schmidts legat for udøvere af ny musik i Tønder inden for jazz, beat og rock.

Den markante Tønder – musikere Peter Schmidt førte et hårdt liv og døde i 2006. Han efterlod sig et testamente, der bestemte, at der skulle oprettes en fond med et indskud på en million kroner.

 

Debut på Møgeltønder Forsamlingshus

Michael nævner, at Peter Schmidt var et lysende musikalsk talent. Hans evner på tangentinstrumenter var langt ud over det sædvanlige. Han spillede blandt andet hammondorgel i det band som Michael debuterede med som sanger i Møgeltønder Forsamlingshus i 1972.

Kylle spillede bas, og Steen Winkel spillede trommer. Og ham kender den gamle redaktør her. Jeg var henne og se hans band på godsbanegården i Tønder – dengang.

Der blev spillet covernumre som Borne to Be Wild, Sunshine of Your Love og Only One Woman. Men højdepunktet var efter Michaels opfattelse Evighedsblomster som Kylle havde lavet musik til, og Michael teksten.

 

Æg hjælper mod hæshed

Michael forsøgte ikke at være for skæv. Men stemmen var lidt slidt efter de foregående dages øvning. Han var lidt uerfaren i at skulle optræde i larmen af trommer og forstærker. Han havde dog hørt at æggeblommer skulle virke mod hæshed. Så han greb mikrofonen på forsamlingshuset i Møgeltønder, for at få nogle landmandssønner til at hente nogle æg. For en sikkerheds skyld blev der indtaget fire stykker. Det vakte en hvis form for ubehag.

 

Radio Rasmussen ville ikke låne til langhårede

Men uden mikrofon gik det ikke. Og Radio Rasmussen ville aldeles ikke låne mikrofoner ud til sådanne langhårede bavianer. Men så fik Michael sin far til at låne fire stk. Shure SM 57 – mikrofoner. Erhvervslivet kunne godt låne ting og sager hos Radio Rasmussen.

 

Det største musiktalent

Peter Schmidt blev regnet som et af de største musiktalenter, som Tønder nogensinde havde fostret. Men han levede et hårdt liv helt ud over kanten. Et venligt og velhavende tandlægepar havde adopteret ham. Men han virkede ekstremt utilpasset og havde alvorlige adfærdsproblemer. Der er mange af historier om ham.

 

Flippere i anlægget

En sommeraften var byens flippere samlet nede i anlægget. Kylle og Michael spillede guitar. Og flere af de tilstedeværende spillede bongotrommer. På et tidspunkt blev forsamlingen overmandet af sult. Man kunne da også godt bruge nogle bajere som supplement til den Røde Libanon.

 

Mad og drikke

Peter Schmidt tilbød, at det skulle han da nok ordne. Sammen med en medsammensvorne brød han i flere omgange ind i Calles Supermarked på gågaden. De kom slæbende med flere kasser øl, og en tung papkasse. Det var ganske rigtigt madvarer – 25 store kyllinger – frosne.

 

Peter Schmidt fortsatte festen

Der blev ikke noget at spise den aften. Men der var masser af drikkevarer ad libitum. De frosne kyllinger indgik som kasteskyts i en konkurrence, der forsatte ud på natten. Den store gruppe søgte efterhånden hjemad. Men Peter Schmidt blev liggende og sov ved det træ, hvor han var faldet.

Indbruddet blev næste morgen anmeldt. Politiets spor pegede som så ofte før i retning af Peter Schmidt . De fandt ham liggende næsten bevidstløs i anlægget med masser af optøede kyllinger rundt omkring. Han kom til afhøring, men blev ikke indsat i detention. Han fortsatte derefter festen i anlægget sammen med nye gæster. Politiet havde nemlig ikke fundet to kasser øl, gemt i buskads.

 

En million til legat

Da hans forældre skulle skrive testamente, indsatte de Peter som arving på betingelse af, at en million kroner af den betydelige arv blev hensat som et legat.

 

Afslutnings – koncert

I 2010 sluttede årets turné på Schweitzerhalle. Denne gang med Boat Man Love. Men inden aftenens koncert var Michael nede i Jefsens Boghandel for at købe en lille gave til holdet. Det blev til Victor Bockris bog om Keith Richards.

Akustikken i det legendariske Schweitzerhalle er meget levende. Man fornemmer publikum meget tydelig, siger Michael. Og egentlig bryder han sig ikke så meget om, at det nu hedder Kulturhuset. Men har stedet ikke fået sit gamle navn tilbage?

 

Koldt – med Malurt

10 år efter, at han havde forladt Tønder spillede han her med Malurt. Det var så koldt, at nogle af musikkerne skulle have handsker på i første nummer. Siden optrådte han her mange gange. Med De tre Tenorer i 1995 og flere gange solo

 

Endelig – på Tønder Festival

I 30 år havde Michael kæmpet for at spille på Tønder Festivallen. Det sagde han selv fra scenen. Og endelig kunne han optræde i Tønderhal 1, hvor han har spillet så mange håndboldkampe som ung. Her havde han også haft musikoplevelser. Blandt andet har han kysset Anisette fra Savage Rose – på foden.

Og de gamle bysbørn rejste sig for at hylde ham. Michael var vendt hjem til Tønder med manér.

Carsten Panduro, den gamle dekoratør over fra Brødrene Tygesen havde sagt til Michael at tingene skulle jo passe sammen. Ja det ligger ikke sådan til højrebenet at få lov til at spille til Tønder Festival.

Og atter engang lyttede den gamle redaktør til Kærlighedens Lysthus. Det var tider dengang – i Tønder.

 

Hvordan gik det med Kedde? 

Efter fire års medicinstudier i Odense valgte han at stoppe og fortsætte en musikalsk løbebane. Jo han betragtede sig selv som “Familiens Sorte får”. Han var den yngste i en søskendeflok på seks. Begge hans forældre var præsteuddannede. Fire af hans brødre blev også præster. Den femte blev organist. Det lå ikke lige i luften at Kedde skulle spille rockmusik

En ældre musiklærer i Tønder, fru Valeur havde måske lugtet lunten. Hun ville ikke undervise ham i klaverspil lige som hans andre brødre. Hun mente, at han var en bandit.  I stedet fik han en guitar at lære at spille på. Far og mor havde sikkert håbet på, at han lærte at spille klassisk. Men det løb ud i sandet. Han var kun 12 år dengang.

Men han fik blod på tanden. Og som vi tidligere har skrevet dannede han sit eget band. Mange andre i klassen spillede også i et band, så hvorfor ikke ham. Inspirationen kom fra Cream, Procol Harum, Rolling Stones, Beatles og The Who.

Nu var forældrene ikke særlig interesseret i netop den slags musik. Da han en aften sad og lyttede til en plade med Stones, kom faderen ind i stuen og sagde:

• Det der lort ,er der ingen der gider at høre om fem år.

Men som Kedde sige, at efter alle de år på landevejen (59 år) så har han dog ikke ret i dette.

Christian Arendt udviklede sig til en respekteret guitarist. I 1976 flyttede han til Odense, hvor hans far året før var blevet ansat som domprovst. Han har optrådt med adskillige kendte musikkere på alle de store festivaller og musikscener i Danmark.

 

Til Kerteminde 

I 1999 flyttede han til Kerteminde. Her startede han som musikunderviser i kommunen. Da han startede som musiklærer i ungdomsskolen var der kun ni elever fordelt på tre orkestre. I løbet af få år var elevtallet steget til 140 elever fordelt på 29 rockorkestre og guitar- og baselever. Ungdomsskolens budget var ved at knække over. I 2004 blev han valgt som “Årets Kerteminder”. Erhvervschefen  sagde dengang:

• Du er et godt eksempel på, at man godt kan være kerteminder, selv om man ikke kommer fra byen

Måske vil det her være på sin plads at nævne, at Kedde kom til Tønder i 1968.

Så optræder Kedde da også med eller uden band rundt omkring til alle mulige arrangementer – lige fra barnedåb, børnehaver, familiefester, plejehjem og selv til begravelser, Ja også til kirkekoncerter optræder han.

 

Hvad så med Malurt? 

Nu har Michael jo spillet i mange sammenhænge i Tønder både sole og med band. Og endda til Tønder Festival. Og nej alt dette jeg har skrevet er ikke en kopi af hans erindringer. Han er så flink at nævne mit navn som en af dem, der har foreslået at han skulle skrive sine ungdomserindringer fra Tønder.

Når Malurts Danmarks – turne er færdig, ja så kører bussen tilbage i parkeringskælderen og Christian Arendt. Peter Mors og Dia Nielsen går tilbage til deres almindelige jobs. Michael fortsætter sin blomstrende solokarriere.

Det var netop også disse, der startede Malurt i 1977. Her var Peter Viskinde og Henrik Littauer også med. Det første album var “Kold krig” i 1980. I 1981 spillede Malurt sammen med Bruce Springsteen i 1981. Året efter gik Viskinde og Littauer ud. Ind kommer Christian Arendt og Pete Repete. Fire albums blev det til. I 1984 blev de opløst. De blev gendannet i 1990 og spillede til Roskilde Festival. Medlemmerne gik hver til sit i 1994. Kortvarigt blev de dannet den 15 september 2005. En kort jubilæums – turne blev det til. Og nu blev de så dannet igen. De ligger meget vægt på den rå og uforfalskede stil uden elktronisk snyd.

Tænk engang hed de Ravage. Men navnet passede ikke rigtig til spillestilen.

 

Kilde: Se

       Litteratur Tønder

• www.dengang.dk – diverse artikler

       Michael Falch : Trækruter (Gyldendal 2011)

       Torben Bille: Ud af mørket (Gyldendal)

       Nils Gunder Hansen: Lille dreng med rejseskrivemaskine (Kristeligt Dagblads Forlag 2011)

       Diverse avisartikler

       Michael Falch’ s egne kommentarer til dengang.dk

• www,ugeavisen.dk
• www.toenderkulturhus.dk
• www.dkwiki.dk
• www.kulturportalen.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.784artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler

       Musik i Tønder 1 – 4

       Ord og Toner fra Tønder til Nørrebro

       Schweizerhalle i Tønder

       Tommyguns er genopstået og mange flere artikler 

 

Redigeret 24. – 02. – 2022